Der gik ikke engang en halv time, før jeg så en hurtig skygge ude på gårdspladsen, og sekundet efter dukkede Gizmo “mijauwende” op inde i baggangen. SÅ ville han gerne have sin (tidlig) aftensmad, og det fik han som belønning. Derefter lagde han sig træt på hunde-puden på det opvarmede gulv, og faldt i dyb søvn.
Efter 2 timers søvn hoppede han op på bordet i baggangen, hvor han fremover vil få sin mad, og satte sig med en veltilfreds spinden til at spise sit tørfoder. Så kravlede han over i vindueskarmen, gjorde sig ren efter måltidet, kiggede ned på Heeven som stod (og stadig ikke fatter en ski’ af hvad den kat laver i vores hus), hvorefter Gizmo sprang ned lige for næsen af Heeven, og vandrede hen til hundelemmen som efter lidt “boksen” blev åbnet og han sprang ud i mørket

Jo, Gizmo har det lige så godt som Heeven, Odie, Dingle, Magle, Nynne, Pylle, Norma og Marlene. Det er sgu’ hyggeligt når dyrene trives!

JanK

Hegnet omkring hundegården er ikke nogen hindring for Gizmo.

Heeven benyttede lejligheden til også at snuse lidt i den nyfaldne sne.

Efter hans første "springtur" faldt han i dyb søvn.

Jeg tror han har det godt...

En af dagene vil jeg fortælle lidt mere om de store forandringer der fortsat sker i Heeven's fremskredne alder.

Vi startede med Agility 1: fejl i slalom og senere en disk. Det var lige godt pokkers – kan vi da slet ikke tage en slalom mere?

Heldigvis begynder pillen at virke og jeg er rimelig mobil da vi skal ind og løbe Agility Åben. Denne gang lykkes slalom og en masse andre ting. Vi får desværre en væring på en forhindring da jeg vender mig for hurtig og trækker Dingle med, men et rigtig godt løb og målet med at gennemføre en slalom er nået

Næste løb er Spring Åben. Dingle er ved at være træt, det er kun lige at jeg kan hidse hende op med kaninskindet. Alligevel bliver det vores første fejlfrie løb nogensinde… hold da op det var dejligt, at et helt løb endelig lykkedes. Oven i hatten får Dingle også sit første DM-udtag… skal vi måske håbe på at vi kan gå efter at komme med til DM

Sidste Spring 1 løb: Dingle er fuldstændig færdig, men da det er en god klasse 1 bane hvor der bare skal løbes og for første gang en meget nem slalom-indgang, vælger jeg at løbe og så prøve at få en god oplevelse ud af det. Dingle er så træt, at hun tager forkert indgang i slalom… lille ski’ den skulle hun have haft. Pyt, pyt, vi tager den om og Dingle løber ellers et fint løb.

Afsted hjem, mens der endnu var lyst og benet ikke gjorde alt for ondt. En fryd at komme hjem og se hvor godt det går med Odie og Gizmo

Nu skal den stå på ren afslapning – et par gode film, Jans hjemmelavede pizza og en god flaske rødvin.

Glæder mig til næste stævne i februar, og håber på at Dingle er endnu mere sikker og stabil.

Lene

Første løb var agility 1. Det var første gang Dingle skulle løbe i en fremmed hal, og det kunne man godt mærke på hende. Hun løb meget forsigtig, men det hele gik dog fint indtil vi kom til slalom, hvor Dingle tager en forkert indgang. Det skal lige siges at det var en svær slalom-indgang, jeg synes ikke den var i orden til en klasse 1 bane. Klasse 1 banerne skal være næsten lige ud af landevejen, så nye hunde kan få en rigtig god oplevelse. Dingle ender med at blive nr. 2 ud af 21 hunde… ikke engang nr. 1 var fejlfri, det siger lidt om sværhedsgraden.

Efter Dingles noget tøvende løb, vidste jeg hvad jeg skulle bruge resten af dagens løb til: Fart og glæde. Agility Åben fik fuld fart på, og nu var Dingle helt med. Løb et rigtig godt løb indtil vi kom til slalom. Hun har så meget fart på, at hun igen kommer ind i port 2. Men da hun har sådan en glæde, vælger jeg at lade hende løbe videre så hun får en god oplevelse. Næste løb er Spring Åben. Vi har igen god fart på og igen går det galt i slalom… nu må det altså være mig der gør noget forkert. Til træning tæsker Dingle bare igennem slalom, så jeg må på en eller anden måde gøre hende usikker til konkurrence. Måske jeg prøver at hjælpe hende for meget? Sidste løb er Spring 1. Banen er en rigtig løbe-bane, lige hvad vi har brug for. Der er dog et stort minus: Slalomindgangen. Du kommer nede fra én ende og skal løbe et laaaaangt stykke, lige ud over 3 spring, vende 180 grader og ind i en slalom. For en ny urutineret hund kan det kun lade sig gøre hvis du kan følge med op og vende hunde i den anden ende. Jeg giver den altså fuld gas og da jeg næsten når op i den anden ende, mærker jeg et “plop” i højre baglår. Æv da også, min gamle fiberskade er sprunget op. Jeg prøver forgæves og humpende at få Dingle ind i slalommen, men nu går det da helt galt. Jeg tager to forhindringer mere, men må så give op og humpe ud af banen.

Pokkers også. Nu var Dingle lige blevet tryg ved at løbe og jeg havde glædet mig til en hel dag mere i morgen igen. Jeg må for en sjælden gangs skyld prøve at tage nogle smertestillende piller og ligge med varmepude hele aftenen. For blive hjemme og give op uden at prøve at løbe…. det gør man altså ikke

Lene

Hjemmesiden er også blevet opdateret, hvor “Hvalpe-siden” nu har fået til tilføjet flg. undersider:
“Forberedelserne til F-kuldet”
“F-kuldets stamtræ”
“F-kuldets dagbog (de første 8 uger hos os)”
“Læs mere om Odie, Kejser og os”

På den sidste side er der kommet billeder af Kejser, og en præsentation af ham, skrevet af hans ejer Lise.
——————————————-

Og ang. katten Gizmo som nu har boet hos os i en uge, så er det sidste projekt: “Sammenføring af Odie & Gizmo”, indtil nu gået over al forventning.
I aftes mødtes de uden “sikkerheds-foranstaltninger” andet end at vi begge holdt øje med dem. I dag hvor Lene og Dingle er til agility-stævne på Fyn, har Heeven, Odie og Gizmo været sammen i hele huset. Og hvad er der så sket? Jo, de har sovet, sovet og sovet mens jeg har arbejdet på computeren. En gang imellem er Gizmo kommet ind for at spise eller for at hilse, og her gang har Odie skyndt sig ham i møde med logrende hale. Hun er lidt usikker på ham, men han er så uendeligt lige glad med hundene, så han svanser bare stille og roligt lige forbi næsen på Odie som ikke fatter det underlige kropssprog en kat nu engang har. Når han med ét sæt springer op på møblerne eller hopper ned, så rykker det lidt i Odie som helt klart er fristet til at jagte den lille sniger som opfører sig som om han ejede det hele, men det fantastiske er, at Odie besinder sig og i stedet skynder sig hen for at snuse lidt mere til katten.
Gizmo har både taget deres hundekurve og lænestol i brug når han vil sove. Det synes Odie altså også er noget underligt noget, men hun gør ikke andet end at betragte og snuse

Underligt med en kat i huset. Pludselig sniger han sig hen og ligger sig på min mus!

Jeg kan da godt forstå at hundene synes Gizmo er lidt "spookey"

Gizmo havde taget hundekurven, så Odie måtte sove på gulvet og Heeven fattede stadig ikke hvad der sker...

Så i det store og hele synes jeg det går rigtig fornuftig, og jeg glæder mig til at få vores rolige dagligdag tilbage, hvor vi ikke hele tiden skal skille hund og kat ad.

I morgen tager Dingle og jeg til agility-stævne, og Jan har så hele dagen med Odie og Gizmo, så håber jeg de stille og roligt kan få en god dag sammen

Dagens anden store projekt var frisering af Gizmo. Han havde fået nogen voldsomme store pelskugler på indersiden af bagbenene. Det lykkes mig at frisere kroppen så nogenlunde, men da jeg skulle igang med at klippe pelskuglerne af, så skal jeg love for at Gizmo sagde nej. Han gav et stor skrig, gav mig to rifter på armen og stak af. Så måtte jeg vente til Jan kom hjem. Jan iførte sig stor kedeldragt og arbejdshandsker og så kom Gizmo på trimmebordet. Gizmo havde ikke mere og skulle have sagt, Jan holdt ham så han stod på bagbenene og jeg kunne få klippet de store pelskugler af. Der bliver noget pelspleje at øve med Gizmo… gad vide om man kan lære en gammel kat at blive friseret?
Lene