Lydighedsprøver i Svendborg – dag 2… EN KATASTROFE!!!

Dingles prøve i dag var en katastrofe. En katastrofe fordi hun var fuldstændig smadret. En katastrofe fordi hun nu har udviklet en fobi – ligesom hendes fælles sit og -dæk. En fobi der bliver værre og værre, og det er: Bilkørsel.

Da Dingle for et par år siden gik til hvalpeagility begyndte hun at sidde og småpibe når vi skulle til træning. Jeg tog det som et tegn på, at hun var glad og spændt på træningen der ventede og der var da heller aldrig noget problem hjemad. Sidste år til DKK’s DM i lydighed gik det for første gang rigtig galt. Dingle halsede og skabte sig hele vejen til Vinderup, hvilket selvfølgelig resulterede i en træt hund. Vi kontaktede vores dyrlæge og hans mening var, at så længe hun ikke blev syg det vil sige kastede op, så var det ikke køresyge. Vores dyrlæge har ALTID ret, så vi besluttede at se tiden an. Det gik lidt op og ned med Dingles opførsel i bilen, men hvad der altid var ens, var at hun slappede af og sov HJEM fra træning og prøver. Det kunne jo godt tyde på, at det var en form for stress hun oparbejdede på grund af spændingen over hvad der skulle ske. De sidste par måneder er det dog pludselig blevet helt slemt. Dingle halser og savler helt vildt når vi kører i bil – både ud og hjem.

Vi har prøvet alt. Dingle har siddet på mine ben foran i bilen. Dingle har kørt i vores anden bil. Dingle har kørt selv uden de andre hunde o.s.v. I går da vi kørte hjem fra Svendborg begyndte hun igen at stresse/halse helt vildt. Det resulterede i, at hun var usædvanligt træt efter hele dagen og den forholdsvis lange køretur hjem.
Da vi skulle afsted i dag, besluttede vi os for at putte Dingle i et lille stofbur helt bagerst i bilen. Altså væk fra de andre hunde og i et bur hun følte sig tryg i og ikke kunne se ud. Det hjalp ikke spor.
Da vi kom til Svendborg var hun fuldstændig smadret og hendes prøve var en katastrofe. Hun var så ødelagt og træt at hun slet ikke ville følge mig i fri ved fod. Det var den rene ynk og vildt synd for hende – specielt når man tænker på hendes glæde ved prøven i går.

Turen hjem fra Svendborg i dag var frygtelig. Dingle halsede og halsede, så da vi nåede Jylland stoppede vi, og jeg prøvede at tage hende ind foran på forsædet igen. Man kunne slet ikke komme i kontakt med hende og resten af turen sad jeg med en sitrende lille hund med savlet løbende ud af munden så instrumentbræt og loft var overstænket af spyt. Da vi kom hjem og jeg lukkede døren op, sprang Dingle ud, kiggede op på mig og logrede for at tulle lige så stille efter mig. Væk var alt stress og halsen og ikke én ville have gættet på, at hun havde haft en dårlig køretur.
Vi kan simpelthen ikke forstå, hvad der sker med Dingle og bilen lige nu. Vi er så godt som 100% sikre på, at hun ikke har haft en dårlig oplevelse med at køre og sidde i bilen. Hun sidder i bur sammen med hendes allerbedste ven Flik-Flak, som ligesom Odie bare sover når vi kører bil.

Vi har nu bestilt naturproduktet Zylkene, da flere har fortalt om positive oplevelser med det. Jeg tvivler nu på at det har den rigtige virkning, men prøves skal det.
Jeg sidestiller problemet lidt med hendes problem i fællessit- og dæk. Der skal lige findes en kode der kan knække Dingles tvangstanke. Jeg kan bare ikke lige komme på en god idé.

Havde det været problemet med hendes lydighed, ja så kunne jeg bare stoppe med at gå til prøve med hende, hvis jeg ikke kunne finde en løsning… mere vigtig er det heller ikke. At hun er så dårlig til at køre bil, og at problemet nu bare vokser og vokser, ja det er nærmest en katastrofe. Vi tilbringer utrolig meget tid i bilen, kører flere gange i ugen til træning, og så godt som hver weekend til forskellige stævner eller andre hundearrangementer, og vi kan selvfølgelig ikke bare lade Dingle blive hjemme.

For dem der ikke kender Dingle kan jeg sige, at hun er 3,5 år, steriliseret tæve, altid i godt humør og elsker sin lillebror Flik-Flak og leger med ham dagen lang. Hun blev født som “stjernekigger” og Jan mener seriøst, at hun er mindre “klog” end andre hunde muligvis pga. for lidt ilttilførsel under fødslen (hvad jeg selvfølgelig ikke vil give ham ret i).

Er der nogen derude der har haft et lignende problem eller har en mulig løsning, så vil vi blive meget glade for at høre fra jer. Som skrevet skal vi nu først prøve Zylkene, men alle gode råd modtages med tak

Lene

Lydighedsprøver i Svendborg… med op- og nedtur

3 dages DKK lydighedsprøve i Svendborg, hvor vi dog havde besluttet kun at deltage de sidste to dage.

Dingle var selvfølgelig meldt til, og hun havde mulighed for at blive Dansk Lydigheds-champion hvis hun bestod én af dagene. Desuden har Odie de sidste måneder været rigtig glad for at træne, og jeg havde igen fået mod på at gå op i en eliteprøve med hende. Dette var også sidste udkald, da hendes løbetid nærmer sig med hastige skridt og hun nok snart ville gå ned i arbejdsglæde pga. løbetids-hormoner.

Vi kørte hjemmefra i dejligt solskinsvejr, men allerede da vi nærmede os Kolding skyede det til og det dryppede lidt. Heldigvis blev regnen ikke til mere (jo, én stakkels hundeføre var oppe i en ordentlig skylle), hvad værre var, at hele området var fyldt med små irriterende “flue-biller” som sværmede rundt over hele banen for at parre sig, og de satte sig på hunde og mennesker og var rigtig trælse (

LP3 startede. Vi var 12 hunde og blev derfor delt i to hold til fælles sit- og dæk. Dingle var i andet heat og jeg kunne derfor nemt se, hvor jeg skulle placere den berømte “frø” som er en form for belønning. Begge øvelser gik fint – bortset fra at Dingle dækker på sidemandens kommando. Så var der en lang, lang ventetid til vi skulle ind og gå resten af  det individuelle program.

Dingle i fællesdæk… den lille sorte klat i midten som ikke er punkteret )

Dingle er rigtig glad og fører sig frem i øvelserne, men mister for mange dumme point fordi hun er for ivrig og sætter sig lidt skævt ind foran mig i plads. Jeg tror det er hendes bedste LP3 prøve – ikke pointmæssig – men arbejdsmæssig… sikke en glæde og sikkerhed hun udstrålede.
Dingle bliver 4. bedste hund på dagen og Dansk Lydighedschampion. Fire prøver skulle der til, for at bestå LP3, tre gange med førstepræmie… ikke så dårligt gået af lille Dingelpot

Så var det Eliteklassen. De havde byttet rundt på alle øvelserne – en sjov afveksling som man kan gøre i Eliteklassen, og det betyder intet for Odie og jeg. Vi starter med fælles dæk som går godt. Odie skal så lige vente til to hunde har været oppe, og så er det vores tur. Men straks vi går på banen forsvinder gnisten fra Odies øjne. Jeg gør hvad jeg kan for at opmuntre hende og håber jeg kan gøre hende mere glad så hun vil gå bedre til prøven i morgen. Der er ikke noget at gøre… Odie er slet ikke på og arbejder kun fordi jeg beder hende om det. Hun tager den forkerte apport og får ikke fremsendingen. Ellers er der point i resten af øvelserne og det vil de fleste måske sige, var godt nok til at give hende en chance mere i morgen. Jeg kan dog tydelig se og mærke at Odie ikke hygger sig og trækker hende fra prøven i morgen. Nu kommer hun ikke op i LP før hun har fået hendes sidste kuld hvalpe og er blevet steriliseret. Så vil jeg se om jeg igen kan få hendes store arbejdsglæde frem og få nogle gode år i Eliteklassen. Indtil videre vil Jan træne mod Rally Championklassen, det kan Odie bedre forholde sig til, og der har hun stadig en dejlig arbejdsglæde.

Dingle får sin Championpokal

Verdens bedste Dingelpot, med en pokal som næsten er lige så stor som hende selv )

Og banditten Flik-Flak? Ja, han får så Odies prøve i morgen, og så bliver det spændende om han kan gøre det lige så godt som sidst

Lene

Film fra sidste weekends lydighedsprøver

Her ser vi Flik-Flak til sin første LP1 lydighedsprøve. Han mistede jo kun 2 point ud af 180 mulige, så det var en flot start på hans lydighedskarrierer.

Næste video viser Dingle i klasse LP3. Den flotte sorte Schapendoes som sidder/ligger ved siden af hende, er DAN de DOES Chilli. Desværre kastede bordercollien ved siden af ham, forelskede øjne til Chilli, så han mistede sin øvelse…

1 års fødselsdag!

Så er det nøjagtig et år siden at Fregne, Fila (Melanie), Fønix, Flipper, Frikk og Flik-Flak så dagens lys for første gang. Stort tillykke til den alle.

Tillykke til de sidste 2 D’er.

I dag er det 5 år siden at Fille og Josh blev far til et kuld på 7 hvalpe.

I dag er der desværre kun Daisy og Disco tilbage, og vi ønsker jer hjerteligt tillykke og håber de forsat må have et godt liv hos deres familier, og gid de må leve rigtig længe.

Det var en hård fødsel da Fille fik sine hvalpe.

Agilitykonkurrence i Ødis Bramdrup

Havde lidt dårlig samvittighed over at have meldt til dette stævne… ville det være for meget for Dingle efter en weekend fuld af lydighedsprøver? De havde også lovet regn hele dagen og dødtræt var man også selv…

Det så ind i mellem truende ud, men det blev heldigvis ikke til noget særligt med regnen.

Vi tog afsted så sent som mulig for at kunne sove bare lidt længere en enkel dag i Kristi H. ferien. Vi var heldige at Lillian havde holdt en teltplads til os, så inden længe var alle mand installeret i teltet. Heldigvis blev regnen ikke til noget – lidt smådryp var alt der kom – så vejret var perfekt til agility. Hvad der mere var “perfekt” var Dingle… ingen træthed der. Dingle løb ganske forrygende. Startede med Agility Åben – bliver nr. 7 med DM-udtag. Videre til Spring Åben, hvor vi manglede det sidste DM-udtag. Desværre blev det til en nedrivning og altså ikke noget DM-udtag. Så var der klasseløbene tilbage. Dingle blev bare bedre og bedre, løb to rigtige gode løb og ender med at vinde begge to. Det var en fornøjelse at løbe med hende og en dejlig afslutning på en rigtig konkurrence-weekend (ferie).

Odie var også med og skulle løbe de Åbne klasser med Jan. Det var ikke lige deres dag i dag.

Dingle som vinder i både AG2 og SP2 )

Flik-Flak havde som sædvanlig en fest. Han elsker alle hunde og fik mulighed for at hilse på rigtig mange forskellige racer. Kunne for første gang også sidde i bur uden at skabe sig helt vildt, jo, jo, han er godt på vej til at blive en konkurrencehund

Lene

DAN de DOESerne havde en suveræn god dag i Viby

I dag skulle det vise sig, om Dingle virkelig kunne blive i fælles sit og -dæk… eller om det bare var “held” til prøven i forgårs. I dag var det DKK Viby der afholdt stævne. Jan skulle op med Odie i Rally og jeg skulle op med Dingle i Lydighed. I et øjebliks vanvid – over at Dingle ikke kunne fællesøvelserne – havde jeg også meldt Flik-Flak til Lydighed, i håb om at han måske lige kunne skrabe en DM-billet hjem til mig, så vi også i år kunne deltage i DM.

Vi fik alle vores pakkenelliker installeret i vores telt, fik luftet hundene og hilst på gode hundevennner. Bl.a. var Hanne med DAN de DOES Chilli mødt op for at deltage i en LP3. Fatter Kejser’s “mor” var også kommet, selvfølgelig mest for at se supersønnen Flik-Flak i hans første LP-prøve

To elitehunde startede prøverne og derefter var det Dingles tur i klasse LP3. Kun tre hunde til fællesøvelserne, da den fjerde hund var i løbetid. Dingle var nummer 1 og skulle sidde ved siden af Chilli (Amies søn) og den sidste var Enzo, en Border Collie vi træner med og som Dingle har det fint med. Det hele burde altså kunne lykkes igen. Den grønne frø blev lagt ud bagved ringen og så var vi klar. Dingle sidder fuldkommen stille, parat til at springe ud efter frøen. Desværre begynder Enzo at flirte lidt med Chilli, så Chilli rejser sig for at undersøge Enzo nærmere… det kunne jo være han var en lille lækker tæve. Æv, æv, Chilli mister selvfølgelig sit-øvelsen, men det er de ting der sker til et stævne. Dingle derimod sidder så flot så flot, og i dækken ligger hun lige så rolig hele tiden ud. Jubi… nu tror jeg for alvor at vi har styr på de to øvelser.
Resten af programmet går fint for Dingle. Lydighedsringen ligger lige bag to agility-ringe og tæt op ad Rally-ringen, så der er larm og forstyrrelser som vi sjældent møder. Dingle bliver også noget distraheret og må ofte have en dobbeltkommando fordi hun kigger andre steder hen.

Aller mest spændt er jeg på Flik-Flak. Jeg havde overhovedet ingen forventninger om at han kan arbejde med så mange forstyrrelser. Det kan Flik-Flak… han fører sig frem som om han aldrig har lavet andet. Mister et halvt point i linieføring på grund af at jeg giver en ekstra kommando og et halvt point i næsesøg da jeg lige må give en ekstra kommando for at få ham ind på plads. Ellers får han lutter 10-taller i alle andre øvelser. Hold da op, sådan en sej lille fyr

Dingle bliver dagens 2. bedste LP3-hund med 166 point ud af 180 og Flik-Flak bliver også 2. vinder med 178 point ud af 180. Gosh hvor var jeg stolt af begge to, og oven i de flotte resultater har de så begge med sikkerhed også kvalificeret sig til DM

Lene

Verdens bedste Dingelpot )

…og verdens bedste lille Flik-Flak )

——————————————————————————

Mor Odie havde jo en del at skulle leve op til, efter både sin søns og datters flotte resultater, og det gjorde hun til fulde. Når Odie’s hormoner pga. løbetider ikke helt er optimale til træning på elite lydigheds-niveau, har jeg i de senere par år trænet lidt rally-lydighed med hende. Det har helt klart haft en mærkbar positiv virkning på hendes humør og glæde ved at arbejde igen. Træningen er ikke blevet til det helt store, men når Lene alligevel er ude for at træne Flik-Flak og Dingle, har jeg smidt et par kegler ud på græsset, og trænet korte intervaller af enkelte øvelser. Det har givet Odie glæden ved rally uden at hun er “gået kold” i de lange snørklede baner som vi sommetider oplever til konkurrencer.
Sidste år deltog vi i en enkelt officiel prøve i ekspert-klassen, som hun bestod med høje nok point til, at hun samtidig kunne deltage i DKKs kreds Danmarks-mesterskab senere på året. Her blev hun en flot nr. 4 hvilket er meget tilfredsstillende når man tænker på hvad hun havde trænet.
I år deltog vi i yderligere en prøve i Sabro hvor hun blev 3. bedste hund i ekspert-klassen, og i dag skulle hun så op i samme klasse for 3. gang, og kunne hun igen bestå klassen med mindst 95 point som i de øvrige 2 konkurrencer, kunne hun kalde sig Dansk Rally Champion.
Odie var helt klart i hopla da vi stillede os klar ved start-skiltet, og jeg skal love for at der var en skøn kontakt og arbejdsglæde som jeg ikke har prøvet siden gamle Heeven blev rally champion. Vi havde en herlig bane med god fart og vigtigst af alt; et godt “flow”. Dommeren havde bare én kommentar da vi pustede ud: “Det burde filmes!”. Det gav en god fornemmelse af at dommeren også havde opfattet vores indsats som noget af det bedre, og da vi så skulle indtage “ærespladsen” hvor Odie skulle ligge i dæk ved siden af mig mens næste deltager gennemførte sin bane, kunne jeg bare stå og håbe at det var godt nok til et championat.
Ved præmieoverrækkelsen begyndte de med den med de færreste point, og hastigt gik vi op ad i rækken, for til sidst at ende med de 3 bedst placerede hvor vinderen af klassen som den eneste havde fået de maksimale 100 point, og minsandten om ikke det var Odie og undertegnede. Super lækker måde at få et championat på. De 100 point giver helt sikkert også deltagelse i dette års kreds Danmarks-mesterskab.

Jan

Vi savnede lidt en stor flot rosette eller en flot pokal som andre arrangører sommetider giver til en nykåret champion. Vi er dog blevet lovet en form for glas med en indgravering som blive eftersendt.

DAN de DOESerne havde en god dag. Fra venstre sønnike Flik-Flak som 2. vinder i LP1, datter Dingle som 2. vinder i LP3 og mor Odie som vinder og nybagt rally champion.