Der er bestemt fordele og ulemper ved hård vinter og sne. Én af de store fordele ved frost og sne, er at huset kan kan holdes usædvanlig rent. Ingen støv ligger sig over møblerne få timer efter der er gjort rent. Gulvet kan betrædes med bare fødder uden at det knaser med jord og andre gode ting. Frostvejr gør også et eller andet ved hundene. Gåturen bliver pludselig dobbel så sjov og Ode og Dingle farer rundt efter hinanden så vi skriger af grin… selv gamle Heeven tager sig et par løbeture.
De mange gøremål som der altid er på landet bliver “desværre” nødt til at vente. Nogle gamle hegnspæle skal skiftes ud, fliser skal lægges om da rotter eller lignende har undermineret fliserne i carporten og fået dem til at synke, mange, mange ting skal gøres, men kulden gør at de må vente. Altså får man lige pludselig en weekend som kun kan bruges til hygge. Gåture med hundene, varm cacao og gode film i fjernsynes mens brændeovnen sørger for en dejlig temperatur. Jo, det er bestemt også hyggeligt at bo på landet om vinteren.
Når det så er sagt, så behøver det altså ikke være helt så koldt. Når temperaturen når ned under minus 10 grader, så stopper de lange dejlige gåture lige pludselig. Det er så koldt at hundene fryser poterne og isklumper danner sig oppe mellem trædepoterne. Specielt Odie er meget pivset med hendes poter – en tur på omkring 40 meter i det kolde vejr, og Odie tilbringer tiden med at prøve at gnave poterne fri for is.
I dag kom temperaturen heldigvis “op” på ÷6 grader, ikke koldere end at vi kunne tage en lang tur i skoven uden frosne poter.
Odie og Dingle på vej til agilitytræning. Normalt pakker vi ikke vores hunde ind, men når det er så koldt – næsten minus 14 grader – så bliver det for koldt at vente i bilen.
Jeg havde lovet hundene, at den første februar, så startede lydighedstræningen igen. Nu har vi udelukkende trænet agility de sidste par måneder og da den første store lydighedsprøve er sidst i marts, så er det bestemt ikke for tidlig at komme igang. Kulden gør dog at det ikke bliver til så meget. Jeg har været over i stalden et par gange og træne, men der går ikke længe så er mine fingre stivfrosne og jeg bliver nødt til at gå ind. Lidt træning, som stillingskift og pladssidninger kan trænes indenfor, men det bliver ikke til det helt store. Nå, det er der ikke noget at gøre ved… om ikke andet tager Dingle og jeg 14 dages intensiv træning inden LP-prøven, det har vi prøvet før, og det gik jo helt fint.
Odie bliver der holdt nøje øje med. Jeg tør ikke mere tage chancen for, at Dingle kommer først i løbetid og trækker Odie med. Dingle burde for længst være kommet i løbetid, men jeg tror hendes sygdom i julen har lagt et låg på hendes cyklus. Hvis Odie går hendes sædvanlige 7-8 måneder mellem løbetiden, så kan løbetiden komme i løbet af februar. Vi er ved at blive helt hvalpe-skruk. Vi kan jo se på gamle Heeven at det bare går stærkt med hendes alderdom. Tanken om, lige pludselig at have kun 2 hunde, er ikke til at bære. Hvor vi da glæder os til at kunne få et par hunde mere i flokken (ja, ja, det er næsten besluttet at to hvalpe bliver her 
)
Hjemme fra en gåtur. Heeven ligger sig (som om det var det mest naturlige) lige ved siden af Gizmo.
Gizmo har det supergodt og fungerer fint med hundene. Heeven tror stadig han har boet her altid og reagere slet ikke på ham. Odie og Dingle vil så gerne have lidt mere kontakt med ham. De står ofte foran katten og logrer og prøver at indynde sig – det virker bare ikke på Gizmo. Måske med tiden, vil Gizmo blive lidt mere imødekommende over for hundene, men i øjeblikket ignorerer han dem.
Én ting Gizmo kan, er at holde sig til ved hundenes spisetid. Ligegyldig hvor han er og hvor længe han har været uden og jage, så dukker han altid op når hundene skal fodres. Han styrter med hundene hen til fodertønden og tilbage til bryggerset igen, for at få sin lille klat vådfoder. Ja, ja, det bliver vi nok nødt til at give ham resten af livet… lidt sødt at han sådan allerede har fået nogle vaner.
I morges sov vi for en gang skyld længe. Da vi sagde godmorgen kl. ca. 8.30, kom der et meget klagende miauw nede fra gulvet. Gizmo var ikke tilfreds med at vi ikke var stået op og havde serveret hans morgenmad. Da vi ikke rejste os gik han – som om han ejede hele verden– hen til sengen og sprang op og lagde sig mellem os og tre hunde og begyndte (efter han havde “æltet” dynen) at spinne helt vild. Meget underligt at kigge på en stor kat mellem alle hundene… hvis nogen havde sagt det ville ske for bare en måned siden, så havde vi troet de var skøre.
Gizmo kommer ikke meget helt hen til os for at få kantakt – jeg tror han er træt af alle hundene som ustandselig er omkring os. Han holder sig dog altid til når der er fodringstid og han kommer altid ind og siger miauw når han har været ude. Selvom vi ikke på den måde har den store kontakt, så er han allerede en stor glæde for os at have. Det giver et eller andet i hundeflokken at have en kat, og jeg tror på lang sigt, så skal de også nok få mere glæde af hinanden. Hvis ikke, så er det lige meget. Gizmo har det som blommen i et æg. Han kan gå ud og ind af hundelemmen som han vil. Gå rundt nede i skoven eller ovre i staldbygningerne.
Jeg er sikker på, at han ikke ville bytte sit nye hjem for et andet
Gizmo sover i hundenes stol... så er den sag ligesom afgjort, ingen af hundene vover at sige noget til det )
Hønsene har droppet alt der hedder udeliv… det ville vi måske også gøre, hvis vi rundt på bare fødder. Der er selvfølgelig blevet noget mere rengøring, nu hvor de ikke vil ud. Hønselortene fryser fuldstændig til is og er svære at fjerne fra toppen af redekasserne, hvor de sover om natten. Vandet fryser også til is og vi må tre gange om dagen over med en liter kogende vand og blande det i det frosne vand. Magle er blevet skruk, hun ligger hele tiden inde i den redekasse hvor de normalt alle lægger æg. De andre kan nu ikke få lagt deres æg, så vi har prøvet at ligge en æg-atrap i en af de andre redekasser, for at vise tossehovederne at man godt kan ligge æg i andre kasser end lige den, de alle åbenbart finder bedst. Indtil nu har det ikke virket, og vi får bare to æg (normalt 4)… måske det har noget med kulden at gøre også?
Vores flinke nabo har være på besøg med en KÆMPE gummiged og skrabet vores 300 meter grusvej fri. Vi havde egentlig ordnet den med håndkraft, men så bliver det også kun til to små spor, som man skal holde tungen lige i munden for at køre på. Nu har vi en hel motorvej ned til huset.
Underligt nok skal alt det sne der falder i hele området, altid blæse ned og fylde op på vores vej. Selvom der ikke er mere end 5-10 cm sne rundt omkring, så ligger der rask væk 30-40 cm på vores vej så snart det fyger lidt, og med en lille stigning oven i, ja så bliver det hurtig helt umuligt at køre herfra.
Hvem kan da stå for denne charmetrold? Vi kan ikke...
Alt i alt nyder vi vinteret. Pyt med at vi ikke får trænet og ordnet så meget. Ikke nogen af projekterne løber deres vej, og foråret kommer inden vi får set os om. Har I lagt mærke til hvor lyst der allerede er om morgenen og aftenen
Lene
