Så! – nu skulle træningen igang igen. Vi havde aftalt med andre hundevenner at mødes på plænerne under Lillebæltsbroen. Det er et fantastisk sted at træne. Pænt velholdt græs så langt øjet rækker. Lige gyldigt hvor mange vi kommer, så er der rigelig med plads til os alle.
Det er Dingle jeg koncentrerer mig mest om… Odie skal bare til at komme i løbetid og få et kuld hvalpe, så skal hendes tur nok komme 
Pjat, pjat, men Odie har desværre stadig nogen gange hendes dumme hormoner at slås med. Der skal ikke meget til, for at glæden hurtig forsvinder og hun ligner en hund der er blevet slået. Det våde græs gjorde at hun havde svært ved at sætte sig på plads og lægge sig. Efter at hun gentagne gange bare stiller sig ved siden af mig uden at sætte sig på plads, mærker hun straks at jeg bliver lidt små irriteret på hende, jeg skal passe meget på at hun stadig bevarer glæden og ikke dykker helt. Derfor træner vi også bare små ting og i kort tid. Med det samme jeg mærker hun dykker lidt, stopper jeg og bytter hende med Dingle. Jeg tror og håber stadig på at når hun efter hendes hvalpe bliver steriliseret, kommer hun til at fungere helt anerledes. Planen er, at jeg kan få et par gode år med hende i eliteklassen – nu må vi se, planer er lette at lave, men nogen gange svære at holde.
Hendes koncentration var også blevet hjemme idag. Det er meget længe siden vi har været afsted og hun havde meget travlt med at holde øje med alle de andre. Så var der også kommet en ny hund på holdet. Tænk sig, en Bearded Collie havde været så “fræk” at komme og træne med os” Sjovt at se, at Odie med det samme spotter en fremmed hund ud, og bruger lang tid på bare at holde øje med den.
Dingle derimod, er stadig en herlig lille hund at træne med. Jeg kunne godt mærke at det også var længe siden jeg havde trænet med hende. Hun havde en fjeder i rumpen og havde svært ved at holde alle fire ben på jorden. Jeg er så småt begyndt at træne klasse LP3 og eliteøvelser med hende – f.eks. indkald med stå, fremsending til kegle o.s.v. Hun synes at det er festligt med nye øvelser, og jeg synes hun er kvik til at forstå de nye øvelser.
Fri ved fod kører rigtig godt for Dingle
Uha, det er svært at holde alle fire ben på jorden
Heldigvis vil Dingle stadig gerne lege med legetøj... det gør meget af træningen lidt nemmere
Sit-øvelsen bliver en rigtig svær øvelse for Dingle. Hun sidder konstant og laver små step med forbenene... det duer bare ikke i eliten
Dingle tilbød selv at hente metal-apporten...
...og sætter sig pænt på plads med den
Odie i hendes "hade-øvelse": Spring og metal-apportering.
Gamle Heeven var helt på toppen i dag. Jan prøvede at træne lidt Rally med hende. Det duer ikke rigtig mere. Det virker som om, at Heeven bliver meget forvirret over at vi ikke siger noget til hende (det gør vi jo, men hun kan ikke mere høre det).
En apport- og næsesøgs-øvelse kan hun finde ud af, bare vi ikke forlanger at hun skal gå pænt på plads og aflevere den… det kan hun ikke huske hun skal. Hun stråler stadig af stolhed når hun kommer med apporten i munden, og det foregår stadig i pænt tempo.
Sluttede træningen af med at gå en lang tur over plænen med hundene løse og i selskab med de to “fremmede” Bearded Collies. Hold op, hvor gamle Heeven stadig kan løbe, når vi er kommet foran hende. Jeg tror ikke mange vil gætte på at hun nu har passeret de 14 år.
Lene
