Dobbeltstævne på Fyn i agility – ihhh, hvor har jeg glædet mig til det.
Første løb var agility 1. Det var første gang Dingle skulle løbe i en fremmed hal, og det kunne man godt mærke på hende. Hun løb meget forsigtig, men det hele gik dog fint indtil vi kom til slalom, hvor Dingle tager en forkert indgang. Det skal lige siges at det var en svær slalom-indgang, jeg synes ikke den var i orden til en klasse 1 bane. Klasse 1 banerne skal være næsten lige ud af landevejen, så nye hunde kan få en rigtig god oplevelse. Dingle ender med at blive nr. 2 ud af 21 hunde… ikke engang nr. 1 var fejlfri, det siger lidt om sværhedsgraden.
Efter Dingles noget tøvende løb, vidste jeg hvad jeg skulle bruge resten af dagens løb til: Fart og glæde. Agility Åben fik fuld fart på, og nu var Dingle helt med. Løb et rigtig godt løb indtil vi kom til slalom. Hun har så meget fart på, at hun igen kommer ind i port 2. Men da hun har sådan en glæde, vælger jeg at lade hende løbe videre så hun får en god oplevelse. Næste løb er Spring Åben. Vi har igen god fart på og igen går det galt i slalom… nu må det altså være mig der gør noget forkert. Til træning tæsker Dingle bare igennem slalom, så jeg må på en eller anden måde gøre hende usikker til konkurrence. Måske jeg prøver at hjælpe hende for meget? Sidste løb er Spring 1. Banen er en rigtig løbe-bane, lige hvad vi har brug for. Der er dog et stort minus: Slalomindgangen. Du kommer nede fra én ende og skal løbe et laaaaangt stykke, lige ud over 3 spring, vende 180 grader og ind i en slalom. For en ny urutineret hund kan det kun lade sig gøre hvis du kan følge med op og vende hunde i den anden ende. Jeg giver den altså fuld gas og da jeg næsten når op i den anden ende, mærker jeg et “plop” i højre baglår. Æv da også, min gamle fiberskade er sprunget op. Jeg prøver forgæves og humpende at få Dingle ind i slalommen, men nu går det da helt galt. Jeg tager to forhindringer mere, men må så give op og humpe ud af banen.
Pokkers også. Nu var Dingle lige blevet tryg ved at løbe og jeg havde glædet mig til en hel dag mere i morgen igen. Jeg må for en sjælden gangs skyld prøve at tage nogle smertestillende piller og ligge med varmepude hele aftenen. For blive hjemme og give op uden at prøve at løbe…. det gør man altså ikke 
Lene
