Så blev det fredag (2 uger efter katten Gizmo blev bragt hjem til os), så klappen for hunde-lemmen blev åbnet, og efter lidt overtalelse (Sheba-dåse-guf), forsvandt Gizmo fornøjet ud i det nærmeste krat… Underligt dyr, men Lene var sikker på at han ville komme hjem igen, da han jo har haft det så godt hos os.
Bare for at gøre det hele endnu bedre for ham, havde Lene valgt at tage Dingle og Odie med til et besøg/overnatning hos hendes mor. Jeg er derfor alene med gamle Heeven og Gizmo.
Der gik ikke engang en halv time, før jeg så en hurtig skygge ude på gårdspladsen, og sekundet efter dukkede Gizmo “mijauwende” op inde i baggangen. SÅ ville han gerne have sin (tidlig) aftensmad, og det fik han som belønning. Derefter lagde han sig træt på hunde-puden på det opvarmede gulv, og faldt i dyb søvn.
Efter 2 timers søvn hoppede han op på bordet i baggangen, hvor han fremover vil få sin mad, og satte sig med en veltilfreds spinden til at spise sit tørfoder. Så kravlede han over i vindueskarmen, gjorde sig ren efter måltidet, kiggede ned på Heeven som stod (og stadig ikke fatter en ski’ af hvad den kat laver i vores hus), hvorefter Gizmo sprang ned lige for næsen af Heeven, og vandrede hen til hundelemmen som efter lidt “boksen” blev åbnet og han sprang ud i mørket
Jo, Gizmo har det lige så godt som Heeven, Odie, Dingle, Magle, Nynne, Pylle, Norma og Marlene. Det er sgu’ hyggeligt når dyrene trives!
JanK
Hegnet omkring hundegården er ikke nogen hindring for Gizmo.
Heeven benyttede lejligheden til også at snuse lidt i den nyfaldne sne.
Efter hans første "springtur" faldt han i dyb søvn.
Jeg tror han har det godt...
I morgen vil jeg fortælle lidt mere om de store forandringer der fortsat sker i Heeven's fremskredne alder.
Næste skridt i vores projekt “kat” var, at vi ville sove normalt i soveværelset, og lade dørene stå åbne. Efter er par timer hørte jeg at Gizmo kom listende og hoppede op i han nye yndlings-lænestol, og der lå han så indtil kl. ca. halv seks uden at nogen blev forstyrret i deres søvn
Da vi stod op skyndte Odie sig som den første ind i stuen og ledte febrilsk efter katten MEN med logrende hale! Da Gizmo dukkede op ude fra baggangen hilste Odie overglad på katten men rørte ham ikke. Han tog det også dejlig roligt så en god oplevelse. Da Dingle så også kom spænende glemte hun lige i sin morgenglæde af man skulle vise katten respekt så hun styrtede lige ind i hovedet på ham og forsøgte vildt at slikke ham i mundvigen som hun gør ved Heeven (og driver hende nærmest til vanvid). Nu er der bare det problem at et kattehoved er meget lille, selv på en skovkat, så Dingle slikkede ham lidt for vildt i hovedet så han måtte lige krumme ryg! Så skyndte Dingle sig på afstand:)
Utroligt at de har accepterer en kat i flokken og sjovt som Gizmo også følger dem og har lært hvor der spises, soves m.m.
Bur og stol stod natten over i ridehallen, så vi behøvede ikke så tidlig afsted i dag og Jan ville stå op og lave morgenmad – dejlig med et ordentlig måltid inden endnu en lang dag. Vi blev lidt forsinket men burde efter GPS’en være der halv ni – et kvarter inden første banegennemgang. Jeg havde bare ikke lige taget højde for spejlglatte veje. Allerede oppe på hovedvejen kurede bilen lidt med bagenden… okay, så måtte jeg jo tage den lidt med ro. Det blev lidt lysere og jeg kunne se at vejene faktisk var spejlblanke af is. På motorvejen mellem Kolding og Taulov talte jeg 7 biler der var kørt galt – gule og blå blink hele vejen, og jeg måtte sætte farten helt ned til max 70 km i timen. Heldighvis blev motorvejen bedre da vi nåde Fyn, men jeg havde sat næsten et kvarter til, og da jeg ankom måtte jeg skynde mig ind og gå bane med det samme. Mit lår hamrede og dunkede, pillen havde ikke nået at virke endnu.
Vi startede med Agility 1: fejl i slalom og senere en disk. Det var lige godt pokkers – kan vi da slet ikke tage en slalom mere?
Heldigvis begynder pillen at virke og jeg er rimelig mobil da vi skal ind og løbe Agility Åben. Denne gang lykkes slalom og en masse andre ting. Vi får desværre en væring på en forhindring da jeg vender mig for hurtig og trækker Dingle med, men et rigtig godt løb og målet med at gennemføre en slalom er nået
Næste løb er Spring Åben. Dingle er ved at være træt, det er kun lige at jeg kan hidse hende op med kaninskindet. Alligevel bliver det vores første fejlfrie løb nogensinde… hold da op det var dejligt, at et helt løb endelig lykkedes. Oven i hatten får Dingle også sit første DM-udtag… skal vi måske håbe på at vi kan gå efter at komme med til DM
Sidste Spring 1 løb: Dingle er fuldstændig færdig, men da det er en god klasse 1 bane hvor der bare skal løbes og for første gang en meget nem slalom-indgang, vælger jeg at løbe og så prøve at få en god oplevelse ud af det. Dingle er så træt, at hun tager forkert indgang i slalom… lille ski’ den skulle hun have haft. Pyt, pyt, vi tager den om og Dingle løber ellers et fint løb.
Afsted hjem, mens der endnu var lyst og benet ikke gjorde alt for ondt. En fryd at komme hjem og se hvor godt det går med Odie og Gizmo
Nu skal den stå på ren afslapning – et par gode film, Jans hjemmelavede pizza og en god flaske rødvin.
Glæder mig til næste stævne i februar, og håber på at Dingle er endnu mere sikker og stabil.
Efter en sen gang lækker Taco (Lene var jo til agility hele dagen og havde fået en skade i låret, så det blev lidt sent m.h.t. mad), så stod jeg i køkkenet for at rydde af, og da jeg vender mig om står ikke bare mine tre hunde diskret og tigger i behørig afstand, nej der sidder minsandten en arrogant kat i forreste række
Jeg skal love for ham Gizo har allerede indtaget positionen som flokkens fører! Odie hilser også på ham på en underlig underdanig måde, sikkert fordi på hundesprog viser katten med sin arrogante væremåde at den er en leder, så Odie ved ikke om hun skal hilse pænt eller sætte ham på plads. Da hun er en god hund har hun indtil nu valgt det første, men hun er ofte fristet af at opfordrer ham til leg fordi Gizmo virker så ligeglad og overlegen. En enkelt gang har hun nærmet sig for hurtigt og med for hurtige bevægelser (på hundesprog er det bare alm. opfordring til leg), men Gizmo ønsker ikke den tætte kontakt
Som en rigtig fængsels-fange higer Gizmo efter friheden og den friske luft. Her opdagede han at der stod et vindue på glem i badeværelset.
Dobbeltstævne på Fyn i agility – ihhh, hvor har jeg glædet mig til det.
Første løb var agility 1. Det var første gang Dingle skulle løbe i en fremmed hal, og det kunne man godt mærke på hende. Hun løb meget forsigtig, men det hele gik dog fint indtil vi kom til slalom, hvor Dingle tager en forkert indgang. Det skal lige siges at det var en svær slalom-indgang, jeg synes ikke den var i orden til en klasse 1 bane. Klasse 1 banerne skal være næsten lige ud af landevejen, så nye hunde kan få en rigtig god oplevelse. Dingle ender med at blive nr. 2 ud af 21 hunde… ikke engang nr. 1 var fejlfri, det siger lidt om sværhedsgraden.
Efter Dingles noget tøvende løb, vidste jeg hvad jeg skulle bruge resten af dagens løb til: Fart og glæde. Agility Åben fik fuld fart på, og nu var Dingle helt med. Løb et rigtig godt løb indtil vi kom til slalom. Hun har så meget fart på, at hun igen kommer ind i port 2. Men da hun har sådan en glæde, vælger jeg at lade hende løbe videre så hun får en god oplevelse. Næste løb er Spring Åben. Vi har igen god fart på og igen går det galt i slalom… nu må det altså være mig der gør noget forkert. Til træning tæsker Dingle bare igennem slalom, så jeg må på en eller anden måde gøre hende usikker til konkurrence. Måske jeg prøver at hjælpe hende for meget? Sidste løb er Spring 1. Banen er en rigtig løbe-bane, lige hvad vi har brug for. Der er dog et stort minus: Slalomindgangen. Du kommer nede fra én ende og skal løbe et laaaaangt stykke, lige ud over 3 spring, vende 180 grader og ind i en slalom. For en ny urutineret hund kan det kun lade sig gøre hvis du kan følge med op og vende hunde i den anden ende. Jeg giver den altså fuld gas og da jeg næsten når op i den anden ende, mærker jeg et “plop” i højre baglår. Æv da også, min gamle fiberskade er sprunget op. Jeg prøver forgæves og humpende at få Dingle ind i slalommen, men nu går det da helt galt. Jeg tager to forhindringer mere, men må så give op og humpe ud af banen.
Pokkers også. Nu var Dingle lige blevet tryg ved at løbe og jeg havde glædet mig til en hel dag mere i morgen igen. Jeg må for en sjælden gangs skyld prøve at tage nogle smertestillende piller og ligge med varmepude hele aftenen. For blive hjemme og give op uden at prøve at løbe…. det gør man altså ikke
På nytårsgåturen havde vi jo fornøjelsen af at bl.a. Kejser også deltog. Som mange sikkert ved, har vi jo valgt Kejser som far til vores næste kuld hvalpe.
Dingle’s søster Enya ses også på videoen.
Hjemmesiden er også blevet opdateret, hvor “Hvalpe-siden” nu har fået til tilføjet flg. undersider:
“Forberedelserne til F-kuldet”
“F-kuldets stamtræ”
“F-kuldets dagbog (de første 8 uger hos os)”
“Læs mere om Odie, Kejser og os”
På den sidste side er der kommet billeder af Kejser, og en præsentation af ham, skrevet af hans ejer Lise.
——————————————-
Og ang. katten Gizmo som nu har boet hos os i en uge, så er det sidste projekt: “Sammenføring af Odie & Gizmo”, indtil nu gået over al forventning.
I aftes mødtes de uden “sikkerheds-foranstaltninger” andet end at vi begge holdt øje med dem. I dag hvor Lene og Dingle er til agility-stævne på Fyn, har Heeven, Odie og Gizmo været sammen i hele huset. Og hvad er der så sket? Jo, de har sovet, sovet og sovet mens jeg har arbejdet på computeren. En gang imellem er Gizmo kommet ind for at spise eller for at hilse, og her gang har Odie skyndt sig ham i møde med logrende hale. Hun er lidt usikker på ham, men han er så uendeligt lige glad med hundene, så han svanser bare stille og roligt lige forbi næsen på Odie som ikke fatter det underlige kropssprog en kat nu engang har. Når han med ét sæt springer op på møblerne eller hopper ned, så rykker det lidt i Odie som helt klart er fristet til at jagte den lille sniger som opfører sig som om han ejede det hele, men det fantastiske er, at Odie besinder sig og i stedet skynder sig hen for at snuse lidt mere til katten.
Gizmo har både taget deres hundekurve og lænestol i brug når han vil sove. Det synes Odie altså også er noget underligt noget, men hun gør ikke andet end at betragte og snuse
Underligt med en kat i huset. Pludselig sniger han sig hen og ligger sig på min mus!
Jeg kan da godt forstå at hundene synes Gizmo er lidt "spookey"
Gizmo havde taget hundekurven, så Odie måtte sove på gulvet og Heeven fattede stadig ikke hvad der sker...
Så gik den første uge med Gizmo, og status er nu:
Gamle Heeven tror han har boet her altid og går rundt med ham som hun går rundt med de andre hunde; altså ikke nogen kontakt, men bare accept af at Gizmo også bor her – go’ gammel hund.
Lille Dingle har stadig respekt for ham, men kan næsten ikke holde ud at han ikke vil lege. Hun lægger sig foran ham og siger små pibelyde mens hun dapper med poterne. Det har dog ingen effekt hos Gizmo, han ignorere Dingle fuldstændig. Dingle kan sammen med Heeven bevæge sig frit rundt sammen med Gizmo – go’ lille Dingle.
Så er der Odie tilbage… for første gang fik hun her til aften lov til at komme ind i stuen og vende sig til Gizmo. Vi startede med mundkurv og snor på, så vi var sikre på, at hun ikke ville fare på ham. Vi blev dog noget overrasket over hendes reaktion. Hun har alligevel vænnet sig meget til ham, ved at han har gået rundt her en hel uge. Hver gang hun ville over og tage kontakt, kaldte vi stille på hende og gav hende en go’bid. Jeg tror såmænd ikke hun ville gøre ham noget, men vi ville ikke risikere at hun fik en på hovedet af Gizmo og de fik deres tålelige forhold ødelagt.
Så i det store og hele synes jeg det går rigtig fornuftig, og jeg glæder mig til at få vores rolige dagligdag tilbage, hvor vi ikke hele tiden skal skille hund og kat ad.
I morgen tager Dingle og jeg til agility-stævne, og Jan har så hele dagen med Odie og Gizmo, så håber jeg de stille og roligt kan få en god dag sammen
Dagens anden store projekt var frisering af Gizmo. Han havde fået nogen voldsomme store pelskugler på indersiden af bagbenene. Det lykkes mig at frisere kroppen så nogenlunde, men da jeg skulle igang med at klippe pelskuglerne af, så skal jeg love for at Gizmo sagde nej. Han gav et stor skrig, gav mig to rifter på armen og stak af. Så måtte jeg vente til Jan kom hjem. Jan iførte sig stor kedeldragt og arbejdshandsker og så kom Gizmo på trimmebordet. Gizmo havde ikke mere og skulle have sagt, Jan holdt ham så han stod på bagbenene og jeg kunne få klippet de store pelskugler af. Der bliver noget pelspleje at øve med Gizmo… gad vide om man kan lære en gammel kat at blive friseret?
Lene
Gizmo føler sig nu så meget hjemme i sit nye territorium at han ikke vil affinde sig med den indhegning hvor han kan være i fred for hundene. Han klager, og hvis vi ikke reagerer springer han da bare lige over hegnet. Han går derefter stille og roligt ud til henholdsvis den ene og den anden dør hvor han sidder og klager fordi han vil UUUUUUD! Han går også bare hen i køkkenet hvis herren er lækkersulten, hvor han står og miauwer. Hvis det ikke udløser noget smider han sig demonstrativt på gulvet, strækker højre forben helt ud, og lægger sit hoved til hvile hvorefter han sover selvom der evt. er en hund i nærheden.
Stakkels Dingle, som jo synes det er mega fedt at få en ny legekammerat, for Gizmo ignorerer hundene totalt. Dingle har et par gange være med ude og været fri mens Gizmo har været i sele/line. I aftes blev hun så lidt for ivrig og kom lidt for tæt på den højrøvede kat, og det var nok at han bare lige pustede sig op, så Dingle fortrak i en fart. Efter den lille episode har Dingle ikke turdet gå frit rundt i huset, men holder lav profil, kigger forsigt rundt om hjørnerne eller lister forbi katten hvis den ligger og hviler på gulvet. Egentlig nok en god lærerstreg i forhold til at Dingle fik en klobesat pote på siden af hovedet.
Heeven forstår ligesom stadig ikke hvad der er sket i hendes liv. I “gamle dage” for bare 2-3 år siden havde hun kastet sig over katten i raseri, men står Heeven f.eks. i køkkenet og stepper forventningsfuldt med sine to stive forben, er det sket at katten sniger sig stille og roligt op på siden af Heeven hvor den også står og kigger op på hvad jeg arbejder med på køkkenbordet. Så er det lige at mit hjerte står stille et øjeblik, men når Heeven (som jo er 99% døv) pludselig opdager at der står en skide kat ved siden af hende, så er det lige som hun tænker: “Hva’!?”, snuser lidt til den lådne fyr mens foretager sig ellers ikke noget. Virkelig sært, og ikke noget jeg havde troet
Odie lærte jo igennem sin opvækst med Amie, altid at være på vagt over for fremmede, og af sin nu afdøde bedste veninde, Fille, lærte hun at katte skal jagtes, nedlægges og helst myrdes (de nåede dog aldrig at få fat i en kat…). Derfor er hun stadig ikke overbevist om at det er okay at der nu befinder sig en arrogant kat lige midt i hendes liv. Bliver Odie overrasket over at se katten (på den anden side af gitteret) har hun kastet sig gøende mod katten, men andre gange står hun forsigt logrende og kigger på katten. Vi roser og giver godbidder så Odie nok når at tage et par kilo på i løbet af de par uger katten skal være lukket inde i huset. Katten tager nok også noget på, for i øjeblikket laver han jo ikke andet end at spise, sove og “fede” den.
Jeg må indrømme det er mere anstrengende at forsøge at indsluse en kat i en flok hunde som vores, end jeg havde forventet. Man får ikke lavet ret meget andet end at holde øje og socialiserer. Men “sådan er vi”, og selvom andre har anbefalet bare at lukke hundene ind til katten, en ad gangen, og så lade dem forstå på den “hårde måde” at de skal respekterer katten, så forsøger vi i stedet at få flest positive oplevelser for alle parter og undgå de negative.
Det kunne jo være dejligt med en stor familie )
JanK
Gizmo er faldet 100% til. Han tuller rundt over hele huset som om det var hans. Han har jo en del af stuen som er hegnet inde så hundene ikke kan komme ind, men når det ikke passer ham at være spærret ude fra vores hygge, så springer han bare over hegnet, hvilet skræmmer livet af Odie som stadig ikke kan set det retfærdige i at vi skal have en kat gående lige midt i hendes kongerige. Når hundene kommer ud i baggangen så Gizmo kan gå rundt i huset for sig selv, tigger han i køkkenet som hundene, han springer op på borde, reoler og vindueskarme som om det var det mest naturlige. Han ligger og hygger i hundenes lænestol eller ligger oppe på det øverste trappetrin op til TV-stuen hvor det er køligt. Jo, han har det rigtig godt
Her til morgen havde han sovet sammen med Lene i stuen og for første gang havde han lagt sig i et tæppe lige ved siden af den madras hvor Lene sov. Hundene sov i soveværelset med mig, og var meget ivrige for at hilse på Lene og for at se om den pokkers kat stadig var i huset – og det var han… Da Lene var taget på arbejde fik Dingle lov til at komme ind og sidde på madrassen sammen med mig mens at Gizmo var fri i stuen. Dingle er en usædvanlig hund på mange måder, og tager utroligt mange ting særdeles afslappet, og Gizmo er ingen undtagelse. Dingle sad lige så stille og betragtede Gizmo som kom svansende med højt hævet hale. På en halv meters afstand stoppede han og snusede til Dingle som også strakte snuden frem, og mere skete der ikke. Så kravlede Gizmo op på min modsatte side og spandt mens han hilste på mig. Dingle syntes sikkert det var en mærkelig måde at opfører sig på men hun gjorde ikke noget. Da Gizmo kig ind under spisebordet og lagde sig, gik Dingle forsigtigt over og bøjede hovedet ind under bordet for at se hvad Gizmo lavede, hvorefter hun gik tilbage til mig og lagde sig på madrassen mens hun kiggede på katten som bare lå og fedede den på gulvtæppet.
Senere tog jeg chancen og efter at hunden var kommet udenfor, satte jeg en sele og rem på Gizmo hvorefter jeg bar ham ud på LP-banen. Jeg skal love for det var nogle opmærksomme hunde som fulgte mig gennem gården og ned til plænene. Specielt gamle Heeven var pludselig helt oppe og kører. Jeg bad Dingle og Odie om at lægge sig hvorefter jeg satte Gizmo ned. Han kiggede sig lidt omkring, gik et par skridt ind mod noget højt græs hvorefter han begyndte at spise langsomt af de lange græsstrå. Så kom Heeven forsigtigt hen til os og snuste indgående til den store flotte kattehale som lå der i græsset. Så fik Odie lov til at komme hen bag mig og efter han havde sat sig, fik hun lov til at komme frem og snuse forsigtig, og til sidst fik Dingle også lov. Gizmo havde lagt sig roligt ned i græsset og sugede indtrykkene til sig, på trods af de store hunde som sad/lå/stod bag ham. Efter et kvarters tid rejste han sig for at begive sig længere ind i buskadset men der kunne jeg ikke komme med sålænge han var i line, så jeg bad hundene lægge sig ned (ja på nær Heeven som jo er døv, så hun forstod ikke spor af hvad jeg forsøgte), hvorefter jeg forsigtigt løftede Gizmo op på armen og gik langsomt tilbage til huset fulgt af hundene.
Tilbage i huset blev Gizmo løsnet fra selen og så havde han huset for sig selv, mens hundene og jeg fik en morgentur.
Nu har jeg tid til lidt computer-arbejde mens Gizmo sover i vindueskarmen ved siden af mig, og hundene ligger rundt omkring på gulvet. Hyggeligt
Må jeg præsenterer vores 2,5 år gamle han norske skovkat: GIZMOOOOOOOOOO!
Dingle møder Gizmo for første gang
I de første par uge må Gizmo bo i halvdelen af stuen så han vender sig til sit nye hjem.
Gizmo vil gerne ud...
Så er den første dag næsten gået. Alle, både mennesker og dyr, har alle lemmer og øjne i behold.
Vi har delt stuen op i to, så Gizmo kan være i fred i den ene halvdel.
Vi startede dagen med en lang gåtur. Da vi kom hjem tog vi sele på Gizmo og prøvede at tage ham lidt med udenfor. Det er lidt kedeligt for ham, bare at være indenfor, han er jo vant til at være ude. Dingle og Odie kom med udenfor på skift, for at vende dem til at Gizmo også er udenfor.
Hundene er meget optaget af Gizmo. Dingle er meget nysgerrig og jeg tror hurtig hun ville kunne gå med sammen med Gizmo. Gamle Heeven forstår ikke rigtig hvad der foregår. Hun kan tydelig lugte at der er en som ikke plejer at være her inde, men reagere ikke voldsom på selve Gizmo. Så er der Odie… tja, Odie mener bare at han skal væk, og det skal være langt væk. Hun kan ikke se nogen som helst grund til at han er her inde i huset sammen med os.
Planen er foreløbig, at vi prøver at gøre hundene trætte og tilfredse med træning og gåture og så ellers lade dem vende sig til at der er en kat inde i huset. Gizmo er udmærket klar over, at han ikke er velkommen. Han bliver inde hos sig selv og går kun velfornøjet rundt, når hundene er lukket ude i baggangen. Så lige nu skiftes de til at gå rundt inde i huset og så håber vi de langsomt vender sig til hinanden.
På fredag kører vi ud og hilser på (og forhåbentlig henter) Gizmo.
Gizmo er en suveræn til at fange rotter (bærer dem stolt med ind i huset – døde heldigvis. Nogle har været så store som en thermokande!)
Gizmo er af hankøn og kastreret
Gizmo bor for øjeblikket sammen med en Schäfer
Gizmo er sød og kærlig, og skal sammen med Schäferhunden desværre hurtigt skifte hjem på grund af voldsom allergi hos familiens yngste barn
Gizmo skal kun pels-soigneres ca. 10 minutter hver 14 dag (hvilket han ikke bryder sig om…)
Der er kun ET stort minus: Gizmo er en stor KAT… af racen Norsk Skovkat…
Jeg må med skam erkende, at jeg bestemt ikke er tryg ved at en kat flytter ind til hundene, og slet ikke i den størrelse.
Vi har diskuteret sagen rigtig meget. Ikke kun hvorvidt vi skulle have kat og hvilken race, men også om det skulle være en voksen kat eller en killing. Da Gizmo er vant til hund tror vi at han vil have lettere ved at falde til. Han er en pæn stor kat og vil nok også få lidt mere respekt end en lille killing.
Vi har selvfølgelig også diskuteret hvor vidt det bare skulle være en ude-kat. Jeg er dog sikker på, at en ude-kat blot ville skabe en masse uro. Hele hundenes liv ville kun komme til at gå op i, at jage den pokkers kat der nu bor ovre i stalden. Bor den inde i huset tror, og håber jeg, at den kan blive en del af flokken. Desuden ved jeg også, at det vil irritere mig at have en kat, jeg ikke kan snakke med og tage med ind i varmen når det er koldt. For selvfølgelig skal katten passes og plejes ligesom hundene (og hønsene)
Vi vil købe 3 stk. mundkurve, bare for at være sikker på at hundene ikke vil snappe efter ham. Selvfølgelig skal hundene ikke gå rundt med mundkurv på, men i starten tror jeg det vil give en god tryghed for os, at de ikke kan fare i flæsket på Gizmo. Vi har hørt at han skal være indendørs de første 14 dage for at han ved, at han nu bor her. Når vi er på arbejde, kan vi lukke døren ud til baggangen hvor hundene går, og hundene kan bruge hundelemmen som de plejer og gå ud og ind som de vil. Når vi kommer hjem må vi så lukke for hundelemmen så Gizmo ikke smutter ud. Om natten har vi tænkt os, at Gizmo skal være inde i stuen sammen med mig (Jan kan giver sig ikke… katte er irriterende og meget lidt søde – han bliver klogere, gør han )
Jo, jo, det hele er skam planlagt… men går det som det plejer, så går tingene deres helt egen gang. Vi må vente og se, men forhåbentlig falder det hele på plads, og vores lille landsted kan igen blive rottefri uden at vi skal bruge fælder og gift.
Alt det bøvl og udgifter bare pga. at vi gerne ville have vores egne hjemmeavlede æg lørdag morgen…
Jeg tror ikke jeg nogen sinde har holdt så lang en pause fra lydighedstræningen… halvanden måned blev det til. Lysten har ikke rigtig været der og vejret har bestemt heller ikke rigtig været til træning – storm og regn det meste af december måned. I stedet har vi holdt agilitytræningen ved lige en gang i ugen indendørs i en ridehal, og så ellers taget nogle lange gåture. Jeg tror såmænd også det er sundt for hundene at holde en pause en gang imellem.
I dag startede vi så op igen. For en gangs skyld havde de lovet tørvejr og mange havde meldt deres ankomst til vores nye “træning under Broen”. Jeg havde egentlig regnet med at Odie og Dingle ville være helt oppe og køre fordi det var så længe siden de havde trænet, men i stedet var de helt oppe og køre over alle de nye, og forholdsvis unge, hunde og så det “at være afsted” igen, som tog meget af energien og koncentrationen. En masse god træning blev det dog til, både med Odie og Dingle. Selv gamle Heeven fik lavet lidt Rally – på hendes egen langsomme og sindige måde.
Der er allerede sat kryds i kalenderen til årets første internationale DKK-stævne. Det bliver den 31. marts/1. april i Christiansfeld – god tid til at få trænet Dingle op til en sikker LP2 prøve
Ellers starter agilitysæsonen jo også langsomt op. Dingle er meldt til dobbeltstævne i Odense her i januar, og så følger Vejles stævne i februar og dobbeltstævne i Risskov i marts. Jo, jo, inden vi ser os om er kalenderen booked fuldstændig op (igen) – og midt i det hele skulle Odie jo gerne have et kuld hvalpe. Vi glæder os helt vildt til at vi forhåbentlig igen skal beholde en hvalp eller to… og denne gang håber vi på at vi selv kan vælge hvem det skal blive… selvom vi ikke kunne have valgt en bedre hvalp end lille Dingle, så kunne det nu være dejligt selv at styre det lidt
Et par Schapendoes-folk har været “efter mig” for at jeg skulle afholde et LP-kursus. Jeg har tænkt lidt over det og kan sikkert nok overtales. Det er hundeførere som seriøst vil noget med deres Schapendoes inden for lydighedstræning, og sådanne folk er det en fornøjelse at undervise. Jeg tænker det kunne blive sidst i marts måned, inden sæsonen går ind for alvor, og inden Odie forhåbentlig ligger med hvalpe. Er du interesseret så skriv en mail… jeg vil højst have ca. 8 personer på et kursus, de første 5-6 pladser er nok besat, og ellers bliver det efter “først til mølle princippet”.
Vi har fået et træls problem her på gården: Mus og rotter! Jeg tror det er på grund af hønsene. Hønsene vil vi meget nødigt undvære. Ikke kun lægger de nu godt med æg, men de er også blevet en stor fornøjelse at have. De har – tro det eller lad være – hver især utrolig stor personlighed og vi nyder at iagttage dem og gå og hygge om dem. Vi har haft rottemanden på besøg, da vi slet ikke var i tvivl om, at der var rotter hos hønsene. Kunne det bare blive ved den ene eller to og formerede de sig ikke så voldsomt og bar rundt på sygdomme, så måtte de for min skyld gerne bo her. Sådan er rotte-virkeligheden desværre ikke, og vi bliver nødt til at få dem væk. Én rotte er fanget hos hønsene… men nu har det vist sig, at den ikke var alene, for der er stadig rottebæ m.m. rundt omkring på gulvet. Et eller andet krapyl er også flyttet ind på loftet. Rotten/musen gnaver og larmer helt vildt – specielt om natten – og vi har endnu ikke kunnet fange den.
Vi har selvfølgelig overvejet hvad vi skal gøre. Vi kan være heldige at fange dyret på loftet og rotten hos hønsene og så være fri for gnaverne de næste mange måneder. Sansynligheden for at det vil ske, er nok ikke særlig stor. Vi kan få en lille Rotte-hund, men det tiltaler os ikke så meget… hvad hvis den ikke fanger rotter/mus men bare fordriver tiden med at grave huller efter muldvarpe? Og en lille hund kræver i vores øjne også masser af motivering og pasning, så den løsning bliver det ikke.
Så er der selvfølgelig katten tilbage… Uha, den er svær at sluge for Jan. Jan er langtfra kattemenneske, og vil meget nødig bo sammen med en. Jeg er vokset op med katte og vil meget gerne have en kat. Det store spørgsmål er også om vi nogensinde vil kan få hundene til at acceptere en kat? Jeg kunne godt tænkte mig en stor indekat, men ved ikke om det nogensinde vil kunne lade sig gøre. Udekatte vil blive jagtet dag og nat – og gider de så bo her? Det er svært, meget svært. Vi må se tiden lidt an og så se hvad vi beslutter os for.
Lene
Trætte efter en gåtur hviler Dingle med gamle Heeven
…men det er nu bedst at ligge og hygge med mor Odie (som har lavet en “redde” i gulvtæppet).
De første tanker når man tænker tilbage til året 2011, er tanker der bestemt ikke er særlige positive.
Midt i Juli måned mistede vi pludselig Fille på morgengåturen. Hun faldt pludselig om af et hjertestop. Det kom som et ufatteligt stort chok for os alle. Fille var kun 6 år og burde have haft mange, mange gode år endnu. Hun var en hund fuld af livsglæde, altid i godt humør og spredte meget morskab i vores liv og vores hundeflok. Vi savner hende utrolig meget og har stadig svært ved at forstå hvordan en sund og rask hund bare kunne dø så pludselig.
Heevens mave gik helt galt midt på sommeren og vi måtte have hende på en skrap penicillinkur. Det gik meget op og ned med maven og hun var på penicillin tit og ofte. Heldigvis er der nu kommet ro på maven igen, og hun har det så godt som nogen sinde.
Sidst i december var vi så ved at miste lille Dingle. Heldigvis er hun en lille fighter og kom sig med lynets hast, og i dag fejler hun ikke spor.
Tænker vi efter er der dog også mange lyspunkter:
Lille Eddie – Dingles bror – faldt fuldstændig til hos Karen, Ole og Filles søn Dusty. Eddie og Dusty har utrolig meget glæde af hinanden og leger dagen lang. Tak til Karen og Ole, at I gav Eddie en chance for et nyt hjem og holder os underrettet med fotos, telefonsamtaler og hyggeligt samvær til klubweekenden m.m.
Gamle Heeven har på trods af hendes mave, haft et godt og aktivt år. Jan fik gjort meget ved rally-træningen og Heeven nød af få lov at arbejde. Heeven vandt Expert-klassen tre gange i træk, og blev Rally Champion. Desværre er Heeven nu næsten helt døv, kan ikke mere springe bare få cm og nogle gange virker hun også lidt senil, så Jans håb om at kunne få Heeven trænet op til Champion-klassen bliver nok ikke til noget. Bortset fra det, så er hun i fysisk super form og er dog stadig helt i top, og hun er med på mange gode gåture.
Odie bestod Eliteklassen for første gang med høje point og kvalificerede sig også til DCH’s DM i agility. Jan fik hende også kvalificeret til DM i Rally. Ellers blev det ikke til meget konkurrence for Odie i året der gik. Hun er meget præget af hendes løbetider og næsten umulig at arbejde med når hun er falsk drægtig. Vi har besluttet at hun bliver steriliseret efter hendes næste kuld hvalpe. Da vil hun være seks år og burde have mange, mange gode år tilbage at arbejde i.
Dingle havde et rigtig godt år. Det var slet ikke meningen at hun skulle have været til så mange LP-prøver, men allerede til Dansk Schapendoes Klubs aktivitetesweekend vandt hun klassen og blev samtidig den bedste lydigheds-schapendoes på dagen blandt alle hunde på tværs af klasserne (desuden vandt hun også mellemklassen for tæver på klubudstillingen).
På grund af Filles død og Odies løbetids-depressioner fik hun lov at overtage en masse af deres prøver. Det blev til en del LP1 prøver, hvor hun næsten hver gang blev nr. 1. Hun kvalificerede sig således til finalen om Årets Hund i LP1. Her kørte hun flot igennem og kan nu kalde sig Årets LP1 Hund 2011 i Dansk Kennel Klub. I november måned overtog hun igen en prøve fra Odie, men nu var det en LP2-prøve hun skulle prøve kræfter med. Det blev til 3 ugers intensiv træning for at blive klar og Dingle blev så klar som hun kunne blive. Hun vandt klassen, ud af 11 hunde, og har samtidig kvalificeret sig til DM i 2012.
Dingle havde kvalificeret sig til DM i LP1 og Heeven og Odie var kvalificeret til DM i Rally. DM blev afhold på Bornholm og vi besluttede os for at tage en uges ferie på Bornholm samtidig med DM. Det blev ikke til nogen vinderplacering med nogen af hunden, men vi havde en rigtig god ferie med mange lange traveture.
Ferie blev det også til i Tyskland. Rie og Morten, vores gode hundevenner, ville gerne en tur til den tyske Schapendoesklubs udstilling, og vi besluttede at tage med og samtidig at lave en ferie ud af turen. Det blev til en dejlig uge med mange vandreture… og udstillingen? Ja, Dingle vandt mellemklassen for tæver, fik Klubcertifikat, og det var jo også meget sjovt
Når vi nu kigger frem på år 2012, så er der allerede rigtig mange planer som er lagt. Den største plan, og det vi glæder os mest til, er at Odie skal parres. Vi har i Kejser fundet den mest perfekte hanhund, og har besluttet, hvis alt går vel, at vi vil prøve at beholde en hanhund selv. Alt afhængig af hvordan det hele går, beholder vi måske også en lille tæve. Vi glæder os helt vildt til at få en eller to små nye Schapendoeser og det eneste problem vi får, er at vi måske nok må ud og finde en større bil. Gamle Heeven virker nemlig (heldigvis) ikke som om hun har tænkt sig at sige farvel foreløbig
På den aktive side er der kun lagt planer for Dingle. Odie holder pause fra alt der hedder konkurrence, om det så er agility eller lydighed, og skal først igang igen efter hun er blevet steriliseret. Dingle skal rigtig i gang med at løbe agility. Jeg håber jeg får en rigtig god, lille og sjov hund at løbe med.
På LP-siden bliver Dingle i LP2. Det er stadig agility jeg vil satse på med Dingle, så LP tager vi stiller og rolig. Vi satser på at Dingle kvalificerer sig til Årets Hund i LP2, og vil selvfølgelig prøve at vinde igen i år.
Heeven kommer selvfølgelig med rundt og så længe hun har det godt og gerne vil træne lidt, så gør vi selvfølgelig det.
Vi har en god følelse af året der kommer og glæder os til at komme rundt i hele landet til konkurrencer, sammen med alle andre dejlige hundemennesker.
