2010

På nytårsgåtur

31122010

Rate This

Traditionen tro deltog vi i dag i Dansk Schapendoes Klub nytårsgåtur, hvor vi gik hundene naturligt trætte inden det for alvor går løs med bulder og brag efter mørkets frembrud. Det foregik i det naturskønne landskab i Vork Bakker ved Vejle, og der var igen stor tilslutning til arrangementet, hvor både “gamle” kendinge og nye Schapendoes-ejere mødtes til en hyggelig gåtur.
Efter turen serverede Solveig gratis gløgg og æbleskiver til dem som havde lyst.

Nytårsgåtur 2010

Det er med stor glæde at vi har modtaget billeder fra vores hvalpekøbere.

Her er det af DAN de DOES Bilbo som er søn af Heeven og Douwe. Han bliver 9 år til februar.
Sjovt så han har arvet sin mors øjne :)

De næste fotos er af Fille og Josh’s datter Daisy, som helt klart har arvet det flotte hoved fra både sin mor og far.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Så er 2010 snart til ende

30122010

Rate This

Sædvanen tro, slutter vi året af med den 31. om formiddagen at deltage i en gåtur i området, som Dansk Schapendoes Klub arrangerer for alle med en Schapendoes. Dernæst kører vi hjem og laver noget kaffe som vi så tager med på næste gåtur. Det er også gåtur med hundefolk, og det foregår om eftermiddagen i en nærliggende skov, så vi ikke forstyrres af skud og brag fra byen. Når vi har drukket vores kaffe, ønsket hinanden et godt nytår, kører vi hjem igen, hvor der bliver skruet op for fjernsynet eller musikanlægget, så hundene ikke fokuserer for meget på det eventuelle skyderi der måtte være udenfor. Det bliver spændende at se om lille Dingle bliver påvirket. Indtil nu har hun jo været utrolig mentalt stærk, men for en hvalp på halvandet år kan det pludselig skifte, og så gælder det om at begrænse “skaden”, men hun elsker at være udenfor, også når det er mørkt, så det kan nok ikke undgåes at hun bliver lidt overrasket og måske forskrækket over et brag eller et lysglimt. De øvrige hunde plejer ikke at være særlig påvirket, men kan finde på at fare gøende ud af hundelemmen fordi de forveksler skud og brag med lyden af en bildør der smækker, så de tror straks der kommer fremmede på besøg. Det er heldigvis ikke som i “gamle dage” da både Fiona og Amie var bange for fyrværkeri, og Fiona i en årrække simpelthen var hysterisk bange og måtte dopes.

Som sædvanligt har det været et aktivt og begivenhedsrigt år. Der har ikke været de helt store resultater men vi har været mange forskellige steder og mødt mange mennesker i forbindelse med vores hunde-aktiviteter: Agility, lydighed, udstilling og ikke mindst vores vandreferie i Harzen.
Fille havde i 2010 sit første lærerige år DKKs elite lydighedsklasse, hvor hun fik muligheden for at deltage i verdensmesterskaberne som blev afholdt i Danmark. Senere på året havde hun kvalificeret sig blandt de 10 deltagere i finalen om at blive årets elite-hund, så hun fik sin sag for. I agility er hun blevet meget bedre og mere kontrollerbar, men har jo fysikken i mod sig når hun skal springe 50-60 cm i klassen for store hunde, hun har så absolut glæden men mangler farten.
Odie har glemt utrolig meget efter at have ligget stille da hun havde hvalpe sidste år. Hun har også fået en ændret hormonbalance som gør at hun er meget negativ påvirket efter sine løbetider. Så er det ikke nemt at få hende til at se det sjove i at arbejde når hun hellere vil ligge og surmule i en hundekurv…
Dingle nyder sin hvalpetilværelse, og træner stille og roligt, men målrettet mod næste sæson hvor hun får sin debut i agility og lydighed.
Heeven nyder sit otium og har i løbet af året bestået de 2 første klasser i rally-lydighed.

Jan

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Schapendoes forsvundet ved Tommerup på Fyn

27122010

Rate This

SHELLIE EFTERLYSES !!
Hun har været væk siden i morges ( 27/12 ).
Hun er rimelig gammel og hverken ser eller høre ret godt!
Så bor du i, Tommerup, Brylle, Frankfri, Glamsbjerg området, ville det være en stor hjælp, hvis i gad kigge efter hende.
Pia Graf Kristensen kan kontaktes på 28692992 eller 28442990 hvis I ser eller høre noget.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Far til Odie’s sidste kuld…?

25122010

Rate This

Skulle man kører 650 km ned i Tyskland for at deltage i den tyske Schapendoes klubs årlige klubudstilling i juni?

Normalt har det jo ikke den store interesse da tyskerne, modsat den danske- og svenske Schapendoes klub, ikke har aktiviteter som f.eks. agility, lydighed eller rally udover udstillingen, men “trækplasteret” er, at der kommer en deltager helt nede fra det sydligste Tyskland, og det var jo vældig interessant at møde “Timmy” inden vi beslutter os for om han skal være den kommende far til Odie’s sidste kuld.

Vi tænker lige lidt over det…

Men inden da, glæder vi os til næste hunde-arrangement, som er den årlige nytårstradition hvor Dansk Schapendoes Klub afholder en gåtur i Vork Bakker nær Vejle.
Her går vi hundene trætte inden nytårs-larmen når mørket falder på. Vi mødes kl 9.45 på Ødsted Brugs’s parkerings-plads Ribevej 31, Ødsted, 7100 Vejle, og kører samlet til startstedet. Turen varer ca. en time til 1,5 og foregår i naturskønne omgivelser på grusveje mellem bakkerne. Hundene skal desværre være i line under gåturen, men med en god løbeline er det ikke noget problem.
Efter gåturen er der et tilbud om en gratis kop gløgg og lune æbleskiver til dem som ønsker det, så ring eller mail til Solveig og oplys hvor mange I kommer, senest dagen før. solanker@hotmail.com
Jeg tager vores “DAN de DOES 2011 kalender” med til dem som ønsker sådan en. Den er gratis, men hvis man ønsker de nye klistermærker med hundepoter, koster de 10,- pr. stk.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Juletraditionen

25122010

Rate This

Traditionen tro, fik hundene ekstra gode ben juleaften. Det holder dem beskæftigede i flere timer, kun afbrudt af korte ture udenfor for at køle lidt ned og spise sne.

Næste dag tager de alle benene ud i sneen (minus 12°) hvor der igen bliver gnavet i flere timer.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

“Vores” gamle hunde

23122010

Rate This

Det er altid utrolig dejligt når/hvis vi høre fra vores hvalpekøbere. Nogle har vi stadig en del kontakt til, en del får vi i ny og næ en mail fra hvor de fortæller at det går godt, og så er der enkelt som desværre aldrig har ønsket kontakt og det er selvfølglig deres egen sag, for har man fået sin hund behøver man nødvendigvis ikke mere have kontakt til sin opdrætter, men vi fortæller altid kommende hvalpekøbere, at hvis de får brug for et godt råd eller et svar på et spørgsmål, så er vi altid meget interesserede i at hjælpe vores hvalpekøbere til fortsat at have det godt sammen med deres hund.

Her for nylig havde vi en del kontakt med ejerne af Allie fra vores første kuld (10 år gammel). Allie havde fået betændelse i 2 hjørnetænder som skulle hives ud, og det viste sig at betændelsen havde ædt sig dybt ind i kæben så det var en større operation. Det må have været smertefuldt for stakkels Allie, men godt at det blev opdaget og hun er nu igen en glad og fjollet (stor) tøs.
Sjovt nok fik vi for nylig en hilsen fra Allie’s bror, Assie, som bor oppe ved Silkeborg. Hvor var det dejligt at hører at han har det godt, har fået en ny “bo-fælle” og samtidig se en nogle fotos af gamle Assie.

Skulle der være flere af vores gamle hvalpekøbere som har lyst til at sende os et par ord og specielt vil vi meget gerne have billeder af deres DAN de DOES hund, så send endelig så vi kan sætte billederne ind på vores hjemmeside, til evig minde om vores 5 kuld hvalpe.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Ho, ho, ho…

21122010

Rate This

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Tur i sneen

20122010

Rate This

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

En vintertur på markerne

6122010

1 Vote
Fra Vinter 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Sådanne en lille MØGKØTER!!!

5122010

3 Votes

Startede søndagen med en laaaang gåtur i skoven. Heldigvis nåede vi næsten hele turen inden sneen begyndte at klumpe i hundenes pels. Men alligevel krævede det en tur under den varme bruser for at få alle klumperne tøet op. Det er nu noget helt specielt at gå tur i skoven når alt er dækket af sne. Og hold op hvor er der mange dyrespor som ustandselig krydser vores vej. Fille kan slet ikke få nok – jeg tror de fleste jagthunde ville være misundelige på hendes jagtinstinkt. Det indebærer altså også at hun ikke kan få lov at løbe frit. Så skulle vi hele tiden gå og kalde på hende og med garanti ville det i sidste ende lykkes hende at forsvinde ind i skoven. Så Fille, Odie og Dingle har lang flexline på, så kan vi alle gå og nyde turen. Kun gamle Heeven får lov til at gå selv. Hun har nået en alder hvor hun ikke har “overskud” til at gå efter vildt. Hun nyder derimod i fulde drag at tulle rundt lige så stille og snuse til alle de spændende dufte.

Vi havde en aftale med Solveig, som skulle over og se de sidste nye tiltag i vores hus og se noget video af Fille fra Årets LP-hund finalen. Vi ville slutte dagen af med en gåtur med alle vores og Solveigs hunde. Desværre var det nu blevet tøvejr, og der gik ikke længe før alle hunde havde kæmpe store snebolde hængende langt op ad benene. Vi tog Solveigs hunde, en efter en, og pillede så meget sne som muligt af benene inden de kom ind i bilen. Da Solveig havde fået pakket det årlige julegran hun altid får fra os, var det efterhånden blevet helt mørkt, og vi skulle lige have kaldt vores hunde ind så Solveig kunne køre ud fra gårdspladsen. Heeven, Fille og Odie var henne ved os, men lille Dingle stod helt oppe ved lågen og  kiggede bare på os. Jeg kaldte på hende. Men nej, hun kom ikke. Underligt… meget kan man sige om Dingle, men hun er klart den hund vi har haft som har hørt bedst efter.
Jeg kalder, Jan kalder, men nej, hun rokker sig ikke en meter. Jeg går frem mod hende – tænker at det måske er fordi hun har så meget sne på benene at hun ikke kan gå. Da jeg når 2 meter fra hende, springer hun op og løber to meter længere væk. Det var pokkers – var det en sen pubertet hun endelig var kommet i? Jeg tager en godbid og kalder igen – ingen reaktion. Går et par skridt hen efter hende og straks løber hun igen sin vej. Jeg kan mærke jeg begynder at blive irriteret. Det er halvmørkt og Solveig skal gerne hjem med alle hendes frosne hunde. Jeg vender mig om og går tilbage for at se om hun vil følge efter mig. Da jeg når bilen og Jan, står hun stadig og glor på os oppe fra lågen. Sådan en lille køter.

Nååå, tænker jeg, hun er måske klar over at hun skal ind og bruses (ikke fordi hun virker ked af det) og derfor nødigt vil komme. Jeg kalder igen, Jan kalder igen, ingen resultat. Nu går den altså ikke mere – Jan går op efter hende og straks løber Dingle væk igen. Nu begynder jeg at blive rigtig gal på den lille lort. Jeg bider arrigskaben i mig sætter mig på hug og kalder sødt mens jeg lokker med en godbid. Dingle kommer tøvende og langsomt hen til mig og snuser forsigtig til godbidden. Og så er det at jeg ser, at der er noget helt galt…. det er ikke Dingle, der står foran mig, men lille Sisse – Solveigs unghund!!!
I tusmørket har Solveig forvekslet Dingle med Sisse (det skal lige siges at de ligner hinanden som to dråber vand, i hvert fald i tusmørke), hun havde pillet sneen af Dingle og smidt hende ind til to af hendes gamle tæver i buret bag i hendes bil. Og lille Dingle er jo så nem med alting – var lydigt gået hen til Solveig da hun kaldte og fandt sig pænt i at blive smidt i en fremmet bil :o

Det kunne have været lidt sjovt at se, hvor længe der var gået inden Solveig ville have opdaget fejlen. Mon ikke det havde givet sig selv i det øjeblik Dingle var blevet lukket ind til Solveigs kat :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Vinter…

28112010

Rate This

Det var godt nok tidligt at vi sneede inde, men det skete faktisk i løbet af denne weekend. Efter en del snefald, begyndte det at blæse og straks føg vores eneste vej til, og bilerne kunne ikke komme op. Heldigvis har vi en yderste hjælpsom nabo, som har tilbudt at holde vores 300 m vej fri for sne, bare vi giver en middag ved lejlighed, så nu er jeg ved at sammensætte en menu..

Ellers benyttede vi weekenden til at gå ture på marker og i skoven, hvor sneen lå højt men det klumpede næsten ikke i hundenes poter, så det blev til nogle gode ture. Vi fik også fældet et juletræ nede i granskoven, så nu kan vi snart få lidt hygge-belysning på gårdspladsen.
Vores brændefyr har givet mange timers bekymring og nu vil det ikke brænde træet ordenligt af, så der kommer sod som lukker for både det ene og det andet. Vi bliver simpelthen nødt til allerede næste år at finde en ny opvarmningsform. Om det bliver jordvarme, vindmølle, sol-energi eller en kombination af flere forskellige energi-former er svært at finde ud af. Vi har fået et par aftaler med forskellige firmaer og energiselskaber, som vil besøge os og give deres bud på den bedste løsning til vores forhold og behov. Vi ville egentlig helst have en god stor vindmølle som kunne give masser af gratis vindenergi, og overskudet kunne vi så sælge til energiselskabet, men nej, den tåbelige lovgivning har sat et maksimum for hvor effektiv en mølle man må stille op, og de vil kun give 60 øre for en kilo Watt. Underligt når alle taler om at vi skal bruge grøn energi, men alligevel må vi ikke hjælpe resten af samfundet med at skaffe masser af grøn energi… jeg forstår det ikke.

Nå, men da vi efter en lang tur i skoven ville tage en “morfar” med hundene, gik Lene hen til sofaen for at lægge sig, men i løbet af et sekund lå der 3 hunde i sofaen. Dingle har enormt travlt ude i sneen så hun kom også for sent. Efter lidt bøvlen rundt, fik alle dog en plads.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Den stille tid

15112010

Rate This

Nu er vores agility og lydigheds-sæson færdig, men det gør nu ikke at vi, og vores hunde, går i hi. Lene er lige blevet færdig med sit  hvalpe-agility-hold hvor hun gav en 10 lektioners introduktion til agility for et nogle Schapendoes-folk. Det var sjovt at se hvor forskelligt både førerer og hunde tog imod undervisningen, men alle havde nogle sjove og aktive timer sammen, og det var hovedsagen. Om nogle fra holdet engang får lyst til at konkurrerer med os på agility-banen, må tiden vise.
Fille har nu i et år deltaget i elite-klassen i lydighed. Det har været et begivenhedsrigt år, med masser af oplevelser, op- og ned-ture og meget mere at arbejde med. Vi har nu fået sat spejle op i vores trænings-stald, således at Lene hele tiden kan se hvordan hendes lydigheds-hunde går, uden at hun skal kigge ned på dem. Til konkurrence spildes de fleste point når dommerne mener at Schapendoes “flagre” for meget, og det gør de på sin hvis også, men de har en helt anden, hoppende/vuggende gangart end f.eks. Border Collies, som må siges at være standard-racen for de fleste dommeres bedømmelses-grundlag. Nu skal der i vintermånederne arbejdes med de små detaljer så dommerne ikke skal “brokke” sig over det punkt.
Fra årsskiftet melder jeg mig igen ind i DcH hvor jeg skal begynde at træne mere seriøs agility med Fille. Desværre har Odie igen skiftet sind så måske jeg alligevel ikke får lov at overtage Fille. I løbet af en lille uge gik Odie fra at være i højt humør, fuld af energi og legede vildt og voldsomt med Dingle, til igen at være lille, trist og træt. Hun fik i fredags sin anden P-sprøjte, og måske det igen kan rette op på hendes depressive humør. Underligt…
Det er både synd for Odie, Dingle og for os. Vi overvejer om vi skal fremskynde hendes sidste kuld hvalpe, således at hun allerede skal have det i slutningen af 2011 hvorfra vi så igen gerne skulle beholde en hvalp og herefter kunne Odie sterilliseres, men som sædvanligt passer det absolut ikke ind i vores planer. Dingle vil sandsynligvis blive glad for en legekammerat, men Heeven som fylder 13 til februar, har nok i Dingle og vil helt sikkert ikke bryde sig om endnu en irriterende, provokerende ballademager :o

Heeven har forøvrigt fået styr på hendes særdeles dårlige fordøjelse. Efter et slemt år, besluttede vores dyrlæge sig for at vi gav hende en kur bestående af binyrebark-homon og antibiotika, men om det er det som pludselig har fået hendes tarmsystem til at virke normalt er ikke til at vide. Hun har nu forsøgsvis fået både tyggepinde, røgede griseøre m.m. og kun da vi købte nogle elendige store, tyske, firkantede stænger som indeholdt noget grønt stads, så måtte hendes mave give op, men det samme skete også for Fille og Odie, så det var nok mere en naturlig madforgiftning, og de har det nu alle godt igen.

Fille har fået en voldsom kløe i løbet af efteråret. Det havde gamle Fiona også, men det virker som om det er endnu værre for Fille. Hun klør og napper sig konstant når hun ikke er aktiv eller sover. Der ligger store storte totter pels over hele huset, og enkelte steder har hun røde pletter fra hvor hun har slikket, kløet eller nappet sig. Vi har prøves med binyrebark-hormon som hjalp Fiona men det ser ikke ud til at have nogen virkning på stakkels Fille. Nu prøver vi med allergi-piller til mennesker, måske det er “høfeber”. Heldigvis er hun ikke påvirket når hun “arbejder”, og til finalen om Årets Lydigheds-hund i Herning, var der heller ikke problemer.
Forøvrigt var DKK også tilfredse med min indsats som speaker til Årets LP-hunde finalerne, så de har spurgt om jeg evt. også var interesseret i at hjælpe ved Nordisk mesterskab i lydighed, som afholdes i 2011 i Herning. Det kunne da være spændende.
Dingle ER bare lille, skønne, super-aktive og glade Dingle. Utroligt at vi var så heldige at hun blev hos os. Tænk hvis andre havde fået hende? Hun giver os så meget positivt i hverdagen, og har efter træning i LP og agility nu også vist interesse for flair for disse sports-grene, så mon ikke hun også kan indgå i vores flok af aktive sports-hunde?

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Finalen i Årets Hund 2010

7112010

Rate This

Så kom vi til finalen som afslutning på de internationale lydigheds-prøver som vi gennem 2010 har deltaget i som kvalifikation. Finalen bliver holdt sammen med årets sidste store dobbeltudstilling i Herning Messecenter.

Lørdag var det klasse LP1, 2 og 3. Det var en dag som bare skulle nydes sammen med hundevenner uden man selv skulle op. Dingle fik lov til at komme med så hun kunne opleve alt det postyr der er sådanne en weekend. Hold op hvor er hun sej – intet kan hidse hende op, hverken kæmpe store hunde, højtalere, larmende små tingester inde fra tillukkede bure m.m.
Vores favorit – som jeg havde glædet mig helt vild til at se – skulle op i klasse LP1, nemlig Rie og schapendoes’en Rubin. Kun enkelte point skilte nr. 1, 2 og 3 inden finalen. Men Rubin mistede meget i hendes lineføring. Man kunne tydelig se det var en ung, uerfaren hund som havde svært ved at holde fokus på det fine røde gulvtæppe i hallen. Det blev trods alt til en 3. plads og det er jo heller ikke så dårligt :o

Søndag var det så elite-hundenes tur. Fille har haft en voldsom kløe de sidste 3 uger. Vi var til dyrlæge med hende fredag for at prøve noget nyt, men kløen var ikke blevet mindre. Jeg havde besluttet mig for at trække hende fra fælles-sit- og -dæk, hvis hun begyndte at klø, men underligt nok udførte hun disse to øvelser så flot som nogen sinde – sad og lå som en sten hele tiden ud.

Som noget nyt havde dommeren lavet fuldstændig om på øvelsernes rækkefølge. Ikke nogen fordel for Fille og mig, da jeg bruger meget tid på at fortælle og forberede Fille på næste øvelse vi skal i gang med. Vi skulle starte som nr. 3 og det var helt fint. Fille starter fint ud med fællesdæk, springapport, næsesøg og stillingskift. Men så gik det galt…
Fremsending til kegle og herefter højre/venstre apport gik helt galt. Fille mister koncentrationen underveje ud til keglen (den er stor og gul – efter Filles mening måske ikke en rigtig apport-kegle, eller også var der bare noget andet som distraherede hende). Hun kommer til at stå helt forkert og da hun får besked om at låbe ud til højre apporten, tager hun retning direkte mod den midterste apport og kommer med den i stedet for den højre apport.
I fremsendelsen løber hun fint til keglen, men den er placeret tæt på alle bordene og jeg vidste inden øvelsen at det ville forvirre Fille så meget at hun slet ikke kunne løbe videre ud i feltet.
Efter disse to katastrofale øvelser begyndte det igen at køre for os.
Stå-sit-dæk under gang er Fille ved at være rigtig god til – en skam at den nu bliver lavet om i eliteprogrammet.
Så kom vi til indkald med stå og dæk. Det er en øvelse jeg har brugt rigtig meget tid på da den har været forsvundet fuldstændig ud af Filles hoved. Men jeg skal da love for at den var dukket op igen. Fille laver nok det flotteste stå og dæk nogen sinde. Hun kurer hen af gulvtæppet for at stoppe og jeg er bange for at hun brænder sine poter. Men nej, nej, hun har åbenbart hård hud på futterne.
Fri ved fod er den sidste individuelle øvelse – jeg synes det gik meget bedre end normalt, men på pointene kan jeg se at vi har lang vej igen.
Men en super-glad Fille som lavede hendes sædvanlige fjollede spring og underlige lyde – en fornøjelse med sådanne en glad hund.

Jan var under hele lørdagens og søndagens program speaker, og sørgede for baggrunds “hunde-musik”. Det gave lidt ekstra underholdning og det var der bestemt brug for. Konkurrencen blev afhold i en hal uden andre aktiviteter og jeg tror tilskuerne kunne tælles på én hånd.

Nu holder vi fri for lydighedsprøver indtil en gang i foråret. Dette var Filles prøveår i eliten og jeg er helt sikker på at hun kan blive bedre og mere stabil. Og så skal lille Odie jo også gerne i gang :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

DAN de DOES 2011 kalenderen

31102010

1 Vote

Så er jeg færdig med næste års kalender.
Hvis der er nogen som kunne tænke sig et eksemplar i 30 x 40 cm,
så kan I få den gratis.
Skal den sendes koster det lidt i porto.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Årets sidste agility-stævne

30102010

Rate This

I dag var vi af sted til Ribe Hundevenners sidste DKK-stævne, som også kaldes “Løvfalds-stævne”. Det foregik i en lille ridehal, med tungt sand/savsmuld som underlag, men stor ros til arrangørerne som fik det hele til at glide effektivt og hurtigt. Samtidig var det et overdådigt præmie-bord.
Der var en god stemning, men dommeren som havde lavet klasse 1 banerne, burde nok lige læse lidt mere på lektien, for når der står klasse ET så betyder det, at det er for hunde som muligvis aldrig har været til konkurrencer før, at man ikke kan forvente at de er særligt trænede i hverken baner eller handling.
Folk var måløse da vi gik den første agility klasse 1 bane. Den krævede utrolig meget handling/styr på hunden, og så var den fyldt med fælder som begynder-hunde vil have enormt svært ved ikke at falde i. En deltager fortalte mig at hun ikke havde hørt at det blev råbt op, at der var banegennemgang i klasse 1, så da hun så alle deltagerne var i gang med banegennemgangen mente hun at ud fra programmet var det klasse 1, men da hun havde gået banen forlod hun den hurtigt igen, for hun var ikke i tvivl om at det helt sikkert var en ændring i programmet, og at det var banegennemgang for en af de sværere klasser.
Nå, de startede med de små hunde, og ikke en hund løb fejlfrit, videre til mellem-hundene, hvor en enkelt kom igennem uden fejl, og vi sluttede af med de store hunde hvor der ud af 27 hunde kun var en enkelt som kunne fuldfører banen uden fejl, og det var såmænd vores Fille :)

Det var mit første løb med Fille, siden vi løb et enkelt løb midt på sommeren, så jeg var meget glad over at kunne styre Fille og samtidig at hun var så glad for at løbe på trods af at det var med en ny fører (det er jo Lene som har trænet hende op til det niveau hun er på idag). De næste to spring-løb gik der lidt for meget “WROUW!” i Fille, og hun løb som en fuldstændig tosse-hund, som absolut ikke lyttede til mig, så vi vandt kun det ene agility-løb. Absolut ikke noget negativt, tværtimod er det et luxus-problem at hun er så hurtig og så glad for at løbe agility. Nu må vi bare til at træne sammen, så vi kan lære hinanden bedre at kende.
Der var faktisk også et par at vores venne som fortalte Lene, at de syntes at Fille løb noget stærkere med mig som handler, end Fille plejer med Lene. – Det mente Lene dog ikke…

Lene skulle løbe med Odie i klasse 2, og her var sværheds-graden straks mere på det normale. Odie har i det sidste års tid lidt af depression, og er først på det seneste kommet i godt humør, så vi var spændte på om hendes glæde og fart fra træningen, også ville vise sig til konkurrencer, og det gjordet det.
Odie havde et par små-fejl, men Lene undlod at rette dem, og koncentrerer i stedet om at få Odie til at genfinde glæden ved agility, så de fik et par diskvalifikationer, og en 3. plads i deres ene spring-løb blev det til resultat-mæssigt, men godt humør og god fart.

Vi var all-round godt tilfredse med dagens resultater, og der er helt klart noget at arbejde videre på for os begge.

Dingle og Heeven havde vi valgt at lade blive hjemme, da ridehaller plejer at være rimelig kolde og har normalt hellere ikke ret meget plads, og det var også gældende til dette stævne.
De var begge meget glade for at se os igen (mest glad for at se Fille og Odie), så det første jeg gjorde da vi kom hjem, var at gå en tur med dem alle.
Lene skulle til klubfest i DcH så hun nåede lige at tage et bad inden hun kørte igen.
Jeg er glad for at det ikke var mig, da jeg godt kan mærke det er lang tid siden jeg sidst løb agility. Jeg er træt i ryggen, benene og i hovedet, men glæder mig til noget varm mad og måske et glad rødvin.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Heeven’s datter er bare go’

27102010

Rate This


Lille Babs som bor nede i Holland, havde kvalificeret sig til finalen om årets agility-hunde 2010, og efter et par gode løb sluttede hun som næstbedste af alle de 25 kvalificerede mellem-hunde af alle racer fra hele Holland.

Flot klaret og stort tillykke til Marjelle og Babs.

I kan se løbene her:

jumping: http://www.youtube.com/watch?v=F2UyAN3dwvs
vast parcours: http://www.youtube.com/watch?v=tueBLVYwXvc

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Sam er her ikke mere…

27102010

Rate This

Woody Sam van ’t Sassenhoes
Født d. 13-10-1996
Sovet ind d. 25-10-2010Sam var far til vores første kuld hvalpe, hvorfra vi beholdt vores lille, sorte Amie, som nok er den af vores hunde som har efterladt størst pote-aftryk i vores “hunde-liv”. Lige som Sam, havde også Amie en særdeles stor personlighed.
Vi valgte primært Sam fordi han havde et super temperament. Vi mødte ham første gang da vi var til en stor udstilling i Holland. Midt i al larm og påstyr, stod denne skønne, sorte fyr og logrede med halen og var totalt upåvirket af alt det som foregik rundt om ham. Desuden var han en særdeles aktiv hund som dyrkede agility, så et halvt år senere tog vi til Hoogvliet ved Rotterdam for at parre Heeven med Sam.
Vi har siden være heldige at møde Sam ved enkelte lejligheder, og han har altid været fuldt at godt humør og med på sjov og ballede.
Vi håber Sam og hans datter nu kan løbe om kap i den store “agility himmel”.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Kursus i “fri ved fod”

23102010

Rate This

Fri ved fod…. en øvelse som for mig altid er noget der skal overståes. Hvorfor? Sikkert fordi jeg aldrig har formået at få mine hunde til at tænde helt vildt på det. Altså færdig med den øvelse, og videre til noget mere spændende.

Men så fik jeg muligheden for at komme på et “fri ved fod”-kursus hos Heidi. Når man ser Heidi gå en fri ved fod ude til konkurrencer, ser man ikke kun en hund der går perfekt lige, tæt ved benet uden at trykke på benet, men også en hund som stråler af glæde og ikke mindst bevarer kontakten igennem hele øvelsen.

Jeg havde besluttet mig for at vente med at gå i gang med Dingles fri ved fod, til jeg havde været på dette kursus. Og da Fille nok er den mest flagrende og “ustabile” hund jeg nogen sinde har haft i fri ved fod, skulle hun også med.
Jeg deltager altid i diverse kurser med den indstilling, at man altid kan lære noget nyt. Det er ikke sikkert at man kan bruge det eller synes om metoderne, men kloger kan man på den ene eller anden måde altid blive.
Men hold da op, Heidi fik åbnet nogle nye døre… jeg har fået nogle nye indlæringsmetoder som jeg vil gå i gang med på alle tre hunde.

Det blev til en hel dag hvor vi – kun fire deltagere – på skift fik lov at prøve Heidis teorier af. Og jeg skal love for at det virkede… nu er det så op til os at bevise, at vi har hørt efter og kan vise en super fri ved fod næste gang vi er ude til prøve :o
(Men for en sikkerheds skyld har vi booket Heidi til et opfølgnings-kursus om en fire-fem måneder :o )

Jeg var forøvrigt noget spændt på, hvor vidt Dingle havde lyst til at arbejde. Siden hun “fødte” det lille lam og den lille løve, har hun ikke haft nogen appetit og i morges ville hun overhovedet ikke spise morgenmad, men heldigvis fejlede humøret ikke spor. Dingle er og bliver en lille solstråle… hold op hvor er jeg glad for at skæbnen ville, at hun skulle blive her hos os.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Lille Dingle er blevet mor

21102010

Rate This

Lille Enestående Dingle er lige blevet et år og for et par måneder siden kom hun i sin første løbetid. Det påvirkede hende ikke synderligt, og hun er stadig den tosse-glade og evigt aktive hundehvalp vi kender, men…
I går aftes bemærkede jeg, at hun slæbte rundt på et lille plys-lam. Og da vi skulle i seng, hoppede hun op i sin “sove-lænestol” og lagde det lille lam ved siden af sig, inden hun puttede sig i et hjørne for at sove.
I løbet af natten var hun temmelig urolig og rastløs. Bl.a. blev vi vækket omkring midnat, da Dingle gøede vredt ude fra den indhegning der er udenfor bagdøren. Lyset på gårdspladsen var også tændt, så et eller havde påvirket sensoren, og dermed tændt lyset og vækket Dingle som åbenbart havde ligget og sovet ude i den kolde nat.
Nå, jeg fik hende ind og vi gik alle i seng igen. Senere vågnede jeg halvt op ved lyden af Dingle som skrabede vildt rundt med en pude i en hunde-flet-seng inde i stuen, så hun var stadig ikke faldet til ro.
Her til morgen lå hun i sin sove-lænestol, men her lå hun ikke bare med “Lamse” men også med en lille plys-løve. Da jeg smed Lamse ned på gulvet og samtidig klemte den på maven så den gik i gang med at bræge, lagde Dingle sig straks ned ved siden af Lamse og begyndte at pibe mens hun kiggede bekymret på det lille plysdyr, så nu forstod jeg hvad hendes underlige opførsel skyldtes: Hun havde i løbet af natten fået “hvalpe” da det passer med at hendes biologiske ur siger at der netop er gået så lang tid efter hendes løbetid at hun skulle have haft hvalpe nu, såfremt hun var blevet parret :o )
Odie og Dingle har ellers i den sidste tid, fundet stor glæde i at lege med hinanden igen, men nu bryder Odie sig ikke rigtigt om Dingle’s underlige opførsel og specielt ikke pibelyden, så vi håber ikke det går ud over deres genfunde gode forhold.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Chilli

18102010

Rate This

Så kom der endnu et langt brev fra Chilli og familie.

Chilli var jo den eneste hvalp i Amies første og eneste kuld. Og han har bestemt ikke været en nem hund. Men på trods af alle de problemer han har givet hans familie, hører vi ALDRIG et beklagende ord. Tværtimod knokler de løs med hundetræning, bygger næsten huset om så Chilli kan få sit eget rum med egen udgang når han er alene, motiverer ham dagligt med masser af sjove ting og selvfølgelig traver de lange ture med ham flere gange om dagen.

Hanne kommer troligt til den årlige klubweekend for at deltage i lydighedsprøverne – vel vidende at hun ikke kan være sammen med ret mange andre (hunde) på grund af Chilli. I år bestod de LP2… imponerende at hun er kommet så langt med ham – specielt fordi de til daglig træner DCH´s program, og fordi Chilli har så svært ved at omgås andre hunde.

Og så får vi året rundt lange breve hvor vi kan følge med i Chillis liv – hold op hvor har Chilli (og vi) været heldige.
Jeg fortæller ham hver gang vi ses, at han er jordens heldigste hund. Havde han ikke været så heldig at få lige netop den familie så er jeg sikker på, at han var blevet opgivet for længst.

Tak til Hanne og familie for at de giver Chilli sådanne et skønt og indholdsrigt liv.

Og prøv så at se de dejlige billeder som vi fik denne gang af Chilli – han er trods alt også noget af en charmetrold :o

Chilli har faktisk fra han blev født, ligget med “frøben”

Store charmetrold

Jaaaa, en strandtur er altid godt

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Så kan en efterårsdag ikke blive meget bedre…

10102010

Rate This

Stod op til det smukkeste solskin og startede dagen med en rask løbetur. Imens lavede Jan morgenmad og fodrede hundene, for vi skulle til tidlig træning “Under Broen”.

Det blev en formiddag med rigtig meget god træning. Den lokale DKK kreds havde lydighedstræning lige ved siden af os, så der var masser af forstyrrelser. Jeg fik trænet meget med Fille – og bl.a. skal vi til – igen, igen – at prøve noget nyt med indkald. Odie fik også trænet lidt og i dag gik det igen bedre. Lille Dingle blev desværre som sædvanlig den der blev til overs :o Men til sidst fik hun lov at lege med hendes bedste ven Rubin og det hjalp en hel del.

Heeven havde lidt maveproblemer så i stedet for træning gik Jan nogle ture på det dejlige område.
Vi sluttede af med en fælles gåtur hen over den kæmpe store plæne under den nye Lillebæltsbro – hele fire timer fik vi til at gå :o

Hjem og i gang med de sidste ting der var planlagt for weekenden.
Men vejret var stadig alt for godt til at gå indendørs, så vi sluttede af med lidt agility-træning med de tre yngste. Det er utroligt så meget Odie har glemt i hendes dårlige periode. Hun aner f.eks. slet ikke at hun skal løbe helt ned ad balancebommen mere. Jeg skal til at overføre Dingles hvalpetræning på Odie – jeg tror Odie vil synes det er sjovt at prøve tingene helt forfra, på et niveau der er meget nemt.

Nu er klokken blevet 18.00 og jeg skal love for at der er blevet ro på alle hundene. Det dufter af hyldebær, da Jan har plukket sæsonens sidste høst, så vi har hyldebærsuppe til morgenmad.

En herlig, herlig dag :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Fille deltager i Årets Hund i Eliteklassen

9102010

Rate This

På trods af de katastrofalt dårlige point som Fille fik til lydighedsprøverne i Albertslund, har Fille nok point til at deltage i Årets Hund i Elite-klassen. Der er 10 hunde der er indbudt til finalen og man skal have mindst 5 resultater for at deltage. Fille ligger inden finalen som nr. 8… og det kan ikke blive bedre. Fille har ikke en chance for at røre dem der ligger foran hende. Men det er lige meget. Igen tager vi med for at Fille kan prøve at gå til prøve indendørs. Og så er det altså specielt at deltage i Årets Hund – stemningen med alle tilskuerne og det at gå op indendørs på gulvtæppe. Jan er forøvrigt speaker og skulle gerne gøre arrangementet noget mere interessant for publikum.
Det bliver samtidig også Filles sidste prøve i år. Der er stadig en masse som Fille skal have “pudset af”. Og nogle af øvelserne er vi begyndt forfra på. Jeg håber at vi kan komme noget stærkere igen næste år og og så blive Elite-champion.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at Odie skulle have debut i Eliteklassen i november. Jeg synes mange af øvelserne var begyndt at gå rigtig godt og troede at vi kunne nå at blive færdigtrænet i løbet af de næste to måneder. Men en katastrofal dårlig træningsdag forleden, viste mig, at Odie stadig mangler utrolig meget rutine og sikkerhed i mange af øvelserne. Jeg vil ikke presse hende – hun er faktisk begyndt at synes det er sjovt – så jeg har besluttet at vi har tid nok og først går op næste år.
Odie har næsten fundet sit gamle humør frem igen. Hun er begyndt at lege med Dingle igen. Det kan være indenfor i huset hvor de kæmper om en bamse, eller ude på græsplanen hvor de jager hinanden og ruller undt og leger.

Dingle får ikke rigtig trænet noget lydighed. Jeg satser noget mere på agility og snart starter hun på begynder-agility. Det bliver sjovt at kunne begynde at løbe lidt “rigtig” agility med hende. Men planen er da, at hun skal prøve at gå til prøve i lydighed næste år. Og kommer agility til at gå godt, kan det måske være at hun også skal løbe et par løb sidst på året.

Og gamle Heeven træner lidt til at skulle op i “Ekspert-klassen” i Rally-lydighed. Det bliver ikke før til næste år og vi må bare håbe at det gamle liv bliver ved med at være glad, sund og rask. Lige nu kører hun rigtig godt (i forhold til hendes dårlige periode) hun har nu været uden medicin i snart to måneder. Det sker af og til at hendes mave driller og hun får en enkelt dag med spiseforstyrrelse og tynd mave. Men det er heldigvis ikke som før, hvor hun var syg i flere dage med blodig afføring og opkast.
Hun er i så god fysisk form for tiden, at hun nemt går med på en 7,5 km. lang gåtur. Selvfølgelig er vi meget opmærksomme på hende – både under gåturen og de efterfølgende dage. Men der er intet at mærke på hende og hele turen foregår med høj løftet hale og rask tempo.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Klistermærker

20092010

Rate This

Hvis der er nogen som er interesseret i et eller flere af de klistermærker jeg viser nedenunder, bedes I kontakte mig hurtigst muligt.

Hovedet kommer til at være i str.: 25 x 27 cm og vil koste 150,- + evt. porto.

Poten bliver str. 6 x 6 cm. De kommer til at koste 10,- pr. stk + evt. porto.

(I en kvalitet så de kan holde til at sidde uden på bilen og klare bl.a. bilvask). Poterne bliver i sort, og hovedet i hvid.


20 96 75 12

kennel@dandedoes.dk

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Internationale lydighedsprøver i Albertslund

19092010

Rate This

De sidste Internationale lydighedsprøver fandt sted i Albertslund og var samtidig de sidste prøver hvor man kunne kvalificere sig til Årets Hund.

Fille vil ikke have en chance om at blive Årets LP elite Hund, men jeg ville gerne have hende med i finalen så vi endnu engang kunne få muligheden for at gå op til prøve indendørs.
Og så havde Fille jo mulighed for at blive Champion – igen, igen…

Op lørdag morgen kl. 4.45 for at nå til Albertslund i god tid til at slå telt m.m. op, så vi var klar til prøverne kl. 9.00. Vel ankommet til Albertslund finder vi ud af, at LP2 skal starte først og Eliten først skal begynde kl. ca. 11. Æv, sådan en “lille detalje” burde offentliggøres før prøverne starter.

Nå, men med stor besvær får vi teltet slået op. De havde lovet hård vind, men faktisk var der tale om en lille storm. Hold da op, hvor det blæste. Flere der havde slået telt op fredag aften havde ikke mere noget telt da de ankom lørdag morgen. Og der var en larm af blafrende telte i den hårde blæst. Samtidig skulle man passe på flyvende pløkker, barduner og teltstænger. Det var bestemt ikke et vejr Fille havde lyst til at gå til prøve i. Fille var meget utryg over al den larm teltene frembragte – meget mere end jeg overhovedet havde forestillet mig. I fælles-sit prøvede hun at klare øvelse ved helt panisk at klø øre… jeg tror det lykkedes hende at klø det ene øre i samtlige to minutter for tilsidst at ligge sig udmattet ned.
I fællesdækken letter et telt over fra agilityringen med et ordenligt smæld og Fille springer i vejret.
Stakkels Fille – hun er så følsom når hendes verden pludselig bliver bombarderet med så kraftige lyde og hun ikke er hjemme i vante omgivelser.
Resten af prøven gik slet ikke. Filles dag var ødelagt og hun kunne slet ikke koncentrere sig om at arbejde. Hun reagerede ved at lave de mest fjollede ting såsom at lave pirouetter, rulle rundt i græsset og hoppe som en bold. Det så sjovt ud men var helt klart en form for overspringshandling for at hun skulle kunne klare sig på trods af de utrygge omgivelser.

Søndag havde de lovet lidt bedre vejr – vinden skulle i hvert fald lægge sig noget. Det var heldigvis rigtig og jeg tilbragte den første time med at gå rundt i mellem alle teltene med Fille så hun kunne vænne sig til at de – om ikke så kraftigt som i går – så dog stadig lavede en masse larm. Og heldigvis så genneførte hun i dag både fælles-sit og dæk. Hun genneførte prøven med rimelig fint humør. Lavede nogle dumme fejl fordi hun bl.a. skulle holde øje med en skraldepose som blafrede voldsomt og larmende i den kraftige vind. Men hun var glad og jeg var godt tilfreds med prøven. Men gode point til Årets Hund eller en ny tittel til Fille blev det altså ikke til.

Men så var det godt at vi havde taget det “grå guld” med. Gamle Heeven og Jan skulle op i Rally-lydighed. Heeven skulle gerne have den sidste oprykning i øvet klasse, så hun kan begynde at træne til Ekspertklassen. Og gamle Heveen klarede det så flot. Jan og Heeven lavede 95 ud af 100 point og rykkede op i Ekspertklassen – og det til trods for at Heeven havde været småskidt aftenen før.

Men det blev også en weekend, hvor vores tre sjællandske hvalpekøbere alle kom på besøg for at vise DAN de DOES hundene frem. Birthe med lille Emma – Dingles søster – kom lørdag. Hold op hvor er Emma en lille, glad og vims tæve – ikke til at forestille sig at hun var den største tæve i kuldet. Senere kom Filles søn Disco på besøg. En stor glad dreng, som vi senere på eftermiddagen besøgte derhjemme, så vi kunne se hvordan han boede :o
Søndag var det så Dusty og Eddies tur til at kigge forbi. De to drenge har det stadig så forrygende sammen at man næsten tror det er løgn. Store Dusty, søn efter Fille, elsker sin lillebror Eddie, søn efter Odie, over alt på jorden og de leger sammen dagen lang. Hvor er det dejligt at de alle sammen gider bruge et par timer lørdag eller søndag til at komme og vise deres dejlige hunde, så vi får mulighed for at hilse på dem :o

Og så var det jo også i dag, at lille Dingle fyldte 1 år. Vi kom igen til at tale om, hvor heldige vi egentlig var, at hun blev sådanne en lille Dingel-pot og vi ikke kunne sælge hende. Hun er bare sådanne en dejlig hund. Stort tillykke til Enestående Dingle, Emma og Eddie the Small One på Sjælland, Emmie og Enya i jylland og lille Emilia i Sverige.

Så selv om Fille ikke fik noget ud af weekenden, så blev det en rigtig hyggelig weekend sammen med en masse gode hundevenner.

Lene

j

De to søstre Emma og Dingle

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Nyt fra vores B-kuld

15092010

Rate This

Efter 8 år, har vi til vores store glæde, fået en mail fra Silja som har DAN de DOES Bilbo boende hos sig. Her er et par fotos af den skønne dreng som vi dengang han boede hos os, kaldte for “grisen” da han var næsten hvid og havde en lidt lyserød næse :)

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Kraftige klistermærker til bilen

6092010

Rate This
Er der nogen som ønsker at købe klistermærker til bilen?
Schapendoes-hovedet bliver ca. 20 x 25, i løse, hvide små elementer, og vil koste ca. 300,-.
Poterne bliver ca. 8 x 8 cm pr. stk. i sort, og koster ca. 175,- for et ark.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Lidt fra dagens træning

5092010

Rate This

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

En dag – igen – der gik helt i hundene…

2092010

Rate This

I dag skulle jeg have været på kursus i “fri ved fod” oppe hos Heidi i Nordjylland… Æv, stakkels Heidi var blevet syg så pludselig var der en torsdag helt uden planer… det går bare ikke når man har så mange hunde der skal nå så meget, så hurtigt blev der i stedet arrangeret træning her hos mig (vi har jo stadig ikke nogen “hunde” bil fordi Toyota værkstedet (AT Biler) ikke har passet godt nok på vores bil, og jeg bryder mig ikke om at køre med hundene i lille-bilen, da der kun er plads til et bur). Vi fik en rigtig god træningsdag – ikke mindre end fire timer gik der.

Så blev jeg også nødt til at “smide” dem ud kl. 15, da jeg havde mulighed for at deltage i en agility-opvisning med Odie. Jeg har fået frygtelig dårlig samvittighed over at bare “droppe” Odie. Odie forguder mig og vil gøre alt for mig… jeg må da for pokker kunne få hende til at synes agility er sjovt igen. Til træning spæner hun efter hånden som en tosset, så jeg har besluttet at hun nu holder pause fra konkurrencer og bare skal træne sjov, sjov og atter sjov. Bl.a. træner jeg “hvalpe-agility” igen. Odie synes det er morsomt at lave fremsendelser efter bold m.m. Og så prøver jeg at komme ud til små sjove “stævner” hvor jeg rigtig kan rose. På tirsdag skal vi til “for-sjov-stævne” i Give, der håber jeg også jeg kan få god fart i hende.

Og så smuttede resten af eftermiddagen og jeg kunne køre hjem med en meget træt Odie, der havde nydt at være af sted alene, og som havde løbet rigtig god agility.
Vejret var jo helt perfekt så selvfølgelig skulle alle hundene ud og gå en aftenstur da jeg kom hjem. Vi skulle dog lige vente på, at Jan og gamle Heeven fik trænet Rally. De har begge fået store udfordringer da de snart (hurtigere end ventet) er oppe i ekspert-klassen hvor man kan opnå en fin titel, men det er svært at lære en 12,5 års gammel hund nye øvelser når kroppen er blevet lidt stiv og øjne og øre ikke er hvad de har været. Men gamle Heeven elsker at træne og være i centrum, så pyt, når de det – så når de det, og gør de ikke, så har hun hygget sig med træning, ros og godbidder.
Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

DM i lydighed 2010, med Fille i elite-klassen

29082010

Rate This

Vejrudsigten havde hele ugen lovet masser af regn på denne dag. Men det var lige meget – jeg har på det seneste trænet glæde og fart med Fille og jeg så frem til at gå op til endnu en eliteprøve med Fille. Der er så mange ting som jeg synes er blevet meget, meget bedre – og Fille bliver mere og mere glad for at gå til prøve :o

Vi har jo kun lille-Marie at køre i, så vi måtte desværre lade to hunde blive hjemme, da vi ikke kunne proppe mere ind i den lille bil. Det blev “selvfølgelig” Dingle der fik lov at komme med Fille i byen.

Og det blev en rigtig herlig dag. For det første skinnede solen – på nær en enkelt voldsom byge – hele dagen. Og kreds 3 havde lavet et rigtigt godt DM. Fine baner, hurtig afvikling og takket være Dalum Dyrhandel, rigtig flotte præmier til alle deltagere.

Fille trak nr. 3, så efter vi havde været inde først på formiddagen var der en hel dag hvor vi blot kunne nyde samværet med andre hundefolk og kigge på flot hundearbejde. Og hvordan gik det så for Fille og jeg? Jeg synes det gik forrygende. Fille var rigtig i hopla (det medfører jo så også en del fjollede ting som vi bliver trukket for). Vores største svaghed er stadig “fri ved fod” – men den må vi så øve meget mere. Andre ting vi har øvet meget på, gik rigtig godt – så der er bestemt fremskridt.
Vi sluttede på en sjette-plads ud af 13 elitehunde – kun få point efter nr. 4 og 5.

Og Dingle… hun havde som altid en rigtig festlig dag. Hun fik lov til at gå med ind til indmarchen (det er ikke lige Filles stærke side, med larm, svajende flag m.m.) men Dingle syntes det hele var en fest.

Lene

DKKs Kreds DM i lydighed og Rally d. 29. august 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Kvalitetstid med en gammel hund

22082010

Rate This

Selv om man passer meget på, kan man godt komme til at “overse” en gammel hund. Den ligger jo som regel stille er rolig og plager ikke lige som de unge hunde for at få opmærksomhed og for at “arbejde”.

Nå, men min mor var blevet syg og jeg havde besluttet at tage en tur til Ribe for at besøge hende. Jeg har altid haft den yngste hund med til Ribe for at socialisere den til bylivet, så det vil sige at Dingle har haft æren af at komme med de sidste mange gange. Men de havde lovet regnvejr de næste par dage, og jeg orkede ikke at skulle passe min mor samtidig med at Dingle ville være plagsom fordi hun ikke kunne komme uden for en dør.

Jeg besluttede mig for at gamle Heeven skulle have lov at komme med. Hvor er det dejligt nemt at have en gammel og veltilpas hund med i byen. Heeven elsker min mor og er så nem at have med. Lige gyldigt hvor mange gæster der kom, gøede hun ikke en eneste gang. Hun løftede bare sit hoved, kiggede undersøgende på de besøgende og rejste sig måske lige for at hilse. Mange gæster opdagede slet ikke der var en hund i huset.
Der er en dejlig ro over en gammel hund – ingen ting kan bringe hende ud af fatning. Andre hunde, larmende knallerter på den sti vi går på, skrigende børn m.m. alt sammen får bare et roligt blik og så går hun videre.

Og så bliver hun jo noget så forkælet af min mor. Heeven kan ikke tåle ret meget pga. sin sarte mave, men en skive brød, det kan hun få. Og min mor mener hun har fået den alder, at hun godt må få en skive brød fra bordet. Og jeg har opgivet at sige at det må hun ikke – herre gud – det gamle liv (altså Heeven) må gerne hygge sig og få lidt dårlige vaner på sine gamle dage :o

Heeven kører på en ny medicin for øjeblikket. Og lige nu har hun det så godt som aldrig før. Får hun tilbagefald når hun stopper med medicinen, vil jeg foreslå dyrlægen at hun får medicinen resten af livet. Vel er det ikke sundt at proppe et dyr med medicin, men når man ser hvor godt hun har det, så skærer vi gerne lidt af hendes levetid af til gengæld for en glad, tilfreds og aktiv alderdom. Og med 12 og et halvt år, så ved vi jo godt at hver en dag vi har med hende, er en bonus.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Mon vi har en bil til DM?

20082010

Rate This

Vi nærmer os bl.a. turen til lydigheds-DM i Svendborg hvor Fille har kvalificeret sig i Elite-klassen, og senere skal vi en tur over dammen, for at deltage i de internationale lydighedsprøver i Albertslund med Fille, og en gang rally med Heeven.

Problemet er bare at vores fine, velplejede bil har fået en dødsdom…

Så længe det går godt og du betaler, er der ingen grænser for imødekommenhed,
men går det galt så er det en anden sag…

Vi købte for 8 år siden en ny Toyota Avensis Verso Sportsvan, 2,0 diesel.
Vi har siden fulgt Toyota’s anbefalede serviceeftersyn (og betalt med et smil) og værkstedet har i de senere år har været AT biler i Vejle, efter at Toyota overgik til dette værksted.
Den er nu 8 år og diesel-motoren har kun gået 180.000 km.
Allerede i december 2009 nævnte jeg for Toyota (AT biler i Vejle) at olielampen lyste lige lovlig længe når jeg startede motoren, og også blinkede lidt periodisk når man startede motoren.
Dengang fyldte de en liter olie på og sendte mig hjem igen.
I januar da lampen stadig lyste, skiftede de en si i bundkaret selvom de selv sagde at det ikke var normalt for en motor med så få km.
I august 2010 skulle bilen så til 180.000 km service, og jeg nævnte at lampen stadig lyste når jeg startede, desuden havde motoren fået en lidt dybere lyd over de senere måneder.
En time senere ringede en værkfører og sagde at bundlejerne var røget og derfor er motoren nu brændt af. En ny motor kunne for egen regning sættes i for ca. 45.000,-
Så vores velholdte bil (som også lige har fået rustbeskyttelse for 6.000,-) er nu ca. 20.000 værd såfremt den kan eksporteres til Afrika, der er ikke andre som vil have noget med den at gøre.
Toyota fralægger sig al ansvar og FDM siger at det er en svær sag da jeg har bevisbyrden, og skal bevise at Toyota har begået en fejl. AT biler siger selv at da det ikke er “normalt” at motoren slides i så ung en alder, havde de overhovedet ikke tænkt i de baner da jeg henvendte mig første gang. De kan ikke forklare hvad det skyldes, men vil ikke give mig nogen form for kompensation eller hjælp.
Så derfor kan jeg kun sige, at Toyota/AT biler er vældig flinke, service-mindede og imødekommende når der er ikke er problemer, og man betaler med et smil, men er der alvorlige problemer, er det kroner og ører der tæller…

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dusty og Eddie

20082010

Rate This

DAN de DOES Dusty (søn af Fille) og DAN de DOES Eddie (søn af Odie) bor jo begge to nær Fredensborg i Nordsjælland.
De har skønne forhold med masser af natur, er næsten aldrig alene hjemme og har det herligt sammen.
Her har vi lige modtaget lidt stemningsbilleder fra Karen og Ole som er de glade ejere af et par friske drenge.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Internationale Lydighedsprøver i Vejen – dag 2.

15082010

Rate This

Æv, æv, æv… det blev en lige-ved-og-næsten-dag.

Jeg havde i går set, at agility-ringen lå lige bagved lydighedsringene og der var kun én agility-ring. I dag søndag var der udtag til Fælles-DM, og i går havde jeg tilfældigvis tjekket, at Spring Åben skulle løbes ca. 13.45 – altså først efter min eliteprøve var færdig. Tilfældigvis havde jeg også tjekket at det var muligt for eftertilmelding, så jeg startede dagen i dag med at melde mig til Spring Åben og håbede på at få det sidste udtag med Fille.

Nå, men vi gik først i gang med Elite prøven. Fille laver fælles-sit til 10 – det er nok første gang hun ikke har flyttet en pote overhovedet. Men så kommer fælles-dæk… Fille har næsten ligget de fire minutter, da hun altså bare må klø sig under hagen. Hun ligger sig pænt ned igen – men, men, det må man altså ikke i eliten så vi indkasserer et nul.
Jeg har trukket nr. 6, så altså igen rimeligt tidligt oppe, og vejret er igen super. Og hold op hvor Fille bare er på – efter en rimelig pæn “fri ved fod” laver hun en flot “firkant” – det er første gang hun gør det. Og så går det ellers slag i slag. Fille er rigtig glad og en fornøjelse at arbejde med. Hun laver resten af programmet uden et eneste nul. Men der er ikke plads til et enkelt nul i eliten, med mindre du får en del 9- eller 10 taller i resten af øvelserne. Fille lå stabile på 8-8,5 i resten af øvelserne og måtte derfor “nøjes” med 248 point. Æv, bare 8 sølle point mere, og hun ville være Elite Champion.

Gamle Heeven var med i dag (lille Dingle er jo i løbetid og vi måtte derfor lade hende blive hjemme – selvfølgelig med selskab af mor Odie) og Heeven skulle sammen med Jan op i Rally. Heeven er på ny stærk medicin for maven, og lige nu har hun aldrig haft det bedre. Det lykkes hende inden hendes rallyprøve at stjæle en pose guffer ud af en taske og fortære en del af dem. Hun stjal også Jans store stykke banankage som jeg havde gemt til Jan oven på Filles bur, så maven var fuld og Heeven var vældig tilfreds med sig selv. Nå, men Jan var gået op for at gå bane (DKK havde været så “smarte”, lige pludselig at flytte rally-ringen op til udstillingen, selvom langt de fleste der dyrkede rally, befandt sig ned vil LP/agility ringene). Jeg nåede lige at se Jan og Heeven gennemføre rally-banen – og syntes det gik vældigt godt – inden jeg skulle ned til præmieoverrækkelsen nede ved LP-ringene. Jan havde desværre “misforstået” en øvelse og derfor mistet den. Men det blev stadig til 89 point og en beståelse. Nu mangler den gamle (altså Heeven) kun én mere og hun er i expert-klassen.

Nå, men nu var alt overstået, og vi skulle bare vente til 14.45 for at løbe agility. Men nej, et eller andet var gået fuldstændigt galt med hensyn til tiden. Klokken blev 17.45 før Fille og jeg skulle løbe. Jeg var bange for, at Fille ville være total smadret efter sådanne et par lange dage. Men nej, hun løb et rigtigt flot løb. Pæn fart over det hele – pæn fart i slalomen – og vi kan slutte fejlfri. Men hvad sker der så??? Tiden er sat til 36 sekunder og Fille løber på 36,27 sekunder. Fille har aldrig haft problemer med at holde sig inden for DKK’s tid. Tvært imod har hun tit haft op til 2-3 sekunder at gøre godt med. Så jeg måtte bare konstatere at vi bare ikke skulle med til agility-DM i år. Nå pyt, jeg havde jo affundet mig med at vente til næste år…. men det irriterede mig nu noget at jeg havde ventet FIRE timer ekstra for at løbe det ene løb.

Så, som skrevet, det blev en “lige ved og næsten” dag for os. Jeg er meget tilfreds med Fille, jeg synes hun gjorde det flot i både lydighed og agility. Gamle Heeven gjorde det også super og havde en vældig dag.

Synd for Dingle og Odie som måtte spændere 12 timer alene. Men en rask gåtur på 5 km. da vi kom hjem gjorde det vidst lidt godt igen.

Og så er 14 dages dejlig ferie forbi. Det blev til en herlig uge i Harzen, nogle gode dag her hjemme hvor vi fik fældet en del skov og en god konkurrence-weekend til at slutte det hele af med.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Internationale Lydighedsprøver i Vejen – dag 1.

14082010

Rate This

Det blev ikke i dag Fille fik titlen Dansk Elite Champion : (

Alle forudsætninger var ellers til stede: Gode kortklippede græsbaner, rimeligt køligt vejr og et startnummer som nr. 5.

Men jeg må så også sige til Filles forsvar, at jeg lavede en dum fejl. Da vi skal til at lave indkald med stå og dæk, lader jeg som om Filles guf-pose ligger bag hende (det gør jeg under træningen for at få et hurtigt stop). Og det lykkes rigtig godt – Fille laver et flot stop og senere en god dæk.
Men så er det, at vi skal lave fremadsendelsen… Fille løber fint ud til keglen og da hun får kommandoen til at løbe videre ud i feltet, kigger hun kort på mig, som om hun ville sige: jo, jo, men først skal jeg over og have guf-posen. Altså spæner Fille over mod stedet hun tror guf-posen stadig ligger. Jeg får hende stoppet og siger “feltet”, Fille kigger på mig, og stædigt vender hun om og render videre over mod “guf-posen”. Ja, ja, så kan jeg lære det – stol på Fille uden alle mulige ritualer. Og så må jeg konstatere at Filles hukommelse bestemt ikke fejler noget, når det gælder hendes mad. Det var prøvens eneste “0″ men en af de dyre øvelser – så ingen førstepræmie i dag.

Men i morgen er der atter en dag og atter en prøve. Så skal den være der :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Kingsmoor SPORT – ny luksus variant kun på kød, grønsager og rodfrugter.

12082010

Rate This

Kingsmoor SPORT er udviklet til aktive hunde (agility, lydighed, jagt osv.) og er tilberedt på kød, grønsager og rodfrugter.

Det bedste af det bedste
Der er kræset med råvarerne i Kingsmoor SPORT med ekstra mængder kød og grønt. Hvis fx din hund spiser 300 gram Kingsmoor SPORT dagligt, svarer det til:
→ 370 gram fersk kyllingekød
→ 6 kapsler omega 3-fiskeolie (fisk fanget i havet omkring Danmark)
→ 551 gram årstiden friske, lokale rodfrugter og grønsager

Råvarerne er nænsomt tørret og blandet sammen. Blandingen dampes i få minutter, trykkes derefter igennem en matrice(skabelon) og tørres til sidst med varm luft. Resultatet er nogle knasende og velsmagende brikker i den velkendte takkede Kingsmoor-form.
Kingsmoor SPORT er selvfølgelig uden tilsætning af kunstig smag eller konserveringsmiddel.

HUSK: Kingsmoor produkter er ikke tilsat anti-mug middel. Dvs. de skal opbevares tørt og uden risiko for kondensvand – undgå derfor en lukket beholder og steder med stor variation i temperaturen.
Kingsmoor opbevares bedst i original emballage i et tørt rum med jævn temperatur.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Super vandre-ferie i Harzen

10082010

Rate This


Det var så 7 aktive dage i Harzen, nærmere bestemt med udgangspunkt i Eggeröder Brunnen som ligger langt ude i skoven, et stykke inde i det gamle Østtyskland, hvilket vi skal love for tydeligt kan mærkes og ses.
Vi boede i noget som mindede om en pænere skurvogn, men bare det at vi kunne få lov at have vores 4 hunde med, var jo alletiders. Området lå i ca. 500 meters højde, på et stort forholdsvis fladt område med tæt skov. Den første dag spændte vi de ny indkøbte sports-seler på hundene, satte flex-linerne i ryggen, spændte en dunk vand i bæltet, slængte kameraet over skulderen og drog afsted på den første vandretur i landskabet med de store, bølgende bakker. Vi havde både kort og en GPS med, og alligevel valgte vi (Lene påstår det var mig) en rute som førte os langt uden om den direkte vej til den nærmeste by, så vi fik set både en stor grusgrav hvor de gravede efter kalk, var i “Kaltes Tal” og videre langs med en hovedvej ind til byen. I mellemtiden var det blevet varmt og både vi og hundene var mærkede af den første vandretur. Vi holdt et par hvil undervejs inden vi gik af den oprindeligt planlagte rute over “Galgebakken” og ud langs skovbrynet op mod vores lille FeWo (feriebolig). Så blev de varme sko afmonteret, og der blev slappet af med et glas rødvin og nogle chips, mens Dingle gik igang med at lege med sine tøjdyr og de øvrige 3 glade gik rundt og logrede, så mere trætte var hundene altså ikke. Jeg tror klokken var lidt i 22 da vi lagde os på de hårde madrasser hvor igennem man kunne mærke hver enkelt fjeder. Når vi er afsted på tur, må hundene sove i vores senge, og jeg skal da ellers love for at alle 4 benyttede de sig af dette tilbud. Fille var absolut den værste at få ned i fodenden, for når hun først har lagt sin store krop så bliver den liggende, og efter nogle times søvn vågner man med ømme knæled eller krampe i benene, men Fille sover bare videre :o)

Næste dag kørte vi en tur ind til Bode-dalen hvor vi, i turistinformationen i byen Altenbrak, købte et kort med vandreture. Det var faktisk ikke nødvendigt for dalen havde de absolut bedste skiltede vandreture vi oplevede på hele ferien. Desværre foregik turene på bjergskråningen i tæt skov uden ret mange muligheder for udsigt, så vi kunne for så vidt lige så godt have gået tur i Munkebjerg-skoven ved Vejle. Der var utrolig stille i skoven, en enkelt gang hørte man en fugl give et lille pip, eller så et egern, men ellers var det musestille, og vi mødte ikke en eneste anden turist. Tilgengæld havde vi alle buskene med vilde hindbær og blåbær helt for os selv. Fille og Dingle kunne lugte bær på lang afstand og plukkede selv af buskene.
Da vi var kommet op på toppen gik det lidt ned ad bakke igen, og Dingle skulle straks helt ud i max løbeline, dvs. 8 meter, mens gamle Heeven fik lov til at gå uden line da hun ikke laver så meget andet end at trave ved siden af mig. Pludselig ser jeg længere fremme på vejen, at et stort vildsvin står og roder i græsset. Jeg forsøger at få kameraet ned fra skulderen samtidig med at jeg forbrilsk kigger efter hvor Heeven er. Lene, som går et stykke bag mig med Fille og Odie, råber at jeg skal få Dingle tilbage, men det er svært når hun kæmper for at komme hen og hilse på den hyggelige vildgris. Jeg må derfor opgive at få et billede, og i stedet få trukket Dingle ind og sat line fast i Heeven som bare stod og havde overhovedet ikke fattet en dyt af situationen. Grisen forsvandt ind i skoven inden jeg nåede at få tid til et billede, men nok godt det samme, for Lene havde opdaget at der rundt om det store vildsvin gik ca. 3-4 små stribede pattegrise, og vi ved at et vildsvin med unger kan blive ret tosset hvis den føler sin familie truet, så det kunne have endt i den helt store katastrofe… Lene blev tilbage med hundene mens jeg forsigtigt (med kameraet parat) listede mig ned til svinget for at se om vi kunne komme videre. Jeg kunne tydeligt høre at det puslede gevaldigt længere inde i skoven længere oppe bag ved os, så de var forsvundet, og vi fortsatte igennem den stille skov.

En dag forsøgte vi at køre op til Bloksbjerg (Broken som det hedder i Tyskland), men det er Nationalpark og vi kunne ikke køre derop. Vi gik ind i den nærmeste turistinformation for at købe et vandrekort, men enten misforstod hun os eller også var hun bare lidt dum, for hun påstod at vandreturen mod Broken var den mest besøgte men hun kunne ikke give os et kort over turen og heller ikke fortælle helt nøjagtig hvor turen startede. Da det samtidig begyndte at små-regne, opgav vi og kørte videre ind til en by for at købe lidt lækkerier til aftensmaden.

Vi fandt også det område hvor vi næste gang vil forsøge at finde et egnet sted at bo. Det er en by i det sydlige Harzen som hedder Sankt Andreasberg. Der var en god atmosfære i byen (som også var noget pænere end de østtyske byer) og der var mange vandre-veje i det flotte bjerg-rige landskab. Efter at være vandret rundt i skovene på en bjergkam kom vi ned i en dal hvor hundene selvfølgelig hyggede sig med det rislende vand, og lidt længere fremme var der en restaurant hvor vi kunne slappe af og få noget at spise og drikke.

Harzen og Bloksbjerg er jo kendt for deres sagn om hekse, og i byen Thale som liger i en dal med to stejle bjerge på hver side, skulle der også være noget værd at gå efter. Vi må nok erkende at det var noget af det mest (og eneste) “turistede” på ferien. Da vi trætte og svedige nåede op på toppen af det bjerg hvor der skulle være en “heksedanse-plads” blev vi mødt af masser af fint klædte turister, larmende børn, souvenir-shops og restauranter. De var kørt derop i biler og busser, og vi må indrømme at vi ikke fattede hvorfor de gjorde det, for udsigten var ikke noget vildt særligt. Den dag havde vi glemt at få hundenens vandflaske med, så jeg måtte ind i en forretning for at købe en halv liter vand. I stedet for at give 3 Dkr. måtte jeg betale 25 Dkr! Nå, men vi forlod hurtigt larmen og efter at have studeret et stort kort over vandreturene i området, gik vi ned mod byen. Der var et par skilte og pludselig var der bare ingen skilte med den vandrevej vi skulle benytte, så jeg spurgte en parkerings-fyr hvor vi skulle hen. Han var meget lidt imødekommende og sagde at i bare skulle fortsætte ud ad en asfalteret hovedvej eller tage en sti ind i skoven, så vi valgte naturligvis skovstien. Underligt nok viste min GPS at vi absolut ikke gik mod byen, og efter længere tids forvirring fandt vi ud af, at det var helt forkert vi gik og vi måtte derfor gå en længere omvej inden vi kom ned på en trafikeret hovedvej, som absolut ikke var sjov at gå langs med 4 hunde i flexline.
Udsigten fra den anden side hvor turistmålet hedder “Rosentrappe” var helt anderledes værd at besøge. Vi kørte derop, og her var der barske klipper på toppen og langs en rå sti kom man ud på det yderste af toppen med udsigt over dalen. Et sagn fortæller at en kvindelig rytter som blev forfulgt af en ond ridder fik sin hest til at springe fra den ene bjergtop til den anden (jeg vil skyde på at det spring var ca. 2 km!) og i klippen var der noget som skulle forestille aftrykket af en kæmpemæssig hestehov. Så begyndte det at regne, og vi begav os ned mod parkeringspladsen, men nåede knapt derned før der kom et rent skybrud, så vi valgte at stå i læ ved en lukket iskiosk, indtil vi opgav og løb igennem regnen ned til bilen.
I det hele taget var der meget som var lukket eller bare var meget forfaldent. Da jeg spurgte om vi kom så meget udenfor turistsæsonen, svarede pigen at sæsonen var juni-juli og august men i år havde der bare ikke været ret mange turister. Derfor var meget bare lukket tidligt i år.
Bl.a. havde vi læst at der var en restaurant langt inde i skoven hvor der også var et indhegnet område med 4 los (store vilde katte). Der er også vilde los i Harzen men disse 4 kunne man altså gå op og se hvor de levede i naturlige omgivelser på en klippe ved navn “Rabenklippe”. Da vi kom der op var der lige så stille som hvor vi ellers kommer rundt Harzen, og ikke skyggen af en kat. Der var et skilt for fortalte at den ene var død i februar, men de andre var bare ikke til at se. Da vi gik rundt om klippen for at komme ind til restauranten blev vi mødt af en låst jernlåge, så den var bare lukket.
Så måtte vi fortsætte ned at bjerget indtil vi nåede tæt ved byen hvor der også var en restaurant, dog knapt så charmerende og med nogle meget høje priser, men vi  tog et tiltrængt hvil inden vi fortsatte de sidste par kilometer ned til byen og bilen.

Vi så faktisk en del mennesker som luftede deres hunde, og det var ikke “bare” Labrador og Golden Retrievere, men forskellige terrier, Münsterländere m.fl. En gang da vi på vores vandretur passerede en byggeplads med et højt hegn rundt om, kom der pludselig 2 store hunde farende inde fra en bygning. Heldigvis kunne de ikke komme over hegnet, men både vi og vores hunde fik en forskrækkelse for de to, muligvis Bullmastiffer, var fuldstændig sindsyge og i bare ophidselse kom de op at slås, hvilket foregik i en voldsom larm. Stakkels hunde…

Da vi boede langt ude i skoven, var der heller ikke mulighed for “lige” at kører ind og hente morgenbrød eller spise aftensmad på en restaurant. Brød blev købt dagen før og så måtte de lige have et par sekunder i mikrobølgeovenen (som ud over 2 kogeplader, og en zink-vask udgjorde køkkenet). En aften hvor vi havde lidt energi til overs, kørte vi ind til Elbingerode og spiste på en hyggelig restaurant i landlig stil. Hele menukortet, på nær en enkelt ret med steak og lidt fisk, bestod af svinekød men det smagte godt og var billigt. Det var nu ikke så hyggeligt at sidde og spise mens hundene lå ude i bilen, så det blev ved denne ene gang på restaurant. Så stod den på på oste-/pølsebord, spaghetti og lasagne (tilberedt i mikroovn).

Vi havde det jo dejligt varmt i løbet af ugen, men ikke for varmt. Dog blev det hedt den dag vi skulle hjem, så det var en lang og trættende hjemtur med meget trafik. Vi gjorde et par stop, bl.a. da der skulle købes lidt (meget…) med hjem nede i citti großmarkt, og så ankom vi ellers til Danmark lige før et kraftigt regnvejr startede. Græsset var ikke blevet slået inden vi tog afsted (pga. dårligt vejr) så nu er det næsten 20 cm visse steder, og mindst lige så svært at slå. Fyret startede godt nok op, men det varme vand nåede ikke at blive varmt, så den stod på et koldt bad efter den svedige tur. I løbet af natten gik fyret i stå og vil ikke start igen, så en lidt træls start på den sidste del af ferien som foregår herhjemme…

Nu har vi fire meget trætte hunde som bare sover hele tiden. Og så ligner de alle store filterknuder…. så mange kilometer i hundesele gennem skov og eng har fået dem til at se frygtelige ud… Lene har mange timers frisering foran sig :o

Harzen, august 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Denne weekend blev meget afgjort…

1082010

Rate This

Dobbelt agilitystævne, hvor vi fra Vejle var medarrangører. Vi får det altid tilrettelagt sådanne, at vi alle foruden at hjælpe også selv kan deltage.

Det var stævnet hvor Fille skulle forsøge at få sit sidste DM point. Odies DM-deltagelse afhang også af Filles løb. Jeg havde nemlig besluttet, at Odie kun skulle deltage hvis Fille også kom med. DM bliver i år afholdt på Sjælland og det var ikke turen værd, hvis det kun var “snegle-Odie” der skulle løbe.
Fille fik ikke sit DM-udtag. Lørdag var der et dobbeltspring med i springløbet og dem kniber det for Fille at springe over uden at hive ned. I dag søndag var det en rigtig løbebane. Første deltager starter med at løbe på 25 sek. … okay, så kunne jeg nok regne ud at Fille skulle have meget fart på for at gennemføre inden for tidsgrænsen. Og Fille havde fart på – og løb rigtig godt – men anden sidste forhindring er slalom, og Fille ser udmærket gufposen ligge lige på målstregen bag næste spring og vente. Så Fille beslutter sig for at springe sidste pind over i slalomen for hurtig at komme ud til gufferne. Hun har lavet det nummer én gang før, men jeg blev nødt til at satse på farten og så håbe på at hun var blevet lidt klogere :o

Men egentlig gør det mig ikke noget vi ikke kommer med til DM. Fille er først de sidste to måneder begyndt at løbe rigtig godt sammen med mig. Det er sjældent hun løber sine egne baner og det er sjældent at hun river pinde ned. Så vi skal bare lige have lidt mere fart på starten og slalomen og så kommer vi igen næste år.

Odie havde faktisk et rigtig godt første løb lørdag og jeg nåede lige at få den tanke, at hun måske var begyndt at kunne lide at løbe igen. Men nej, resten af weekenden måtte jeg trække hende rundt. Jeg forstår det simpelthen ikke… hun må forbinde stævner med noget negativt. Der er intet når vi træner her hjemme eller i klubben.

Nå, men så blev den endelige beslutning også taget, om hvilken hund jeg ville “beholde” at løbe med. Det bliver Odie som jeg giver “afkald” på. Jeg kan ikke undvære Filles dejlige humør og glæde ved at løbe. Og måske det er godt at der kommer nye kræfter på Odie (Jan) så hun kan starte helt forfra og få glæden igen.
Og så har jeg jo også lille Dingle, som jeg skal til at bruge meget tid på at træne :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dingle og gamle Heeven

31072010

Rate This

I dag er Fille og Odie til agility-stævne i Kolding, så Heeven og Dingle bliver hjemme hos mig. Heeven’s mave driller stadig på trods af at hun nu er på en kur som skulle hjælpe på hendes kroniske tarmbetændelse, men det er svært at undgå at Heeven spiser et eller andet som hun ikke kan tåle. Der er jo en del dyr i området og det kan ikke undgåes at de efterlader noget som Heeven synes er interessant at gumle på…
Vi startede dagen med at sende Lene og Co. afsted, hvorefter vi gik ind og sov en time mere. Så var det afsted på en vandre-træningstur. Det gik okay men det er tydeligt at Heeven overvurderer sine kræfter, så sidst på turen hvor solen pludselig brød frem og temperaturen sted til et stykke over de 20°, satte gamle Heeven farten ned og tungen hang ud af munden. Hvis hun også får svært ved at gå med på vandreturene i Harzen, får hun lov til at hvile i bilen mens vi andre går de mere krævende ture i bjergene.

Senere på dagen var Dingle i drille-humør, og da Heeven var den eneste som hun kunne drille, fandt Dingle et tygge-ben som hun løb rundt og viste frem for næsen af Heeven. Heeven kan jo ikke tåle tyggeben, så det var faktisk ikke pænt gjort af Dingle. Da Dingle havde tygget og leget det hun ville måtte jeg derfor også tage benet væk så Heeven ikke fik det.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dingle træner

28072010

Rate This

Dingle er noget af et “unikum” til at lærer. Vi synes selvfølgelig at alle vores Schapendoes er rimeligt nemme at lærer nye ting, men på en eller anden måde virker det som om Dingle er hurtigere til at lærer og har nemmere ved det.

En af hendes øvelser er “bagparts-kontrol” som er en vigtig detalje i lydighedsprogrammet hvor man f.eks. drejer 90° til venstre, og i stedet for at flagre/hoppe/danse, kan hunden  ved hjælp af bagparts-øvelse lærer at stoppe op med forbenene og kun dreje ved hjælp af bagbenene.
Det er effektivt og ser rigtig godt ud.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Brenderup – dag 2.

25072010

Rate This

Jeg kunne faktisk bare kopiere teksten fra i går… Odie løber ikke og Fille løber fint.

Men det har været to rigtig hyggelige dage, hvor specielt lille Dingle har hygget sig gevaldig. Det var helt vildt, så mange agility-folk der har fået ny hvalp. Og Dingle skulle jo snakke og lege med dem alle.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Brenderup – dag 1.

24072010

Rate This

Så var vi af sted igen. Da det er et dobbeltstævne var Odie denne gang også kun meldt til i de Åbne klasser – jeg håbede at det måske kunne give hende lidt mere fart… men nej, hun var en katastrofe at løbe med. Jeg fatter det ikke – ude til træning er hun ved at være pæn hurtig og løber rigtig glad. Jeg må sige, at lige nu så læner hun sig meget op ad et ejerskifte til agility (så får Jan hende at løbe med i stedet for Fille :o )

Fille der i mod løb to rigtige pæne løb. Blev nr. 9 i Agilty Åben og 11 i Spring Åben, begge med nogen og 60 deltagere. Hun fik DM udtag til fælles DM i begge løb og mangler nu “kun” en enkel i Spring. DM pindene til DCH’s DM fik hun som sædvanlig ikke på grund af tidsfejl.

I morgen går turen igen til Brenderup…

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Så skal vi alligevel på ferie

23072010

Rate This

Efter et par ugers intensiv men forgæves søgen efter et egnet sted hvor vi kunne have “base” på vores vandreturs-ferie i Harzen, lykkedes det endeligt at finde et sted som ikke allerede var udlejet og som tillod 4 hunde. Billigt bliver det ikke, da udlejeren ved hvad han vil have fordi vi kommer med hele 4 hunde, og det selvom vi har forsøgt at overbevise ham om at vi er nogle af de “gode” hunde-ejere som f.eks. ikke efterlader hundene alene i huset når man skal på tur, eller at man lader hundene komme ind i huset hvis de er beskidte. Der skal betales hele 5 Euro per hund per dag, og så skal der rengøring for 20 Euro til sidst.
Nå, det vigtigste er jo selvfølgelig at vi kan komme afsted med så kort varsel.

Vi skal bo lidt til “højre” for Bloksbjerg og såfremt gamle Heeven kan holde til det, er det planen at vi skal ud og trave i skovene og bjergene både formiddag og eftermiddag, afbrudt at nogle besøg i de omkring liggende landsbyer og måske også den gamle kejser-by Goslar. Desuden er der både gamle miner, huler og vandfald som vi evt. også kan kigge på.

Vi tager ikke ret meget med hjemmefra men regner med at købe både vin og mad i Tyskland og så skal der bare hygges og slappes af med hundene :)

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Rock under broen

18072010

Rate This

Så var der rock under broen, nej undskyld jeg mener TRÆNING under broen. Sol og en kølig vind var ideel til træning af hundene, og der blev både trænet lydighed med de yngste og rally-lydighed med de ældste eller “LP-pensionerede” hunde.
Odie’s træning er begyndt “fra scratch” men hun er hurtig til at lære elite-programmet igen, så det går fremad for hver gang hun træner. Hendes glæde skulle gerne forøges lidt mere, og det samme gælder for så vidt også med hensyn til agility hvor hun indtil videre er udtaget til DKKs/DcHs DM senere på året.
Fille fjoller som sædvanligt, men jeg synes at kunne se at hun gang for gang bliver mere skarp i detaljerne, hvilket jo betyder alt i elite-klassen. Kan hun så bare lige huske øvelserne bliver det spændende at se hendes præstation til DM i lydighed, som afholdes senere på året.
Dingle er også ved at forstå konceptet med træning. Hun skal dog have det i små doser, da hun ellers mister koncentrationen og lysten, og typisk for en Schapendoes, vælger hun så at sætte fokus på noget andet som muligvis kunne være mere spændende. Hun har fået en tosset vane når hun går line-føring eller fri-ved-fod. Hun “paraderer” som en travhest, og det giver en noget ustabil og fjollet gangart, som forhåbentlig bliver mere rolig og sikker med tiden.
Heeven øvede et par rally-baner i klassen for viderekommende. Hun føler sig helt sikkert bedre tilpas i rally nu hvor hun har trænet i et halvt år, og hvor hun før kørte træt i en hel bane, er hun nu rimelig koncentreret og viser helt sikkert stor glæde ved at arbejde igen. På trods af at hun opnåede titlen Dansk lydigheds-champion da hun var yngre, har hun dog glemt det meste såsom en god plads, eller et tæt følge, men ski’ pyt, bare hun morer sig, og i rally accepteres det at hunden er lidt upræcist i de letteste klasser.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Heeven’s dårlige mave

17072010

Rate This

Nu er vi ret sikre på hvad det er Heeven har fejlet sin hun var ca. 2 år, og som har været i bero i de sidste 6 år, men nu er blusset op igen.
Det er “kronisk tarmbetændelse” (også kaldet IBD eller Chrons sygdom) og det er en sygdom som mennesker også kan få.

Her er hvad  http://www.netdyredoktor.dk skriver om sygdommen:

Af dyrlæge Knud Dahlgaard
Hvad er tarmbetændelse hos hunde?
Diarré er tynd og ofte også hyppig afføring. Tarmbetændelse er en af de mest almindelige sygdomme hos hunde. Alle hundeejere har oplevet, at deres hund har haft tynd mave en enkelt dag eller to, hvorefter det er gået over af sig selv. Ikke desto mindre skal man altid være opmærksom på hundens almenbefindende, såfremt den har diarre Hvad er symptomerne på tarmbetændelse? Symptomerne er hyppig og tynd afføring. I visse tilfælde kan der være blod i afføringen. Hunden kan virke nedstemt og have opkast, feber, manglende appetit og væskemangel (dehydrering). I mange tilfælde har hunden tarmbetændelse, men er i øvrigt ikke påvirket. Det gælder de mildeste eller letteste tilfælde af sygdommen. I de værste tilfælde af tarmbetændelse vil hunden være meget sløj, afkræftet og dehydreret, og der kan være blod i dens afføring.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen tarmbetændelse?
Det er ikke svært at se, at en hund har tarmbetændelse, og behandlingen er som regel også problemfri.
Hvis tarmbetændelsen ikke går over ved behandling, eller hvis den vender tilbage med jævne mellemrum, er det nødvendigt at lave yderligere undersøgelser, f.eks. mikroskopisk undersøgelse af afføringen og eventuelt bakteriedyrkning. Det vil ofte være nødvendigt at undersøge en blodprøve for at se, hvordan blandt andet lever og nyrer fungerer, og hvordan det går med optagelsen af proteinstoffer. En nærmere undersøgelse af de hvide blodlegemer kan give et fingerpeg om, hvorvidt der er tale om en bakterieinfektion, en virusinfektion eller evt. en slags allergi i tarmen. Nogle gange kan det være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse og/eller en såkaldt kikkertundersøgelse (endoskopi). Ved denne undersøgelse føres en kikkert (endoskopet) via spiserøret ned i mavesækken og den forreste del af tarmen eller via endetarmen til tyktarmen. Her kan dyrlægen så se, om der er forandringer i slimhinden, som f.eks. hævelse, sår eller svulster. Desuden kan dyrlægen ved hjælp af kikkerten tage små vævsprøver (biopsier) fra tarmen og mavesækken. Prøverne bliver så undersøgt af en patolog, og det kan som regel give præcise oplysninger om årsagen til tarmbetændelsen.

Hvordan behandles tarmbetændelsen?
Hvis hunden kun har tynd mave en enkelt gang og er upåvirket af det, er det måske ikke nødvendigt at behandle. Men hvis tarmbetændelsen fortsætter, skal du faste hunden i et døgn. Mave-tarmkanalen kommer nemlig meget nemmere og hurtigere i orden, når hunden ikke samtidig skal fordøje føde. Efter et døgn kan du begynde at give den skånekost, som du kan købe som tørfoder eller dåsemad hos dyrlægen. En anden mulighed kan være at give hunden ris, spagetti, pasta og lyst brød, syrnede mælkeprodukter og lyst magert kød (f.eks. kylling, kalkun, torsk, sej m.m.). Giv hunden skånekost i tre dage. Hvis hunden på noget tidspunkt i forløbet virker syg, træt, uoplagt og uden appetit, eller hvis der er blod i afføringen, skal du kontakte dyrlægen.

Så hun kan altså leve med det, men vi skal være endnu mere opmærksom på hvad hun får at spise og selv går og spiser. Da de bredspektrede antibiotika-piller kan resulterer i resistens, har vi nu fået nogle som virker direkte på tarmbetændelse, og de ser også ud til at have en okay virkning, dog ikke så hurtig som Tribissen.
Vi kan så håbe på at hun får nogle længere stabile perioder end hun har haft siden hun fik sit alvorlige anfald for ca. en måned siden. Det er bare så trist at se når hun har det dårligt, for kontrasten fra når hun har det godt og er i en periode med mavesmerter er meget udtalt. Stakkels Heeven, som nu skulle nyde sit otium.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Det er ikke godt med Heeven..

8072010

Rate This

Nu har Heeven igen fået dårlig mave. Efter forrige lørdags alvorlige maveproblemer fik hun en penicilin-kur, men da vi stoppede gik det galt igen. Så prøvede vi igen med penicilin og straks havde hun det godt, men da vi stoppede i forgårs gik det galt her til morgen hvor hun ville ud og æde græs fra morgenstunden. Det blev brækket op med det samme hvorefter hun lavede en gang meget tynd afføring, og lagde sig ind under en busk i gården. Noget hun aldrig har gjort før hun fik den alvorlige omgang for 2 uger siden. Jeg har lige hørt fra en anden Schapendoes ejer hvis hund også har problemer med at få normal mave efter alvorlige maveproblemer helt tilbage til slutningen af maj. Dyrlægen vil nu undersøge om det skyldes parasitter. Vi må prøve igen at tale med vores dyrlæge, men han har ikke ret mange bud mere, og har foreslået at hun under narkose skal skæres op for at han kan udtage en prøve af hendes tarm. Det kan vi ikke lade gamle Heeven skulle igennem, men hvad pokker er der ellers af løsninger?

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Lidt fotos fra Vejen

6072010

Rate This

Christina Ingerslev har leget papparazzi og taget en række billeder af Odie og mig da vi gik vores rally-bane. Det er ser ikke så tosset ud som det føltes, men Odie burde gå tættere og med mere kontakt, så det arbejder vi lidt videre på indtil Lene igen tager over og træner Odie mod sin første start i Elite-klassen.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

For pokker da osse – endnu en go’ dag!

4072010

Rate This

I dag var det så tid for en gang rally lydigheds-konkurrence i DKKs Kreds 4 i Vejen. Det startede med lidt overskyet og en dejlig kølig brise, men så lagde vinden sig og det blev igen varmt som i en bageovn. Vi mødte kl. 10 så vi kunne se Cornelia som havde debut i begynder-klassen med Zack som jo er far til vores Enestående Dingle, desuden var der endnu 2 Schapendoes i rally, og 2 til Lydigheds-konkurrencerne, så der var en del vi kendte og kunne heppe på.
Fille skulle ind som den første i begynder-klassen. Lene har jo udelukkende trænet elite-lydighed i den sidste måned, så rally var en forfriskende gang sjov for Fille, som gik på med krum hals selv om varmen satte sit præg på hendes “ansigts-udtryk”. Lene er ikke vant til Rally lydighed, og der blev lavet par sjove ting, f.eks. da linen blev lagt et par gange rundt om Fille’s hals, men de fik trods alt 98 point ud af 100 mulige, og da det var anden gang hun bestod klassen mangler hun nu kun en beståelse mere før hun kan rykke op til os andre.
I næste klasse skulle Odie op først. Jeg har trænet nogle enkelte af de nye øvelser i denne klasse, da det var første gang vi stillede i viderekommende. Desværre kunne jeg mærke at jeg ikke rigtigt havde kontakt til Odie da vi entrede banen, og det satte sit præg på hele vores indsats. Da vi nærmede os “et fristende 8-tal” hvor der vi skal gå et 8-tal rundt om et par skåle med pølsestykker i, manglede jeg kontakten til Odie så hun kunne undgå at lade sig distraherer af duften fra pølserne, så det kostede nogle point. Vi fik 95 point ud af 100 mulige og bestod derfor klassen.
Heeven var sidste hund, og samtidig dagens ældste hund med sine 12,5 år. Normalt har jeg store problemer med at få Heeven op i fart og til at holde sin plads ved min side, men på trods af varmen var den gamle dame i hopla. Vi drønede igennem banen, og der var kun en enkelt gang hvor jeg måtte give en ekstra kommando hvilket også gjorde at vi endte med 99 point ud af 100 mulige og blev 3. bedste hund i klassen.
Det bedste syntes jeg så afgjort var, at Heeven så tydeligt viste at hun var glad og i godt humør. Gamle tøs…

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

En god og MEGET varm dag til agility i Ribe

3072010

Rate This

På trods af 30° i skyggen blev den en dag som blev bedre end forventet. I aftes løb jeg lidt agility-træning med Fille, som jeg har fået lov til at “låne” til agilitystævnet i Ribe, og det lovede ikke godt for Fille havde ikke lyst til at hoppe, springe og løbe i varmen. Vi skulle først begynde kl. 10 så det var allerede hot da vi gik den første bane-gennemgang. Lene skulle løbe med Odie i mellem-klassen og jeg skulle løbe med Fille i klassen for store hunde, begge i klasse 1 (den nemmeste, men vi løber ikke så meget i DKK).

Banerne var helt okay, og Fille løb betydeligt bedre end forventet, og heldigvis med den samme glæde som når Lene løber med hende. Jeg styrede hende vist rimeligt, dog med nogle små-fejl kommandoer, og fejl-placeringer men det er jo næsten et år siden jeg løb med Heeven sidste gang i senior-klassen. Desværre lavede jeg en dum fejl på næst-sidste forhindring og Fille fik en enkelt fejl, men alt i alt en rigtig god start.
Odie var meget mærket af varmen, men Lene er rigtig god til at opildne sine hunde og der kom lidt mere fart over Odie til sidst.
Lene’s søster Ulli var på besøg fra Norge med sin dværg Snautzer Clara, som løb et agility-konkurrence-løb for første gang. Det første løb kunne i hvert tilfælde forbedres, og i løbet af de næste 3 løb blev det bedre og bedre for de to, så de sluttede af med i sidste løb af vinde klassen. Godt gået Ulli!

I morgen deltager vi så i DKKs rally-konkurrencer i Vejen. Også med meget høje temperature, så vi må ta’ det som det kommer, og forsøge at gøre det til en positiv oplevelse for alle 3 hunde.

Forøvrigt har Heeven stadig problemer med maven, helt tilbage fra sidste lørdag. Hun får penicilin og skånefoder, men alligevel fungere hendes fordøjelse ikke (igen). Ikke godt, ikke godt….

Banerne var som sagt okay, og ikke specielt svære men der var mange unge og uerfarne hunde med, så rigtig mange lavede masser af fejl, så i første løb blev Fille og jeg nr. 5 ud af 13 hunde, men de to næste vandt vi min sandten og i det sidste blev vi nr. 2 så det kan godt være Fille har svært ved at løbe lige op med de hurtige racer, men hun laver ikke mange fejl og er rimelig nem af dirigerer og det vandt vi så på i dag.

Odie vandt alle sine fire løb… bestemt ikke på farten, men hun løb så sikkert at hun ikke fik fejl… det fik alle de andre til gengæld :o
Efter dagens løb, er Odie nu i klasse 2 både i agility og spring, og sluttede dagen af med at rykke op og løbe et klasse 2 løb i spring, hvor hun både vandt og løb i en rigtig god tid (der var kun hende i klassen så konkurrencen var ikke så hård).

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

VM dag 4.

27062010

Rate This

Heldigvis… Heeven var frisk som en havørn, da vi stod op her til morgen. Hun havde en glubende appetit og ville gerne med ud og gå.

Altså tog vi af sted til Herning for at opleve finalen i lydighed. Lille Dingle kom med så hun kunne få sig en på opleveren :o

4 danskere var blandt de 20 bedste hunde fra de indledende runder. Hold op hvor gjorde de det godt – alle endte blandt verdens 10 bedste.

Det blev til en herlig dag fuld af dygtige hundearbejde – og Dingle havde selvfølgelig en rigtig hyggelig dag. Hun tog det hele i stiv pote og man skulle tro hun plejede at færdes på kæmpe udstillinger.

Puha, nu skulle man bare lige have haft et par dage fri… næsten ikke til at holde ud, at man skal op på arbejde allerede.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Sidste dag til VM i lydighed

27062010

Rate This

Nogle fantastisk spændende dage i Herning. I første omgang skulle jeg jo “kun” hjælpe til som speaker til VM i lydighed, men så blev Lene inviteret til at deltage, så vi havde begge en opgave til VM. Ikke fordi vi havde ret meget med hinanden at gøre, for jeg kom kl. lidt over 7 om morgenen og arbejdede koncentreret til kl. ca. 16-17 hver dag.
Jeg anede på forhånd ikke om jeg overhovedet kunne speake og slet ikke om jeg kunne gøre det udelukkende på engelsk, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg kunne lide det, og jeg blev noget overrasket da flere i løbet af weekenden kom hen til mig og sagde at jeg havde en meget behagelig stemme og måde at speake på.
Arrangementet foregik i en rigtig god stemning og forløb faktisk uden de store problemer selvom måden VM blev afviklet på, var en helt ny måde med 2 ringe, semifinaler og en finale.
Stor ros til DKK som virkelig forstod at få en til at føle sin indsats for noget værd. God mad og der var sørget for os som var “bundet” til mikrofonerne, så vi hele tiden havde kaffe, te, kage, mad, slik m.m.
Sidste dag skulle de nye verdensmestere præsenteres i “store ring” på udstillingen, og midt i det rimeligt hysteriske og ret “opblæste” cirkus som kaldes hunde-udstilling fik jeg en plads i presse-logen blandt pressefolk fra hele verdenen, så jeg fik nogle rigtigt gode billeder af de nye danske verdensmestre i hold-konkurrencen.
JanK

VM i lydighed 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

VM dag 3.

26062010

Rate This

Æv, det blev ikke til nogen VM oplevelse i dag. Heeven blev syg og dårlig i nat. Fra klokken to rendte vi ustandseligt og vaskede hende da hun havde fået en voldsom diarre. Hun var så syg, at jeg besluttede mig for at blive hjemme ved hende i dag. Overvejede faktisk også at køre til dyrlægen med hende. Så voldsom dårlig mave har hun ikke haft i flere år – og nu kørte det lige så godt for hende. Jeg håber det er en engangs-forestilling. Til middag fik hun det lidt bedre og ville gerne spise en skive tør brød. Den har hun holdt i sig, helt her til i aften hvor hun fik 2 spsk. foder. Hun tigger om mere foder – men nu skal maven lige have lidt ro – men et godt tegn at hun vil spise.

Så mit VM har foregået over telefonen, hvor Jan har holdt mig underrettet. Og det er blevet til GULD for hold, og hele fire individuelle er i finalen i morgen.

Åh hvor jeg håber Heeven er frisk igen, så jeg kan komme op og heppe.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

VM dag 2.

25062010

Rate This

En frygtelig nat…. “hedebølge” så man var ved at smelte væk om natten… og så en lille Odie som ville være sikker på at jeg ikke forlod hende igen. Lå limet fast til mine ben hele natten – vågen fra kl. 2.00 – bare dejligt når vi skulle op kl. 5.00. Nå, men luftet hundene fik vi, og så afsted til Herning.

Konkurrencen begyndte kl. 8.00 med fælles-dæk og fælles-sit for alle hunde. Fille skulle altså op fra om morgenen og så først igen sidst på dagen da hun var anden sidste hund. Stadig ingen nerver hos mig… faktisk har jeg været mere nervøs når jeg skulle til en “almindelig” prøve. Mit eneste mål var at vise en glad hund frem, og jeg havde lovet Fille at hun skulle have en rigtig god oplevelse :o

Prøverne foregik i to ringe lige ved siden af hinanden. De første seks hunde gik ind til fælles-dæk og lige så snart de var færdige gik de over i ring 2 og lavede fælles-sit, mens et nyt hold gjorde sig klar til dækken i ring 1. Når de andre øvelser gik i gang, startede man igen i ring 1 – lavede fire øvelser – og gik så over til ring 2 og lavede de sidste fire øvelser. Man må sige at DKK havde forstået at planlægge det. Det kørte bare derudaf – der var faktisk uafbrudt hunde i begge ringe. Mere spændende for publikum og langt hurtigere afvikling af prøverne. Hver ring havde to dommere som begge gav en karakter for øvelsen. Begge karakterer bliver så langt sammen og divideret med 2 og det er den karakter der så gælder.

Tilbage til Fille… Vi starter med fællesdæk – jeg er lidt nervøs for at Fille vil gå, da hun er en lille smule trykket over situationen. Men hun slapper hurtig af og laver en god afdækning. Karakteren fra de to dommere: 8 og 9,5 (10 er det højeste og 5 er det laveste).

Videre over i næste ring til fælles-sit. Fille klarer det igen flot og får 8,5 og 9 – jeg tænker hun har løftet et ben eller lige stukket næsen ned til gulvtæppet :o

Og så var der bare at vente og vente… den første dansker skulle op som nummer 8. En helt ung hund som også var ny i eliteprogrammet. Den lavede faktisk en rigtig god fri ved fod  men karakterene blev kun til 0 og 5 (fri ved fod var dræbende lang og jeg var sikker på at Fille ville “stå af” mindst halvvejs) – okay, så vidste jeg lige som godt hvad klokken var slået for Filles fri ved fod…

Klokken blev omkring 16.00 før vi skulle op igen. Jeg kunne godt se på Fille at hun var ved at være træt. Men hun var glad og gik frisk med ind til fri ved fod. Og jeg synes faktsik hun gjorde det rigtig pænt. Hun fulgte glad med mig, satte sig pænt på plads ved alle stop, og først til allersidst hang hun en lille smule. Men Fille tager lang tid om at sætte sig på plads,  to små skæve plads havde hun også og som skrevet hang hun en lille smule et kort øjeblik. Jeg var meget tilfreds og synes det var en af de bedste fri ved fod vi havde lavet… men, men, dommerne var ikke helt enige – der er ikke plads til det u-perfekte: 0 – 0 fra begge dommere.

Næste øvelse var indkald med stå og dæk. En øvelse som Fille dagen før havde lavet til et 10-tal. Men Fille ser simpelthen ikke min kommando og løber med 180 km i timen helt ind til mig. Jeg er meget overrasket, da jeg var sikker på at det var en øvelse som vi ville få. Jeg skulle selvfølgelig have dækket hende af da hun kommer til “dæk-keglen” – men som sagt, gik det bare så hurtigt – igen 0 – 0 fra dommerne.

Så var det fremsending til feltet. Fille løber flot ud til keglen, men tager et ekstra skridt hen mod keglen efter jeg har sagt stå (hun ved jo godt at jeg vil have hende helt ind til keglen). Videre ud mod feltet. Jeg ved at Fille fjoller meget i den øvelse og kræver rigtig lang tid til at bremse i. Så fem meter før feltet brøler jeg STÅ… men nej, nej, Fille skal lave sit åndsvage hop i luften og lander lige bag feltet. Hun ved igen at det ikke er ok, og skynder sig ind i feltet hvor jeg dækker hende af. Resten af øvelsen går fint, men karaktererne bliver kun til 5 og 0 ????

Næste øvelse: Højre/venstre apport. Vi har trukket den højre og igen løber Fille fint ud til keglen først – tager igen et skridt efter ståkommandoen – og så videre ud til apporten – løber lidt langsommere ind med apporten end ud til apporten men ellers ingen problem i den øvelse, karakter: 6,5 og 5.

Det var de fire første øvelser og vi går videre over til ring 2. Første øvelse her er stå-sit-dæk under gang. Jeg mister efter de første skridt Filles opmærksomhed i et splitsekund, taber hende og når ud om den første kegle inden Fille finder ud af at hun ligesom er ved noget. Jeg siger: “Fille, plads” og hun skynder sig op til mig – skærer lige hjørnet af og tager den indenom keglen op til mig. Tager alle tre positioner men karakteren fra dommeren er 0 – 0. To ekstra kommandoer og at at hun hænger når jeg går om hjørnet giver altså 0.

Så var der spring-apporten. Fille nægtede i går til træningen at springe tilbage med metal-apporten over det underlige hvide spring. Men i dag var der ikke noget problem – laver øvelsen flot. Karakter: 8,5 og 8.

Videre til næsesøg. Fille drøner ud til næsesøgene – snuser i to sekunder og kaster sig tilbage med en næsesøg. Jeg tror faktisk det er den forkerte fordi det går så hurtigt – men nej, Fille har styr på det. Afleverer med en lille skæv plads. Karakter: 7,5 og 7.

Sidste øvelse er fjernkontrol. En genial “tavle” ser for første gang dagens lys i Danmark. Skiftene er skrevet på en stor tavle og hver gang en rød lampe lyser ud for positionen må man tage stillingskiftet, tiden er indstillet automatisk mellem hvert skift. Rigtig smart, fordi der nu bliver ens tid for alle hunde at foretage skiftene i og du stille og rolig kan stå og vente på den røde lampe. Fille gør det rigtig flot og får 8,5 og 8.

Jeg var meget tilfreds med Fille og kunne ikke undgå at høre klappene og latteren fra publikum når Fille fjollede lidt – for det gjorde hun altså mellem øvelsen. Hun havde en rigtig god prøve og det samme havde jeg. Vi fik nøjagtig det vi var kommet efter: En rigtig god oplevelse.

Tak til Irene Petersen og Helle Damkjær for at filme, da Jan jo speakede point… prøv at se videoen… er hun ikke dejlig :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

VM dag 1.

24062010

Rate This

Så kom dagen hvor det hele gik løs. I går aftes var vi til samling i Herning for at tale om hvordan morgendagens program så ud. En hyggelig aften hvor vi fik styr på alle de løse ender.

Jan skulle være speaker og skulle allerede være i Herning kl. 7.30. Så jeg havde aftalt med Solveig at køre med hende – det gav lige en time mere så jeg kunne få luftet de andre hunde godt af inden en hel dag alene hjemme. Godt nok har de hundelem og kan frit gå ud og ind og opholde sig i en lille indhegnet skov. Men alligevel… den dårlige samvittighed er der nu altid. Af den grund havde vi også takket nej til fællesspisning om aftenen.

Nå, men Fille klarede det helt fint at komme ind i hallen til alt det hurlumhej der nu er til sådanne et kæmpe arrangement. Da vi gjorde klar til indmarch, begyndte de (Jan bl.a.) at tale i højttalerne, og så var det at Fille blev lidt skeptisk. Da vi marcherede ind – land for land – begyndt musikken  også at spille (også Jan’s idé…), og så havde Fille fået nok. Hun ville gerne hjem og det kunne godt være med det samme. Men med gode guffer fik jeg hende dog overtalt til at det var lidt sjovt.

Og så skulle vi ellers ikke noget før kl. 14.18. Der havde hver danske hund 6 minutter til at prøve at træne inde på det glatte filt-gulvtæppe. Jeg havde aftalt at træne sammen med to andre, og vi fik så i alt 18 minutters træning.
Det passede helt perfekt med tiden for nu kunne vi gå over og se alle Schapendoeserne blive udstillet (86 Schapendoes fra hele Europa). Vi skulle jo i hvert fald over og se Dingles søster, Emilia fra Sverige, blive udstillet. Det gik rigtig godt for Emilia – hun fik Excellent og endte med at blive 4. bedste tæve i junior-klassen. Ikke så ringe når hun lige var rykket op junior-klassen og klart den yngste hund. Tillykke til Laila og Emilia :o

Og så var der bare tilbage at vente til det blev vores tur. Endelig var de øvrige lande færdige med deres træning, og vi kunne få lov at træne. Fille var ikke påvirket af at være inde på gulvtæppet. Men kunne altså ikke finde feltet… og springet var så underligt at hun bare løb uden om. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for at hun skulle synes det hele var sjovt, så nu må vi se hvordan hun klarer det i morgen.

Indtil videre er jeg slet ikke nervøs. Jeg tror det er fordi jeg kender Fille og ved hvordan hun kan finde på at fjolle rundt. Jeg har ingen forventninger over hovedet om at det skal gå forrygende. Jeg vil bare gerne vise en glad hund, af en anderledes race frem.
Havde det været Odie jeg skulle have været op med, havde jeg helt sikkert været meget nervøs. Odie kan nemlig, modsat Fille, være utrolig hurtig og præcis. Forventningerne til Odie ville være meget større, end dem jeg har til Fille. Jeg tager denne oplevelse som en engangs-fornøjelse med Fille og vil i morgen nyde det fuldt ud… og håber at jeg kan give Fille en rigtig god oplevelse også :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Ikast

20062010

Rate This

Et at de stævner man skulle være blevet hjemme fra :oAllerede ved ankomsten blev der dømt dårligt stævne… de to ringe var placeret så der stod telte imellem ringene. Altså kunne man overhovedet ikke se hvad der foregik i den ringe du ikke sad ved. Synd og skam at fordele to ringe på den måde. Man kan ikke sidde og nyde hundene i begge ringe, men skal hele tiden rejse sig og orientere sig om, hvor langt de er i den anden ring og får ikke set mange af de andres løb.

Ud af mine seks løb fik jeg kun et ok løb. Odies Spring Åben (den hun mangler den sidste DCH-pind i). Men Odie kan ikke holde banetiden – 0,14 sek. i tidsfejl. Løber dog alle sine løb i rimeligt tempo.

Fille var i dag igen uden for pædagogisk rækkevidde… laver det gamle nummer med lige pludseligt at stikke af i modsat retning og lave sine egne baner. Som i går blev hun disket i begge løb.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Herning

19062010

Rate This

Ja, det var bestemt ikke Filles og min dag i dag. Fille starter med at hive pinden på de to første forhindringer i Spring Åben, og slutter løbet med at blive disket. Agility Åben blev også til en disk.

Odie havde en noget bedre dag. Hun løber fejlfri i Agility Åben og får DM point til både fælles DM og DCH DM. I Spring Åben får hun en lille tidsfejl men det bliver igen til et fælles DM-point. Hun har nu alle fire fælles DM-point og er kvalificeret til fælles DM. Så mangler vi bare at hun får noget mere fart på futterne. Det bliver bedre og bedre, men det er stadig langt fra godt nok :o )

Et fint stævne der blev afviklet hurtigt med gode hjælpere. Og vejret artede sig også nogenlunde – kun et par enkelte regnbyger.
I morgen tager vi til Ikast og så holder vi pause fra agility’en indtil juli.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Skærbæk

19062010

Rate This

Så gik turen syd på til Skærbæk. En hyggelig dag hvor stævnedeltagelsen ikke var større end at det hele kunne foregå på en bane – dejlig, dejlig, sikke man kan sidde og slappe af, uden at skulle holde øje med to baner på en gang.
Jeg havde lokket Jan med og sagt at han kunne løbe de to klasse 3 løb med Odie – så slap jeg for at bruge al min energi på at peppe Odie op i 4 løb. Jan havde nok at gøre med at huske banerne samtidig med at han skulle huje og peppe Odie op. Spring løbet blev til en disk, agility løbet blev gennemført og Odie var rimelig hurtig.

Fille startede med Spring Åben. Hun var lidt træt, men jeg fik hende hevet op igen og det gik fint indtil vi kom til hjulet… den forhindring er Fille bare ikke fortrolig med. Hun fatter ikke at man skal springe igennem hjulet og ikke bare ude i siden. Til gengæld løb hun et forrygende Agility Åben løb. Banen var egentlig ikke så svær, men mange af hundene kunne simpelthen ikke gennemføre den. Fille derimod, kørte det bare for. Det gik så godt at hun gik hen og blev nr. 2. Selvfølgelig var det et forholdsvis lille stævne, men der var over 30 hunde i klassen og mange af de gode border collies var også med. Lidt sjovt at 1. pladsen gik til en labrador og så 2. pladsen til en Schapendoes… ja, ja det sker sjældent men nogen gange kan andre hunderacer da blande sig :o

Odie og jeg løbe et godt Spring Åben, men igen alt for langsomt i forhold til, hvad Odie førhen har løbet. Til gengæld får jeg hende hidset godt op til Agility Åben og hun løber et rigtig flot løb. Desværre “hiver” jeg hende af A-brædtet så hun får en feltfejl.

Men det blev til et DM-point til Fille i Agility og et DM-point til Odie i Spring. Jeg må hellere lige få talt sammen hvor mange Odie efterhånden har… der har været en del kludder i det, og jeg kan ikke rigtige huske hvor mange gange hun har fået dem. Fille har vidst nok 3 i alt, men hende regner jeg stadig ikke med kommer med til DCH’s DM.

Og Dingle har som sædvanlig, når vi er afsted, haft en forrygende dag. Nu er alle fodret og vi er ved at få spat af Dingle. De andre hunde har kastet sig ned for at slappe af, mens Dingle tonser rundt og plager os med alle sine bamser for at lege :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Harlev

12062010

Rate This

Afsted igen med Fille og Odie. Fille løber Spring Åben som første løb, og huhej hvor det går. Det går så stærkt, at det lykkes mig at få en fiberspringning – endnu engang – æv, det tager altså fornøjelse fra de efterfølgende løb.
Odie løber Agility Åben – og sikke da en forskel fra sidste weekend. Det er bestemt ikke den gamle Odie, men hun løber et fint løb og ender som nr. 4 ud af 26.
Filles Agility Åben går lidt i kludder. Himlen åbner sig atter en gang, og da Fille ser ind i tunnelen og opdager den er oversvømmet af vand, nægter hun i første omgang at løbe igennem den. Men vi kommer igennem og får lidt mere fart på igen.
Så er det Odies tur til Spring Åben. Banen er nu fuldstændig løbet op. På midten er der ren mudder og vand. Jeg overvejer at trække Odie, tror ikke på at jeg kan få hende til at løbe igennem sådanne noget smat. Men Odie overrasker igen og løber faktisk et fint løb og bliver nr. 3.
Tvinger mig selv til at løbe endnu et løb med Fille, så vi kan slutte af med et godt løb. For Fille blev det et fint løb – drønede selv derud af og lavede sin egen Fille-bane :o )

I morgen går det sydpå til Skærbæk – jeg er spændt på om Odie kan holde gejsen, og håber på at vi kan få bare en lille smule sommervejr uden regn og storm.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Fille og jeg deltager i VM i lydighed/Fille at the World championships of obedience

9062010

1 Vote

Jo, I læste rigtig.

Fille og jeg er inviteret til at deltage i VM i lydighed som finder sted på World Dog Show (WDS 2010) som i år foregår i Herning i uge 25.

Det er en chance som jeg sikkert aldrig får igen – i hvert fald ikke i Danmark – så jeg har efter en tur i tænkeboksen, takket ja.

Jeg er mest bekymret for om Fille kan koncentrere sig indendørs med så mange tusinde hunde og mennesker. Hun har aldrig været til prøve i en hal med gulvtæppe og slet ikke med så mange forstyrrelser.
Men på den anden side, så er jeg 100% sikker på, at vi ikke skal op i regnvejr og at der ikke er højt vådt græs :o

Vi tager det som en kæmpe oplevelse, og går nu i skarp træning – vi har trods alt næsten 3 uger tilbage :o

Lene

For the first time (as far as we know), a Schapendoes will participate at the World Championships of obedience, and it will be our Flits’ Fille v.d. Jimferhove.
Among the 100 dogs from different countries Fille will represent Denmark.
It will take place at the WDS (World dog show) in Herning from the 24th to 27th of june, and Fille will be in the ring on Friday.
Wish her all the best of luck because she will need it. She has only been in the elite class since april this year and still needs a lot of experience and training, but she is a very very happy and joyfull Schapendoes, and sometimes she does some funny (stupid) things like growling like a lion, or doing pirouettes infront of the cones, and then she will loose all points, but that’s the way a real Schapendoes can be when she is having fun at work :o )

Program for VM i lydighed d. 24.06-27.06 2010

Torsdag d.  24.06.2010
9.45 Opening ceremony by Jørgen Hindse
10.30 Training for the participants 6 min pr. dog
14.00 – 15.30 Judges’ meeting
16.30 – 17.00 White dog will show exercises from heelwork to distant control
17.15 – 18 – 15 Team leaders’ meeting in the hall
19.30 Dinner for participants and officials at the Scandic Regina Hotel, Herning

Fredag 25.06.2010 (her vil Lene og Fille gøre deres debut ved VM)
8.00 Competition begins
Ring 1 Down in group Ring 2 Sit in group
Group 1 start no. 1 – 7 Group 1 start no. 1 – 7
Group 2 start no. 8 – 14 Group 2 start no. 8 – 14
Group 3 start no. 15 – 20 Group 2 start no. 15 – 20
Group 4 start no. 21 – 26 Group 4 start no. 21 – 26
Group 5 start no. 27 – 32 Group 5 start no. 27 – 32
Group 6 start no. 33 – 38 Group 5 start no. 27 – 32
Group 7 start no. 39 – 44 Group 7 start no. 39 – 44
Group 8 start no. 45 – 50 Group 8 start no. 45 – 50
9.40 Ring 1 competition begins with start. no. 1
9:47 Ring 2 competition begins with start. no. 1
Exercises in the two rings will take place in the following order Friday and Saturday:
Ring 1 Ring 2
Lying in a group for 4 minutes Sitting in a group for 2 minutes.
Heelwork Stand, sit and down under march
Recall with stand and down Jumping and metal retrieve
Send away with directions Scent and retrieve
Directed retrieve Distant control
There will be two judges in each ring. Points will be calculated as an average of the points
awarded by each judge.
12.30 Lunch
13.15 Competition continues
17.00 Official award ceremony in the competition ring
17.30 Final award ceremony for the top three competitors of the day in the main ring

Lørdag d. 26.06.2010
8.00 Competition begins
Ring 1 Down in group Ring 2 Sit in group
Group 1 start no. 51 – 57 Group 1 start no. 51 – 57
Group 2 start no. 58 – 64 Group 2 start no. 58 – 64
Group 3 start no. 65 – 70 Group 3 start no. 65 – 70
Group 4 start no. 71 – 76 Group 4 start no. 73 – 76
Group 5 start no. 77 – 82 Group 5 start no. 77 – 82
Group 6 start no. 83 – 88 Group 6 start no. 83 – 88
Group 7 start no. 89 – 94 Group 7 start no. 88 – 94
Group 8 start no. 95 – 100 Group 8 start no. 95 – 100
9.40 Ring 1 competition begins with start. no. 51
9:47 Ring 2 competition begins with start no. 51.
12.30 Lunch
13.15 Competition continues
17.00 Official award ceremony in the competition ring
17.30 Final award ceremony for the top three competitors of the day in the main ring

Finalen (for de hunde som har kvalificeret sig fredag/løredag) Søndag d. 27.06.2010
The 20 dogs and handlers with the highest scores from the Friday and Saturday competitions
qualify for the final competition, which takes place Sunday. The order of the competitors for
the final competition will be determined through a drawing of numbers on Saturday evening.
The final competition will be judged by all four judges. The highest and the lowest scores of
the scores awarded by the four judges for each exercise will not be included in the final score
awarded for that exercise. The score awarded for each exercise will be calculated as the
average of the two included scores.
8.00 Competition begins
12.00 Lunch
13.00 Competition continues
14.30 Official award ceremony in the competition ring
15.30 Final award ceremony for the top three competitors and teams in the World
Championship in the main ring
In the final competition the exercises will be performed in the following order:
Lying in a group for 4 minutes with distractions
Sitting in a group for 2 minutes
Heelwork
Stand, sit and down under march
Recall with stand and down
Send away with directions, down and recall
Directed retrieve
Jumping a hurdle and retrieving a metal object
Scent and retrieve
Distant control

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Vejen – dag 2.

7062010

Rate This

Jeg kunne lige så godt kopiere teksten fra igår… det var akkurat samme resultat. Odie katastrofal dårlig og Fille forrygende god.

Det var en meget, meget varm dag, og det hjalp selvfølgelig ikke på Odies lyst til at løbe. Men hun mangler simpelthen glæden ved at spurte afsted. Jeg træner nu hver eneste dag små hurtige baner på 3-4 spring med masser af belønning ventende forude – så må hun da for pokker snart finde glæden frem igen.
Fille var lige som i går en fornøjelse at løbe med. Man kunne godt mærke at varmen var hård ved hende, men hun gjorde hvad hun kunne – dejlig hund at løbe med :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Agility

Agility i Vejen – dag 1.

5062010

Rate This

For første gang kunne vi tage afsted i rigtig dejligt sommervejr. Det var Vejens første agilitystævne – nogen gange lidt langsom afvikling – men vejret var jo herligt, så pyt :o

Om Odies fire løb er der kun en ting at sige: katastrofalt, katastrofalt… jeg havde glædet mig sådanne til at løbe med hende, da hun jo virkelig er blevet noget kvikkere her hjemme. Men nej, hun gad slet ikke – vi visker dagen ud, og tager afsted med nye øjne og fødder i morgen.

Og Fille? Hun var super-glad, hurtig og bare en fornøjelse at løbe med. Vores slalomtræning har virkelig givet pote. Hun mister altid mange sekunder i slalomen, men i dag havde hun fart på hele vejen igennem slalomen. I Agility Åben mister jeg hende desværre ved tredje sidste spring og får en disk, men ellers var det et rigtig godt løb. I Spring Åben løber hun også rigtig godt og jeg har fat i hende på de rigtige steder. Hun ender som nr. 8 ud af nogen og fyrre hunde.
Jeg må sige at Fille fører noget i kampen om den hund jeg vil beholde og løbe med næste år. Jan skal have en “erstatning” for gamle Heeven, og jeg skal jo i gang med Dingle næste år – så derfor overtager han enten Fille eller Odie.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Flere fotos fra Schapendoes klubbens aktivitets-weekend

5062010

Rate This

Birger (den ene halvdel som ejer DAN de DOES Disco) har nu investeret i et ordenligt camera (Canon) og har taget en samling gode billeder fra KW10.

Keep up the good work Birger!

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

En herlig sommerdag

4062010

Rate This

Op kl. 7 og ud på en dejlig løbetur på 7,5 km. Hjem og ud og gå en lille tur med hundene. Fodring af hundene og mig, og så et smut på arbejde. Det er jo ellers min fridag, men min makker har ferie og der var lidt ting der skulle gøres klar til mandag. Jeg tog alle hundene med i bilen så vi kunne gå en lang tur efter arbejde. Jeg havde planlagt at gå en tur langs Højen bæk. En rigtig lækker tur gennem skoven hvor vi går langs med bækken hele tiden.
Der var dejlig skygge på stien og vi travede hurtigt afsted. Ikke et menneske mødte vi på 1,5 time. Hundene var ellevilde over at gå tur et nyt sted og hver gang vi kom til et sted hvor der var let adgang til bækken skulle alle hunde, minus Fille, ned og bade. Heeven og Odie sopper langsomt ud i det 20-30 cm dybe vand, dykker sig så forsigtigt ned så vandet kun lige når op til ryggen. Så springer de næsten hvinende op, og det hele gentager sig nogle gange. Dingle var ikke helt med på at gå ud i noget fremmet vand. Men da hun havde set Heeven og Odie gøre det nogle gange, så vadede hun også ud – og så sprang hun ellers rundt som en tosset i vandet.
Men Fille nægter at gå i vandet. Hun venter til de badende er færdige så hun er sikker på ikke at blive strintet til. Så bevæger hun sig forsigtig ned til kanten af bækken, planter sine store fødder solidt i brinken og drikker så hurtigt, mens hun holder øje med de andre hunde. Tænk hvis der var en der skubbede til hende og hun blev våd :o

Hjemme igen var det igen blevet tid til frisering. Jeg nåede kun Fille og Odie, da jeg havde aftalt at træne lydighed med alle schapendoes-vennerne. Det blev kun til en lille smule med Odie og Fille. De skulle jo ikke gerne være helt udkørte til i morgen hvor vi skal til agility. Lille Dingle fik jeg derimod trænet en del med. Mest imponerende var hendes næsesøg. 5 gange i træk søgte hun sin næsepind mellem 6 andre og hver gang kom hun sikkert tilbage med den rigtige uden at have rørt de forkerte – hun er altså nogen gange lidt kvik :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Nu sker der noget med Odie…

2062010

Rate This

I dag har der været to store gennembrud med Odie:
For det første har Odie leget vildt og voldsomt med Dingle. De to har ikke leget sammen i over fire måneder. Ikke engang når Dingle kastede sig ovenpå Odie, blev Odie sur – hold op hvor var det dejligt at se.
For det andet så har Odie nu haft glubende appetit to dage i træk. Hun har den sidste måned ikke spist ret meget af hendes mad. Normalt bliver maden slugt hurtigst muligt, så vi var faktisk begyndt at blive lidt bekymret. Men nu virker det som om appetitten er vendt tilbage :o

Sent på aftenen opdagede vi at Odie og Dingle var i gang med at lege oppe på græsplænen ca. 35 m fra huset. De vidste ikke vi kunne se dem ud af vinduet, og de legede som rigtig gode venner. Det er simpelthen ikke set siden en gang først i marts. Odie rulle rundt og fandt sig i at Dingle hoppe op på maven af hende, og de skiftedes til at jagte hinanden. Utroligt at de nu ikke har haft kontakt i 3 måneder og så pludselig i løbet af 2-3 timer så er de legekammerater og Odie har fået sit gode gamle sind tilbage. Det er bare skønt!

Her til aften var vi ude og træne lidt agility. Også her kan man se små fremskridt med Odie. Jeg er spændt på weekenden – der skal jeg til agilitystævne med Odie og Fille begge dage.
Lille Dingle træner også lidt agility. Hun har næsten forstået feltet :o
Prøv at se video’en.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

En herlig klubweekend!

30052010

Rate This

Så er den årlige klubweekend overstået. Desværre igen med dårligt vejr det meste af tiden. Men det har været en rigtig dejlig weekend med masser af gensyn med nye og gamle hvalpekøbere og hundevenner. Vi havde i år lejet en campingvogn med stort fortelt og det fortrød vi bestemt ikke. Med fire langhårede hunde i regnvejr er det ikke sjovt at sove i telt når det drejer sig om tre døgn.

Fredag: Vi startede som altid med officielle DKK lydighedsprøver fredag eftermiddag. Jeg havde meldt Fille til i Eliten og håbede at få en noget bedre oplevelse ud af det end sidst vi var oppe. Det blev til en god oplevelse for Fille og jeg. Men banen er ikke 100% i orden – lidt kuperet og ikke helt kortklippet græs. Fille ser ikke feltet… men løber lige forbi, fordi hun ser ringbåndet der er hævet 10 cm over jorden, stikker op tre meter efter feltet. 2 sekunder for sent råber jeg stå, og Fille laver et af hendes englehop, og vupti, står hun pænt bag ringbånden. Nul i øvelsen da hunden ikke må “forlade” ringen. Det samme gør sig gældende i højre/venstre apport. Fille kan simpelthen ikke finde apporten i græsset. Søger og søger og får lige pludselig øje på den midterste apport. Vild af glæde kaster hun sig over den og bringer den flot ind til mig. Ellers en rigtig god prøve med en del 10-taller. Fille er endnu alt for urutineret til at gå til prøve hvis forholdende ikke er helt optimale. Men hun får en pæn anden-præmie – og var som skrevet – i rigtig godt humør :o
Amies søn Chilli stillede op i klasse LP2. Chili træner normalt i DCH og har haft lidt svært ved nogen af DKK’s øvelser. Men jeg skal love for, at han havde fået trænet. Han vinder klasse 2. med høje point – stort tillykke til Hanne og Chilli.
Desværre nåede kun få hunde at gennemføre i tørvejr. Lige pludselig satte en efterårsstorm ind… det piskede ned med regn og stormede så vi måtte holde fast i teltene. Synd for de stakkels hunde der oplevede det – og synd for prøverne at ingen tilskuer gad kigge på i det vejr.

Lørdag: Lørdag er så den store udstillingsdag. Fire af Odies hvalpe deltog, så selvfølgelig udstillede vi også mor Odie. Og far Zack kom også hele vejen fra Tyskland, så hvalpekøberne kunne for første gang møde farmand. Dingle blev sammen med Emilia og Emma udstillet i Hvalpe-klasse tæver. Emilia fik første præmie og Emma og Dingle fik højeste præmiering: Særdeles lovende. Og sørme om lille Dingle ikke gik hen og blev bedste tæve hvalp ud af fem. Eddie (som bare har det så godt i hans nye hjem) blev også udstillet og fik Særdeles lovende. Dingle skulle konkurrere mod den bedste hanhvalp for at finde udstillingens bedste hvalp. Dommeren var vild med Dingle og hun blev kåret til udstillingens bedste hvalp. En rigtig flot bedømmelse, hvor det eneste “negative” var, at dommeren synes hun havde nogle “store fødder” :o
Så var det Odies tur. Det var en rigtig stor Åben klasse hun skulle op i – 18 tæver – og dommeren var imponeret over næsten alle tæverne. Og det er jo en fornøjelse at udstille en lydighedshund… Odie spankulere bare afsted ved min side og står og kigger rigtig opmærksomt på mig (skal vi da ikke snart lave noget?). Efter meget løben omkring ender Odie på en 4. plads – rigtig flot i det fine selskab.
Filles to sønner, Disco og Dusty, er også mødt op. Disco får en førstepræmie og Dusty Excellent.
Og E-kuldets farmand Zack bliver 2. bedste hanhund i Åben klasse hanner.
Så selvom det bestemt ikke lige er udstilling vi synes er det sjoveste at deltage i, så er det nu lidt morsomt, når det går så godt :o
og vejret artede sig pænt hele lørdag.

Søndag: Så skal jeg love for at vi skulle have regn igen. En skam for søndag havde vi for første gang officielle Rally-prøver på programmet. Vi havde meldt alle fire hunde til. Lille Dingle kunne starte i uofficiel begynder-klasse. Klarer det rigtig godt og bliver nr. 2.
Fille, Odie og Heeven stillede alle op. Jan skulle selvfølgelig op med gamle Heeven og skulle egentlig også have været op med Odie. Men lige for tiden er Odie helt besat af mig. Hun kan ikke gå en meter uden at hun skal kigge efter mig. Så vi besluttede at jeg skulle gå op med hende i stedet. Og sikke da en fornøjelse. Jan havde lært hende at sidde foran, gå højre om o.s.v. så jeg drønede bare igennem banen og fik 100 point og videre er vi til øvet klasse :o
Med Fille var det lidt sværere. Jeg må jo med det samme indrømme at jeg ikke træner Rally med Fille. De fleste øvelser kunne jeg hjælpe hende i igennem… men højre om og på plads, den øvelse eksisterer altså ikke i Filles verden. Når man går på plads er det altså venstre om, færdig, basta! Fille består dog alligevel med gode point.
Og gamle Heeven? Ja, lige i dag havde hun en rigtig god dag. Hun drøner igennem hele programmet og hende og Jan består også med 100 point (slår faktisk Odie og min tid… hvordan kan det lade sig gøre?). Heeven og Jan vinder klassen (9 deltagere), Odie og jeg bliver nr. 2, Filles søn Disco og Helle bliver nr. 3 og Fille og jeg bliver nr. 4. Ikke så dårligt for vores hunde :o

Alt i alt en rigtig god weekend. Og skal jeg lige nævne lidt mere fra udstillingen, må det være vores hollandske specialdommer. Han var en rigtig sød og behagelig dommer. Tog sig god til til at bedømme hundene og man kunne mærke at han virkelig brændte for sagen. Han havde købt en lille Hollandsk keramikfigur til alle klassevinderne – en rigtig sød ide synes jeg. Men bedst af alt, han tolererede ikke dårlig opførsel blandt hundene. For første gang oplevede vi, at en hanhund blev bedt om at forlade ringen, da den gentagene gange kæftede op og gjorde udfald mod andre hanner i ringen. Og søndag ville han ikke avlsgodkende en hanhund da den gentagende gange knurrede af ham. Stor respekt for, at en dommer “tør” have den holdning. Vi har alt for mange hunde der igen og igen får høje præmieringer selvom de bestemt ikke har et godt temperament. En Schapendoes er en glad, fjollet, social og omgængelig hund, men alt for mange hunde med dårlig temperament bliver efterhånden brugt i avl, bare fordi de ser godt ud.

Lene

Fotos fra weekend kan ses her:

Årets Schapendoes weekend 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

En rigtig våd l…. dag!

24052010

Rate This

Lydighedsprøver i Årslev på Fyn blev en dag fyldt med regn og højt, vådt græs.

En halv time efter vi stod op begyndte det at regne. Og jo nærmere vi kom Årslev, jo mere regnede det. Meterologerne havde forudsagt mulighed for “let regn” først på dagen!!!!!
Elite-klassen skulle som altid starte. Det var dagen hvor Fille kunne blive Elite-champion, men da jeg så banerne vidste jeg med det samme at det  ikke blev denne dag. Græsset var alt for højt. Der blev sagt at det var blevet slået i onsdags eller torsdag, men det har godt nok være med den høje klipper! Sammen med silende regn ville det være en umulig opgave at gennemføre en prøve med Fille (og mange af de øvrige hunde) i så højt græs. Kun rutinerede hunde kunne finde felt og kegler i det høje græs – Fille kunne ikke engang se keglen til fremsendingen.
Nå, men for at gøre alt værre trækker jeg start nummer 1 – så kunne vi rigtig komme op i regnvejr :o (
Fille sidder pænt som en druknet mus i fællessit. Så kommer vi til fællesdæk, og da Fille har nummer 1 ligger hun helt ude ved ringsiden. 20 meter ved siden af LP-ringene er der udstilling, og en udstiller løber med hendes store hund lige over mod Fille. Da hun når helt hen til vores ring bliver Fille og hunden ved siden af Fille så utrygge at de rejser sig op. Æv, at følsomme Fille skulle opleve det, skidt med at hun mister dækken, men nu bliver hun muligvis utryg ved den øvelse.
Og så var det ellers i gang med resten af øvelserne – regnen blev værre og værre, og Fille nægtede total at indtage plads i fri ved fod. Det var en rigtig dårlig oplevelse. Jeg tænkte jeg ville prøve om jeg kunne gøre det til en god oplevelse for Fille og fuldførte prøven. Men det skulle jeg aldrig have gjort, Fille havde absolut intet ud af at traske rundt i silende regn. Hun lignede til sidst en hængt, druknet mus og jeg er bange for at jeg har ødelagt noget af hendes glæde ved at gå til prøve. Øv, øv, øv.
Ud af de 7 elitehunde der deltog, var der ikke en eneste der bestod med førstepræmie. Vi påtalte det høje græs for arrangørerne… vejret kan de ikke gøre noget ved, men græsset kunne være meget, meget bedre. Og det er altid et rigtig godt arrangement de afholder, så det er en skam hvis græsset skal ødelægge det hele. Årslev er som prøvested i hvert fald fravalgt fra min side, indtil der er styr på græsset.

Jan skulle op til Rally med Odie, hvilket også foregik i silende regn, og det gik bestemt heller ikke særligt godt. Odie har for tiden en underlig idé om, at hun bare skal være hos mig. Så hele Rally-prøven igennem gik hun bare helt fabrilsk og spejdede efter mig, og havde næsten ingen kontakt til Jan som gjorde alt hvad han kunne for at få Odie til at følge med i de snørklede forhindringer. Odie består dog klassen for anden gang men med et sølle antal point.

Og for at gøre dagen endnu værre, så får lille Dingle en rigtig dårlig oplevelse. Da Jan og Dingle er ude og opleve de mange hunde på pladsen, passerer de en stor Schäefer som står helt tæt til en passage mellem ringene. Uden varsel gør den et voldsomt udfald mod Dingle. Den får ikke fat i hende men Dingle bliver så forskrækket at hun resten af dagen knurer af alle store hunde. Æv, den oplevelse kunne hun godt have været foruden – det er den første af slagsen, og hun elsker normalt alle hunde hun møder, men efter denne oplevelse har det ændret hendes adfærd.

Den eneste der havde en rigtig god dag, var gamle Heeven. Hun huggede Dingles bur, gravede sig en hule i tæpperne og så lå hun der og gassede sig mens hun så på den silende regn og alle de våde mennesker og hunde.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Kan man blive smittet af en hund???

23052010

Rate This

Vi havde valgt kun at deltage i Ribe Hundevenners 3-dages stævne i dag, søndag. Det var nemlig dagen hvor vi kunne få de eftertragtede fælles-DM-point. Vi tog allerede til Ribe om lørdagen da vi havde mulighed for at overnatte i min mors hus i Ribe. Lørdag aften ville Odie underligt nok ikke spise ret meget mad (uha – man kommer med det samme til at tænke på lille Amie) og søndag morgen ville hun stadig ikke rigtig spise. Men hun har jo lige “født” sine hvalpe to steder i haven, og det kunne måske være lidt hormon-kvalme.

Jeg startede med Spring Åben med Fille. Hun løber fint, indtil jeg laver en kæmpe førerfejl. Æv, så ærgeligt når nu Fille løber så godt. Det sammen gentog sig i Filles Agility Åben løb. Fille kommer igennem banen, men jeg laver en dum slalomfejl… til gengæld springer Fille opgangs-feltet på balancen. Jeg synes ikke rigtig jeg kan koncentrere mig om løbene :o (

Odie starter med Agility Åben. Og igen er det noget værre rod vi får lavet. Efter vi er kommet ud af banen kan jeg mærke på Odie at hun bare skal “skidte”. Ud på en græsmark, og så skal jeg love for der var gennemløb i tarmene. Stakkels Odie, hun har haft ond i maven, og sikkert derfor hun ikke ville spise. Ind i buret igen, og så…. nu var det bare min tur til at finde et toilet, og det kunne kun gå for langsomt. Og i disse situationer er to toiletter bare for lidt. Det ene toilet er besat af en person, som sandsynligvis heller ikke havde det for godt – alle opgav i hvert fald at komme derind.  Og selvfølgelig var der lang kø ved det andet. Gad vide hvad Odie og jeg har spist??? Eller hvem der har smittet hvem???

Nå, men det gik nu det hele, og jeg kunne jeg sætte mig ned i teltet og være lige så sølle som Odie. Vi gik mange små lufteture, men det virkede som om at maven var gået i hvileposition (på os begge to). Så jeg prøvede at stille op i Spring Åben, og sørme om vi ikke var fejlfri og inden for tidsgrænsen – endnu et fælles-DM-udtag, nu mangler vi bare et i agility.

Så var der kun Spring 1 tilbage (jo, jo, til DKK-stævner løber vi kun i klasse 1) Fille ligger ud med et forrygende løb, så forrygende at det lykkedes at se et tunnelhul fra bagsiden og stikke af hen til det.
Odie kunne jeg se var blevet noget mere frisk, så vi nuppede også lige et løb mere. Og det gik forrygende, løber fejlfrit og vinder klassen.

Men så ville min mave altså gerne hjem, så præmieoverrækkelsen måtte vi køre fra.

Hjemme igen havde vi lidt lydighed vi skulle træne med Fille. Hun skal til lydighedsprøve i morgen, og kan hvis alt flasker sig kan hun blive Dansk Elite Lydighedschampion – men det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis hun består igen.
Jan fik trænet lidt Rally med Heeven og Odie, og jeg sluttede dagen af med at træne felter med lille Dingle.

Lene

Agility Ribe Hundevenner 23. maj

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : AgilityUncategorized

Våd, vådere, vådest…

16052010

Rate This

Ja så kan det ikke blive mere vådt… ankom til Odense i morges, blot for at finde ud af, at der var ca. 10 cm vand i hele teltet. Heldigvis havde Jan valgt at tage med alligevel. Vi brugte det første kvarter på at finde pløkkerne nede i vandet, få dem hevet op, tømme burene og teltposerne for vand og så eller få teltet flyttet  3 meter længere frem. Men når man ser bort fra silende regnvejr så havde vi faktisk en rigtig god dag igen.
Resultaterne er efter to dage lidt svære at holde styr på – det hele flyder sådanne lidt sammen.

Men Fille starter med Spring Åben – løber et okay løb, men river desværre en pind – det var også silende regnvejr og det syntes Fille altså ikke var så fedt at løbe i. Hendes Agility Åben er derimod forrygende… hun spæner banen rundt og har et rigtig godt løb. Har så meget fart på, at hun er på vej mod et forkert spring… jeg får hende kald tilbage igen, men det koster lige det 1,15 sek. hun får i tidsfejl til et DM-point. Pyt med de DM-point – jeg vil aldrig få dem med Fille, og der er ingen grund til at ærgre sig over det. Jeg vil i stedet glæde mig over at løbe med Fille og hendes herlige glæde over at løbe agility :o

Og lille Odie? Ja, det går bestemt fremad. Hun er langtfra så hurtig som i “gamle dage”. Men på trods af regnvejret så løb hun faktisk i dag igen rimeligt. Hun får et DM-point i både agility og spring til fælles DM. Desværre ikke til DCH’s DM – der skal hun have lidt mere fart på, specielt fordi der i dag var mødte mange hurtige hunde op.

Alt i alt en god agility-weekend, men hvor var det ærgerligt med vejret. Foruden agility havde arrangørerne et kæmpe arrangement med bl.a. katteudstilling, udstilling af diverse hunderacer, politihundearbejde, redningsarbejde, lure cursing, fårehunde-arbejde, salgsboder med alt til hunde og katte o.s.v. På grund af vejret var der næsten ikke nogen tilskuere.

Vel hjemme igen, kan man glæde sig over, at man har en stor stald hvor man kan slå teltet + stole, hundetæpper m.m. op for at tørre.

Og hold op hvor hundene er dejlige trætte efter sådanne en weekend. Selv Dingle har hvilet sig i knap to timer. Nu har hun så været ude og finde en kæmpe gren som oprindeligt havde mange små pinde stikkende ud… nu ligger alle pindene spredt ud over vores stuegulv og Dingles batterier er ladet op til at terrorisere os resten af  aftenen. Puha, nogen gange er det lidt nemmere ikke at have en hundehvalp i familien :o

Lene


Klik på billedet, og se video’er fra Odense.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : AgilityVores dagligdag

Og underet skete….

15052010

Rate This

Fille har fået sit første DM-point :o

Fille fik ikke lov at hvile på lauerbærene efter hendes forrygende opvisning i torsdags til lydighed. Lørdag/søndag stod det på agility på Fyn. Vi startede med at pakke alt vores regntøj og gummistøvler – vejrudsigten var bestemt ikke for god. Men det holdt nu tørvejr ind til over middag, og Fille havde to gode løb. Det blev først til en disk i Agility Åben – Fille stikker igen af, da hun opdager balancebommen – men jeg påtager mig noget af skylden, fik ikke rigtig fat i hende efter posen. Og så kom Spring Åben. Hold da op et godt løb. Fille var rigtig i hopla og løb med rigtig god fart gennem hele banen. Endte på en 7. plads og fik sit første DM-point.

Odie havde et godt Agility 2 løb og løb lige efter et rigtig godt Agility Åben. Hun vinder klassen – okay, der er også kun 5 deltagere i mellemklassen – men hun løb faktisk ganske pænt, og fik sit andet DM-point.
Og så skal jeg ellers lige love for at regnen kom. Nu stod det ned i stride strømme, og jeg var meget spændt på om Odie overhovedet havde tænkt sig at gå med mig ind på banen. Men det ville hun gerne og hun løb faktisk et godt Spring Åben. Hun ender som nr. 2 men får desværre ingen DM-point.

Jan var taget med og fik mulighed for at gå en rally-bane med gamle Heeven. Men Heeven kan altså ikke samle sig om noget, når der sker så meget rundt om hende. Jeg tror hendes gamle hoved er blevet træt og kan ikke indeholde så meget information mere :o

Dingle havde selvfølgelig en festlig dag, og fik snakket med en masse andre hunde.

I morgen tager Fille, Odie og jeg igen turen til Fyn, og så bliver det med noget mere konkurrence – ca. dobbelt så mange deltagere p.g.a. Fælles-DM point.

Lene

Se en video her: Odie Spring Åben

Se en video her: Odie Agility Åben

Se en video her: Fille, Spring Åben

Agility, DcH Odense 15/05/2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : AgilityUncategorized

Og det var Fille, og det var Fille…. Olé, olé, olé!

13052010

Rate This

Så gjorde hun det igen… bestod Elite-klassen for anden gang med første præmie.

Vi havde meldt til lydighedsprøver i Holstebro – rimeligt langt at køre, når der samtidig er lydighedsprøver i Esbjerg. Men kreds 4 synes, på trods af on-line tilmelding og betaling, at det er i orden at tage mere end andre kredse for en lydighedsprøve. Jeg synes efterhånden at prisen er pæn høj for at deltage i lydighedsprøver, og begynder kredsene selv at ligge oven i prisen, ja så kører jeg gerne lidt længere for at støtte dem der holder prisen. Og så er det altid et rigtigt godt og hyggeligt stævne med flotte præmier som de arrangerer i Holstebro.

Nå, men den lille sol som de havde lovet ville kigge frem i dag, glemte i hvert fald hvor Holstebro var. Det var en kølig overskyet dag – perfekt til at arbejde med hund i. Godt stivfrosne skulle vi op sidst af alle klasser. Men Fille var bare god. Ikke et eneste 0 i nogen øvelser og pæne karaktere i mange af øvelserne. Hun mister igen point i fællessit. Begynder at sidde og småsnuse i jorden lige så snart jeg er ude af syne – det har hun gjort i samtlige 3 prøver hun har været oppe i, så det skal vi bestemt til at arbejde på. Mister også sit i stå/sit/dæk – men det er jo nærmest en naturlov, at den skal jeg og mine hunde miste :o
Jeg kunne mærke at Fille var lidt småtræt, og roste hende meget i mellem øvelserne. Det førte til en lille “advarsel”… i Eliten går hunden på venstre side – også mellem øvelserne – og du må kun give den et lille klap på hovedet som ros. Okay, det gør jeg altså ikke. Slet ikke med en “ny” hund i eliten. Fille behøver masser af ros for at blive ved med at arbejde, og så må jeg så tage de advarsler det giver.
Fille ender med 267 point og bliver første-vinder på dagen – hun er lidt sej, den store tøs :o
Hvis ikke noget går helt galt er hun nu også kvalificeret til DM i lydighed.

Efter prøverne var færdige tog jeg Odie ind for at træne lidt på banen. Hold da op hun var tændt. Jeg tror aldrig jeg har haft en hund som kan gå sådan en fri ved fod som hun gjorde. Jo, jo, humøret vender langsomt tilbage, efter løbetiden.

Og så skal vi lige huske at sige tillykke til Filles hvalpe… tænk sig, i dag bliver de allerede to år – utrolig som tiden flyver afsted :o

Lene

Holstebro, DKK lydighedsprøver 13/05 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Hvalpetræning

11052010

Rate This

Så var der hvalpetræning for 3. gang hos os. Allerede nu har hvalpene vænnet sig til at det er sjovt at arbejde sammen med deres fører, og de er i stand til at holde kontakten selvom en af deres søstre arbejde ved siden af. Der er stadig lang vej til man kan kalde dem “lydige”, men synes de allerede nu at det er sjovt og har de lysten til at arbejde, så vil det fremtidige arbejde også være nemmere på visse punkter. Denne gang blev der arbejdet med plads-sidning, et skridt frem ved førerens fod, hjemkald, at holde på en apport uden at tygge, target og stillingsskift. Det hele udført med masser af ros, tålmodighed og godbidder som sommetider ved et uheld havnede i en bunke ude i grasset, hvilket hvalpen jo synes var en skøn belønning.
Til sidst fik de lov til at passerer gennem en agility-tunnel.

Jo, der er masser at træne sine hvalpe med når bare man har lysten.

E-kulds hvalpetræning
foråret 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

2. agility-dag i Løgumkloster

9052010

Rate This

Lad mig starte med at fortælle hvordan Fille’s dag startede… spiser morgenmad, bliver luftet og beder så om at komme ind i seng igen… Okay, godt nok var det igen meget tidligt og godt nok var det anden dag i træk… men så let slap hun nu ikke :o

I dag skulle Fille løbe den svære Agilitybane de små- og mellemhunde løb igår. Fille var ikke særlig oplagt og måske derfor lykkedes det hende at løbe banen fejlfrit? Hun bliver nr. 9 ud af 55 hunde – ikke så dårligt igen – men tiden? Ja gæt engang; endnu engang bliver banetiden så lavt at ganske få hunde kan krybe under. Efter en lang hvilepause var Fille klar til Springløbet. Hun var nu rigtig frisk og løb glad derud af. Løb så hurtigt at hun glemte at hoppe igennem hjulet, men sprang ude i siden i stedet. Egentlig burde hun få lov at tage det om – hun har faktisk lavet det nummer før – men hun var så glad og havde så meget fart på, at jeg lod hende løbe banen færdig i stedet, så det gav en “disk”.

Og Odie? Jeg havde frygtet at hun ville være lidt småtræt idag, men hun var faktisk mere frisk end i går. Lagde igen ud med at vinde AG2, laver en dum slalom-fejl i Agility Åben, løber et ok Spring Åben – får endda en bonus i form af et DM-point – og slutter af med at løbe hendes første SP3 løb – hun rykkede “desværre” op i går – men nu var kræfterne også ved at være opbrugte, løb dog hele banen i et rimeligt tempo.

Og så må jeg også erkende, at både Fille og Odie er blevet lidt for runde. For Fille betyder det meget med hensyn til agility. Hun har svært nok ved at springe de høje spring i forvejen, så kondien og vægten skal bare være i orden.

Alt i alt har det været en dejlig agility weekend. Det bedste var, at Odie’s humør er ved at vende tilbage.
Næste weekend bliver også travl. Fille skal torsdag til Holstebro og prøve at kvalificere sig til DM i lydighed i Eliteklassen. Fredag skal alle hundene friseres. Lørdag og søndag tager Odie og Fille til Odense og løber agility igen – jo, jo, man keder sig skam aldrig, når man dyrker hundesport :o

Dingle, Heeven og Jan har passet gården derhjemme. Der er blevet lavet klubblad og program til klubweekenden (KW10), gået et par ture og ellers slappet af. Heeven har nydt roen, mens Dingle har opholdt sig udenfor det meste af tiden, uanset vejr og vind. Når hun er ude, støver hun rundt over alt, graver lidt huller, æder en gren, napper en tot græs eller sidder bare og suger indtykkene til sig.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Løgumkloster

8052010

Rate This

Op kl. 5.15… jeg undres hver gang over, at man gider blive ved weekend efter weekend :o ) Men er man først kommet op så er det jo som altid dejligt at være afsted.

Denne weekend er der dobbeltstævne i Løgumkloster, og jeg tog afsted med håbet om, at Odie var blevet lidt mere glad og frisk. Hun viser herhjemme hver dag små tegn  på, at det går den rigtige vej.

Og det gik faktisk – efter Odies målestok – rigtig fint. Odie løb alle fire løb, var lidt træg at få i gang, men fik faktisk rigtig god fart på sidste halvdel af banerne. Hun vandt både Spring 2 og Agility 2 – men jeg skal lige skynde mig at sige, at vi kun var 3 deltager i begge klasser :o
Begge de åbne løb gik lidt i kage (Agility Åben var afsindig svær, og ikke mange hunde kom fejlfri igennem) men igen… Odie løb forholdsvis frisk til.

Og Fille? Som altid når det er et dobbelt-stævne, melder jeg hende kun til i de Åbne klasser – 4 løb om dagen, to dage i træk, kører “kæmpehunden” træt :o )
Fille lagde ud med Spring Åben… og efter tre forhindringer måtte jeg altså uddele en skideballe… Fille røg igen tilbage til gamle dage og synes lige hun kunne spæne over i en tunnel – meget lang fra hvor jeg stod og den vej jeg vendte. Så fik hun altså at vide, at nu skulle hun høre efter.
Og jeg skal love for at det hjalp.
Agility Åben var en rigtig god løbebane med kun et par fælder undervejs. Fille løb forrygende, brugte næsten ingen tid på felterne, små buer om springene o.s.v. Hun løb faktisk så godt at jeg tænkte: Nu får Fille alligevel et DM-point. Men nej, hun løber 3 sekunder under banetiden (bliver fastsat af den hurtigste hund, som regel altid en Border Collie). 3 sekunder det er bare helt vildt meget, specielt når hun løb så godt som hun gjorde.
Ja, ja, så længe DCH holder fast i de udtagelsesregler må jeg bare erkende, at der ikke er plads til en hund som Fille til DM. Nogen vil måske sige at det er okay – er hun ikke hurtigere så fortjener hun ikke at deltage i DM. Men når der altid er mellem 40 til 80 store hunde i de Åbne klasser, så vil der altid være én hund der fastsætter en hurtig banetid, og den vil vi meget sjældent kunne løbe i. DCH for alle? Det synes jeg ikke rigtig passer, når det gælder DM.
Ikke mere brok over det… vi tager afsted igen i morgen – jeg er meget spændt på om Odie kan løbe rimeligt igen.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

Nye fotos

5052010

Rate This

Så er web-albummet opdateret og der er kommet nye billeder i:

Vores flok, april 2010
DAN de DOES Dusty
DKK lydighedsprøver, Hillerød 1. og 2. maj 2010
DAN de DOES Eddie 23/03/10

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Lydighed, Rally og hygge i Hillerød

2052010

Rate This

Årets første Internationale Lydighedsprøver blev afholdt i weekenden 1.-2. maj i Hillerød. Vores Schapendoes’er Fille skulle for første gang prøve at stille op i en Eliteklasse og Odie & Heeven skulle for første gang stille til en officiel Rallyprøve. Sidst, men ikke mindst, skulle vi besøge Fille’s hvalp, Dusty, i Fredensborg.

Det var et besøg vi var meget spændte på – både for at hilse på Dusty og familie – men også fordi Eddie,en hvalp på 7 mdr. fra vores sidste kuld som skulle have nyt hjem, var flyttet ind på prøve. Vi havde lavet en aftale om, at hvis Dusty, mod forventning, ikke kunne lide sin nye lillebror, så kom Eddie tilbage til os. Jeg vil bestemt ikke sige, at jeg havde håbet det ikke gik godt, men jeg ville ikke være blevet ked af det, hvis Eddie kom med ”hjem” igen. Han er en rigtig lille charmetrold, og søster Dingle og han havde det så hyggeligt sammen inden han rejste til Sjælland. Men Dusty var vild med sin nye lillebror. Der havde ingen problemer været over hovedet og Eddie’s nye “far og mor” kunne med sikkerhed sige, at Eddie blev boende på Sjælland :o )
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, men blev efter et par timer nødt til at sige farvel, da vi havde aftalt med vores hundevenner at mødes på Hillerød Campingplads (nok en af Danmarks hyggeligste campingpladser, specielt hvad angår værtsparret). Vi fik tjekket ind på campingpladsen og kørte i samlet flok ud til prøveområdet for at slå telt op, så vi slap for at stå alt for tidlig op næste dag.
DKK’s Hillerød hundearrangement var både udstilling, agility, lydighed samt rally-lydighed. Lørdag var den dag hvor racen Schapendoes skulle udstilles, og Fille’s to sønner, Dusty og Disco, var begge meldt til. Det var ikke lige Disco’s dag men Dusty vandt mellemklasse hanner og blev til sidst udstillingens fjerde bedste han-schapendoes. Dingle’s søster Emma var også mødt op for at hilse på os. Vi har ikke set Emma siden hun forlod os for at rejse til sit nye hjem ved Roskilde, og vi havde et eller andet sted regnet med, at hun var blevet en stor tæve. Men hun var bare lille bitte og en utrolig sød.
Nå, men angående Fille’s debut i eliteklassen så var jeg meget spændt på, hvordan hun ville arbejde en hel eliteprøve UDEN nogen form for go’bidder. Og så har vi enda haft en del småproblemer de sidste par uger, som vi havde trænet meget med. Bl.a. fælles-sit hvor Fille efter 30 sekunder bestemt ikke ser nogen mening i at sidde længere. Men Fille klarede både fællesdæk og -sit flot. Der trækkes lod om rækkefølgen af de individuelle øvelser, og Fille skulle først op over middag. Og hvad sker der så? 10 minutter inden Fille skal ind, begynder det at regne. Det tog noget af Filles arbejdsglæde. Men i og med det var Filles første prøve i halvandet år klarede hun sig rigtig flot. Fik ikke et eneste nul og hun bestod sin første elite-prøve med en førstepræmie.
Næste dag var vejret heldigvis helt anderledes. Sol men ikke for varmt. Fille skulle ind som nr. 2 og klarede igen de to første fællesøvelser fint. Modsat lørdag var Fille’s humør helt i top og hun arbejder rigtig glad og fint. Men så kom en af de øvelser vi havde haft lidt problemer med: Højreapporten. Fille vælger desværre den midterste apport og mister hele øvelsen. Senere mister hun også næsteprøven, da hun helt mod sædvane, glemmer at søge men bare tager den første og bedste næsteprøve hun støder på. Ærgerligt med lige netop den øvelse, da Fille normalt aldrig har haft problemer der. Med to store nuller kan Fille selvfølgelig ikke bestå, men jeg var meget tilfreds, specielt fordi hun gennem hele prøven var rigtig glad.
Gamle Heeven og Odie skulle op til deres første Rally-prøve med Jan. Heeven kunne slet ikke kapere noget som helst. Blev fuldstændig forvirret i sit gamle hoved og kunne ikke huske noget som helst. Odie var rimelig kvik og bestod med førstepræmie.
Og lille Dingle? Hun havde den skønneste weekend. Fik snakket med en masse spændende hunde og mennesker. Prøvede for første gang at bo på campingplads og klarede det flot.
Nu er bilen pakket ud. Hundene og os har fået noget at spise og snart er det sengetid. Det har været en rigtig hyggelig weekend hvor vi har mødt masser af gode hundevenner. Har haft nogle rigtig hyggelige aftenener med “grill-mad” og rødvin, og at Fille så oven i købet består sin elite-prøve, ja, det var jo bare prikken over i’et.
Filles’s prøve kan ses på youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=0EWSDlaw9pc

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)Lydighed (LP)Rally lydighedUncategorized

Jubiiii

27042010

Rate This

For første gang i over to måneder, viste Odie glæde ved agilitytræningen her til aften. Jeg skyndte mig at stoppe mens legen var god og jeg er sikker på at det nu begynder at vende for Odie :o

Og så er Dingle kommet i løbetid (ligesom hendes søster Emmie) kun 7 mdr. gammel. Jeg havde håbet, at hun ville vente noget længere – Odie var 14 mdr. – men sådan skulle det ikke være. Nu krydser vi fingre for, at vi ikke får endnu en deprimeret tæve om et par måneder.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Agility i Odder

25042010

Rate This

Havde egentlig regnet med at melde Odie fra… hun er stadig helt nede i kuldkælderen og gider absolut ingen ting. Men da jeg stod op kl. 5.30, stod hun også glad op og vimsede rundt om mig og viste tydeligt at hun gerne ville med. Nå ja, en dag skulle hun jo blive normal igen og hvorfor ikke lige denne dag?

Men det var absolut ikke denne dag. Det var ellers en perfekt agility-dag – dejlig forårsol og en temperatur som var lige tilpas for hundene at løbe i. Odie startede med Agility Åben… det lykkedes mig at få hende igennem banen og jeg syntes faktisk at hun visse steder viste lidt glæde, så jeg besluttede mig for også at løbe Spring Åben. Vi nåede to spring og en tunnel og så gik Odie sin vej!!! Okay, dette var bestemt ikke dagen Odie skulle blive normal. Jeg trak hende fra de sidste to løb og det var så det.

Fille startede med Spring Åben og løb et pænt løb. Ud af nogen og 60 hunde blev hun nr. 12… den første hund uden DM-point, en tidsfejl på 0,99 sek…. jeg tvivler efterhånde på at hun nogensinde vil få nogen DM-point.
I Agility Åben fik Fille et Flash back til gamle dage, og løb hendes helt egen bane – helt ude af kontrol tonsede hun rundt og tog de forhindringer hun lige kunne få øje på.

Næste weekend skal Fille og jeg til Filles første elite-prøve, det bliver rigtig spændende. Derefter kommer to weekender med dobbelt-agility stævne. Jeg har fortrudt at jeg har meldt Odie til agility, men hvad pokker, en dag må hun da vende tilbage til normal tilstand.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

Så har vi fået lavet T-shirts

21042010

Rate This

Gamle Fiona pryder vores nye T-shirts!

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

E-kuldet til første hvalpetræning

19042010

Rate This

E-kuldet til hvalpetræning er måske så meget sagt – incl. Dingle var der tre :o

Men at køre fra Sverige og Sjælland er nok lige lovlig langt for en times træning (og lille Eddie er ved at skifte hjem, mere om det en anden gang).

Det var dejligt at se Enya og Emmie igen og høre at alt gik godt. Det var sjovt at se den kæmpe forskel der er i udseendet mellem Dingle og hendes to søstre. Enya og Emmie er høje slanke hvalpe med en tynd og fin pels (akkurat som søster Emilie i Sverige). Dingle er stadig en lille “teddy-bjørn” – lille, kraftig og kompakt med masser af pels – underligt at hun skiller sig sådan ud fra hele E-kuldet.

Både Enya og Emmie har gået til hvalpetræning, men alligevel var det noget af en mundfuld de fik med sig herfra… håber ikke de får stress af deres hjemmeopgaver :o
Vi træner hver 14. dag så der er god tid til at træne derhjemme også – hyggeligt at man kan blive ved med at følge de to tøser på nært hold.

Desværre kommer Emmie ikke til den årlige klubweekend – mor skal til eksamen dagen efter, og skal læse, læse og læse – men resten af de seks søskende kommer alle sammen. Det bliver rigtig sjovt at se dem sammen igen. Glæder mig især til at se Emma igen (ja, der har jo ikke været så mange billeder af hende, vel Birthe?). Hun var den eneste som udseendemæssigt skildte sig lidt ud fra flokken da de var små – lidt mere “robust” og “bamset” end de andre – måske hun ligner Dingle i stor størrelse?

Lene

Klik på nederste billede, for at se flere billeder.

Hvalpetræning april 2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)HvalpeKursusLydighed (LP)OpdrætUncategorized

Sidste fri-weekend

18042010

Rate This

Sidste fri-weekend inden konkurrence-kalenderen for alvor går i gang. Der er altid meget der skal ordnes på landet, bl.a. skulle vi som første-prioritet have lavet vores bro over den lille å. Den midterste bærende stolpe var rådnet op – og da vi kom i gang med projektet var resten af bjælkerne faktisk også rådnet op.

Nå, men jeg startede med en frisk løbetur på 7,5 km. Min løbetræning har være plaget af “uheld” hele vinteren. Har der ikke være sne, har jeg være syg eller noget helt tredje. Nu kæmper jeg for at komme igang igen… kan ikke acceptere at jeg ikke kan løbe på en agility-bane :o

Så en frisk gåtur med hundene. Det var herligt forårsvejr, og Jan fik taget nogle gode billeder af vores nye lille flok.

Hjem og få en dejlig morgenmad… og så er det altså blevet en vane, at vi lige skal lure lidt med alle hunnierne. Tidsrøvende men dejligt.

Og så var det i gang med broen. Det var selvfølgelig værre end forventet. Broens bygger havde ikke spare på sømmene og trods den rådne tilstand, kunne vi næsten ikke fået den brækket fra hinanden. Men det lykkedes til sidst, og nu står der en frisk, ny bro over åen. At vi så ikke nåede at lave to nye låger ud til marken, samle tonsvis af brænde sammen til afbrænding og kløvning og savning af diverse træstykker, det betød ikke så meget. Broen er rigtig fin og kan nu holde i mange år.

Vi sluttede dagen af med lidt træning af hundene. Fille kan bare ikke gå to skridt baglæns uden at smide måsen helt ud til venstre. Stå, sit og dæk under gang, er hun heller ikke helt stærk i, så det øvede vi også. Sluttede af med fart og sjov ud til en kegle. Lille Dingle fik lov at øve næse-søg. Hun laver nogle rigtige gode søg og har fattet at hun skal finde min pind og komme med den. Odie og Heeven øvede Rally med Jan. Odie er stadig ikke til at arbejde med. Sad lige og så en video fra den gang hun blev champion – hold op en forskel på hendes humør – jeg håber godt nok at dette er en engangs-forestilling.

I mogen kommer Dingles søskende til træning. Det bliver rigtig sjovt og dejligt at se dem igen :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

DAN de DOES Emilia

16042010

Rate This

Emilia, som bor i Sverige, har fået det aktive liv vi havde håbet på, og bortset fra hygge med den hjemlige flok som består af 3 Schapendoes foruden Emilia, så oplever hun både udstilling, lydighedstræning, agility (for hvalpe), spor, hyrdning og meget mere. Forleden var hun med på en udstilling og fik her taget et par fotos af en professionel fotograf.
Sød ser hun da ud :o

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Opdræt

UHM

12042010

Rate This

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Årets mest aktive Schapendoes: Odie!

11042010

Rate This

Lene og Odie tog godt for sig ved Dansk Schapendoes Klubs generalforsamling hvor det blev overrakt pokaler til Årets Schapendoes’er. Odie blev Årets LP3-, Agility- og Spring Schapendoes samt Dansk Lydigheds Champion.

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

Dusty (Fille’s søn) til UHM

10042010

Rate This

Vi har altid kun hørt gode ting om Dusty. Efter hans ejeres mening, så er han noget nær verdens bedste hanhund. Men vi ved jo at en UHM (Unghunde-Mental-Beskrivelse) kan bringe nogle sider frem, som man ikke havde regnet med. Men Dusty skuffede bestemt ikke nogen af os. Han viste sig som en voksen, velfungerende, fornuftig – lidt følsom hanhund – som både far, mor og opdrættere kan være meget tilfredse med.
Vi har ikke set ham siden maj sidste år, og rent udseendemæssigt, skal jeg love for, at han havde forandre sig. Hans sort/hvide pels var blevet grå ligesom hans far. Og de typiske mor-Fille-træk var væk og i stedet kunne vi se mange flere ligheder med hans far Josh.

En spændende dag – men lang, rigtig lang – vi var først hjemme igen lidt over kl. 19 (også fordi vi sluttede dagen af med leg mellem Dingle og hendes gode veninde Rubin). Vores ansigter brændte af den dejlige forårssol og benene og ryggen var trætte efter 8 timers gang og ståen stille. Men der var ikke noget at gøre… jeg havde jo lovet mig selv, at Fille skulle trænes mere eller mindre hver dag.
På grund af hendes kikser med dirigering til apporten de sidste to dage stod dagens øvelse på fremsendig til en tallerken med en guf på – først til højre, så til vensre, så til højre o.s.v. Fille løbe som hun aldrig havde lavet andet og ikke en eneste gang tog hun den forkerte retning.
Og så er jeg startet på “spandøvlsen” med Fille. En øvelse hvor hunden lærer at arbejde med bagkroppen. En øvelse som Fille har stor brug for at lære, da det kniber hende gevaldig at svinge hendes store mås om i den rigtige position :o

Nå, ja, og når Fille skal lære “spandøvelsen” så kan jeg jo også lige så godt lære Dingle den. Så hun fik også lige en lektion. Imens trænede Jan lidt Rally med Odie – det er faktisk det Odie er mest glad for at træne for tiden. Den eneste der blev lidt snydt var gamle Heeven, men en lille frisk aftengåtur med alle sammen hjalp på det hele :o

Lene

DAN de DOES Dusty til UHM 10/04/2010

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Lydighedstræning med spookey stemme

9042010

Rate This

I dag skulle vi træne lydighed i Hedensted. De havde hele ugen lovet flot vejr, og det var rigtig længe siden vi havde trænet i Hedensted, så jeg havde virkelig set frem til træningen…

Og hvad sker der så når man vågner? Ens stemme har i løbet af natten skiftet lyd til en blanding af en frø- & griselyd, og hovedet er fyldt med snot. Jeg overvejede at aflyse, da jeg bestemt ikke ville ødelægge noget for hundene, som jo vil undrer sig over den ændrede stemme-kvalitet.

Men heldigvis tog jeg afsted. Fille var fuldstændig ligeglad med min stemme – eller mangel på samme. Vi trænede utrolig mange gode øvelser og alle uden go’-bidder. Jeg har over længere tid prøvet at fjerne go’-bidderne fra træningen. I Elite-klassen må der ikke gives go’-bidder, så for at Fille ikke skal gå kold mellem øvelserne har jeg allerede nu prøvet at tage dem væk. I stedet belønner jeg med et trækketov, som Fille heldigvis er meget glad for. Nogen gange er det endda nok for Fille, at vi fjoller lidt rundt sammen :o
Én øvelse er dog gået i stykker for Fille – højre/venstre apport. Hun har nu to dage i træk, når hun skulle ud til højre-apport, valgt at tage apporten i midten. Jeg vil her i weekenden træne hende med tallerkenerne igen så hun atter kan få højre/venstre ind i kroppen.

Odie forsætter med at være noget så sølle. Det er nu snart halvandet måned siden hun kom i løbetid, og hun går rundt og ligner en hængt kat. Æv, hun har aldrig været plaget særlig meget af løbetiden. Gad vide, om det er fordi hun har haft hvalpe, at hun nu får det så slemt? Jeg har gjort op med mig selv, at jeg ikke vil træne hende efter at gå til konkurrence. Vi tager nogle små øvelser og jeg prøver at få glæden tilbage. Men det er altså svært selv at bevare gejsten, når hun ligner en hund der ustandselig får tæsk. Vi vil vente og se til næste løbetid, om hun får det lige så slemt. Gør hun det, vil vi overveje at sterilisere hende. Vi kan se på Fille hvor godt de får det. Fille er blevet den skønneste, gode gamle Fille – altid i godt humør og fuld af ballade.

Dingle skulle selvfølgelig også trænes. Jeg synes det går godt med hende. Hun har i hvert fald ikke taget skade i hovedet af hendes underlige problem som helt lille hvalp – hun er mindst lige så lærenem som de andre hunde jeg har trænet.

Og gamle Heeven, ja hun kom selvfølgelig også ud og fik lov at lave lidt apport og søgeøvelser. Hun har nu i knap halvanden måned kørt på sit nye diætmad – og det går forrygende. Hun kan endda tåle en lille tyggepind en gang i mellem. Man kan også se og mærke det på hende. Hun er kommet i god foderstand og altid i godt humør.

I morgen skal vi se Filles søn Dusty, til en Unghunde-mentalbeskrivelse – det bliver spændende.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Træning under broen.

4042010

Rate This

Vi startede i silende regn, men heldigvis holdt det hurtigt op, og vi havde nogle gode timers træning med Samojeder, Border Collies, en “Bomulds-hund”, en Sheltie og andre Schapendoes.
Nogle gik det bedre for end andre, og det var specielt interessant for mig, da jeg “fik lov” til at gå en rally-bane med Odie. Hold da op den hund følger flot med! Jeg er vant til at gå med gamle Heeven, som går som en drukken sømand på glat is, så at gå med Odie var en skøn oplevelse. Måske det bliver min kommende hund, for Elite-klasse mæssigt går det ikke så godt for Odie som synes eliten er svær for en lille deprimeret tøs efter sin løbetid.
Fille, som i det daglige er blevet rigtig “skarp”, havde lidt af en off-day med nye omgivelser, regn, mange mennesker, mange hunde og bl.a. en stor rally-bane med forhindringer lige ved siden af elite-ringen. Det må der arbejdes med i den næste måneds tid inden hendes officielle debut i den svære klasse.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)FilleHeevenLydighed (LP)OdieRally lydighedVores dagligdag

Dingle og Fille leger

3042010

Rate This

Odie er jo desværre stadig meget deprimeret pga. sin løbetid, og Dingle er derfor utrolig understimuleret mht. leg, så det var helt fint i dag, da jeg var ude og rydde op i de gamle hyldebærbuske, for pludselig begyndte Fille og Dingle at lege og det fortsatte de med i mere end en time. Så var Fille træt og lagde sig ude i midt på plænen og nød solen, mens Dingle drillede mig med at stjæle mine afsavede grene.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)FilleUncategorized

Familie-forøgelse

1042010

Rate This

Vi har købt et helt kuld katte-killinger bestående af 5 søskende, så Dingle har nogen at lege med, og så musebestanden kan holdes nede. Ejeren, som er en af vores nabo, skulle på Påske-ferie og var ikke kommet af med kuldet, som nu var 13 uger gamle.

De myldre rundt ovre i stalden hvor de bor. Jeg kunne bare ikke få killingerne med ud hos Fille og Dingle således at jeg kunne få et billede. Derfor har jeg været nødt til at sætte billedet sammen af 2 gange.

Killingerne hedder TinTin, Tijuhana, Tingeling, Tarzan og Tupperware og skulle være ægte racekatte, men vi ved ikke hvilken race. Lige meget de er utroligt søde og hundene accepterer dem allerede, selv om de gamle holder sig lidt på afstand af dem.

JanK

(Det var selvfølgelig kun en aprilsnar. Vi har “kun” vores 4 hunde)

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Vores dagligdag

“Fødselsdags”-kursus i lydighed

28032010

Rate This

Solveig fyldte rund… og hvad var mere oplagt at give hende som gave, end deltagelse på et lydighedskursus? Det er selvfølgelig ikke helt gratis, så vi fyldte holdet med de nærmeste lydigheds-venner der kunne/ville deltage med så kort varsel.

Det blev en herligt dag med masser af sjovt hundearbejde. Vi startede kl. 9.00 om morgenen med teori. Så videre udenfor og arbejde med hundene. Imens lavede Jan varm “chili con carne” som vi skulle have til frokost. Ud og arbejde igen – ind til Jan’s hjemmebagte kage – ud og arbejde igen… og pludselig var klokken blevet fem!

Selvom jeg træner privat sammen med Helle og kender de fleste af hendes synspunkter ang. lydighedstræning, er det stadig utroligt så meget man kan få ud af at deltage i sådanne et kursus. Det giver meget at iagttage de andre deltagere, se de fejl de laver og høre om Helle’s løsningsforslag. Og der dukker altid nogle guldkorn op, som man ikke lige har tænkt over før.

Tak til Helle for et rigtig godt kursus, tak til Jan for rigtig god forplejning som gjorde at jeg kunne hellige mig kurset 100% og selvfølgelig tak til dem der deltog og gjorde dagen til en hyggelig og udbytterig dag… ikke mindst for Solveig, som sluttede dagen med at sige, det var en rigtig, rigtig god gave, som hun ikke kunne have fået bedre :o

Sluttede vanen tro, dagen af med en lille gåtur, så alle de hunde der havde følt sig snydt i løbet af dagen også fik mulighed for at få lidt sjov og frihed.

Kl. 19 er der ryddet op efter kurset, hundene har fået aftensmad, blog’en skal lige opdateres inden vi skal tænke på lidt aftensmad, og Dingle som har hvilet en halv time drøner nu igen rundt med en bamse i munden og kan ikke forstå at hun er den eneste i hele huset der stadig gider at være aktiv :o

Se de mange fotos fra dagen her:

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)KursusLydighed (LP)Vores dagligdag

En køn lille fyr

23032010

Rate This

Så er der nye fotos af
DAN de DOES Eddie fra Hedensted.

Flere fotos i albummet.

Tak til Sofie og Søren for billederne :o )

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Opdræt

Forår!

22032010

Rate This

Hundene nyder at der er kommet tegn på forår, bl.a. at jeg på min fridag opholder mig ude i haven hvor der jo er 10.000 ting at ordne. Dingle plager de andre for at lege, men de er enormt svære at lokke. Når Dingle har lavet angreb med 80 km/t, bidt sig fast først i det ene ben, derefter det andet, nappet i skægget og bidt Odie i halen, så kan det blive så meget for sølle Odie som stadig er præget af sin løbetid, at hun lige må nappe lidt i Dingle. Det bliver Dingle vildt henrykt over, men kort tid efter kigger Odie den anden vej og forsøger at snige sig væk fra sin plagsomme datter. Fille bliver også sommetider plaget, men det er mere alvorligt når hun siger fra over for Dingle, og det ved Dingle, så hun passer mere på med at vælge tid og sted før hun begynder at nappe og irriterer Fille. Fille knurrer og brøler, så man bliver noget utryg for hvad der kan ske hvis Dingle ikke passer på, men sædvanligvis nøjes Fille med at tage fat i det ene ører på Dingle og holde hende fast. Det synes Dingle også er sjovt. Når Dingle bliver helt vildt tosset, kan hun stadig finde på at drille Heeven og det foregår vildt og voldsomt. Det vil Heeven ikke finde sig i, og så gælder det om at redde begge parter før det går galt. Det er synd for Heeven som bare er blevet for gammel til den slags, og synd for Dingle som bare så gerne vil lege med nogen…
I dag valgte Fille at slappe af på en lun sten, mens jeg var beskæftiget med at grave, hive, flække og brække brombær-ranker op fra buskadset. Det måtte jo være hyggeligt mente Dingle, så hun hoppe de op og satte sig på ryggen af Fille. Så sad de der i lang tid og jeg nåede at hente camera og få et billede.

Jeg er så småt ved at rydde op i stalden og købe ind til maden, når vi i weekenden har inviteret en af vores dygtigste LP-veninder til at komme og holde et lydighedskursus for de nærmeste Schapendoes trænings-venner. Det er blevet arrangeret i hast, da vi stod og manglede en fødselsdags-gave til en af vores venner, og et lydighedskursus mente vi ville være en god ide, så hu-hej fik vi spurgt nogle enkelte om de var interesseret, og heldigvis var der kun en enkelt som ikke kunne, så kurset bliver fyldt op med det samme.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)FilleHeevenKursusLydighed (LP)OdieVores dagligdag

Farvel til Fille

18032010

Rate This

Heeven’s mor Felia (kaldet Fille) og søster til gamle, nu afdøde Fiona, er død…

Felia var en dame med en stor personlighed, og hun fandt sig ikke i hvad som helst. Derfor måtte hun også skifte hjem, da der kom nye hunde til i hendes gamle flok, og hun havde nul-tolerance over for de nye hvalpe.
Hendes søster Fiona havde noget af det samme sind, men faldt dog til ro da hun rundede de 12 år.
I de sidste mange år har Felia boet hos en dame i det Nordjyske, som havde udearbejde, men som havde en aftale med en ældre mand der hyggede sig og gik ture med Felia når ejeren var på arbejde.

Dvs. at vi har nu har hørt om 3 fra F-kuldet, årgang 1995, som er døde af alderdom: Felia, Fister og Fiona.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : FionaHeeven

3 dages fri og masser af hundetræning

17032010

Rate This

Mandag stod i hunde-soigneringens tegn – specielt gamle Heeven trængte hård. Så med løbeture, gåtur med hundene og frisering var mandag hurtig overstået. Om aftenen holdt Odie og Fille fri fra agilitytræningen, de havde godt af en fridag efter weekendens stævne. I stedet tog jeg lille Dingle med i hallen. Vi var heldige, en lille Norsk buhunde-hvalp og en lille puddelhvalp var også derude. Vi “trænede” lidt tunnel, fremsending mellem to spring hvor der selvfølgelig ikke var sat højde på og lidt feltøvelser på en balancen der lå nede på jorden. Dingle sluttede af med vild leg med de andre hvalpe og en Parson Russel Terrier – en god oplevelse ude i den store verden – helt alene uden resten af hendes vante flok af hunde.

Tirsdag startede med en rigtig lang gåtur. Der var frost i jorden så vi kunne ikke rigtig få stoppet igen, da vi først var kommet igang :o Specielt Heeven og Fille er utrolig glade for den sne – som vi har masser af endnu på specielle steder – og ruller og fjoller rundt i sneen.
Og heldigvis har solen nu smeltet næsten alt sne på lydighedsbanen. Fille kører bare derud af med træningen og jeg tror på, at hun bare bliver bedre og bedre – ingen løbetid i vente – så jeg er så spændt på hendes første prøve i Hillerød i maj måned. Det bliver Filles debut i Elite-klassen og vi træner hårdt, vi skal helst ud og træne en smule hver dag :o
Odie er for tiden en rigtig sur lille hund…. hun er sur og sippet, klæber op ad mig, og ve den hund der prøver at trænge sig ind på hendes “mor”. Stakkels Dingle har derfor mistet sin bedste legekammerat – det er sjældent Odie gider leger lige for tiden. Og træningen måtte jeg ret hurtig stoppe, Odie lignede en hængt kat og kunne ikke se det sjove i noget som helst. Jeg har truet hende med, at bliver hun lige så slem i næste løbetid så kan hun få samme “skæbne” som Fille :o
Dingle var ikke rigtig i humør til træning så hun fik kun lidt plads-sidning og næsesøg.

Onsdag havde vi aftale at mødes på plænerne under den nye Lillebæltsbro til en gang træning. Solveig havde stillet en rally-bane op, så jeg startede med gamle Heeven. Vi tog banen tre gange og så var hun rigtig glad og fornøjet.
Så var det Filles tur. Hold op hun er ved at være god. De værste øvelser er lige nu fremsending og stillingskift. Fremsending skal jeg bare have øvet noget mere så den sidder rigtig fast. Det er lidt værre med stillingskift. Jeg er startet forfra, og hun klarer det rimeligt på 2 meters afstand… men vi skal altså ud på 15 meter, så det skal jeg til at træne noget mere.
Odie skulle selvfølgelig også have chancen. Men da hun kun lige var kommet ud af bilen fik hun øje på en fremmed hund langt borte. Hun farer gøende afsted efter den. “Ærgeligt, ærgeligt, lille Odie”, hun røg med det samme i bilen igen, og kunne så sidde der og køle af – sure lille ski’!
Så det blev i stedet Dingles tur. Hun er ved at forstå mange ting. Bl.a. kan hun nu sidde på plads på kommando og også følge pænt 3-4 meter. Indkald er hun helt suveræn til. Også da hun skulle passere to legende hvalpe – hun løber så stærkt, at hun først fik bremset 4 meter efter mig :o Næseprøven er hun blevet rigtig god til at snuse sig frem til og komme tilbage med.
Nå, men lille Odie skulle selvfølgelig ikke snydes – hun kan trods alt ikke gøre for, at hormonerne raser rundt i hendes lille krop – så ud igen, og så fandt jeg nogle øvelser jeg vidste hun var glad for. Hun overraskede meget ved bl.a. at tage en fremmed-apport, noget hun længe ikke har været glad for. Man skal bare huske på, kun at lave noget sjovt med sådan en tæve og gider hun slet ikke så skal man stoppe. Men nu gik det forrygende og vi fik trænet mange gode ting sammen.

Og sådanne gik der 3 en halv time med intensiv hundetræning. Hold op det er dejligt at være i gang igen.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)Falsk drægtighedFilleHeevenLydighed (LP)OdieRally lydighedVores dagligdag

Vilhlemsborg Agilitycup

14032010

Rate This

Som altid et rigtig godt stævne som bare kører derudaf (bortset fra varmen… hvor blev den af om søndagen?)

Lørdag var Fille og Odie kun meldt til i de Åbne klasser, da vi skulle tidlig hjem og til fødselsdag. Fille løb et par gode løb, men kunne ikke holde sig inden for tidsgrænsen. Odie er højløbsk og var ikke interesseret i noget andet end hanhunde. Det var en sej kamp at trække hende gennem løbene.

Søndag var Fille igen kun meldt til i de Åbne løb – jeg ved jo, at hun bliver hurtig træt og når der er stævne to dage i træk, bliver hun kun meldt til i de Åbne. Hun løber to pæne løb, men fik i begge løb igen tidsfejl. I Springløbet var hun dog kun 0,10 sek. fra banetiden, så det skal nok komme :o Hun løb så stabilt, at hun kvalificerede sig til den store finale søndag. I Finalen tæller placeringerne fra de to Åbne løb lørdag og søndag, og da der var cirka 100 store hunde til start i de Åbne klasser og kun de 30 bedste kommer i Finalen, var jeg meget tilfreds med Fille.
Jeg ved at Fille aldrig vil have en chance i sådanne en finale, lige gyldig hvor hurtig hun løber, vil hun aldrig nogen sinde have en chance over for de hurtige hunde. Men det betyder ikke noget. Hvis jeg kan gå ind og løbe et godt løb og vise en glad hund frem så er det fint for mig. Desværre bliver Fille – vidst nok for første gang nogensinde – distraheret af, at dommeren står ved siden af slalom’en. Hun kigger lige et sekund på ham, springer en pind over og så var det slalom forfra. Men til gengæld giver hun den så også gas, løber et dejligt løb, og vælger til sidst at smutte udenom anden sidste forhindring for at komme hurtig ud til guf-posen der pænt ligger og venter efter sidste spring. Jo, Fille er en vældig hund – vi skal nok få mange gode år sammen.

Og Odie? Ja, mere ugidelig kan man nok ikke blive. Jeg måtte huje og heppe hende igennem hendes fire løb. Jeg håber hun trods alt fik lidt ud af løbene… men der var ingen tvivl om, hvor Odies tanker var :o

Én der også fik meget ud af dagen, var Dingle. Aldrig har hun set så mange hunde på et sted – og i Dingles verden, er de der kun for at hilse på hende. Hun kaster sig frygtløst ud efter alt der bevæger sig, både stort og småt. Heldigvis var der mange hvalpe og søde hunde som hun kunne snakke med. Hun er altså en sjov lille hund – og hvor var det dejligt at se at hun tog det hele så afslappet, der var ikke noget der kunne bringe hende ud af kurs. Nu ligger hun – som hun gør hver aften – på ryggen med én af hendes yndlingsbamser mellem forbenene. Utroligt at alle de indtryk ikke har gjort hende fuldstændig træt.

Lene

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : AgilityE-mail (Dingle)

En stille dag

13032010

Rate This

Så er Fille, Odie og Lene taget afsted til agility i Vilhelsmborg ridecenter ved Århus. Et stævne som vores hunde har tradition for at klare sig rigtig godt i, specielt i finalen om søndagen. I år må vi nok skrue forventningerne lidt ned da Odie er højløbsk og dermed temmelig tosset med en del Border Collie hanner, og sur og irriteret på alle andre hunde. Fille er kommet sig godt efter hendes sterilisation men vi kan nok ikke forvente at hun kan yde optimalt. Lene har derfor også valgt at Fille kun skal deltage i 2 løb både lørdag og søndag.
Måske kører jeg med i morgen for at se finalen og for at Dingle kan få noget på “opleveren”. Til Vilhelmsborg Cup er der mere end 100 hunde af forskellig race, så der bliver nok af indtryk for DAN de DOES Enestående Dingle. (Det navn tror jeg ikke der er andre hunde som hedder :)

Vi har forøvrigt også valgt at støtte et godt initiativ, hvor nogle personer i det nordjyske har samlet ind til indkøb af et gulvtæppe som kan benyttes til indendøres agility-arrangementer. Der har før været lidt bøvl når der har været løbet på gulvtæpper, som enten var får glatte, for bløde eller af et materiale så hundene brændte deres poter. Vi får nu vores lille DAN de DOES logo på et banner, og glæder os til at kunne indvie det nye gulvtæppe en eller anden gang.

Sneen er nu på hastig retur, solen skinner, det blæser en mild vind og der er vand og mudder over alt, så nu er det slut med rene hunde efter en travtur på markerne. Da jeg jo har meldt Heeven til hendes første rally-lydigheds-konkurrence om ca. halv anden måned, må vi hellere benytte dagen til at sætte en bane op og få øvet de små kringlede øvelser. Rally i begynder-klassen er ikke særlig svært, men det er en del år siden Heeven sidst trænede lydighed så selv en plads-kommando skal lige indlæres igen, for ikke at tale om fri-ved-fod – det er nærmere danse-svæve-steppe-og gå sidelæns-ved-fod.
Heeven har det tydeligvis godt i tiden, efter at hendes mave nu endelig er kommet helt i orden. Hun er åbenbart “hyper foder allergiker” og skal derfor have et temmelig dyrt foder som er specielt skånsomt for hendes elendige tarmsystem som ikke kan fordøje ret meget forskelligt. Hun er vist heldig med at hun ikke lever i naturen…

Vi mangler stadig lige at få fat i en egnet bogreol før vi kan afslutte den store omrokade mellem værelserne i huset. Derfor kan vi heller ikke få hængt ret meget pynt på væggene, så det er ikke ret hyggeligt endnu. Stalden er også fyldt op med vores gamle spisebord med 6 stoleen kontorstolen bladkurv, et TV-/sofabordet reolsystemgamle legetøjsbiler m.m. som vi gerne skulle have fundet et par købere til, så vi kan få pladsen tilbage til anden udnyttelse.

Der bliver jo også temmelig meget som skal laves, når vi engang kommer af med al sneen. Sneen har flere steder ødelagt vores hegn, træer er knækkede af vægten af de store mængder sne, grusvejen er helt udhulet med dybe huller og mudder, gårdspladsen er fyldt med huller og stenene er skrabet i bunker når vi har fået naboen til at rydde pladsen for sne, og så er der knækket en bærende bjælke under broen over åen. Den reparation har en høj priorietet da det ikke er særlig sjovt sammenmed hundene at passerer broen når man kan risikerer at falde igennem og ned i den rivende strøm af iskoldt vand.
Vi planlægger også at afholde et lydighedskursus og måske et agility-kursus for Schapendoes, og det ville jo også være rart om vi snart kunne få gjort den staldbygning, hvor vi afholder kurser, lidt i stand. Måske få kalket/malet væggene og loftet, hængt lidt pynt op m.m. Næ, man keder sig ikke her ude “å a’ land”…

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : HeevenSundhedVores dagligdag

Nye fotos af Emilia

9032010

Rate This

Så er der kommet nye fotos af lille DAN de DOES Emilia:

http://picasaweb.google.com/kennelworkingdoezen/DANDeDOESEmilia512ManMedSinAlskadeBeloningsboll

Søster Dingle er jo en herlig lille aktiv ballademager, men på morgenturen gik hun vist over stregen.
Dingle blev ved med at plage mor Odie, og i øjeblikket har Odie ikke den store tålmodighed mens hun er i løbetid. Inden morgenturen havde Odie  sagt nej adskillige gange når Dingle uden hæmninger angreb Odie, og lige pludselig kom Dingle med 180 km i timen, kastede sig ind i siden på Odie og bed sig fast. Odie skreg højt af smerte og overraskelse, og så kan det ellers være at Dingle fik besked! Hun blev lagt om på ryggen og så stod Odie over hende og knurrede og spruttede. Man fik  helt dejavú fra tiden med Amie og Odie. Da Odie havde stået et stykke tid, flyttede hun sig og Dingle sprang op, sagde pænt undskyld – og så var det glemt… Hun fortsatte hen og bed Filler i benene og så prøvede hun igen at overfalde mutter.
Hun er godt nok en glad lille hund, og jeg tror hun vidste hun var gået over stregen :)

Vi ændrer nu hendes navn så hun officielt kommer til at hedde: DAN de DOES Enestående Dingle, for hun er jo en ægte “Dingle”.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)HvalpeOpdræt

Fille har det bedre

8032010

Rate This

I morges var det 10 dage siden hun blev skåret op og steriliseret, så endelig kunne vi befri hende for de stramme, stikkende sting. Hun syntes ikke det var rart at vi pillede i knuderne, specielt ikke den ene som var begravet helt ned under huden, så den måtte vi hive en del i før vi kunne klippe knuden, men så var hun også fri, og sikken en forskel. Hun slikker ikke mere panisk i såret, og kan nu spankulerer rundt og koncentrerer sig om alt muligt andet end at skulle kaste sig ned og undersøge hvad som strammer på maven. Nu har vi kun Odie som laver smaske-lyde, men det er jo kun en overgang så længe hun er i løbetid. Ligesom vi husker det med de andre tøser, så bløder Odie en del mere første gang hun kommer i løbetid efter en fødsel, og der er godt nok også en del flere blodpletter rundt omkring.
Her til morgen var der minus 7° og det kan hundene jo godt lide at snuse rundt i, så efter at de alle havde været en tur ude for at tisse, ville Dingle ikke lige med ind. Hun fik så lov til at tulle rundt for sig selv indtil jeg fik hende ind af fordøren. Hun gik derefter gennem huset, nappede på vejen en plys-kanin og da Lene ville ud og lukke lågen ved bagdøren, smuttede Dingle og Ninus lige ud i haven igen. Nu syntes hun jo at det var sjovt at vi kaldte, og Odie troede vist at det var en rigtig kanin for hun viste tydelig interesse, så det var svært at holde hende inde mens vi forsøgte at kalde Dingle ind. Det gjorde det ekstra sjovt for Dingle at sidde ude på en snedrive og kigge på os.
Det måtte jeg lige have en serie fotos af, og da jeg gik ind (kun iført morgenkåbe, “morgen” briller og træsko) kom Dingle helt af sig selv, for det var jo lidt kedeligt og koldt at tilbringe morgenen udendøres.

Nu er der tændt op i brændeovnen, hundene har fået morgenmad, så måske vi lige skal lurer den på madrassen foran brændeovnen :)

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)FilleVores dagligdag

Fotos af “hvalpene”

6032010

Rate This

Vi er meget glade for at have modtaget et par billeder fra nogle af vores “gamle” hvalpekøbere.

Her har vi lille Babs fra Holland:

Og her har vi skønne Disco:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Hvalpe

Odie’s datter

6032010

Rate This

Æblet falder jo som vi ved, jo ikke langt fra stammen, og sådan er det åbenbart også på visse punkter med Dingle.
Vi skulle ud på en travetur og alle hundene var klar på nær Dingle. Vi havde ikke lige holdt øje med om hun allerede var ude da vi andre gik ud, så vi måtte lige kigge ind i huset og kalde, men ingen Dingle. Normalt er Dingle faktisk ret glad for at komme når vi kalder, og med det flotte vindstille frost-vejr burde hun kunne hører os både fløjte og kalde.
Vi blev ikke urolige, men… De andre hunde løb også rundt og ledte sammen med os, og pludselig omme bag fra en af bygningerne dukkede en stolt lille Dingle op med resterne af en frossen agerhøne i munden. Sneen var så høj, og fuglen var så stor så Dingle måtte spankulerer med nakken lagt langt tilbage for overhovedet at kunne bevæge sig hen til os. Odie, som jo er en erfaren “jæger” spurtede straks hen for at erobrer fuglen men vi fik hende stoppet. Heeven ville også meget gerne have tænder i lækkerbisken, men mens vi forsøgte at holde de to tilbage så vi kunne bytte fuglen for en godbid, så dinglede Dingle ned til Fille for at vise hende hvor heldig Dingle havde været.
Endelig kom vi tæt på Dingle og synet af et stykke tørret kylling var lige godt bedre end den sølle frosne agerhøne, så vi byttede. Kadaveret blev smidt over på marken så “Mikkel” kan få sig lidt mad i nat, og vi andre fortsatte på en tur i det flotte sne-landskab.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)Vores dagligdag

Endelig blev det fredags-fri igen

5032010

Rate This

Seks lange uger har min makker på arbejde været sygelmeldt. Det har betydet at jeg ikke har kunnet holde fri om fredagen. Hold op, hvor jeg har savnet den ekstra fridag.

Jeg startede min første fredags-fri med en lille løbetur. Det er blevet til alt, alt for lidt. Sneen er først lige forsvundet fra de små veje hvor jeg løber. En stille start på 6 km. – dejlig at komme igang igen.
Hjem og fodre hunde, i bad, lidt morgenmad og så ud på en lang tur med hundene. Det var det flotteste vejr, hård frost og høj sol. Skulle egentlig bare have gået en lille tur, men det gode vejr og super-glade hunde fik os ud på en lang, lang tur over markerne.

Hjem og få ordnet den obligatoriske fredags-regøring – og så skulle jeg til fart/motivation hos Sanne. Jeg havde fået lov til at komme en halv time før, så jeg kunne træne lidt lydighed med Fille. Endelig kunne vi øve “fri ved fod” og det var så sandelig også tiltrængt. 2 mdr. pause fra denne øvelse kunne godt ses. Men ellers gik det forrygende. Fille var helt overskruet af glæde – glemte helt hendes mave :o
Mest imponerende var dog at Fille kunne finde ud af, at tage feltet. Fille skulle passere diverse spring, tunnelser og andre ag-ting. Men hun var slet ikke i tvivl – kastede sig brølende frem til først keglen, og derefter videre ud i feltet.

Bagefter var det Odies tur. Nogle nemme baner, hvor Sanne belønnede hver gang Odie havde fuldført. Første banegennemløb gik ikke så hurtig, men for hver gang hun løb, gik det hurtigere og hurtigere.
Nu må vi på mandag også bare øve nemme baner, og så se om det har hjulpet i næste weekend.

Og nu står den på fredags-hygge med X-factor, ost og rødvin.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Odie… den lille ski’

2032010

Rate This

Hvorfor var Maica – en schapendoestæve vi går til agility med – så interesseret i Odies mås? Og hvorfor lettede Odie pludselig ben op ad en agilityforhindring? Jo, jo, Odie er såmænd allerede kommet i løbetid igen. Ligesom sidste løbetid er hun kommet 2 en halv måned for tidlig. Håber ikke, at Odie har tænkt sig at komme i løbetid hver 7′ende måned i stedet for hver 10′ende.
Nå, men det giver en god forklaring på, hvorfor Odie har været lidt tung at danse med den sidste måneds tid. Og nu vil hun være højløbsk til det store dobbelte agility-stævne i Wilhelmsborg. Hurra :o

Nå, men jeg har lovet mig selv, at fra første marts, så skal jeg seriøst til at træne lydighed. Specielt Fille skal igang. Nu er det jo lidt svært, både på grund af vejret, men også fordi Fille endnu er noget sølle. Men jeg tog chancen idag, og tænkte at en næseprøve kunne hun vel godt lave. Og hold da op, hvor kunne lidt træning få Fille på andre tanker. Selv stillingskift kunne hun godt lave. Jeg tror Fille har godt af at tænke på noget andet end hendes lille mave.

Odie fik lov at øve næseprøve – den havde hun faktisk glemt – og springapport med metalapporten – den var hun for første gang rigtig glad for – ja lille Odie er ikke altid så nem at blive klog på :o

Dingle skulle selvfølgelig også trænes. Vi startede med lidt pladssidning, og for første gang viste Dingle, at hun havde forstået lidt af den øvelse. Videre med apporten. Det kræver noget tålmodighed at fange Dingles interesse for den – men vi bliver stædigt ved, så skal det nok lykkes til sidst. Prøvede så småt at gå igang med næsesøg. Søg blev det nu ikke til… for at Dingle overhovedet ville vise træklodsen interesse, måtte jeg smide den og virkelig gøre den interessant. Til sidst lykkedes det at få Dingle til at komme med pinden. Når hun nu engang bliver glad for at hente pinden må vi begynde at øve det med færten også :o

Og gamle Heeven… ja hun skulle selvfølgelig også lavet noget. Jeg træner bare små fjollede ting med hende. Det vi træner lige nu, er at hun skal henholdsvis ligge højre eller venstre pote på min højre eller venstre støvle. Hun synes det er vældig sjovt, og går det for langsomt går Heeven helt i selvsving. Hun kaster skiftevis hendes højre og venstre forben ud i luften – ligner lidt en dressurhest der kun kan bevæge forbenene. Og så slutter vi af med den allernemmeste motivationsøvelse for hundeføeren: go’bidder (som i dette tilfælde bare er Heevens nye diætmad) strøet ud over hele staldgulvet.

På fredag skal Odie til fart og motivation i agility ude hos Sanne. Jeg har planlagt at træne lydighed med Fille først, vi skal have trænet fremsending til felt, det er blevet til alt for lidt p.g.a. sneen.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Lydighed (LP)

Godt gået lille Babs!

1032010

Rate This

I Holland er der hver vinter en hold-konkurrence i agility som foregår over flere konkurrencer gennem hele vinter-sæsonen. På holdet kan der både være store, mellem og små hunde, og alle 40 hold konkurrer mod hinanden om at være det bedste hold. Sidste år var DAN de DOES Babette (kaldet Babs) og hendes fører Marjelle på det vindende hold, og efter en forrygende afslutning var Babs igen i år på det vindende hold. Holdet bestod af 3 Border Collies, en Kroatisk hyrdehund, en Parson Russel Terrier og så Schapendoes’en Babs.

Flot gået af den lille hund. Desværre har Babs fået konstateret alt for høje lever-tal og skal nu til en større undersøgelse på et specialhospital. Vi krydser fingre for at det er noget som kan afhjælpes med medicin og evt. diætfoder…

Vi er ved at indhente tilbud på jordvarme anlæg. Det vil sandsynligvis komme til at skulle graves ned under den store træningsbane, og hvis vi skal håbe på tilskud fra staten skal det ske inden for et halvt år. Passer ikke så godt med vores aktive sæson…

Fille har det godt efter sin sterilisation. Hun slikker en del i såret og det ser ud til at såret har åbnet sig en lille smule i den ene ende, men ellers klarer hun det fint. Det er lidt svært at foretage gåture for såret strammer og hun sætter sig hele tiden ned for at slikke det. Den dybe halvt optødede sne er heller ikke nem at gå i, men hun kæmper sig frem for hun gider ikke ligge indenfor og glo.

Heevens mave er stadig rigtig dårlig, og hun skal nu udelukkende have et dyrt foder som dyrlægen forhandler, men er det, det som skal til for at hun har et godt liv så må vi købe det. Det værste er dog hvis hun ikke kan tåle noget som helst andet. Det er svært når de andre 3 hunde får diverse spændende tygge-ting og Heeven så må nøjes med et skive tør toast som forsvinder på 2 sekunder.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : FilleLydighed (LP)Vores dagligdag

Fille er en sej tøs

27022010

Rate This

På trods af påvirkningen af bedøvelse var Fille i går aftes i stand til både at gå ud og tisse/klatte, spise og drikke. Hun begyndte sidst på aftenen at vågne så meget op at hun kunne slikke sit sår, men da hun er en velopdragen hund kan jeg forholdsvis nemt stoppe hende når hun går lidt for mget i “selv-sving”.
Natten foregik roligt, men da det begyndte at blive lyst gik hun igang med at slikke såret og samtidig begyndte Heeven’s mave desværre igen at gurgle, knurre og klukke hvilket er tegn på at nu er den gal med maven igen.
Jeg stod op og fik Heeven ud og få tømt maven, og minsandten om ikke også Fille kom slingrende ud og satte sig til at tisse. Det tog flere minutter så tøsen var trængende.
Heeven ville som forventet ikke have noget at spise og kastede også lidt galde op, så hun har det ikke godt i maven. Fille derimod kastede sig over sin mad men havde lidt besvær med at stå stille, hun svajede og flere gange måtte hun kaste sig ned for at slikke i såret som irriterer hende. En gang forsøgte hun også at klø i såret med den ene bagpote men det gjorde så ondt at hun peb højt af smerte, så hun lagde sig ned og spiste videre liggende. Hun fik den sidste smertestillende pille og efter en halv time var hun helt rolig og sov derefter det meste af formiddagen.
Hun har slikket såret meget i løbet af dagen men har ikke klaget før her til aften hvor det åbenbart er blevet for meget for hende. Nu går vi i seng og jeg håber at når jeg slukker lyset kan hun slappe af og sove.

Fik en SMS fra ejerne af DAN de DOES Emilia som bor i Sverige. Emilia er  i dag til sin første hunde-udstililng og dommeren var fuldstændig forgabt i den 5 måneder gamle hvalp, gav hende 1. præmie og gjorde hende til bedst i racen. Senere skulle lille Emilia ind til aller sidst på udstillingen og konkurrerer i “store ring” om at blive udstillingens kønneste hund og her blev hun 4. bedst i gruppe 1.

Emilia 1:a i kvalite och Hp=Hederspris och vart BIR
och 4:a i Gruppfinal.
Emilias Kritik
5 mån feminin tikvalp
Mycket vackert uttryck , mörka vackra  välplacerade ögon o Öron.
Stark överlinje, välannsatt svans ,korrekt underlinje.
Välvinklad fram o bak.
Mycket goda kropps propitioner.
Korrekt bett.
Korrekta rörelser runt om.
Fantastisk päls för åldern
Vacker Siluett.
Bästa Valp för dagen.

Dingle er for første gang med på besøg hos Lene’s familie i Ribe, og det går forrygende. Dingle opfører sig som om hun altid har boet dernede, er med på shopping/bytur, er på lufteture i villakvartet – alt sammen uden at det rører hende og hun tager alt med en ro og glæde som også glæder os meget.
Det må være skæbnen som udvalgte hende til at bo hos os. En god lille hund :o

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)HeevenOpdrætUdstillingVores dagligdag

Fille er kommet hjem

26022010

Rate This

Stakkels, stakkels Fille… Hun er fuldstændig dopet af smertestillende medicin, men forsøger alligevel at logre med halen når vi taler til hende.
Hun har svært ved at bevæge sig, og alligevel forsøger hun at skifte plads når hun er vågen, men har ikke kræfter til det, og det gør sikkert også ondt i maven.

Dyrlægen sagde at operationen foregik som planlagt, og livmoder og æggestokkenen er nu fjernet.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : FilleSundhedVores dagligdag

Fille under kniven

26022010

Rate This

I morges skulle Lene så kører stakkels Fille til dyrlægen i Grindsted for at få fjernet livmoder og æggestokkene. De kom dog ikke så langt for al det tøvejr har resulteret i, at vores lange grusvej er et dybt pløre af smeltet sne, og kører bilen først fast i det, så er den svær at få igang igen. En gang skovlen og nogle gange skubben, så kom bilen dog op til vejen, og de kørte til tiden.
Det er selvfølgelig rutine for dyrlægen at foretage en sterilisation, men der kan altid opstå komplikationer både under og efter operationen, så vi har det ikke specielt godt med det, men forhåbentligt får Fille fra nu af et godt liv fuld af godt humør, energi og lyst til at arbejde.
Kl. 13 ringede dyrlægen og sagde at vi kunne komme og hente Fille. Lene tager lille Dingle og Odie med til familie-besøg i Ribe mens Fille, Heeven og jeg bliver hjemme og sørger for ro omkring Fille her i weekenden.

I går havde B-kuldet 8 års fødselsdag, og 8 år er jo ikke nogen alder for en Schapendoes, men vi ved jo af bitter erfaring af når de når op i den alder kan der komme grimme ting frem som har ligget gemt i generne. F.eks. Amie’s nyrersygdom og hun blev netop 8 år. Nu har vi desværre lige hørt at en fra B-kuldet har meget høje lever-tal. Nogle dyrlæger mener at det er meget kritisk for en hund mens andre tager det mere afslappet og sætter hunden på diæt-foder resten af livet, og så har den ellers et helt normalt liv. Vi må alle vente til endnu en undersøgelse viser om det er noget midlertidigt eller noget kronisk.

Hvor er det bare så utrolig trist når vores hunde ikke er sunde og raske…

Jank

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Falsk drægtighedFilleSundhed

Endnu en fødselsdag

24022010

Rate This

Hvor pokker blev de 4 år af? Odie er jo bare den “lille”.. Okay, hun har nu fået en lille datter, men alligevel er det utroligt at hun allerede er blevet 4 år.

Og i morgen fylder Heeven’s hvalpe fra B-kuldet år. De små hvalpe bliver nu 8 år! Vi har stadig kontakt en tæt kontakt til lille Babs som bor helt nede i Holland, samt Trisse i Nordjylland og for blot et par uger siden besøgte BeeOnly os. Vi håber Basso, Bartez, Bazil og ikke mindst Bilbo også har det godt, men det er svært at bevare kontakten over 8 år.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Opdræt

Vintertræning

21022010

Rate This

Det flotte vejr måtte udnyttes, så dagen startede med en lang travetur, hjem og få morgenmad og efter at vi havde hvilet lidt gik vi ud og trænede med hundene. Fille var totalt lige glad med forholdene og havde en suveræn god træning. Odie havde ikke lysten, Dingle havde ikke koncentrationen og Heeven havde ikke fysikken til at arbejde i den dybe sne.

Flere billeder kan ses i fotoalbum fra dagen.

Forleden havde DAN de DOEs E-kuld fødselsdag, de fyldte 5 måneder, og Emilia i Sverige fik i dagens anledning lov til at spise vanilje-is ved bordet (!)

Billedet er taget af Laila fra kennel Workingdoezen. Der er flere billeder inde på facebook, men det kræver jo at man er på facebook og “venner” med Laila :)

De har forøvrigt et flot album bl.a. med billeder fra Dansk Schapendoes Klubs aktivitetsweekend 2009.

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Lydighed (LP)

Gamle “Mys” fylder 12 år

18022010

Rate This

Ja, så blev Heeven 12 år. Det er ikke til at forstå, hvor tiden bliver af… Husker tydelig da vi glade og forventningsfulde bragte Heeven hjem til Fiona. Jan skulle til at arbejde på daghold, og vi syntes at Fiona skulle have en veninde, nu hvor hun skulle til at være alene hjemme. Det er nok den mest kiksede beslutning vi nogensinde har taget. Fiona hadede lille Heeven fra den dag hun flyttede ind. Havde det stået til Fiona, så var hun forblevet enehund hele livet. Samtlige 12 år som Fiona og Heeven levede sammen, var de som luft for hinanden.

Heeven fik sit første kuld hvalpe i 2000, og derfra beholdt vi lille Amie. Amie var meget speciel, men på trods at alle hendes særheder, var hun vores aller største yndling – og vil nok altid være den hund der har betydet mest for os. Desværre måtte vi jo sige farvel til hende da hun blot var 8 år gammel, en grim nyresygdom tog livet af hende.
Heeven var en underlig hund ang. hanhunde, og var ikke nem at parre. Men vi gik ud fra at første gang var værst og prøvede endnu engang. Parringen blev fuldført men ikke med Heevens helt gode vilje. Parringen resulterede i et dejligt kuld sunde og velfungerende hvalpe. Men vi syntes ikke det var sjovt at parre en hund der ikke havde samme smag som os, ang. hanhund. Heeven havde nemlig selv fundet sin hanhund som måtte parre hende – en Border Collie, vi dengang gik tur med hver morgen – og da det ikke lige var det vi var ude efter besluttede vi at sterilisere hende:o

Heeven var vores første hund der bestod en Elite-prøve. Men det var hårdt slid at nå så vidt, og jeg vidste at vi skulle være utrolig heldige, for at opnå det igen. Vi droppede lydighedstræningen, og da Heeven altid har været Jans hund, så blev det de to der fortsatte træningen. Det blev til mange gode Senior-løb i agility – men sidste år blev sidste gang Heeven løb agility. Øjnene er ikke hvad de har været og hun har lidt svært ved at bedømme afstanden til springene. I stedet vil Jan og Heeven nu træne lidt Rally-lydighed, så de kan stille op til vores klubweekend.

Der er kun to ting der er rigtig træls for Heeven lige nu: Hendes kronisk dårlige mave, og så lille Dingle. Dingle kan hun bare ikke vænne sig til… hun syntes det er den mest irriterende, støjende og utilregnelige lille skabning vi nogensinde har haft i huset. Men det går faktisk rimeligt – vi sørger for at Dingle ikke bliver for plagsom, og holder hende væk når Heeven vil have fred og ro.
Og hendes mave… ja, lige nu har den kørt rimelig i ca. 14 dage, men hun kan efterhånden ikke tåle noget som helst. Træls når man af og til gerne vil give dem noget lækkert at tygge i. Lige nu ligger der en skive toast og tørrer, det bliver Heevens hyggeting til i aften.

Ellers er Heeven sund og rask… vi kan dog godt mærke at hun nu begynder at takke nej til lange gåture i den dybe sne. Men det er også okay når man er fyldt 12 år.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Heeven

Odie til agility… eller hva’ hun nu var til…

14022010

Rate This

Odie havde nemlig total glemt alt om at bevæge sig bare lidt hurtigt på en agilitybane – og selv søge frem mod en forhindring… det havde hun da aldrig hørt tale om :o

Vi opnåede at blive disket i alle fire løb – heldigvis på grund af lidt fremdrift i sidste løb. Nu har vi meldt os til enetimer hos Sanne: fart, glæde og fremdrift, igen, igen og igen. Og det vil vi træne de næste mange mandage også. Træls at vi på grund af sneen ikke kan træne herhjemme. Næste stævne er midt i marts, og der skulle vi gerne have fået noget mere fart og glæde proppet i knolden på lille Odie.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Mens vi venter…

14022010

Rate This

I dag var det så Odie’s tur til at deltage i sit første agility-stævne i år. Allerede nu siger SMS’erne at det ikke går særligt godt. Odie har fuldstændig glemt glæden ved fart og spænding. Måske fordi hun har nok i dagligdagen når hun jager/jages af sin datter Dingle hvilket kan foregå i op til en time ad gangen. Det koster nok en gang special-træning i motivation og glæde inden de deltager i Vilhelmsborg cup’en hvor DAN de DOES hundene plejer at klarer sig rimelig godt i de indledende løb og et par gange i finalen om søndagen.

Dingle keder sig lidt herhjemme, og savner sin mor at huje med. Hun trisser lidt rundt og bider i en bamse eller to, men hun er afgjort mindre aktiv end når mor er i nærheden. Jeg benytter tiden til at fortsætte vores ommøblering af huset. Har nu en del til salg i den blå avis på nettet: Spisebord med 6 stole i fyrretræ, en kontorstol, et skrivebord, en standerlampe, en håndfuld moduler i bøge-finér til et ungdomsværelse og snart kommer en flot sovesofa med springindlæg til og et par ting mere. Håber vi snart kan komme af med det hele inden det ryger i stalden og måske tager skade af kulden og fugten.

Måske hundene kan se frem til en periode hvor jeg kan være hjemme hos dem hele dagen. Har i nogle år haft en knude i højre håndflade som egentlig ikke har generet mig, men da jeg nævnte det for lægen spurgte han om jeg tilfældigvis havde nogle i min familie som havde krumme fingre som ikke kunne rettes ud. Jeg husker at min morfar havde en underlig hånd og at det var lidt ubehageligt når man skulle give ham hånden når to af hans fingre lå klistret ind til håndfladen. Jo, siger lægen, det er nemlig en arvelig defekt og hvis jeg ikke får skåret håndfladen op i tide for at fjerne knuden og frigøre evt. sener, så vil jeg også ende som min morfar.
Så nu går jeg og venter på tid til at komme under kniven. Øv, og mig som hader kanyler, skalpeller og synet af blod…

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : AgilityOdieVores dagligdag

Filles første agility-stævne

13022010

Rate This

Dejligt at komme igang igen… og ekstra dejligt når Fille igen er i super-humør. Fille løb nogle rigtige pæne løb, men bedst af alt, hun var rigtig glad og syntes det var sjovt at løbe.

Der er kommet nye udtagelsesregler for DcH’s DM. Den hurtigste hunds tid gange 1,2 sek (tror jeg nok det var) bliver banetiden og de hunde der løber fejlfrie og holder sig under banetiden, får DM point. Fille havde i agility åben en tidsfejl på 0,04 sek, så jeg tror på, at vi kan få nogle DM point i år. Lige lidt mere sikkerhed og hastighed i slalommen og på feltforhindringerne så skal det nok gå.

I morgen er det Odies tur. Jeg er spændt på om hun gider… det er ikke den store lyst hun har udvist til træning de sidste par gange, men jeg må finde nogle rigtig gode pølser frem, og se om det ikke kan hjælpe lidt :o

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : AgilityFilleUncategorized

Video af lille Emma

13022010

Rate This

Vi har nu fået et par sjove video’er af DAN de DOES Emma. De ligger i øjeblikket på facebook så hvis du vil se dem må du lige oprette en konto (det er jo ikke så tosset hvis vi blev endnu flere Schapendoes-folk på facebook, så vi kan følge lidt med i hvad der sker ;) )

Beskæftigelses-terapi

Leg i haven

14. januar i haven

Fille er med Lene til årets første Agility-stævne, som arrangeres af DcH Vejle og foregår nær Hedensted. Indtil videre siger SMS’erne at Fille er fuld af godt humør men har revet en pind i både agility klasse 2 og agility åben.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : HvalpeUncategorized

Leg i sne

9022010

Rate This

I dag måtte jeg bare lade hundene hygge sig ude i gården, da jeg er angrebet af virus & bakterier, men det klarede Fille, Odie og Dingle helt fint. Begge de gamle ville “rulle” Dingle i sneen, og når Dingle og Odie legede for sig selv, blev Fille først noget forbavset over ikke at være med, så begyndte hun at knurre lavt, så gøede hun et par høje bjæf og når det ikke hjalp så lavede hun pirouetter i sneen. Det hjalp og Dingle løb straks hen og møvrede sig ind under Fille’s forben. Så kunne Fille igen bide sig forsigtigt fast i Dingle ører eller pandehår, og slæbe glad afsted med hende indtil Dingle peb og løb hen og bed sig fast i sin mors forben. Og så gentog det hele sig.

Heeven har desværre igen problemer med fordøjelsen, og har mistet appetitten og humøret. Vi havde ellers startet op på et nyt naturprodukt som hedder Slippery Elm, og det virkede også rigtig godt i ca. 14 dage hvor hendes mave ikke gurglede, hun pruttede ikke og havde regelmæssig afføring, men nu er det galt igen.
Hvor er det synd for hende…

http://picasaweb.google.com/dandedoes/LegISneFebruar2010?feat=directlink


Klik på billederne af Fille, og hun laver pirouetter.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)FilleHeevenOdieSundhed

Hvad sker der hos Emilia?

7022010

Rate This

Selvom der er langt op til Sverige hvor lille DAN de DOES Emilia bor, så er hendes familie meget aktive og fortæller det gerne på deres blog:http://www.metrobloggen.se/jsp/public/index.jsp?article=19.10707979

Så kan vi jo følge lidt med i hvad der sker i Emilia’s liv :)

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : HvalpeOpdræt

Schapendoes gåtur

6022010

Rate This

En rigtig god oplevelse var det, da vi havde arrangeret Schapendoes gåtur rundt i området omkring vores hus. BeeOnly fra vores B-kuld, Chilli fra vores C-kuld, Dicte fra vores D-kuld og søstrene E-mail (Dingle), Emmie og Enya fra vores E-kuld. Derudover havde andre medlemmer af Dansk Schapendoes Klub også benyttet sig af tilbudet, så de kom helt oppe fra Skanderbog og nede fra Sønderborg for at deltage i den fælles gåtur. Sneen var tung og dyb så vi måtte splitte deltagerne op i to grupper hvor nogle valgte en lang tur og andre med f.eks. hvalpe valgte en lidt kortere tur. Til sidst sluttede vi af i en af staldbygningerne hvor vi fik kaffe, kage og en “enkelt” til at styrke os på, mens hundene fortsatte med at løbe rundt og lege eller bare gå på opdagelse. Det var vældig hyggeligt selv om det var koldt, og der blev rigtig snakket “hund”.

Efter et par timer begyndte deltagerne at kører hjem og lille Dingle hoppede straks op i sofaen da vi kom ind, og faldt i dyb søvn. Det tærer godt på kræfterne når man møder så mange hunde på een gang.

Flere billeder kan ses i vores album:http://picasaweb.google.com/dandedoes/SchapendoesGaturD6Februar2010?feat=directlink

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Vores dagligdag

Aktive Schapendoes!

3022010

Rate This

Den hollandske kennel klub har re-designet deres hjemmeside og har derfor sat nye billeder ind af bl.a. Schapendoes. Og det er utrolig dejligt at se at den hollandske kennel klub værdsætter vores races brugshunde-egenskaber og præsenterer Schapendoes som en aktiv hund fremfor en “udstillings-genstand” som flere og flere lande desværre efterhånden har valgt at gøre.

Det sjove er, at vi faktisk kan genkende et par af vores hunde ;)

Prøv at besøge hjemmesiden her:http://www.raadvanbeheer.nl/rashonden/rasgroepen-erkende-hondenrassen/rasinfo/nederlandse-schapendoes/hash/7fabf8c855/back/1466/

Ellers går det godt med Dingle og resten af flokken. Heeven hader hende, men det virker mere som en meget dårlig vane end som noget reelt problem. Odie har snart ikke mere pels på ørerne og på halen, da Dingle hele tiden kaster sig over sin mor når der er mulighed for det. Tilgengæld kan både mor Odie og tante Fille godt finde på at rotte sig sammen når de er ude, og så er det lille Dingle der må ned på ryggen mens de voksne nappe, trækker og puffer til hende. Det kan hun godt lide :)

Vi glæder os til på lørdag hvor vi jo står som arrangør af en Schapendoes-gåtur for alle som har lyst. Her har Emmie og Enya meldt deres ankomst. Det bliver utrolig dejligt og spændende at se dem igen. Vi har ikke set de to tøser siden midten af november sidste år.
Vi har også allerede nu fået at vide at både Emilia fra Sverige og Emma fra Roskilde deltager i Dansk Schapendoes Klubs klubweekend den sidste weekend i maj. Så må vi håbe at flere af hendes søskende også kommer så vi kan få en familieforening, da både mor Odie og far Zack også deltager i udstillingen.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Babette (kaldet Babs)Heeven

HVORFOR????!!!!!

25012010

Rate This

Da vi jo bor skønt for os selv, ca. 300 meter fra den nærmeste vej, giver denne vinters store mængder sne og specielt fygningnen os store problemer.  Vi har heldigvis en meget flink nabo som kommer forbi og fjerner sneen med sin traktor, men når det blæser så meget som det har gjort, så fyger vejen til få timer senere. Derfor har vi nogle aftener valgt at kører bilerne op til vejen så vi i hvert tilfælde kan komme på arbejde næste dag. Det har ikke givet andre problemer end at vi skal lidt tidligere op for at gå igennem driverne op til bilerne, men…

Her til morgen, hvor jeg har fri, stod Lene op og skulle på arbejde. 10 min. senere kom hun tilbage og kunne fortælle at nogel dumme svin havde ødelagt ruderne på begge biler for at gennemrode bilerne…… Hvad får dog sådan nogle indavlede tabere til at gøre sådan noget??? De ved udemærket at det vil gøre os meget kede af det, give os store udgifter og særdeles store problemer såfremt vi ikke kan holde deroppe, for så kan vi ikke komme på arbejde op til flere dage om ugen når vinteren er værst.

Nu skal vi have kontakt til politi, Toyota værkstedet og forsikringen, men hvad pokker vi kan gøre for at være i stand til at kører på arbejde ved jeg simpelthen ikke. Vi har hverken lyst, plads eller råd til at investerer i en traktor, og godt nok kan man for et temmelig stort beløb købe udstyr til havetraktoren men når det først blæser og sneer så kan en lille havetraktor ikke holde 300 m vej fri med åbne marker på begge sider.

Gid det vil gå de røvhuller rigtig, rigtig dårligt resten af deres taber-liv!

JanK

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Vores dagligdag

Herlig lørdag i herligt vintervejr

23012010

Rate This

Ja, der er mange ulemper ved vintervejret, bl.a. at have en 300 m lang grusvej som ustandselig fyger til. Og prøve at holde gang i løbetræning, når vejene er dækket med sne og is (idag blev det alligevel til 7,5 km). Men i bund og grund synes vi det er utrolig dejlig med konstant frost og sne. Aldrig har vores hus væres så rent så længe – ingen mudder bliver slæbt med ind, højst nogle isklumper der ligger og smelter.

Dingle har ikke været nede i Vejle centrum endnu, men i dag skulle det være. Jeg blev sat af ved det dejlige område ved søerne lige uden for Vejle, og ville så gå ned i byen med Fille, Odie og Heeven. Lige tilpas med frost til at sneen ikke klumpede i hundenes poter. Det var en herlig tur ned gennem Sønderdalen, videre ned i Mølholm skoven for til sidst at ende nede i Vejle. Hundene nød det i fulde drag, og var rigtig dygtige til at komme når vi mødte andre mennesker og hunde. Turen var på knap 5 km. og jeg begynder så småt at holde øje med gamle Heeven. Hun fylder 12 år om 3 uger, og de første alderdomstegn kan godt begynde at vise sig. Men fysikken fejler bestemt ikke noget endnu. Hun spænede afsted med Odie og Fille og viste ikke spor tegn på alderdom.

Jan og Dingle havde haft en alletiders tur ned gennem gågaden som lørdag formiddag er fyldt med mennesker. Dingle var fuldstændig tryg ved at gå der, kunne bare ikke forstå at alle folk ikke ville snakke med hende. Heldigvis var der mange der gerne ville sige hej, så alt i alt blev det til en rigtig god tur.

Da vi mødtes ved bilen som var parkeret i udkanten af byen, kørte vi ind til bageren og købe rundstykker med hjem – frokost-rundstykker, for klokken var efterhånden blevet 11.30. Så skulle der tændes op i brændeovnen indendøres og brændefyret ovre i stalden. Der blev lavet varm the, blødkogte æg, youghurt og rundstykker… og så kaldte sofaen altså lidt og vi tog os for første gang i flere uge den luxus at nappe en “morfar” :o )

Dingle kunne slet ikke komme til sig selv igen, sov til kl. 18.30 hvor de skulle have aftensmad. Hun var fuldstændig færdig efter gåturen. Selvom det havde været så god en oplevelse, havde det alligevel taget utrolig hårdt på hende at forholde sig til alle de nye indtryk.

Jeg tilbragte resten af lørdagen med at frisere hunde. Fille havde jeg taget igår: 3 timer og 10 minutter, jeg tror det er rekord for frisering af en af mine hunde. Hele maven var igen filtret sammen p.g.a. mælken der stadig flyder og resten af pelsen er også blevet utrolig sølle. Jeg glæder mig mere og mere til hun bliver steriliseret. Mange siger de får en stor tyk pels af det, men de tre hunde vi har haft steriliseret, har ingen problemer haft med tykkere pels. Tvært imod falder pelsen til ro og forandre sig ikke hver gang der skulle have været løbetid. Odie er en ren fornøjelse at frisere, hun har så lidt pels at jeg faktisk kan klippe negle, tjekke øre, øjne, tænder og frisere hende på en halv time – jeg håber Dingle arver den pels.

Og nu hvor Dingle var så træt, besluttede jeg mig for at tiden var kommet til at begynde at frisere hende rigtig. Op på bordet og ned at ligge på siden. Jan måtte lige holde hende mens jeg klippede negle – ville være sikker på ikke at komme til at klippe for meget af, når det nu var første gang. Dingle syntes det var noget underligt noget at blive friseret og ville gerne tage fat i børsten. Men lille og træt var hun jo, så det gik rigtig fint og efter 10 minutter fik hun en lille kalunstang så friseringen kunne slutte rigtig positivt.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)HeevenVores dagligdag

Dingle trænes

21012010

Rate This

Så trænes Dingle i tandvisning (hvilket ikke er noget kønt syn så længe hun skifter tænder), og øver sig at holde en træ-apport i munden uden at tygge i den.

http://www.youtube.com/watch?v=FbgeXVgrpEk

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : E-mail (Dingle)

Dingle med til agility…

19012010

Rate This

Mandag aften træner vi her i vintermånederne agility indendørs i en hal. Jeg har både Odie og Fille med og skiftes til at løbe med dem. Men nu har Fille jo, p.g.a. hendes løbetid, været noget svær at trække op i tempo og glæde. Og hvis Odie ikke gider, så gider hun ikke. Sidste gang gad hverken Fille eller Odie at løbe. Jeg kan simpelthen ikke holde gejsten oppe, til at gøre agility sjovt for to hunde, der ikke gider. Så jeg har besluttet mig for, kun at tage den ene af dem med og de får så lov at skiftes.

Sidste mandag var der to hvalpe med – en lille-bitte dværgpuddel og en norsk buhund – de var med for at opleve stemningen og vænne sig til andre hunde og larmen der er i sådanne en stor hal med mange hunde. Så jeg besluttede mig for at  Dingle skulle med sammen med Odie. Jeg var meget spændt på, hvad Dingle ville sige til den oplevelse. Men det gik over alt forventning. Hun gik tillidsfuldt hen til alle hunde, store som små. Jeg havde taget bur med til hende, og placeret hende så hun kunne følge med i hvad der skete. Odie løb faktisk med ganske god fart. Det var nemme baner som man rigtig kunne få fart på. Derefter ud i bilen med Odie, og så fik de små hvalpe + et par søde terrier, lov til at løbe og lege. En rigtig god oplevelse for Dingle og hun skal helt sikkert med Fille derud igen på næste mandag.

Ja, for Filles operation på fredag har vi været nødt til at aflyse. Hun bliver ved med at have mælk i patterne og så opererer man ikke. Jeg glæder mig helt vildt til det er overstået og den gode gamle Fille vender tilbage.

Lene

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Travlhed

18012010

Rate This

Der skrives ikke så meget her på blog’en da vi har enormt travlt med at flytte rundt i værelserne, indkøbe nye møbler, afprøve forskellige placeringer og funktionaliteter m.m. Vi mangler stadig en del, og leder efter et garderobeskab som ikke er for mørk og ikke for lys, som passer på en plads der hedder min. 150 cm og max. 190 cm. Desuden ville jeg jo gerne have udskiftet mit skrivebord med et gammelt udseende mørkt skrivebord helst i maghogni, men der er ikke nogen til salg i nærheden af os, eller også forlanger sælgerne en lidt for høj pris.
Der bliver samtidig ryddet op og gjort rent. Julekortene bliver nu taget ned

Dingle er ikke mere den snot-forvirrede lille hvalp der hverken kan forstå hvad vi eller de andre hunde siger, men er nu langsomt ved at finde sin plads i vores lille familie. Hun kan f.eks. slappe af sammen med de andre, og behøver ikke mere skulle ud og tisse om natten. Hendes tænder sidder og dingler, dem som er tilbage, resten er allerede erstattet af fine nye, hvide og stærke tænder.

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Vores dagligdag

En helt almindelig morgen…

13012010

Rate This

Hverdagen er så småt ved at glide ind i en fast rutine. Om morgenen, efter at alle er fodret af  – Dingle er stadig utrolig dygtig til at vente til hendes mad bliver serveret – spiser jeg morgenmad og så er det tid til morgenturen. Men denne morgen kom Fille og Dingle ikke ud da jeg tog tøj på. Jeg fandt hurtig Fille, hun var kravlet ind i Dingles nat-bur (et stort transportbur i stof). Det synes hun er utrolig hyggeligt at være i. Men Dingle var væk… Til sidst fandt jeg hende, rullet sammen som en lille kugle, lå hun inde i buret sammen med Fille :o

Så afsted ud over de sneklædte marker. Og lige pludselig troede jeg, at gamle Heeven fik en hjerneblødning… Hun begyndte at LEGE med Dingle. Det var desværre så mørkt, at jeg ikke kunne nyde synet ret længe, og det sker garanteret ikke igen foreløbigt, at de leger sammen. Selvom det går meget bedre med Heeven og Dingle, så er det stadig ikke godt. Heeven gider bare ikke Dingle. Og jo mere hun afviser hende, jo mere interesseret bliver Dingle i Heeven. Indtil videre har vi undgået det store slagsmål, og sådanne skulle det gerne være noget endnu.
Fille derimod er begyndt at lege med Dingle når vi er ude og gå tur – dejligt at se, de skal nok blive rigtig gode venner.

Nå, men næsten hjemme igen, begynder Dingle og Odie at lege igen. Men pludselig tager det overhånd for Dingle… Hun løber i fuld fart lige ind i siden på Odie og bider med sine små syle-spidse tænder, sig fast i siden på Odie. Hold op Odie skreg af smerte. Og så kan det nok være at mutter Odie blev gal, hun for lige i flæsket på Dingle, og for første gang løb Dingle skrigende væk fra Odie. Men det var fuldt fortjent og hun skal til at lære, at man ikke bare kan bide så hårdt man vil. Og mere forskrækket blev hun ikke, end at hun prøvede at få Odie til at lege igen to min. senere.

Hjemme igen, skulle de værste iskugler pilles af benene. Normalt går alle hundene ude i baggangen hvor der er hundelem ud til en lille indhegnet skov. Men Heeven skal under ingen omstændigheder gå sammen med Dingle, når vi ikke er hjemme. Og Fille stoler jeg ikke 100% på endnu, specielt fordi Dingle kan være ret plagsom. Så Fille og Heeven får lov at være i soveværelset og forgangen, mens Dingle og Odie får resten af huset incl. den lille skov. Da jeg var færdig til at køre på arbejde var Fille selvfølgelig væk… Jeg fik hende kaldt ind fra skoven, og selvfølgelig havde hun været ude og grave sig en hule. Hun havde mudder langt op ad benene og jeg måtte igang med at skylle hende. Puha, endnu en hektisk morgen :o

Men ellers går det forrygende for Dingle at være alene hjemme. I og med at hun kan gå ud og ind som det passer hende og har det halve hus at være i, laver hun slet ingen ulykker. Hun hverken tisser eller skidter indenfor og det eneste spor hun efterlader i huset, er at hun slæber en masse pinde med ind, som hun bider til atomer.

Og så lavede Dingle og jeg en aftale idag: Mindst hver anden dag skal vi gå tur selv og øve indkald. Jeg kan allerede mærke, at hun har haft alt for meget frihed sammen med de gamle. Hun kommer kun hver 10. gang jeg kalder og det duer bare ikke.

Lene


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: