Flik-Flak – Årets LP2 hund 2014

1 11 2014

Vi gjorde det... Flik-Flak Årets LP2 Hund 2014.

Vi gjorde det… Flik-Flak Årets LP2 Hund 2014 (lige som hans mor Odie blev i 2009).

I dag var den store finaledag om Årets Hund.
Siden den famøse dag for et par måneder siden, hvor jeg ved et uheld slyngede en karabinhage ind i snuden på Flik-Flak under et næsesøg, har jeg kæmpet en kamp for at han igen ville få lysten til at bringe næseprøven tilbage til mig. Jeg må desværre konkludere, at jeg ikke har magtet opgaven. Jeg har trænet og trænet… Flik-Flak er bare blevet mere og mere ked af øvelsen. For 10 dage siden overførte han det så også til apportøvelsen – han nægter bare at komme tilbage til mig med noget i munden.

Da vi tog afsted til Herning – hvor den store afslutning om Årets LP Hund fandt sted, sammen med den store udstilling – var det med blandede følelser. Jeg var 100% sikker på, at vi ikke ville få mange point i næsesøg og apport – ja, temmelig sikkert ville vi miste begge øvelser. Vi lå inden finalen som nr. 1 med ca. 8 point ned til nr. 2.

Den famøse næseprøve.... vi klarede den kun lige akkurat.

Den famøse næseprøve…. vi klarede den kun lige akkurat.

Vi besluttede at lade resten af flokken blive hjemme. Jeg havde brug for at koncentrere mig 100% om Flik-Flak og da Jan var hovedanvarlig for hele arrangementet, ville jeg bare stresse rundt for at lufte tøserne hele tiden og sørge for at de kom ud og oplevede noget og ikke sad og kedede sig i bilen. Ja, ja, lidt fjollet, men sådan er jeg nu engang.

Flik-Flak tog alt virakken i stiv arm. Da vi var færdige med fællesdæk, og skulle i gang med selve programmet, kunne jeg dog godt mærke at han var lidt utryg ved det hele. En stor hal, fuld af projektører, masser af fremmede hunde, larm, musik o.s.v. Han klarede dog de fleste øvelser hæderligt… mister mange point i apporten og mister næsten hele næsesøget. I dag var vi dog lidt heldige, de andre deltagere var uheldige og sammen med de point vi i forvejen førte med, så klarede vi at holde os på 1. pladsen.

Nu holder vi en laaaang pause fra næsesøg, vil kun træne sjove og anerledes øvelser. Agility bliver noget af det vi vil lave de næste, mange måneder. Flik-Flak skal glemme alt om den grimme øvelse med karbinhagen, og så håber jeg vi engang næste år er klar til at gå til prøve i LP3.

 

Her er masser af billeder fra finalerne.

Lene





Stor flok – lille bil

17 10 2014

IMG_6676.JPG
Der var vi nær kørt med mere ende de 4 hunde…





Dingle til DCH’s agility DM

21 09 2014

Fredag drog vi mod Dronninglund hvor dette års agility DM skulle afholdes. Der er langt til Dronninglund, meget langt, så derfor havde vi fundet et lille B&B i Nørresundby hvor vi kunne overnatte. Vel fremme fandt vi hurtigt det lille B&B og tjekkede ind. Vi blev vist op på førstesal hvor vores lille “lejlighed” var. Okay, ikke lige hvad vi havde forventet… et lille bitte toilet ude på gangen. Brusebadet var i køkkenet… alt det kunne vi såmænd godt acceptere, hvis ikke det var fordi “gammel-mor” pludselig siger: I dette værelse kommer der også en gæst med hund, som i skal dele toilet og køkken/bad med. HVAD???? Værelset ligger klods op af vores, og det vil sige, at vi ikke kan gå ud og ind til køkkenet og badet uden at passe på vores/hans hunde. Vi finder senere ud af, at på hjemmesiden står der: med køkken og bad… der mangler bare det lille ord: EGET :o(

kl

Der er ikke så meget at gøre ved det. Vi får pakket ud og kører op til stævnepladsen for at slå telt op. Næsten alle teltpladser er allerede optaget. Vores klubkammerater er også kommet og med lidt besvær får vi vores telte slået op samlet i det yderste af et hjørne af pladsen.

Så var der kun tilbage at købe pizza til aftensmad, nyde et glas rødvin og tidlig i seng, så vi kunne være friske til næste dag. Vores nabo hørte vi ikke rigtig noget til.

Til DM løbes der et Spring løb og et Agility løb. Resultaterne bliver lagt sammen og er afgørende for, om du skal deltage i A eller må i opsamlings-løbet som kaldes en B finale om søndagen. De tre bedste fra B finalen bliver rykket over i A finalen, hvor de nye danmarksmestre bliver fundet. Dingle og jeg kommer aldrig til at blande os i toppen, men jeg vil selvfølgelig gerne have nogle gode og sjove løb.

Alle kredsene er repræsenteret med deres fane.

Alle kredsene er repræsenteret med deres fane.

De 3 repræsentanter fra DcH Vejle.

De 3 repræsentanter fra DcH Vejle.

Springløbet er først og mellem hunde starter…. og JEG starter hele DM’et. Uf, det er jeg ikke meget for – jeg har det bedst med at stå og se nogle andre løbe banen først. Én skal jo starte, så det er der ikke noget at gøre ved.

Banegennemgange er vigtig forberedelse før man skal løbe med sin hund.

Banegennemgange er vigtig forberedelse før man skal løbe med sin hund.

013_9231
Springbanen er forholdsvis nem, og det går faktisk godt indtil jeg fuldstændig fejlbedømmer hvor tunnelen er placeret efter slalomen. Jeg kommer til at stå i vejen for Dingle så hun løber lige ind i mine ben, og det bliver noget rigtig roderi. Man må ikke røre hunden i agility, så det koster en fejl. Yderligere får vi en lille tidsfejl på grund af roderiet.
Ærgerligt, nu skal der løbes et godt agilityløb for at komme direkte i A finalen.
Agilitybanen er rigtig sjov, og Dingle og jeg løber fejlfrit. Desværre var det ikke nok til A finalen – sølle to hunde skilte os. Pyt, vi havde jo en chance for at blive mellem de tre bedste om søndagen i B finalen og så stadig være med.

Vi kørte en tur til stranden så hundene lige kunne strække benene og opleve lidt andet end stævnepladsen.

strs

Så blev der igen købt pizza og vi besluttede os for at gå tidlig i seng så vi var friske til søndagen. Så skete der bare lige det, at vore “nabo” kom hjem midt om natten. Ikke fordi han larmede, men at der lige pludselig var nogen der puslede rundt uden for vores dør med en hund, var nok til at vores begyndte at gø. Der kom hurtig ro på igen og vi lagde os atter til at sove. Inden længe holdt nogle unge mennesker højlydt hyggesnak under vores vindue. Så begyndte det at øsregne og det trommede mod vores lille udestue. Kl. 3.30 hørte vi en forsigtig banken fra yderdøren. Der blev ved med at blive banket og hundene blev noget vagtsomme. Det går op for mig, at det er “naboen” der er gået på toilet og har smækket døren ud til gangen og nu står og ikke kan komme ind igen. Jan bliver sendt ud for at lukke ham ind. Nu skal der altså soves hvis man bare skal være nogenlunde frisk…. det lykkes ikke særlig godt og halv syv bimler uret. Hold da op hvor er vi smadrede uden noget særlig søvn om natten.

Jeg bliver dog noget positiv over dagens finalebane. Det er en rigtig sjov bane, som jeg er sikker på at Dingle og jeg nok skal komme igennem.

013_9234

Vi starter som anden sidst og langt de fleste bliver disket eller får fejl. Jeg er faktisk rigtig optimistisk da jeg går til start… jeg har bare glemt at spørge til Dingles løbe-humør. Om det er på grund af uroen om natten, ved jeg ikke, men Dingle har ikke tænkt sig at løbe agility i dag. Dingle går midtvejs helt i står og løber bare stille uden om springene. Ja, ja, sådan er det – Dingle løber når hun har lyst og det har hun sjældent to dage i træk.

Alligevel var det en hyggelig weekend. Vejret var utroligt smukt for september måned. Højt solskin så man kunne sidde ude og nyde alle agilityløbene. Selv søndag, hvor der var lovet regn, blev det kun til regn om natten og ud på morgenen var der igen flot solskin. Hele arrangementet var også rigtig flot. Styr på parkeringen, styr på selve stævnet og alle hjælperne, rigtig gode og sjove baner og højt humør ligegyldig hvor man kom frem. Det havde Dronninglund gjort godt :o

Lene





En rigtig hyggelig weekend med campingtur og Juniordag

10 09 2014

Selvfølgelig skulle vi med til Schapendoes klubbens Juniordag. En dag hvor man (hvis man har et) viser sit hvalpekuld frem, sammen med kuldets mor og far. Lille GetUp var meldt til, og det samme var de to søstre, Gritje og Gaya Munte. Far Joe havde også meldt sin ankomst, og mor Odie kom vi selvfølgelig med.

Lørdag skulle Jan op til et prøvelederkursus – på samme areal som der om søndagen ville blive afholdt Juniordag. Vi besluttede os derfor for, at overnatte på Grønnehave Camping – en campingplads vi altid har været rigtig glade for og som lå lige i nærheden. Selvfølgelig inviterede vi vores hvalpekøbere til det samme og inden længe var alle hytter booked op med Schapendoes-folk.

Lørdag morgen tog vi afsted. Vejrudsigten var egentlig ikke særlig god, så regntøj og varmt tøj blev pakket ned sammen med telt, hundebure, stole o.s.v.
Vejret blev dog helt vidunderligt på Fyn. Så mens Jan gik ind til teoriundervisning startede jeg med at gå en god tur med alle hunde og satte mig derefter godt tilrette i bilen… jeg havde en bog om hundetræning på godt og vel 550 sider, som jeg gerne ville i gang med. Der gik dog kun en halv time, så dukkede Hanne med Flik-Flaks bror, Flipper, op. Vi gik atter en tur med hundene og satte os så i solen med kaffe og rundstykker mens snakken gik. Efter middag dukkede andre hundevenner op, som skulle hjælpe med den praktiske undervisning af prøvelederne, og så gik snakken igen.

Sidst på dagen kørte vi videre til Grønnehave og fik tjekket ind i vores hytte. Foruden Hanne og Flipper, var Hanne og Fregne, Mette og Munte og Kim og Gritje også dukket op. Også mange andre gode hundevenner havde fundet vej til campingpladsen og efter en dejlig tur til stranden bestilte vi pizza og grillkylling som med en masse rødvin, blev nydt i godt selvskab.

Søndag stod vi tidlig op og kørte igen ind til pladsen for at slå telt op ved udstillingsringen. Det havde øsregnet om natten, men heldigvis holdt det igen tørvejr hele dagen. Der var masser af hvalpekuld meldt til i år. Alle kuld bliver vist frem, et for et, med far og mor, hvis det kan lade sig gøre, og får en bedømmelse af dommeren, som i år var en specialdommer fra Holland. Derefter får hver hvalp en grundig gennemgang. En rigtig god måde, at nye hvalpekøbere kan “udstille” deres hvalp på for første gang. Far Joe kom som skrevet også. Med sig havde han foruden Morten og Charlotte, familiens to piger, Clara og Astrid. Vi havde spurgt, om en af pigerne ville gå med GetUp. Det var Joes første kuld hvalpe og pigerne havde været på besøg masser af gange, for at følge med i Joes hvalpe. Clara skulle vise Joe frem og Astrid ville meget gerne vise GetUp frem. Kuldet fik en rigtig god bedømmelse og blev vist rigtig flot frem. Bedst af alt, så blev endnu et af Odies kuld hvalpe igen rost for deres glade og harmoniske temperament, og de tog hele halløjet i stiv pote.

Kim med Gritje danner bagtrop for de små sorte.

Kim med Gritje danner bagtrop for de små sorte.

 

Mette med en meget opmærksom Munte.

Mette med en meget opmærksom Munte.

Astrid i fuld fart med GetUp.

Astrid i fuld fart med GetUp.

Hele familien. Fra venstre: Clara med Joe, Kim med Gritje, Mette med Munte, Astrid med GetUp og sidst Odie og jeg.

Hele familien. Fra venstre:
Clara med Joe, Kim med Gritje, Mette med Munte, Astrid med GetUp og sidst Odie og jeg.

Næste punkt på dagen, var Juniorhandling. Alle børn kan melde sig til med en hund og skal så vise den frem bedst muligt. Astrid var med på at prøve at vise GetUp frem. De var så søde sammen og lignede et par som aldrig havde lavet andet. Fuldt fortjent, at de vandt i deres aldersklasse.

Man skulle tro de havde trænet i dette :o)

Man skulle tro de havde trænet dette :o)

Astrid vinder Barn og Hund konkurrencen... GetUp får et kys i panden som tak.

Astrid vinder Barn og Hund konkurrencen… GetUp får et kys i panden som tak.

Efter Juniorhandling var der en rigtig udstilling hvor Hanne & Flipper og Hanne & Fregne skulle deltage, så selvfølgelig blev vi og heppede. Hanne og Flipper skulle deltage i Åben Klasse hanner. Jeg skal love for, at Hanne havde fået styr på Flipper. De førte sig frem i ringen og ender med at vinde Åben Klasse. Senere da udstillingens bedste han skulle findes, bliver Flipper 2. bedste han og får et Certifikat (som han skal have tre af, for at blive Dansk Champion).

Hanne har vundet Åben Klasse og blevet nr. 2 blandt alle hanner. Gad vide, hvad det er for et stykke papir jeg har fået, tænker Hanne?

Hanne har vundet Åben Klasse og blevet nr. 2 blandt alle hanner. “Gad vide, hvad det er for et stykke papir jeg har fået”, tænker Hanne?

Jamen det er jo Certet!!! Den kom vi efter, og nu mangler vi bare to for at blive Dansk Champion.

“Jamen det er jo Certet!!!” Det kom de efter, og nu mangler de bare to for at blive Dansk Champion.

Og så lige et dejligt opstillet billede af de to.

Og så lige et dejligt opstillet billede af de to.

Fregne skulle for første gang deltage i Championklassen, hvor hun var klart den yngste hund. Alligevel bliver hun en flot nummer fire.

Hanne fordriver ventetiden med lidt Trix-øvelser med Fregne.

Hanne fordriver ventetiden med lidt Trix-øvelser med Fregne.

Tak til alle vores gode hvalpekøbere og venner, for en rigtig dejlig weekend :o

Lene

 





DM i lydighed 2014

31 08 2014

013_7737

Danmarksmester i LP1 2013 og rigtige gode prøver i løbet af året i LP2. Selvfølgelig havde jeg sat forventningerne højt til dette års DM. Endnu engang må man bare erkende, at i hundearbejde, skal hunden være lige så klar som føeren for at der kan opnås topresultater.
Flik-Flak er stået fuldstændig af på træningen. Jeg tror hans lille hanhundehoved er blevet fyldt til bristepunktet af gode og dårlige oplevelser. Den dårlige oplevelse er selvfølgelig at jeg ved et uheld har slynget en karabinhage i næsen på ham under et næsesøg. Den oplevelse er bare vokset og vokset i hans lille hoved, og har nu resulteret i total blokade for at arbejde med næsesøget og sidde pænt på plads ved min side. Hans pubertet kombineret med diverse rejser har selvfølgelig også hjulpet på hans forvirring. Den gode oplevelse – i Flik-Flaks verden – er lillesøsters løbetid. Flik-Flak er blevet meget frustreret og forvirret i hovedet og han har svært ved at koncentrere sig.

Alle disse ting har kulmineret de sidste 14 dage. Spørgsmålet var nu, om jeg skulle trække ham til DM? Ville han blive rigtig ked af, ikke at kunne udføre øvelserne? Ville det bare gøre ondt værre at sætte ham i en situation han ikke kunne klare?
Havde det været en almindelig prøve, havde jeg nok trukket ham… men et DM er nu noget specielt at deltage i. Jeg gjorde op med mig selv, at vi skulle prøve at have en rigtig god dag. Jeg måtte hjælpe Flik-Flak så godt jeg kunne og sørge for, at det blev en god oplevelse… en topplacering kunne vi under alle omstændigheder ikke gå efter.

Flik-Flak gjorde det efter omstændighederne rigtig godt. Han var rigtig glad og jeg prøvede at hjælpe ham så godt jeg kunne. Vi mistede mange point på plads-sidningerne og næsesøgen, men det vidste jeg jo. Han formåede trods alt at arbejde så godt, at det kunne blive til en rimelig god 1. præmie og sammenlagt blev han nr. 12 til DM. Så hans statistik siger stadig udelukkende 1. pladser til lydigheds-prøver :)

Samtidig blev det en rigtig hyggelig dag. Vejret var desværre ikke det bedste. Nogle stakkels hundefører måtte gå deres program i silende regn. Regnen gjorde også, at man ikke gik rundt og fik set så meget man gerne ville have set. Hele 5 Schapendoeser var i år med til DM. Tre i LP3 og to i LP2. Ingen fik desværre i år en placering mellem de tre bedste… men inden vi ser os om er et nyt år igang og et nyt DM venter :o)

Her et link til alle billederne fra DM.

Nu får Flik-Flak en lang pause fra LP-programmet og jeg vil om et par uger begynde at træne sjove små øvelser og se om jeg kan få hans træningsfobier til at forsvinde igen.

Søndag var vi oppe og hjælpe med at ligge gulvtæpper i vores nye træningshal. Vores nye hal er lidt større end den gamle, og bedst af alt, der er et toilet. Noget jeg sætter stor pris på, da jeg nemt kan træne i 4-5 timer :o

Lene





Stakkels Odie og seje Dingle

23 08 2014

Den sidste halvanden måneds tid, har Odie ofte haltet på venstre forben. Ikke hver dag og ikke hele tiden. Det gik altid galt, når hun havde ligget et stykke tid, så skulle benet lige igang. I starten troede vi bare hun havde trådt forkert og hver gang der gik nogle dage uden hun haltede, troede vi det var ovre. Pludselig torsdag aften da Odie rejser sig, kunne hun slet ikke støtte på benet og humpede rundt på tre ben. Okay, nu gik den ikke længere, så længe kunne hun ikke have “almindeligt” ondt i benet.
Jeg ringede til dyrlægen fredag morgen og kunne få en tid allerede om formiddagen. Som jeg godt vidste, kunne dyrlægen heller ikke fremprovokerer smerten ved at trykke og bøje benet, så der var kun røntgen tilbage. Da Odie jo i det seneste halve år har haft problemer med bl.a. at samle apporten op, hvor vi troede smerten stammede fra nakken, besluttede vi også at fotografere hele forkroppen (bagkroppen og ryggen var tidligere fotograferet, og erklæret sund og rask).
Røntgenbillederne viste, at Odie har begyndende slidgigt i venstre albue. Ikke noget der var kritisk, men dyrlægen mente godt det kunne give hende smerter når hun havde været i ro. Nu skal der købes Glucosamin i lange baner, det mener dyrlægen kan få hende smertefri, og så skal vi give hende smertestillende hvis vi skal ud og gå en rigtig lang tur. Røntgenbillederne viste desværre også, at Odie havde en lille diskuspolaps i nakken. Mon ikke det er den der har givet hende smerter når hun har samlet apporten op? Træls at der allerede nu viser sig skavanker… Odie er trods alt kun 8 et halvt år :o(

I dag var det DcH Vejles tur til at afholde agilitystævne og selvfølgelig skulle Dingle og jeg med. Det var vores sidste stævne hvor vi havde mulighed for at score den sidste “pind”  for at kvalificerer til Danmarks-mesterskabet i agility. Vi manglede vores udtag i Agility, og det var det første løb vi skulle løbe. Det var en fin bane og den burde vi kunne komme fejlfri igennem. Dingle løber rigtig fint og vi får vores udtag… dejligt, så ved vi hvad vi skal bruge den sidste friweekend i september på… vi skulle jo nødig komme til at kede os.
Faktisk så løber Dingle rigtig godt hele dagen. Jeg tror aldrig hun har haft så meget fart på (ja, ja, jeg ved godt at vi aldrig bliver super hurtige), og haft så meget glæde i alle fire løb. Dingle bliver nr. 6 i Agility Åben, nr. 4 i Spring Åben, nr. 2 i Agility 2 og vinder Spring 2.
Ih hvor vi hygger os, når vi er afsted. Dingle er så sød og nem at have med, at sådan en agilitydag blandt gode hundevenner er noget man sætter stor pris på.
Egentlig skulle vi også løbe i morgen, men da der mangler hjælpere til konkurrencen, har jeg trukket Dingle og hjælper i stedet til i ringen. Synes også det er fint at stoppe med en succes på banen inden DM :o

Vi har jo også andre dyr end hunde, og her har vi (specielt Jan) i den senere tid døjet med blodmider som åbenbart stor-trives hos hønsene. Vi har forsøgt os med sporadisk rengøring og sprøjtning med insektspray, og det havde en vis effekt, men da Jan hentede æg i dag, kravlede der igen en lille blodsuger rundt på hans arm. Så måtte han foretage den helt store rengøring og udmugning i begge hønsegårde, og da han kom ud, myldrede det med små bitte mider over alt på hans arne og hoved. Hver og en af hønsene blev derefter indfanget og bogstavelig talt, sprøjtet i hoved og i røv, herefter blev de rengjorte hønsegårde også sprøjtet, så nu må vi håbe de små sataner er udrydet!

Lene





Bornholm og de sørgelige ferierester…

20 08 2014

Næste projekt i ferien var jo lydighedsprøver på Bornholm. Flik-Flak begyndte også at trænge til at komme væk hjemmefra. Godt nok toppede GetUps løbetid onsdag, men Flik-Flak syntes stadig hun var umådelig lækker og velduftende. Så Jan måtte blive hjemme med de 3 tøser, mens jeg tog på “tøse-tur” til Bornholm.

Vækkeuret ringede kl. 5.00 og efter morgenmad og et hurtigt bad, var vi klar til at tage afsted. Første stop var i Odense hvor vi parkerede bilen og fik pakket alle tingene over i Ries bil. Ries Schapendoes, Rubin, og Flik-Flak kender hinanden godt og der var ikke noget problem i at ligge ved siden af hinanden bag i bilen. Så gik turen til Sjælland, nærmere bestemt Ishøj. Her skulle vi mødes med Hanne, og Flik-Flaks søster Fregne. Vi luftede kort hundene sammen så de også lige kunne vænne sig til Fregne.
Afsted gik det så mod Sverige. Vi ankom i god tid, og ved færgen i Ystad mødte vi resten af Schapendoes-banden: Birthe, Lise og Birgitte.
Vi diskuterede frem og tilbage, om hundene skulle blive i bilen under overfarten eller skulle med op. Rubin elsker bilen og skulle helt sikkert blive. Hvad med Flik-Flak? Ville han blive bange? Jeg besluttede mig til at han skulle blive nede sammen med Rubin i bilen. Kun Fregne tog vi med op på færgen.
Overfarten gik hurtigt og nemt og inden længe kunne vi køre i land på Bornholm. Hundene havde sovet trygt i bilen, og viste overhovedet ingen tegn på ubehag.

Vi kørte først til stævnepladsen for at slå vores telte op ved lydighedsringen. Det giver sådan en dejlige ro næste morgen, at alt er på plads og vi bare skal finde en parkeringsplads (det var nu også svært nok) og få hundene i teltet.

Så afsted til Allinge for at finde vores lille ferielejlighed. Det var en sød lille lejlighed med to værelser på 1. sal. Fregne havde lige haft dårlig mave, så vi besluttede at Hanne og Fregne skulle sove nedenunder, hvis de nu skulle ud i løbet af natten.

Derefter gik vi ind til Allinge, gennem små hyggelige gader med flotte bindingsværkshuse. Fandt en hyggelig restaurant og bestilte mad som vi senere hyggede os med i vores lejlighed.

Lørdag var det op kl. 6.00. Rie og Hanne skulle starte som nogen af de første, hvorimod Birthe og jeg først skulle op ved middagstid. Vejret var dejligt, ikke for varmt og for det meste solskin. Hanne fik en førstepræmie i klasse LP1 – og det samme gjorde Rie i LP3 som hun desuden vandt. Birthe og jeg fik også hver en førstepræmie i klasse LP2 – Flik-Flak og jeg blev nr. 2 og Birthe nr. 3 i klassen.

Torsdag inden afgang, havde Flik-Flak og jeg en meget uheldig oplevelse. Da jeg hurtigt ville hive Flik-Flaks legetøj frem fra lommen på ryggen af min vest for at rose ham i næsesøgs-øvelsen, følger hans line med, og karabinhagen hamrer ind i hovedet på ham. Jeg behøver vel ikke at sige, at Flik-Flak var færdig med at lave næsesøg med mig? Så vi mistede mange point  lige i den øvelse.
Så var alle lydighedshundene færdige og vi skulle nu op og se Fregne, Birgitte og Lise’s hunde blive udstillet. Hanne manglede et Certifikat på Fregne, for at hun kunne blive Dansk Udstillings Champion. Det fik hun og blev også bedste tæve og bedst i modsat køn. Bedste han og bedst i race, blev Lises Thor, som desuden blev international champion.

Hanne med Fregne og Flik-Flak, Rie med Rubin og Birthe med Umally

Hanne med Fregne og Flik-Flak, Rie med Rubin og Birthe med Umally

Sådan en succes koster selvfølgelig! Både Lise og Hanne skulle give Champagne om aftenen. Vi havde først lige tid til lidt sight seeing på Bornholm. Vi kørte op til Hammershus og fik en stor is, inden vi gik en tur i det smukke område. Så tilbage til Allinge, hvor vi købe lækker, røget fisk til den store fællesspisning om aftenen. Det blev en hyggelig aften med masser af hundesnak.

På det smukke område omkring Hammershus

På det smukke område omkring Hammershus

Søndag gentog det hele sig. Tidlig op og afsted til stævnepladsen. Igen skulle Rie og Hanne starte. Desværre var det blevet rigtig møgvejr, regnen silede ned og det blæste en pellikan. Rie mister en øvelse, men får alligevel point nok til en førstepræmie. Fregne var ved at være træt, og måtte “nøjes” med en andenpræmie. Birthe og Umalley gik over middag på banen, og lavede deres hidtil flotteste program. Det resulterede også i at de vinder LP2 med Flik-Flak og mig som nr. 2. Flik-Flak’s problem med næsesøgen havde udviklet sig til at han pludselig slet ikke ville røre ved næsesøgen og vi mistede igen masser af point i den øvelse – æv, æv, hvor er det ærgeligt, og kun 14 dage til DM… tvivler på, jeg kan få ham til at glemme det.
Så var det hu-hej op til udstillingen igen. Det var en ny dommer, så det var spændende om han også kunne lide Fregne. Der var ingen tvivl: Fregne bliver bedste tæve og senere bedst i race.
Så var det også lige før vi fik dårlige nerver… udstillingen trak alt for langt ud og vi skulle til at skynde os, hvis vi skulle nå færgen.

Hanne og Fregn, BIR (Bedst i Race)

Hanne og Fregne (til højre), BIR (Bedst i Race)

Vi nåede færgen og sikke en tur. Vi var kun lige kommet om bord da kaptajnen fortalte at det ville komme til at gynge – to meter høje bølger var der på havet. Det skal jeg love for han fik ret i, og inden længe var mange små hvide papirsposer i brug. Rie og jeg havde igen ladet hundene være i bilen, og jeg var ikke særlig stolt over, at Flik-Flak lå der. Havde dog slet ikke haft grund til bekymring. Efter en MEGET lang overfart kunne vi konstaterer, at Rubin og Flik-Flak var lige så afslappede som da vi startede.

Det var en herlig Bornholmertur. Selvfølgelig kunne vi godt have brugt et par dage til at slappe af i, men vi fik det vi kom efter: Rigtig hyggelig pigetur og gode resultager med alle hundene.
Tak for turen tøser, det kan være det skal være en tradition?

Vel hjemme igen, søndag aften, var Flik-Flak endnu mere forvirret i hans lille hanhundehoved. Birgittes tæve havde kort forinden været i løbetid og selvom han ikke havde boet sammen med den, så var han overbevist om, at samtlige tæver var i løbetid på turen. Mødet med GetUp havde næsten taget pusten fra ham og vi tilbragte igen natten på en madras i stuen.

Mandag morgen tog Flik-Flak og jeg afsted til Ribe for at holde lidt ferie hos min mor og give den stakkels dreng lidt fred i kroppen. Nu onsdag er vi hjemme igen, og løbetiden er ved at være over. Flik-Flak vil stadig gerne parre hende, men er slet ikke så rastløs som før. Nogle dage mere, og jeg tror de så småt kan begynde at gå sammen igen. I morgen starter jeg på arbejde igen og vi skal for første gang have den nye hundegård indviet. Jeg tror det bliver GetUp og Dingle der kommer derover.

Lene








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: