2011

Årets sidste dag

31122011
Vil starte med at fortælle at verdens sejeste lille Dingle er kommet sig utrolig hurtig. Ligesom dyrlægen ikke før havde set en hund blive så hurtig alvorligt syg, havde han heller aldrig set så syg hund komme sig så hurtig. Hun bliver stadig lidt hurtigere træt, men ellers kan vi efterhånden ikke mærke noget til at hun har været syg.

Vi havde selvfølgelig diskuteret, hvor vidt én af os skulle blive hjemme fra den traditionsrige nytårsgåtur i Schapendoesklubben. Dingle var dog så frisk at vi besluttede os for at tage afsted alle fem, og så måtte vi holde øje med Dingle og gå tilbage hvis hun blev det mindste træt. Dingle havde nu en helt anden mening om det… hun havde travlt på hele turen og nød det i fulde drag. Gamle Heeven havde også en rigtig god tur – stadig ingen problem for den gamle hund at tage nogle ordentlige gåture. Så inden vi så os om havde vi alle tilbagelagt den lange, flotte tur i Vork Bakker.

Rigtig hyggeligt var det, at Enya (Dingles søster) havde taget turen helt fra Varde for at være med. Dejligt at se hvor en glad, veltilpasset og velfungerende hund hun har udviklet sig til. Tak til Barbara, Thomas og Lotte for at de tog den lange tur.

Og sandelig om Lise ikke også havde taget den lange tur helt oppe fra Arden, for at Kejser kunne komme med på gåturen. For dem der ikke kan huske Kejser, så er det den planlagte far til vores kommende kuld hvalpe. Selv om jeg har mødt Kejser mange gange, bliver man stadig glædelig overrasket over hans helt fantastiske temperament. Han har en livsglæde, energi og positivt sind uden lige og elsker alt og alle. Ih, hvor vi glæder os til Odie løbetid så vi forhåbentlig kan få et sundt kuld hvalpe hvor der gerne skulle være en lille “klon” af  Kejser som vi vil beholde…. og temmelig sikkert beholder vi også en lille tøs :o

Sædvanen tro blev turen afsluttet med Gløgg og æbleskiver og masser af hyggeligt hundesnak.

Så var det hurtigt hjemad… vores næste nytårsgåtur i Munkebjergskoven følger jo lige efter. Nu havde vi dog besluttet at Dingle og Heeven ikke skulle med mere, så Jan blev hjemme og jeg kørte selv afsted med Odie, som bestemt ikke havde noget imod at få en ekstra tur. Fire border collier, en sheltie, to samojeder og Odie indtog skoven med storm. Skoven var en stor “mudderpøl” så vi mødte ikke en eneste på turen. Hold op hvor vi så ud da vi kom tilbage til bilerne – mudder langt op ad benene og jakken – og hundene??? jeg ved ikke hvem der så værst ud, men rene var de i hvert fald ikke mere.

Dejlig varm cacao, kaffe, konfekt, kringle o.s.v. blev nydt mens hundesnakken gik, og så kunne man tage hjem med rigtig god samvittighed.

Alle tre hunde ligger nu i dyb søvn, mens det fine, sorte sand/støv langsomt samler sig på gulvet under dem. Jeg tror ikke vi hører meget mere til dem i aften.

Til sidst vil vi ønske jer alle derude et rigtig godt nytår :o

Lene

——————————————————————————————-

FREMGANG!

28122011
Efter i snart et døgn at have ligget apatisk og afkræftet på madrassen, var der her til morgen helt klare tegn på at hun har fået det bedre.

Jeg sov på madrassen sammen med Dingle som lå ubevægelig og sov det meste af natten. Et par gange kunne jeg mærke at hun bevægede sig, og tilbød hende så frisk vand, som hun hver gang drak et par mundfulde af, før hun igen lagde sig træt til at sove videre.
3 gange i det senest døgn har hun været ude og tisse efterfuldt af 1-2 deciliter mørkerød, ildelugtende væske som iflg. lægen er “blæver” som har stået stille inde i tamen i de sidste par døgn. Det skal ud før vi kan håbe på at den “gode” tarmflora igen kan blomstrer op.
Jeg har kogt noget hvidt kyllingekød og nogle hvide ris. Allerede her til morgen fik hun tilbudt lidt kød, og til vores store overraskelse og glæde, spiste hun bittesmå stykker. Først på morgenen rejste Dingle sig af sig selv, og på vaklende og usikre ben, begav hun sig på den laaaange tur ind i soveværelset til Lene og de andre to hunde. Her ville hun op i sengen, og faldt veltilfreds i søvn igen, og det samme gjorde jeg.
Vi har aflagt rapport til dyrelægen her til morgen, og det går som de har forventet – og lidt bedre fordi hun allerede tager imod fast føde. De mener at fordi hun nu har været forgiftet af sin egen tarmflora, så kan vi forvente at hun igen kan få så voldsomme reaktioner hvis hun en anden gang får “dårlig mave” af f.eks. rå ben m.m. Derfor er det slut med “anderledes” mad til Dingle, og fremover skal hun have “Husk” (fiberskaller) sammen med hendes mad, fordi det styrker den gode tarmflora.

Hun har senest spist et par teskefulde mad bestående af en blanding af Canicur, kogt kylling, kogte hvide ris, A38 og tørt hvidt toastbrød :)

Forøvrigt så indeholdt de antibiotika indsprøjtninger hun har fået, også noget mod Campylobacter, så hvis det er den lede bakterie som har startet det hele, så dør den lille motherfucker!
Nytårsgåturen med Schapendoes klubben, som er en årlig tradition, er nok ikke noget som Dingle kan deltage i, men så må vi dele os, og én bliver nok tilbage med Dingle, og den anden går med de andre.

JanK

Sikke en afslutning på julen…

27122011
Jeg troede egentlig at vi havde haft vores del af uheld med hundene, men nej, jeg skal love for at vi kan blive ved.

Det hele starter den 21. december. Min søster fra Norge er på vej til familiejul i Ribe, da den ene af hendes dværg-schnauzere bliver meget syg og kaster op på færgen. Den 23. december er den lille hund så syg at den bliver indlagt og får drop. Jeg tager også til Ribe den 23. december for at holde juleferie, og kan starte ferien med at tage til dyrlæge med søster og hente den lille hund hjem igen. Desværre bliver det ikke rigtig bedre med den lille schnauzer, og 1. juledag må vi afsted til dyrlæge igen og få hende undersøgt mere grundig. Hun fejler “ikke noget”, men har en voldsom maveinfektion.

Jan bliver altid på gården og hygger sig med hundene og jeg holder så juleferie med hele min familie i Ribe. Fast tradition er også at hundene får ben at gnave på juleaften. Ikke noget særligt da de af-og-til får rå ben som er godt for deres tænder og tandkød. I år var ingen undtagelse. Jan havde fået nogle kalveben fra en kollega og de blev serveret for hundene den 24. december. Som så mange gange før er der lidt maveproblemer dagen efter, underligt nok på nær gamle Heeven, som klarer benene uden problemer.

2. juledag går det galt med Dingles mave. Jan SMS’er at hun ikke har det så godt og har kastet op siden kl. 3.30, og i løbet af dagen bliver det værre og der støder voldsom diarré til. Jeg skulle have været hjem dagen efter, men kan ud på eftermiddagen godt høre på Jan, at han er ved at være noget bekymret for Dingle. Sidst på dagen beslutter jeg mig for at køre hjem. Jeg ved at jeg alligevel vil bruge hele aftenen, natten og næste dag til at bekymre mig om Dingle, så jeg kan ligeså godt tage hjem først som sidst. Næsten hjemme ringer Jan igen og vil med det samme tage til dyrlæge med Dingle…. “Ahhhh, dyrlæge 2. juledag om aftenen på grund af lidt opkast og diarre?” Jeg beder Jan om at vente, da jeg vil være hjemme om ca. 15 minutter.
Jooo, vel er Dingle da ikke på toppen. Lille og afkræftet er hun. Hun kaster op hver gang hun prøver at drikke, og Jan siger at det er gået lynhurtig ned af bakke med hende de sidste to timer. Okay, vi tager ingen chancer med vores lille guldklump. Jeg ringer til vagtlægen og vi får en aftale med Vindinggård Dyreklinik i Vejle. Vores normale dyrlæge bor i Grindsted så ham er det ikke lige til at bruge når man har et akut problem. Det tager kun 15-20 minutter inden vi er på klinikken. Dyrlægen undersøger Dingle – underligt nok er det præcis samme historie som gentager sig, som med søsters lille schnauzer. Dingle er bare ikke dehydreret endnu og får en indsprøjtning mod kvalme og antibiotika, hvorefter vi kan tage hende med hjem igen. Hun skal faste de næste 6 timer, hvorefter vi må give hende en lille smule vand og så starte på penicillin dagen efter.
Vi holder os vågen til efter midnat så Dingle kan få lidt vand inden vi går i seng. Hun har det meget dårligere, ligger og kigger tomt ud i luften og hjertet hamrer af og til afsted i hendes lille krop. Vi tager hende med ind i sengen for at få hende til at slappe af. 10 minutter senere slæber hun sig ud i bryggerset og vi følger efter hende. Hun er meget tørstig og vil have vand. Pludselig er hun så dårlig, at hun ikke kan drikke. Lader sit lille hoved falde ned i vandskålen men orker ikke at drikke. Jeg prøver at få lidt vand i munden på hende, men hun bliver pludselig bevidstløs. Kroppen synker sammen, øjnene bliver matte og livløse og hjertet begynder igen at galopere afsted så hele kroppen ryster. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi ikke får gjort noget nu, så dør hun mellem hænderne på os. Det kan bare ikke passe at vi skal miste endnu en hund… og da slet ikke lille Dingle, som har en meget stor plads i vores hjerter?

Jeg får fat i dyrlægen igen og forklarer ham situationen. Stakkels dyrlæge, først ødelægger vi julefrokosten for ham, og så jager vi ham op igen kl. halv to om natten. Dingle er nu så slap at hun bare hænger som en klud i vores arme. Da vi når frem til klinikken har dyrlægen taget assistance med. Han kan godt se den er helt gal og vil ligge Dingle i drop med det samme, og få taget nogle røntgenbilleder så vi er sikre på, der ikke sidder fremmedlegemer i maven. Han beder os om at køre hjem igen og vil så ringe til os ca. en time senere når han har et resultat af røntgenoptagelserne. Hmmm…. det er vi jo ikke meget for. Skal Dingle så være helt selv et fremmed sted, syg og dårlig? Dyrlægen lover at blive ved hende, så længe der er brug for det, og modvilligt kører vi hjem igen.

Det var en meget lang time mellem kl. 2 og 3 om natten, men han ringer og siger at han har stabiliseret hendes tilstand efter at have lagt hende i drop. Røntgenoptagelserne vidste ikke noget problem, så han ved stadig ikke hvad hendes katastrofale tilstand skyldes, borset fra en mave-/tarm-infektion. Og vi går i seng og forsøger at få lidt søvn inden han vil ringe igen når de åbner klinikken næste morgen.

Det bliver ikke til mere end en times søvn. Jeg ligger og stirrer op i loftet fra kl. 4 af. Jeg er meget urolig for Dingle. Jeg kender mine hunde så godt, at jeg er ganske klar over, når noget er rigtig galt, og med Dingle var det for første gang i Dingles liv rigtig galt. Kl. lidt i 6 står jeg op og går i bad, jeg vil være klar hvis dyrlægen ringer og vi kan hente Dingle.
Han ringer halv ni. Dingle har fået drop hele natten. Hun har stadig blodig diarre men havde drukket lidt vand uden at kaste det op. Dyrlægen mener at det går lidt bedre, men vil ikke af med hende, før hun med sikkerhed ikke kaster op mere. Han vil ringe igen til middag og så må vi se hvordan det går.

Åh nej, det er næsten ikke til at holde ud at skulle vente så længe igen. Vi går en lille tur med Odie og Heeven, og taler om hvor underligt det er, at søsters lille schnauzer og Dingle fejler akkurat det samme. De har haft nøjagtig samme sygdomsforløb og behandlinsforløb. Schnauzeren har heller aldrig i sit seksårige liv været syg. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre at vores to sunde hunde i henholdsvis Norge og Danmark bliver så syge på akkurat samme måde uden at der har været nogen form for fællesnævner? Det er altså meget, meget underligt.

Tiden går MEGET langsom, men endelig ringer dyrlægen. Dingle har det meget bedre. Kan selv komme op og stå på benene igen. Vi skynder os ind efter hende, men vi bliver noget skuffede da vi ser hende. Et eller andet sted havde vi regnet med en lille frisk Dingle som ville logre når hun ser os. Dingle er stadig meget syg, hun går på usikre ben ud af buret og hen til os, men der er ingen liv og gejst i hende. Hendes øjen er dog blevet lidt blanke igen og dyrlægen er meget optemistisk.

Da vi kommer hjem ligger vi Dingle på en madras vi har gjort klar til hende i stuen. Hun får lidt vand og ligger sig til at sove. Vi tager to timer på øjet sammen med hende. Hun drikker et par slurke vand når vi tilbyder hende det og har nu en normal hjerterytme og rimelig afslappet vejrtrækning. Hun har ikke været uden for i fem timer, så hun holder vædsken i sig.

Nu skal hun have ro indtil i morgen, hvor vi begynder med penicilin og skal prøve at få lidt kogt kylling og ris i hende. Søsters lille schnauzer har faktisk ikke spist i 6 dage og vi skal nok heller ikke forvente at Dingle spiser noget. Det er også lige meget siger dyrlægen hun skal bare blive ved med at drikke. Vi skal ringe til dyrlægen i morgen tidlig, han er meget interesseret i at følge Dingle fordi hendes sygdom er så voldsom og speciel. Det giver lidt ro for os også, at vi har en vi kan tale med om sygdommen. Hvad det er der har gjort Dingle så syg får vi nok aldrig at vide. Dyrlægen hælder mest til kalvebenet og så har Dingle måske fået yderligere bakterier i sig ved at spise noget hun har fundet i skoven. Måske også fordi den lille bandit stjal et frisklagt hønseæg og løb rundt med det i munden efter ben-spiseriet?

Lene

PS: Har lige hørt fra en af vores Schapendoes/BC venner fra Holland at der uhyggeligt nok er en del tilfælde i det sydlige Holland og i Belgien hvor hunde har samme symptomer. De har fundet ud af at det skyldes Campylobacter og sommetider sammen med en anden bakterie som hedder Giardia. Nogle hunde klare det okay, andre må i drop. Det må næsten være disse modbydelige bakterier som er skyld i at Ulli’s Schnauzer i Norge og vores Dingle er så syge på samme livstruende måde.

——————————————————————————————-

 Julehilsner fra Heeven’s hvalpe

21122011
DAN de DOES Babette (Video by Arjen and Marjelle Maljaars)
DAN de DOES Assie (Foto: Charlotte Halstrøm).

——————————————————————————————-

 Go’ jul!

19122011

——————————————————————————————-

Så er der hvalpe hos Pia.

12122011

 

Så er der kommet hvalpe hos Kennel Baagegaard på Fyn. Fjante har født 9 hvalpe (4 hanner og 5 tæver).

Pia Graf vægter sundhed og temperament som vi også forsøger, så derfor kan vi anbefale andre at købe en Schapendoes hos kennel Baagegaard.

Se mere på kennel Baagegaard’s hjemmeside.

Eller kontakt Pia Graff Kristensen
Birkevej 54
5690 Tommerup
Tlf.: 28692992
pia@dyreadfaerdsklinikken.dk

——————————————————————————————-

En lang, lang og isnende kold dag…

11122011
I dag skulle Dingle og jeg for første gang alene afsted til et agility-stævne. Stævnet var kun ca. 30 km. fra os så vi kunne vente med at køre til kl. 7.45… Heldigvis for det, for det skulle vise sige at blive en lang, lang og isnende kold dag… vi kørte først hjem igen kl. 18.00.

Første løb var Agility klasse 1. Dingle bliver disket lige præcis, hvor jeg havde forudset det: Da hun for anden gang skal passere balancen uden at tage den. Dingle elsker feltforhindringerne og jeg kan næsten ikke få hende forbi dem. Ja, ja, sådan vil det sikkert være i mange løb endnu.

Næste løb er et Agility Juleløb. Et rigtig sjovt løb som erstattede det normale Agility Åben løb. Man måtte blive ved med at løbe banen indtil man fik en fejl og skulle prøve at nå flest mulige forhindringer inden for den tillagdte tid. Men ak, allerede efter de fire første spring får Dingle mulighed for at “vælge” mellem hele TO: A-bræt og en balance. Jeg får hende dog flot over den rigtige og videre ind i den rigtige tunnel. Om det så er fordi jeg slapper for meget af, at Dingle i den efterfølgende slalom laver fejl (det gør hun ellers aldrig i en slalom) kan jeg kun gætte på. Vi må på grund af fejlen ikke løbe videre og går dermed glip af banens højdepunkt… En KÆMPE gorilla er placeret oven på en tunnel-indgang. Det var vældig morsomt at se hvordan de forskellige hunde reagerede på det. Mange så den overhovedet ikke og løb bare hurtigt igennem. Andre slog bremserne i og nægtede at løbe videre. Nå, men det nåede Dingle så aldrig til :o

Så var det afløseren for Spring Åben: Tunnel-kuller. Jeg havde håbet de ville slutte stævnet af med dette løb, da jeg så ville trække mig fra det og komme før hjem. Jeg har prøvet det én gang før med Dingle, og jeg kan simpelthen ikke holde styr på banen som jo som navnet hentyder til, næsten udelukkende består af diverse tunneler. Dingle er heller ikke speciel glad for tunneler og søger ikke selv ind i dem. Nå, men jeg havde kigget på alle de store hunde først – og der var mange – og yderlige ca. 20 mellemhunde, så jeg syntes faktisk jeg havde rimelig styr på banen. Men så var det, at Dinlge kom ind i billedet. Første, anden og tredje tunnel gik fint, men så kunne Dingle altså ikke se rimeligheden i at skulle løbe igennem flere tunnelser. Da jeg sender hende ind i den fjerde, løber hun om på bagsiden af tunnelen, springer op på tunnelen og sætter sig ned oven på tunellen! Der bliver hun så siddende mens publikum begynder at klappe og grine højt af Lille-Pot. Okay Dingle, jeg har forstået det, du gider ikke løbe Tunnel-kuller… og det gider jeg så heller aldrig mere – det er bare for svært for mit lille hoved.

Sidste løb på dagen er et spring-løb. Dingle er underlig nok ikke speciel træt og løber godt til. Hun får igen en fejl på slalomen, denne gang fordi hun mister indgangen. Desværre skal vi to gange ind i en buet tunnel kort tid efter hinanden, og der får Dingle igen en værgring da hun ikke synes det er rimeligt med 2 x tunnel.

Selv om det var en lang, lang og isnende kold dag, så var det også en rigtig god dag. Dingle er en fornøjelse at have med. Hun ligger pænt og roligt i sit bur når hun ikke løber. Hun hilser pænt på alle andre hunde, store som små, gamle som hvalpe.
Det blev også til en officiel måling af Dingle: 40,3 cm, så ingen problemer med om hun skal løbe i mellemklasse :o )

Lene

Når jeg bli’r gammel…

5122011
…synger den danske gruppe “Gnags”, og de funderer over hvad de vil bruge deres alderdom til, men sådan fungerer det vist ikke i en hunds hoved. I de sidste 2-3 år har vi gradvist set klare tegn på, at Heeven hurtigt ældes og specielt nu hvor hun hastigt nærmer sig de 14 år, så går det stærkt.

Hendes hørelse er mindsket i “ryk”, og nu skal vi stå foran hende for at hun opfatter hvor lyden kommer fra.
Hendes bagben er ikke så stærke som de har været, så når hun har sovet, går hun temmelig usikkert på benene og jeg vælger derfor altid at bærer hende ned ad trapperne, når vi har været ovenpå og se film. Ligeledes løfter vi hende ud og ind af bilen selvom hun gerne selv vil både springe op og hoppe ud. Når hun vil hoppe op i sofaen, ender hun ofte med at stå med forbenene oppe i sofaen mens bagbenene bare ikke når at komme med op når hun sætter af.
Hun har ikke mere den samme glubbende appetit, men vil gerne spise sin mad over flere gange i løbet af dagen. Tarmfunktionen har altid været hendes “Achiles-hæl”, og i korte og længere perioder i sit liv har hun haft meget dårlig mave uden at vi nogen sinde med sikkerhed har fundet hvad der er skyld i at hun får kvalme, maven rumler og gurgler, og hun får slem diarré. Tilgengæld varer det normalt ikke mere end max. 12 timer.
Her på sine gamle dage har hun også sit problem, men det kan holdes nede med binyrebarkhornom, så det ikke ødelægger (for meget) af hendes livskvalitet. Vægten er ikke noget problem, så hun får det hun skal ha’.
Hun drikker (muligvis) mere så nyrene er nok ikke så gode som før. Hun kan ikke holde en helt nat uden at være ude at besørge, og det selvom vi som det sidste før vi går i seng, lader hende komme ud og tisse. Alligevel vågner hun ofte op mellem kl. 3 og 5, hvor hun vandrer rastløst omkring på træ- og stengulvet, hvilket må siges at være temmelig træls at hører på, da hendes kløer klaprer mod underlaget. Nogle gange ender hun så med at gå ud og drikke i baggangen, at hoppe ud af hundelemmen eller til sidst bare at vandrer ind i soveværelset for at lægge sig til at sove igen.
Det med at sove er også det hun bruger det meste af tiden på, og hun er begyndt at sove rigtig dybt, hvor man næsten skal ruske den gamle tøs før hun vågner op med et forbavset udtryk i øjnene. Det minder meget om gamle Fiona, men modsat Fiona, så vågner Heeven ikke op og per refleks at snappe ud i luften, så det er ikke så “farligt” at vække hende.
I det hele taget fungerer det ikke helt som det før har gjort, inde i hendes hoved. Det hele foregår langsomt og den rally-træning jeg lavede med hende i første del af 2011 lader sig ikke mere gøre, da hun ikke kan følge med og har lidt svært ved at fatte nogle af øvelserne, specielt de nye, så hun laver ikke så meget mere. Det var derfor i aller sidste øjeblik at hun nåede at få sin sidste titel som blev “Dansk rally champion”.
Lene købte engang et legetøj til Fiona, hvor hunden skal flytte nogle træklodser som sidder i nogle riller, for at finde frem til en godbid som ligger under én af klodserne. Dét kan få gang i gamle Heeven, og jeg skal huske at have taget en video af det, inden det er for sent. Jeg glemmer aldrig at Fiona få uger før sin død, løb en flot agility slalom og nogle enkelte forhindringer (med pindene lagt ned på græsset) med samme glæde og vilde udtryk som da hun var ung. Desværre fik jeg aldrig taget video af det, og det er derfor kun lagret som et af de utallige gode minder der efterhånden er dannet i mit hoved, da vi jo desværre har mistet hele 3 hunde på 3 år, og det er utrolig svært at huske hvem der havde hvilke vaner, hvem som havde hvilke lyde, hvem som gjorde hvad og som ikke ville gøre noget andet. De var alle meget forskellige individer, og havde meget forskellig personlighed…
De lange ture er også slut. Selvom hun gerne vil med når vi går en time eller halvanden, så bliver hun for træt bagefter, og det ser ud til at hendes gamle krop “værker” efter at have sovet den værste træthed ud. Derfor må vi deles om de længere weekend-ture, hvor én går lidt længere med Odie og Dingle, mens den anden får en SMS når Heeven kan gå de andre i møde.
På turene bruger hun også meget (meget, meget) længere tid på at snuse end de andre. Uha, der er bare nogle spændende dufte som virkelig skal undersøges, så en gåtur med Heeven kan nemt tage dobbelt så lang tid som med de unge :) Til gengæld så kan hun finde på, efter at have snust godt og grundigt, at komme spænende i galop så ørerne flagrer og pelsen står vandret efter hende!
Ofte har hun ikke lyst til at tage med os på morgenturen, men står enten inde i baggangen og har sit “jeg-forstår-ikke-noget” udtryk i hovedet, eller også står hun ude på trappen og snuser i luften, men kommer ikke med os andre. Måske det er pga. mørket eller også er det bare fordi hun er længere tid om at vågne. Vi plejer at sætte en rem og line på hende, og så har hun ikke det store problem med at følge os på første del af turen, hvorefter vi kan løsne linen, og hun følger selv med.
Hun er også blevet meget mere afslappet. Før i tiden var hun med på den værste når én i flokken mente at have hørt noget mistænkeligt nede fra skoven. Så stormede de alle vildt gøende ned over græsplænerne. Nu orker hun ikke at hidse sig op og løbe med, eller også hører hun det ikke hvis Odie eller Dingle mener at Mikkel Ræv har været for tæt på huset.
Men alt i alt er jeg sikker på at hun har en god alderdom, og hun er allerede blevet noget ældre end vi havde forventet da hun var bare 3-4 år gammel, og virkede noget ældre i væremåde end tante Fiona og sin datter Amie.
“Når jeg bli’r gammel, så vil jeg bo på landet og nyde roen og freden. Jeg vil sove når det passer mig, spise når det passer mig og vandrer rundt på plænerne og i skoven hvis jeg har lyst, og i mit eget tempo.” Det ville Heeven nok have tænkt hvis hun i sine yngre dage have haft ønsker til sin alderdom. – Og sådan er det blevet…

JanK

Dingles første LP2 prøve

20112011

——————————————————————————————-

Fyrværkeri

18112011
Begræns fyrværkeri til Nytåret – Hjælp med påvirke politikerne

Du kan skrive under her.

For nogle år siden medvirkede DKK til at få ændret fyrværkerilovgivningen, så det ikke længere er tilladt at skyde fyrværkeri af året rundt. På det tidspunkt havde fyrværkeridillen taget totalt overhånd, og der kunne næsten ikke holdes en rund fødselsdag eller et studentergilde, uden at der skulle fyres fyrværkeri af til stort ubehag og gene for hunde – og i øvrigt for mange andre dyr. Loven blev ændret, så der kun måtte sælges fyrværkeri i perioden 1. dec. til 31. dec. og der kun må affyres fyrværkeri i perioden fra 1. dec. til 5. jan.

Men det er ikke godt nok, for der er stadig alt for mange hunde og familier, hvis hverdag er et helvede fra midten af november til langt ind i januar. Dyrlæger vurderer, at ca. 1/3 af landets hunde (dvs. ca. 180.000) lider alvorligt under skyderiet. DKK har derfor rettet henvendelse dyrevelfærdsordførerne i Folketingets forskellige partier og stillet forslag om, at besiddelse og affyring af fyrværkeri kun bør være tilladt i nogle ganske få dage omkring Nytår. Samtidig har vi anbefalet, at man helt forbyder knaldfyrværkeri. I skrivende stund har ordførere fra både regerings- og oppositionspartier meddelt, at de vil se positivt på DKK’s henvendelse.

Du kan bidrage til at få løst fyrværkeriproblemerne. Det kan du gøre ved at støtte op om DKK’s forslag med din underskrift. Du kan skrive under her på hjemmesiden, på DKK’s Facebookside eller på http://www.HUNDEN.dk Jo flere, som støtter forslaget, jo mere indtryk gør vi på Folketingspolitikerne.

N.B. Husk også DKK’s tilbud om at holde Nytår på særlige fyrværkerifri campingpladser, beskrevet i HUNDENs oktobernummer.

——————————————————————————————-

Deltagerne fra NM i lydighed 2011

16112011
Jeg blev jo spurgt om jeg ville tage nogle  fotos af deltagerne fra det nyligt overståede NM i FCI-lydighed, og det faldt ret heldigt ud (hvis jeg selv skal sige det). *

En skam der ikke var et foto af en Schapendoes, men sådan skulle det så desværre ikke være…

Ideén kunne måske bruges til andre arrangementer, så “skabelonen” er gemt på Mac’en.

JanK

——————————————————————————————-

Nordisk Mesterskab i Lydighed i Herning dag 2

6112011
Tidlig op igen og afsted til Herning. I dag skulle Dingle i hverfald ikke være træt når hun skulle udstilles, så efter en lille luftetur kom hun i bilen til de andre. Jeg kunne sidde og nyde en times flot lydighedsarbejde inden jeg skulle ud og finde udstillingshallen. Frem med Dingle som var i super humør, men ak, ak… lige så snart vi trådte ind i udstillingshallen, sank både halen og humøret. Ikke engang gensyn med bedstevennen Robin, kunne tø Dingle op. Vi var igen tre hunde i Åben klasse – de samme som i går – og for Dingle blev resultatet det samme: 2. vinder med CK. Dingle skulle ind sammen med alle tæverne der havde fået CK og så sluttede hendes udstillingskarriere. Da dommeren gik hen for at tage et sidste kig på Dingle, sprang hun om bag ved mig og ville bare væk. Hvor var det synd for hende, jeg har aldrig oplevet hende så ked af noget. Hvad det var der gjorde hende så trist ved jeg ikke, jeg tror ikke kun det var Bulldoggens udfald igår. Måske det er hendes 3. løbetid der nærmer sig og hun så er lidt usikker?

Tilbage og se lydighedshundene til sidste del af NM. Jeg havde kun set en enkel da jeg MÅTTE hente Dingle ind igen. Jeg kan jo ikke have en hund som bliver så ked af at være inde i en hal. Pyt med at hun ikke vil udstilles, men hvordan skal hun så nogensinde komme til at konkurrere om Årets Hund i lydighed, som – på nær hver 4. år som i år, hvor der er NM i Herning – bliver afholdt indendørs i Herning? Ud og hente Dingle og underlig nok, var hun slet ikke ked af at komme ind i lydigheds-hallen. Måske fordi hun kendte mange af hundene, måske fordi der ikke var nær så meget larm – ja faktisk ingen. Hun sad hos mig en halv times tid og fik mange guffer, virkede ikke spor trist, så nu håber jeg ikke hun forbinder en hal med noget negativt. Indendørs udstilling er i hvert fald ikke noget hun skal til foreløbig.

Resten af dagen gik med at heppe på danskerne, heldigvis havde jeg kun mistet én enkel dansker under vores “skrækkelige” udstilling. Danmark fik som bedste resultat en sølvmedalje, det var rigtig, rigtig flot og dejlig at se hvor glade og arbejdsivrige alle hunde var.

I går måtte vi desværre få Solveig til at aflive vores store flotte Bertha da vi kom hjem fra Herning. Hun havde været syg lige fra vi fik hende, men indtil videre havde vi fået hende på ret køl igen. Nu var hun blevet så syg at vi ikke syntes hun skulle lide mere og heldigvis ville Solveig gerne hjælpe os, med at få hende aflivet. På vej hjem fra Herning i dag, skulle vi så ud og hente en erstatning for Bertha. Det blev til store flotte Norma – flot hvid med en sort halskrave og lidt sort på rumpen. Hun er heldigvis så stor og har så meget selvtillid, at Magle, Pylle, Nynne, Jytte og Marlene straks accepterede hende. Til dem der undrer sig over hvem Bertha, Magle, Pylle m.fl. er, så er det vores store flotte høns af Brahma-racen :o

Lene

——————————————————————————————-

Nordisk Mesterskab i Lydighed i Herning

5112011
Ih, hvor havde jeg glædet mig til denne weekend. To dage hvor jeg bare skulle slappe af og se på flot hundearbejde sammen med masser af gode hundevenner. Der var faktsik kun et minus: At jeg samtidig havde meldt til udstilling begge dage… ikke fordi det i sig selv var så slemt, det skulle jeg nok overleve og det var selvvalgt, men fordi jeg så ikke kunne følge alle 28 lydigheds-deltagere.

Heldigvis skulle Rie også udstille og hun havde ikke nerver til at vente over i hallen hvor lydigheden foregik, uden at kunne følge slaget og tidens gang i udstillingsringen. Rie blev derfor i hallen med udstillingen og sendte mig en SMS da Schapendoes skulle i ringen.
Tak for det, Rie, så nåede jeg trods alt at se de fleste i lydighed… men lige akkurat de sidste fire deltagere, der i blandt den sidste dansker, nåede jeg ikke.

Vi var kun tre i Åben Klasse Tæver. Rie, jeg og endnu en. Dingle og jeg blev nr. 2 med CK. Det var da bedre end sidst, og jeg må også indrømme, at Dingle ikke viste sig godt frem. En stor Engelsk Bulldog gjorde udfald mod hende på vejen mod ringen. Dingle havde siddet hele formiddagen og set på lydighed sammen med mig, så lidt træt var hun, og dette udfald gjorde at hun hellere ville ud af den utroligt støjende udstillings-hal igen.

I morgen skal hun bedømmes af en hollandsk special dommer, det ser jeg faktisk frem til. Han har bedømt nogle af vores hunde før og jeg har stor respekt for hans måde at dømme på. Bare møg-irriterende at det er en time efter NM i lydighed er gået igang, så der går jeg glip af mange af lydighedshundene :o (

Jan er speaker ved NM, og det giver helt klart nogle fordele. Vi kan f.eks. køre helt ind til lydigheds-hallen med bilen. Dingle vil derfor i morgen kunne tilbringe morgenen i bilen så hun måske er lidt mere frisk til udstillingen.

En helt anden historie: I går var jeg ude og træne lydighed med alle hundene. Odie havde for første gang lang tid et lille dyk i arbejdsglæden. Jeg kunne mærke at jeg med det samme tænkte: Åh nej, så bliver hun ked af det om 14 dage hvor vi skal til prøve. Jeg lå meget og tænkte på det om natten, og besluttede mig til sidst for at trække hende. Nu har jeg sagt at hun holder pause fra agility indtil hun har fået hvalpe og derefter blevet steriliseret og selvfølgelig skal hun også holde pause fra lydigheden. Jeg ved at jeg vil være nervøs for at hun vil være ked af det til en lydighedsprøve og det vil gå lige ned i Odie. Det kan jeg simpelthen ikke være bekendt over for Odie, så hun er hermed trukket.
Hvad gør jeg så med min tilmelding? Tja, det bliver (igen, igen) lille Dingle der må tage over. Jeg synes hun gjorde det så godt i går til træning at jeg tager chancen og stille op for første gang med hende i en LP2. Det kan godt være at vi ikke får de sidste øvelser på plads, men det er jeg helt afklaret med og vil prøve at give hende en god oplevelse alligevel. Jeg glæder mig faktisk helt vildt, til at skulle op med “lille-pot” igen.

Lene

Live video fra NM i lydighed

——————————————————————————————-

Så kom der flere…

4112011

 

Nu har Bertha, Magle, Pylle og Nynne fået nye “venner”, nemlig Jytte og Marlene som er af hybrid-racen “Lohmann”, som er kendt for at lægge mange æg. De store Brahma-høns gider ikke lægge æg nu hvor dagene er blevet så korte, så selvom vi har tændt lys et par timer om eftermiddagen, så er der kun kommet 2 æg på en måned.

De gamle bød de nye høns velkomne ved at jagte dem, hakke dem og plukke fjer ud af ryggen. Det går dog bedre, specielt efter at Lene begyndte at “tyrrer” æbler i hovedet på onde Pylle når hun sneg sig ind på de to nyankomne…

JanK

——————————————————————————————-

NM i lydighed sendes live!

3112011

 Der vil blive forsøgt at lave live streaming video fra de nordiske mesterskaber i lydighed, som afholdes den kommende weekend i Herning Hallerne .

Gå på http://www.lydighed.dk og tryk på linket i venstre side som hedder “Direkte”

We will try to make live video streaming from the nordic championships of obedience this weekend.
Go to http://www.lydighed.dk and push the link in the left side called “Direkte”

——————————————————————————————-

Klubmesterskab m.m.

30102011
 I går var Dingle, Odie og jeg til agility klubmesterskab i DcH Vejle. Det blev en rigtig hyggelig dag. Klubben havde i år valgt at samle alle tre dicipliner, rally, agility og lydighed, til afvikling samme dag. Det gav lidt mere at se på, og man fik hilst på de folk som normalt ikke er på pladsen når vi træner agility.

Jeg havde regnet med at få nogle gode løb med Odie. De sidste mange gange til træning har hun løbet rigtig godt, med god fart og glæde. Da konkurrencen var på vores vante træningsbane, havde jeg faktisk forventet at hun ville løbe lige som til træningen. Der blev jeg godt nok klogere. Det første løb, spring-løbet, gik nogenlunde. Det andet løb, agility-løbet, gik slet ikke. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvorfor Odie går sådan i stå, når der er lidt konkurrence i udsigt. En ting er sikkert, det er mig der giver hende nogle forkerte signaler. Jeg syntes bare ikke, jeg løb spor anerledes end til træning. Et eller andet går i hvertfald galt, og jeg har nu besluttet at Odie ikke skal løbe konkurrence før hun forhåbentlig har født et dejlig kuld hvalpe, d.v.s. engang sidst på sommeren 2012. Indtil da, vil jeg bare træne videre og se om jeg kan bryde den onde cirkel hun er kommet i.

Dingle stillede op i Begynder-klassen. Der var 6 mellem-hunde, det tror jeg er rekord – mellem-hunde er ikke dem der er flest af. I Spring-løbet får vi en fejl på slalom, min skyld. Agility-løbet gik rigtig godt, fine felter og pæn fart rundt på banen. Jeg begynder også at kunne mærke at jeg kan dirigere hende bedre nu.

Odie bliver klubmester i øvet-mellem-klasse – ja, de var også kun to, og modstanderen ville hele tiden ned til “mor” på Rally-banen og fik derfor slet ikke løbet rigtig.
Dingle bliver nr. 2 i begynder-mellem-klasse og samtidig den bedste prøve 1 + 2 + Klubmester-hund.
Alle resulter blev offentlig gjort om aftenen til Klubfesten, og til vores overraskelse var der endnu en flot pokal til en af vores hunde. – Den bedste store hund i prøve 1 + 2 + Klubmester-hund… ja, det blev vores kære afdøde Fille…

I dag skulle vi til Fyn og hente to “hybrid-høns” – ja, vores flotte store race-høns har fuldstændig stoppet æglægningen efter dagen er aftaget med et par timer. Vi tager selvfølgelig ikke til Fyn uden samtidig at forsøge at få lidt træning ud af det. 5 andre “hunde-tosser” ville gerne være med, og vupti, gik der 3 timer med træning, hygge og gåtur. Dingle fik dog ikke trænet så meget, da hun skulle passe på de to underlige høns der sad og ventede bag i bilen :o

Lene

——————————————————————————————-

Tillykke til Hanne og Chilli

29102011

 

Hanne og DAN de DOES Chilli nr. 2 i lydighedsklasse B, til DcH Risskovs klubmesterskaber.
Stort tillykke, og flot at I både kan klare jer i DKKs program (LP3) og DcH’s program.

——————————————————————————————-

Der er nok at beskæftige sig med i hundeverdenen

29102011
Vil man bruge sin tid på hunde så er der nok at tage sig til, så selvom jeg ikke mere kan træne ret meget med Heeven pga. fremskreden alder, Fille er død, og jeg har været nødsaget til afbryde mit samarbejde med Dansk Schapendoes Klub, så har Dansk Kennel Klub brug for folk som brænder for hundeverdenen og f.eks. LP. Derfor har jeg meldt mig til en uddannelse som prøveleder så jeg kan forsøge at “holde styr” på LP3- og elite-hundene til diverse konkurrencer.

Men allerede næste weekend, hvor Dansk Kennel Klub står som arrangør af det Nordiske mesterskaber i lydighed i Herning Hallerne, skal jeg være speaker og fotograf.
Jeg har jo prøvet det før, både til “Årets hund” finalerne og til sidste års VM i lydighed, og det har jo givet noget erfaring og nye ideer er dukket op, så denne gang har jeg bedt deltagerne om at sende en kort tekst med lidt om dem selv og deres hunde, som jeg evt. kan bruge såfremt der bliver lejlighed til det. Desværre er det indtil videre kun hele det finske hold som har sendt deres historier, så jeg får nok travlt i sidste øjeblik med de øvriges tekster…
Det hele vil foregå på engelsk, da vi jo bl.a. har et finsk hold med, så der er lidt ekstra arbejde i forbindelse med forberedelserne, og så må jeg håbe jeg kan huske diverse “fagudtryk” (f.eks. hedder næsesøgs-øvelsen: “Scent discrimination and retrieve”) og undgå for mange danske udtryk. – Jeg skal jo ikke ende med at blive kaldt for “røde Willy”…

Allerede om fredagen skal jeg forsøge mig som portræt-fotograf. De 4 hold har træning fra kl. 13 og jeg skal så have hevet her enkelt deltager til side til en portrætfotografering. 35 deltagere x ca. 6-8 forsøg = ca. 250 billeder, som jeg skal hjem og have redigeret/retoucheret fredag aften. Så bliver det store spørgsmål hvordan jeg får dem printet, for hele lørdag fra kl. 8 er jeg speaker, men Herning Hallerne har tilbudt at hjælpe, og så må vi se om resultatet bliver tilfredsstillende for ellers vil jeg på vej hjem kører forbi mit arbejde og låne en af de store laserprintere. Problemet er bare at portrætfotos bliver væsenligt bedre på en blækprinter ved brug af fotopapir, det samme resultat kan ikke opnåes på laserprinteren.
Deltagerne skal i hvert tilfælde have et minde med hjem sammen med deres diplom, som overrækkes ved en sejrs-ceremoni søndag kl. 15 når den nye nordiske mester er fundet.

Da vi begyndte året, havde vi en forhåbning om at Lene skulle kvalificerer sig med vores fjollede Schapendoes Fille. Hun havde i løbet af 2010 fået en del erfaring i elite-klassen, og med lidt mere koncentration og skarphed (og mindre fjolleri!) var det ikke helt urealistisk at hun kunne komme med på holdet blandt alle de dygtige Border Collies, men sådan skulle det jo ikke være, og jeg håber hun samme med gamle Fiona og tossede Amie, sidder i himlen og følger med i hvad der sker næste weekend i Herning Hallerne…

JanK

——————————————————————————————-

DAN de DOES kalenderen 2012

24102011

Så skal jeg til at lave vores egen 2012 kalender med billeder fra hvad der skete i DAN de DOES’erne liv 2011.

Spørgsmålet er så bare om det kan betale sig at jeg laver en A3-udgave som andre kan få?
Send mig lige en mail så jeg ved hvor mange som evt. er interesserede, før jeg går igang.
Den er gratis for dem som ønsker den (dog skal man selv betale porto såfremt man ønsker den tilsendt)
Mvh.
JanK

(nedenfor vises 2011-udgaven)

——————————————————————————————-

En morgen med Schapendoes’erne

23102011

Første skal Dingle og mor Odie lege, mens gamle Heeven søger fred og ro i sengen.

Herefter er der morgenmad.

——————————————————————————————-

Endnu en perfekt træning

22102011

Jan havde lovet at fotografere for en af hundevennerne, så selvfølgelig kunne vi da lige så godt arrangere træning først. Vejret var igen rigtig lækkert og det blev til to timers rigtig god hundetræning. Odie er ved at være så glad for lydighedstræningen at jeg har besluttet mig for at melde hende til prøve sidst i november. Hendes falske drægtighed er helt forsvundet og humøret er helt i top. Nu er det med at udnytte de få måneder inden der kommer en ny løbetid :o

Dingle er kommet rigtig godt igang med LP2 og jeg havde overvejet lidt om hun også skulle stille op i november. Det har jeg nu besluttet mig for at hun ikke skal. Ikke fordi jeg ikke tror hun kan bestå LP2, men fordi jeg ved at hun kun lige vil kunne klare visse af øvelserne. Jeg vil hellere vente til jeg føler hun er sikker i alle øvelser. Det er specielt fremsending til feltet og stillingskift der halter lidt endnu. Dingle har hele næste år til at gå til prøve i LP2 så vi tager det stille og roligt.

Jan prøvede også at træne lidt Rally med gamle Heeven. Hun vil stadig gerne lave noget, men desværre kan vi tydeligt se hvordan alderen begynder at tynge hende. Alt foregår – naturligt nok – meget langsomt og vi kan se at hun langsomgt begynder at “lidt i sin egen verden”.

Hjemme igen, var det tid til at få pakket alle agilityforhindringerne sammen og sat i stalden for vinteren. Specielt de store feltforhindringer har ikke godt af at stå ude når det inden længe bare er fugtig og koldt. Springene, slalom og tunnelerne er nemme at hive frem igen hvis det bliver en god mild vinter.

Lene

Training Hedensted okt
——————————————————————————————-

Dingle til udstilling

16102011

Så skulle vi på en rigtig tøsetur. Rie hentede mig præcis kl. 8.00 og vi begav os ud på de 170 km til Års hvor udstillingen blev afholdt. Det var første gang at Dingle skulle udstilles i Åben klasse og Ries Rubin manglede kun det sidste Certifikat for at blive Champion. Både Rubin og Dingle har klaret sig rigtig flot førhen på udstillinger, og selvom det ikke betyder spor for nogen af os, så var vi da lidt spændte på, hvad dommeren ville sige.

Vi var 5 tæver i Åben klasse… og ikke én eneste fik CK. En af tæverne røg ud med det samme, Rubin blev placeret som nr. 2 og Dingle som nr. 3. Rigtig pæne bedømmelser fik de begge to, men altså heller ikke mere. Dingle fik dog at vide, at hendes næse var placeret rigtig – det er jeg glad for… tænk hvis den havde siddet for langt oppe i panden :o

Rie havde også gamle Kenzo på 10 år med. Hun var eneste veteran, men stadig væk i så god form at hun fik CK. Hun skulle altså ind sammen med udstillingens øvrige veteranvindere… kl. 15.30. Okay, så måtte vi jo få tiden til at gå i de 3-4 timer. Heldigvis var der rigtig flot vejr, og bag hallen fandt vi en kæmpe plæne hvor vi kunne slippe hundene så de kunne få lov til at løbe og lege.
Kenzo ender med at blive udstillingens 3. bedste veteran, så det hjalp da lidt på at vi havde spenderet hele denne pragtfulde dag inden døre.

Det var en hyggelig dag og vi fik sludret med en masse hundevenner, men… det kommer nu aldrig til at blive en “sport” jeg vil brænde for. Jeg forstår stadig ikke hvordan hunde der emmer langt væk af nervøsitet, hunde der knap nok kan bevæge sig på deres ben, hunde der er klippet i latterlige frisure o.s.v. kan vinde deres respektive klasser. Dog må jeg sige, at jeg så én hund blive smidt ud… den bed dommeren (ikke en Schapendoes :o ) men det var selvfølgelig også til at tage og føle på.

Selvom jeg bestemt ikke skal til at dyrke udstilling på nogen som helst måde, så er Dingle meldt til i Herning begge dage til udstilling. Jeg skal alligevel til Herning og se NM i lydighed og Rie syntes det kunne være hyggeligt at prøve igen. Der kommer bl.a. en special-dommer fra Holland så der må man gå ud fra, at man får den bedst mulige bedømmelse. Ellers er det ikke noget jeg vil dyrke mere, de penge det koster kan jeg sagtens bruge på en lydighedsprøve eller et agilitystævne i stedet. Selvfølgelig vil vi udstille hvis vi skal til vores klubweekend eller nogen af vores hvalpe gerne vil prøve det… men ellers, næ nej, så sindsygt spændende finder jeg det altså ikke :o

Lene

——————————————————————————————-

Nu kan det være nok!

16102011
Åbenhed og demokrati har været mine idégrundlag i de 14 år jeg har lagt mange timers arbejde i Dansk Schapendoes klub. Jeg føler ikke mere dette bliver opfyldt til fulde i klubben og derfor bliver klubblad nr. 4/2011 mit sidste blad, og mit sidste arbejde for Dansk Schapendoes Klub, da jeg har valgt at tage “orlov” på ubestemt tid.

Det har aldrig været min hensigt at skade Dansk Schapendoes Klub (tvært imod!), så derfor har jeg valgt at “forkorte” min begrundelse her på min blog.

Jeg håber på at der i fremtiden igen kommer andre “vinde” i DSK, og så må vi se om der igen er brug for min hjælp til småjobs som: Klubblad, jubilæumsbog, den “blå brochure”, den “røde brochure”, katalog til KW, katalog til ESS, diplomer, certificatbeviser, Juniordags-program, UHM-program, klubbens logo, klistermærker, annoncer, plakater, foto-opgaver, video m.m. og ikke mindst klubbens første hjemmeside og (mod min vilje) de mange timer jeg siden måtte bruge på at få den nye hjemmeside til at fungere både under omlægningen og efterfølgende også som support.

Jan Kölner
(..og jeg vil kraftigt understrege at det ovenstående er mine og kun mine holdninger og meninger, det har absolut ikke noget med Lene at gøre!)

——————————————————————————————-

Træning under broen

15102011
En mere skøn oktoberdag skal man lede længe efter. Vi havde arrangeret træning Under Broen – høj sol, helt vindstille og blank blåt vand i baggrunden.

Det blev til to timers intens træning med Odie og Dingle. Dingle er godt igang med LP2. Alle nye øvelser går rigtig fint. En af dem Dingle har lidt svært ved er stillingskift, men vi har tiden for os, så det skal nok komme. Odie er stadig i forrygende humør. Den øvelse der hænger lidt hos hende nu, er apportering. Hun løber for langsomt ud til keglen, det skal jeg have trænet noget mere på. Gamle Heeven fik selvfølgelig også trænet lidt Rally, hun virker som om hun er helt “normal” igen… vi synes endda at hendes hørelse er kommet lidt tilbage :o

Vi sluttede træningen af med en lang gåtur på plænen. Hold op hvor alle hunde spænede afsted :o

Nu har jeg sagt til Dingle, at hun skal hvile sig… det er jo i morgen hun skal til udstilling.

Lene

Træning under broen, okt 2011

——————————————————————————————-

En dag hvor Odie gik helt amok…

8102011
Jeg tror aldrig Odie i hele hendes 5-årige liv, har drønet så tosset rundt og leget med Dingle.

Det var en dejlig efterårsdag hvor vi skulle have ordnet en masse rundt omkring på Farmen. Og pludselig gik Odie helt amok med at lege med Dingle. De fór rundt efter hinanden og rullede rundt på græsset. Når man har set Odie de sidste 3 måneder, så kan man bare ikke få nok af at kigge på hende, når hun nu igen er den “gamle” Odie, fuld af energi og livsglæde. Derfor er vi også helt sikre på, at Odie bliver steriliseret når hun har fået et sidste kuld hvalpe.

Jeg skulle også øve lidt agility med Odie og Dingle, og det skulle udelukkende være en meget nem bane så der kunne komme fart på. To spring, en tunnel og to spring tilbage igen. Fuld fart på både Odie og Dingle… men gamle Heeven sad og hylede og skreg. Århh, så fik hun også lov… overlæggeren blev lagt ned mellem springene, og hun fik lov til at drøne igennem springene – alligevel kunne hun ikke lade være med et lille hop på 5 cm – ind gennem tunnelen og videre tilbage over to spring. Hold op hvor det gamle liv stråler af stolthed over hendes egen bedrift :o

Så gik turen videre ned over naboens mark. Her havde vi med havetraktoren banet en pæn sti ned til en eng så vi igen havde lidt mere at gå tur på. Alle tre hunde var stadig i fuldstændig fjollet humør og selv gamle Heeven tog nogle lange løbeture over marken (som faktisk er forbudt område efter der er sået, men gamle Heeven hører jo ikke og kommer nemt til at løbe forkert :o )

Nu har alle slugt deres mad og ligger fuldstændige flade på gulvet. Og hvor har man selv det godt når alle hunde har det godt :o

Lene

——————————————————————————————-

Turen gik til dyrelægen

4102011
I weekenden opdagede vi at Heeven havde knækket (endnu) en tand, og denne gang var det en af de store kindtænder. Den var knækket af helt nede ved kæben og der sad en lille løs stump nede i hullet. Da Lene rørte ved den klappede Heeven tænderne sammen så vi alle blev helt for skrækkede.

Vi lod tanden være og ringede mandag morgen til dyrelægen og spurgte hvad vi skulle gøre. Han mente ikke vi skulle foretage os noget når tanden var knækket rent helt af, men vi skulle holde øje med om tandkødet omkring hullet begyndte at hæve og blive rødt.
De senste par uger har Heeven gradvist virket mere stille og mindre aktiv end ellers. Hendes hørelse har igen fået et gevaldigt hop ned ad, hvilket har fået en mærkbar ændring af kontakten mellem hende og os andre. Hendes mave er okay i øjeblikket men alligevel har hun ikke den store appetit.
Odie har jo heller ikke haft den store appetit efter sin seneste løbetid, hvilket hun aldrig har haft problemer med før, så vi har gået og holdt lidt øje med hende. Her i weekenden kastede hun så op et par gange og ud røg den smule mad hun havde spist. Hun har ikke tabt sig men har stadig ikke den gamle gnist. Dog er hun så småt igen begyndt at lege med Dingle så det går langsomt fremad med hendes humør. Hun har heller ikke haft den store lyst til agility, og måtte senest trækkes fra DM i agility, så vi begyndte at blive noget bekymret for den lille tøs.
Vi ringede derfor igen til dyrelægen og fortalte om Heevens og Odie’s manglende appetit og begges “triste” humør. Vi frygtede at Heevens ændrede adfærd skyldtes smerter fra den knækkede tand, og havde en grim mistanke om nyreproblemer eller livmoderbetændelse hos Odie. Det troede dyrelægen dog ikke var tilfældet (og når Christian i Grindsted ikke mener det er alvorligt, så plejer han at have ret…) alligvel fik vi en tid tirsdag eftermiddag.
Første patient var Heeven med hendes mulige tandpine, men nej, hun havde ikke noget problem og der var ingen grund til at fjerne resten af tanden og dermed udsætte den gamle tøs for yderligere gener, så hendes ændrede adfærd skyldes nok nærmere at hendes hørelse hastigt forsvinder og at hun dermed bliver forvirret og føler sig sat udenfor hvad der sker hos os.
Odie viste heldigvis ikke nogle tegn på hverken nyreproblemer eller livmoderbetændelse, men der blev alligevel taget en blodprøve, og vi får resultatet i morgen. Hendes ændrede adfærd skyldes muligvis at vi mistede Fille i juli måned. Umiddelbart kunne vi ikke mærke nogle forandringer i de tilbageblevne hundes adfærd, men selvom vi tror vi kender vores bedste venner, så tænker de jo ikke som os, og det kan derfor godt være at Odie ikke mere har sin faste plads i flokken/hierakiet, og dermed ikke har den ro og stabilitet som hun før havde da Fille levede, for Fille havde altid været “storesøster” for Odie. Måske det tilskyndede hende til hurtigst muligt at spise sin mad når Fille også spiste. Odie er også på det seneste blevet meget mere opmærksom på os og er parat til at kæmpe om vores opmærksomhed. Det har stakkels Heeven desværre fået at føle et par gange hvor hun glad på hendes støjende og klumsede måde, har ville sige hej til os selvom Odie lå ved siden af os i sofaen. Odie har som en klapperslange tydeligt afvist Heeven, som tilgengæld ikke har fattet en brik af den ændrede adfærd fra Odie’s side.
Så smider vi Odie ned på gulvet, og straks er Odie igen den lille søde underdanige hund som prøver at indynde sig hos gamle Heeven.
Vi må håbe på det bedste men det er træls når hundene ikke bare er som de altid har været og burde være…

Jan

——————————————————————————————-

DCH’s agility-DM

24092011
Hmmmm, jeg havde overvejet meget, hvorvidt jeg skulle deltage i agility-DM med Odie, pga. hendes lange periode med falsk drægtighed som har gjort hende trist og ikke motiveret for arbejde.

Jeg syntes dog at hendes humør var blevet så meget bedre på det sidste at jeg besluttede mig for at deltage.

Lørdag morgen starter med at Jan ligger sig syg. Okay, Dingle og Heeven bliver hjemme hos Jan, og Odie og jeg tager selv afsted mod Odder. Det var en herlig sensommerdag så jeg glædede mig rigtig meget til en hyggelig dag med alle hundevennerne. Jeg havde absolut ingen forventninger til Odie (passer ikke helt… hun måtte absolut ikke ligne en hængt kat) jeg ville bare så gerne løbe nogle gode løb med hende. Første løb var et Spring-løb. De store hunde startede og derefter de små. Der var masser af tid til at kigge og se hvordan de andre løb banen. Hold op, banen så nem ud – det var trods alt en DM-bane, så man forventede en hvis sværhedsgrad. Det blev vores tur til banegennemgang. Okay en svær slalomindgang, men ellers en nem og rigtig god bane… den burde Odie kunne løbe med pæn fart.

Odie er fuldstændig tændt da jeg varmer op og jeg er faktisk slet ikke i tvivl om at hun vil løbe et nogenlunde løb. Vi kommer rimeligt over de første 3 spring og så er det slalom. Odie går helt i stå, nægter at tage den lidt svære indgang og kaster sig bare vilkårlig ind i slalommen. Vi prøver igen, men jeg kan se at gnisten er fuldstændig forsvundet. Odie laver endnu en fejl i slalom-indgangen og vi tager den for tredje gang. Vel overstået er der bare at spurte rundt på resten af banen. Odie har dog mistet enhver lyst og lunter bare afsted.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl: Odie skal ikke fortsætte. Jeg trækker hende derfor fra resten af DM’et. Vi tilbringer resten af dagen som tilskuere og har en rigtig hyggelig dag. Jeg vidste jo at der var 50% chance for at det ville gå sådan, så det var bare sådan det var.

Nu er der ikke flere konkurrencer til Odie. Forhåbentlig får hun et godt kuld hvalpe til foråret og vi kan så sterilisere hende og håbe hun vil få mange gode år, uden alle de dumme hormoner som konstant raser rundt i kroppen på hende.

Lene

——————————————————————————————-

Tillykke med fødselsdagen…

19092011
siger vi til: Emilia i Sverige, Eddie og Emma på Sjælland og Emmie og Enya i Jylland… og selvfølgelig til vores egen lille Enestående Dingle.

Tænk sig, nu er der allerede gået to år… Det føles ikke som særlig længe siden, hvor vi  både dag og nat, studerede og diskuterede hvad vi skulle stille op med lille Dingle. Hvad var der galt med hende, ville hun blive helt normal og kunne vi risikere at sælge hende? Heldigvis besluttede vi os for at beholde Dingle. Hendes “dinglerier” forsvandt helt efter yderligere 4 uger og vi har aldrig siden mærket noget hos hende… det skulle da lige være, at hun er blevet det sødeste, klogeste, gladeste og smukkeste lille væsen vi nogen sinde har haft :o

Nu tæller vi månederne til Odie kommer i løbetid. Vi har bestilt en ny Dingle, bare i en stor han-hunde-krop :o
Farmand er fundet, og det bliver ikke fra ham at egenskaberne kommer til at mangle. Nu skal lille Odie bare lade være med kun at lave små tæver – hold op hvor vi glæder os :o

Lene

——————————————————————————————-

Å’ det var Dingle, å’ det var Dingle… Årets LP1-Hund 2011 i Dansk Kennel Klub!

18092011

Hold op hvor har vi trænet “anderledes” de sidste 14 dage. Jeg har måttet forsøge at overbevise Dingle om, at øvelserne i LP1 stadig var sjove og spændende. Hun har fået sin bold/kaninskind som belønning i alle små delmomenter i samtlige øvelser, og jeg synes faktisk det var gået rigtig fint.Hele ugen havde de lovet øsende regnvejr til søndag. Desværre blev det ikke bedre som søndagen nærmede sig. Vi besluttede os for, at lade Odie og Heeven blive hjemme. En hel dag i silende regn – nej, så kunne de lige så godt være derhjemme (er nok ikke helt sikker på at hundene mente det samme). Jan var også blevet hyret som speaker på dagen, så al hundepasning ville hænge på mig. I stedet ville Dingle og jeg flytte ind i Solveig’s telt og have en hyggelig dag der.Eliten skulle først op – 8 hunde havde kvalificeret sig. Kun lidt småregn, blev det ikke værre, kunne vi sagtens leve med det. Sådanne skulle det desværre bare ikke blive. Op ad formiddagen blev det kun til mere og mere regn.
Så blev det tid til LP1. Rækkefølgen blandt de fem kvalificerede hunde foregik ved lodtrækning – en rigtig god idé da det gør finalen lidt mere spændende. Dingle og jeg trak nummer 5 (og sidst) – bare dejligt, så kunne det rigtig blive regnvejr inden vi skulle op!
Dingle lå inden finalen på en delt førsteplads. Den lille Kooiker hun delte førstepladsen med, skulle ind som første hund i ringen. Uha, den gik et flot program… nu var der bestemt ikke plads til nogen fejl fra Dingle’s og min side.
Da hund nr. 3 er inde kommer jeg i tanke om, at Dingle og jeg aldrig rigtig har prøvet at trænet i regnvejr – temmeligt dumt… vi bor trods alt i Danmark. Gad vide om det ville påvirke Dingle? Godt nok var det en rigtig flot græsplæne med kortklippet græs, men regnen styrtede efterhånden ned.
Det måtte jo så afprøves… Om bag teltene og prøve at lave en dækøvelse. Dingle er ikke i tvivl: Jeg ligger mig IKKE ned i sådanne et vejr… og jeg sitter IKKE min rumpe ned i det vejr. Så kunne jeg ellers bare stå der med mine lækre, stinkende fiskefrikadeller og prøve at lokke alt det jeg ville. Dingle gjorde det IKKE.

Ja, ja, det kunne der ikke gøres så meget ved nu. Hurtig er tiden gået og det bliver vores tur. Jeg prøver at hidse Dingle op, alt det jeg kan og beslutter mig for at give hende go’bidder mellem øvelserne i prøven – noget jeg normalt ikke gør.
Jeg ved ikke lige, hvad der så sker med Dingle, men hun springer ind i ringen, og går et rigtig flot program. En ekstra kommando i næsesøg er faktisk den eneste større fejl hun laver.

Så er der bare at vente til klasse 2 og 3 også har været inde. Regnen siler stadig ned. Synd for alle hunde og hundefører, og selvfølgelig rigtig synd for hele arrangementet – ikke mange tilskuer kommer og kigger i sådanne et vejr.

Til præmieoverrækkelsen havde DKK besluttet at nævne vinderne af den sidste prøve i de forskellige klasser, inden det afsløres hvem der bliver samlet vinder at Årets LP-hund konkurrencerne. En rigtig god idé, da man sagtens kan være dagens vinder med et rigtig flot program, uden at blive finale-vinder og Årets Hund. Spændingen i klasse 1 var stor. Både Dingle og den lille Kooiker havde gået et rigtig flot program. Og på grund af deres pointlighed inden finalen, ville dagens vinder dermed også blive Årets LP1-hund.
Sørme om det ikke bliver Dingle: 178 point ud af 180 mulige, en suveræn vinderplacering… Hun er og bliver verdens bedste lille Dingel-pot :o

Lene

Finalen om Årets bedste Lydighedshunde 2011 i Dansk Kennel Klub
——————————————————————————————-

Stadig fremgang med Odie…

15092011
Det var omkring denne tid Odie skulle have født sine hvalpe hvis hun var blevet parret. Hun tjekker stadig staldbygningerne og buskene ud, for at se om der skulle være gevinst. Hun spiser ikke ret meget, tager for det meste bare et par mundfulde og står så og vogter over resten.

MEN… humøret stiger og stiger. Her til aften har vi været ude og træne. Hun hyler og piber af glæde når hun sidder på plads og venter på en ny kommando. Løber stærkt ud til keglen og feltet, ja selv en metal-apport kan hun samle op igen. Jeg tror med sikkerhed vi prøver at tage med til DCH’s agility-DM om små 14 dage – er vi lidt heldige så er humøret til den tid så stabilt at jeg måske kan løbe nogle gode løb med hende.

Lille Dingle… ja, nu har jeg de sidste uger trænet fart/overraskelse/glæde i alle LP1 øvelserne, for at Dingle skulle finde glæden i de forskellige øvelser frem igen. Jeg skal da love for, at det er lykkedes. Dingle var fuldstændig ustyrlig til aften. Hun hoppede som en gummibold og kunne slet ikke slappe af. Hmmm, men som Jan siger: Hellere en glad og overfjollet hund der laver underlige ting, end en hund der tydelig viser den ikke gider.

Gamle Heeven kører stadig med usædvanlig god mave efter den sidste behanling. Man kan tydelig mærke det på hendes humør.

Lene

——————————————————————————————-

Endelig!

13092011

Så lagde hønsene det første æg!

——————————————————————————————-

Sportshunde-weekend i Schapendoes klubben

4092011
Da vi forrige torsdag eftermiddag kom hjem fra en uge på Bornholm, stod den på udpakning, vask af tøj og en ny pakning af bilen.

Fredag tog vi nemlig afsted igen, denne gang til Sportshunde-weekend i Schapendoes klubben. Det foregik på Grønnehave camping i Nyborg. En rigtig lækker campingplads lige ned til vandet. Jeg havde lovet at undervise i agility og foruden agilityen var der også undervisning i DKK lydighed og Rally-lydighed.

Jeg underviste 3 timer lørdag formiddag (ikke de samme hunde), 3 timer lørdag eftermiddag og 3 timer søndag formiddag. Der var tre hold tilmeldt som gik på skift i mellem de forskellige aktiviteter. Herlige glade Schapendoeser med deres ejere som gik på med krum hals til alle aktiviteterne. Jeg tror måske det var lige lovlig meget aktivitet for de fleste hunde. Hvis arrangementet bliver gentaget en anden gang, skal man nok nøjes med undervisning om lørdagen. Udover undervisningen blev der tid til nogle dejlige strandture og da vi mere eller mindre var de eneste gæster på stranden, fik hundene lov til at være løse så de kunne spæne gennem sandet og tage sig en svømmetur. Vejret var herligt, rigtig sensommervejr.

Fælles aftensmaden blev indtaget på en stor terasse. Alle dukkede op, og med mere eller mindre held, blev der bestilt mad fra pizzariaer inde i Nyborg. Et par glas rødvin til at skylle ned med, og de fleste var klar til at gå i seng omkring kl. 22 :o

Søndag eftermiddag sluttede vi weekenden af med officielle Rally-prøver. Mange af kursister havde mod på at sætte kronen på værket og deltog i en Rally-prøve og langt de fleste fik et rigtig godt resultat. Vores gamle Heeven var eneste deltager i ekspert-klassen og de øvrige rally-deltagere var temmelig imponeret over hendes iver og glæde ved at arbejde, hvilket de også kommenterede. Selvom man er blevet ældre, behøver man jo ikke  efterlades i en kurv i hjørnet af stuen ;o
Dalum Dyrehandel og Kingsmoor kvalitetshundefoder, havde (igen) foræret klubben en masse flotte gaver som blev brugt til præmier, så alle deltagere i rally-konkurrencerne fik en favnfuld gaver med hjem.

Det blev en alletiders hyggelig weekend. Dejligt at der også var dukket nogle nye Schapendoes-ejere op.

Nu kan jeg så også hilse og sige fra vores hunde, at de ikke orker mere. I dag har de sovet, sovet og sovet. Der bliver snorket højlydt fra gamle Heeven og mor & datter har krølles sig sammen i sofaen.

Lene

Schapendoes sportshundeweekend 2011

Billederne i albummet er taget af Jan Kölner og Carsten Dalegaard, og de skal naturligvis spørges såfremt man ønsker at benytte nogle af deres fotos :)

——————————————————————————————-

En uges ferie og DM på Bornholm

1092011
Så blev det endelig ferie. Torsdag blev det sidste pakket og vi tog afsted mod Bornholm. Turen gik hurtig og uden problember. På færgen fra Ystad-Rønne, mødte vi de første mange hundevenner der også skulle til DM – hyggeligt… man føler sig næsten som en stor familie :o

Vi havde valgt at lade hundene blive i bilen – turen med færgen tog kun 1 time og 20 minutter – og vi er sikre på, at de bare har sovet under turen.

Vel ankommet til Bornholm, gik turen videre til Hasle, hvor vi havde lejet en lille hytte i Hasle Hytteby. Jeg skal love for at den var lille, men pyt, vi skulle jo ikke opholde os i den. Efter at have pakket ud, skulle vi selvfølglig en tur ned til stranden, som kun lå få hundrede meter væk. Stakkels Dingle, hun mangler bare en at lege med. Gamle Heeven er der jo ikke rigtig gang i og mor Odie sprudler jo ikke ligefrem af energi for tiden.

Fredag startede igen med en god gåtur, og så skulle vi ellers ud og se, hvad der var at se på Bornholm.
Vi kunne komme ind på DM banerne om aftenen og slå telte op og vi havde aftalt med nogle træningsvenner, at vi ville mødes og træne lidt på en boldbane ved siden af DM-banerne. Æv, Dingle var igen ukoncentreret og gad ikke rigtig. Ikke så meget at gøre ved, dagen før DM. Tilbage til Hyttebyen, som efterhånden summede af mange DM-deltagere. Vi havde en hyggelig aften, fik god mad og et par glas rødvin, og så på hovedet i seng… vi skulle jo gerne være friske til DM dagen efter.

Vi stod tidlig op så vi kunne være på pladsen i god tid og hundene kunne vænne sig til området. Dingle havde fået nummer 13 og skulle altså ikke op lige med det samme. Men et par afbud og et par løbske tæver fik alligevel rykket Dingle godt frem og inden længe var det vores tur. Æv, æv, Dingle var igen meget ukoncentreret. Skulle have dobbelt kommandoer til mange øvelser og i stå-øvelsen ville hun hellere stå og snuse. Jeg var godt klar over, at vores præsentation bestemt ikke kunne række til en DM-tittel.
Jeg har selvfølgelig tænkt meget over, hvorfor det allerede i Varde i sidste weekend gik så galt. Jeg tror at vi begge to er begyndt at kede os i LP1. Dingle udtrykker det ved at hun ikke rigtig gider øvelserne mere, men hellere vil koncentrere sig om alt mulig andet. Jeg har nok – på grund af hendes gode resultater hidtil – sovet noget på lauerbærene. Jeg har ikke gjort øvelserne spændende nok og Dingle har kvitteret med ugidelighed. Ja, ja, sådanne kan det gå…

Dingle ender på en 5. plads. Nogle vil nok sige, at det da ikke var så ringe endda, men jo, det var ringe. Dingle havde potentiale til at blive nr. 1. En 2. eller 3. plads kunne jeg måske også leve med… men nr. 5 – den går altså ikke, lille Dingle :o

Det var et godt DM som Bornholm havde fået stablet på benene. Alt forløb uden de store ændringer/forsinkelser. Selv vejret havde de fået styr på. Vi startede med stegende hede. Omkring middagstid blev det lidt overskyet og køliger, og sidst på dagen fik vi endda lidt småregn. Til præmieoverrækkelsen havde de lavet noget genialt: Det blev skiftevis Rally og Lydighed som blev offentliggjort. Det gjorde at alle ventede og var med til præmieoverrækkelsen.

Men nu var Dingle og jeg jo ikke de eneste i familien der var til DM. Jan skulle op i Rally med både Odie og Heeven. Heeven var så uheldig at ramme et spring og Jan valgte en forkert indgang til “fristende 8-tal” sammen med Odie, så selv om begge hunde kvalificerede sig til finalen var et DM uopnåeligt med så store fejl. De blev henholdsvis nr. 8 i ekspert, og nr. 7 i øvet klasse.

Om aftenen var vi til fælles DM-middag. Jeg havde godt nok troet at der var noget større opbakning. Det var et hyggeligt lille arrangement og en lokal sanger var inviteret og fortalte/sang forskellige folkesangen fra Bornholm. Vi takkede tidlig af… søndag skulle vi atter ind på pladsen for at deltage i “almindelige” konkurrencer lydighed og Rally.

Det var jo egentlig Fille som skulle have været oppe i Eliten. Men som så mange gange før, så havde jeg fået lov til at bytte hendes plads med Odie. Det kunne have været det samme. Odie gad over hovedet ingen ting. Jeg brugte prøven til at få noget glæde frem i øvelserne, men Odie havde nok hellere været foruden :o (
Vi var tidlige færdige, så vi pakkede sammen og kørte op til Hammeren, hvor vi gik en rigtig dejlig tur.
Heeven og Odie var igen til Rally og blev henholdsvis 3. vinder i ekspertklassen og 2. vinder i øvet klasse.

Så skulle resten af feriedagene ellers bruges til ren vandreferie. Heeven havde det heldigvis rigtig godt og var frisk på at vandre mange lange ture. Vi startede hver morgen med at gå langs stranden ind til Hasle for at købe rundstykker. Det gav en rigtig god start på dagen og både vi og hundene var dejlig sultne når vi nåede hjem. Mandag tog vi ind i Almindinge skov. Jeg tror vi gik i 3-4 timer i flot natur og fik set mange seværdigheder. Tirsdag og onsdag blev også brugt til traveture og jeg tror næsten at vi har set det meste af Bornholm. Vejret var heldigvis rimeligt godt. Bortset fra onsdag, hvor vi fik en byge sidst på formiddagen, så var det tørvejr. Ikke at det var sommer, men vi kunne faktisk sidde ude og spise morgenmad hver dag og også mange gange spise aftensmaden i det fri.

Det var en hård tur for hundene. De sidste to dage orkede de ikke engang at komme ud på terassen og tigge når vi spiste morgenmad. I stedet sprang de sig op i sengene og faldt i søvn med det samme.

Lene.

DKKs DM i lydighed og ferie på Bornholm

Med Schapendoes til DM på Bornholm
Oplevet af Jan Kölner

Allerede sidste år kvalificerede Fille og Odie sig til DM i rally-lydighed, i henholdsvis begynder- og øvet-klassen. Det gav os dog ingen anledning til at lægge planer om at rejse helt til Bornholm i 2011 hvor DKKs kreds-DM skulle afholdes.
I stedet fik Fille og Odie chancen for i foråret 2011, at kvalificerer sig til DM i elite-klassen, hvilket ikke var helt umuligt, men desværre gik det (som så ofte) ikke som planlagt/håbet, og ingen af dem kvalificerede sig.
Efter den sidste fejlslagne kvalifikation i Årslev d. 13. juni besluttede vi dog alligevel af rejse til Bornholm da vores lille “outsider” Dingle havde gjort det så overraskende godt i lydighedsklasse LP1 at hun nu var kvalificeret til DM, og gamle Heeven havde også kvalificeret sig til DM i rally i ekspert-klassen, så selvom vores forventning om deltaglse til DM i elite-klassen ikke blev til noget, så var alle 4 Schapendoes alligevel kvalificeret i andre klasser og discipliner.
Vi gik igang med at planlægge en uges ferie på Bornholm i forbindelse med DM. Vi kontaktede “team-bornholm” som hjalp os med en samlet pakke hvor vi med rabat på broafgifterne til storebælts-, øresunds-broen, færgeoverfart fra Ystad til Rønne og ophold i en hytteby. Samtidig tilmeldte vi alle hundene til officielle lydigheds-prøver dagen efter DM.
Så skete det frygtelige at Fille, nøjagtig en måned senere, pludselig faldt død om med hjertestop. Det tog meget af lysten til at rejse på ferie med hundene, men efter nogle ugers sorg fik vi alligevel mod på at fuldfører vores planer, dog måtte vi afmelde Fille og i stedet tilmelde de andre hunde i andre discipliner for det startgebyr vi havde betalt for stakkels Fille.
Yderligere en måned senere kørte vi så afsted mod Bornholm. En forholdsvis nem rejse, men rimelig kedelig indtil vi kørte ud af færgen i Rønne, og ferien for alvor begyndte. Vi kom et par dage før afholdelsen af DM, så hundene (og vi) kunne aklimatiserer os inden konkurrencerne i weekenden. Vi boede i Hasle, så vi startede med at gå en flot tur langs stranden og ind til røgerierne i Hasle by.
Dagen efter var det underlig lummer-varmt og med en særdeles høj luftfugtighed, så vi tog let sommertøj på og kørte op mod “Hammeren” for at se området og besøge ruinerne af Hammershus, men efter bare 7-8 km kørsel blev det pludselig så tåget at vi ikke kunne se mere end 15 meter væk, så Hammershus m.m. forsvandt ud i tågen. Vi kørte derfor op mod Allinge hvor Danmarks største samling af helleristninger skulle være på nogle klipper. Muligvis fordi vi kom uden for turistsæsonen, var der en meget afslappet og stille stemning på øen, så vi var de eneste turister der kørte ud af den mudrede grusvej mod helleristningerne. Pludselig ser vi inde til højre, at der går en del mennesker og sætter telte og baner op inde på et idrætsanlæg. Det var tilfældigvis det DM vi skulle til dagen efter, så vi fik lige et overblik over området som lå flot oppe på et plateau over byen ned mod kysten.
Om aftenen kørte vi sammen med andre lydighedsfolk fra resten af Danmark, endnu engang op til Allinge for at slå vores telte op ved ringsiden, hvorefter vi var nogle stykker som gik om på nogle tilstødende fodboldbaner, hvor vi fik trænet lidt med hundene.
Da vi kom tilbage til hyttebyen satte vi os ud til nogle bænke hvor vi spiste sammen med de andre lydighedsfolk og havde en rigtig hyggelig aften hvor der blev talt hund, hund og hund :o )
Næste morgen var vi tidligt oppe og kørte (igen) til Allinge. Vejret var super-flot men mht. hunde-sport, så var det alt for varmt og luftfugtigheden var stadig meget høj. De første hunde havde dog ikke så store problemer som de hunde som skulle op over middag.
Vi skulle med det samme i konkurrence, da både Dingle og Odie skulle op på samme tid i hver sin ring. Desværre var Dingle lige lovlig ukoncentreret og de detaljer hun normalt er super god til, dem missede hun og måtte helt klart vinke farvel til det DM vi havde håbet på. Odie, som var meget hormonpåvirket af falsk drægtighed efter sin seneste løbetid, klarede sig faktisk ret godt i rally øvet-klasse, så hun kvalificerede sig til finalen blandt de 10 bedste hunde. Omkring middagstid skulle gamle Heeven op i sin indledende konkurrence i rally ekspert-klassen, men det gamle fjollehoved (eller var det en lidt for ivrig fører?) sprang lidt for tidligt da hun blev kommanderet over et spring, og havnede lige midt på overliggeren. Det kostede 10 point og vores håb om et DM var dermed også væk som dug for den bagende sol. Glæden var dog stor, da Heeven alligevel blev råbt blandt de 10 hunde som skulle i finalen.
Det var blevet et stykke over middag og typisk for vores ferie på Bornholm, så var vejret skiftet om i løbet af en time, så nu var det kulsort, let regn i luften og stadig meget lummer-varmt. Odie skulle først i sin finale. Jeg vidste af hun ikke rigtig gad at arbejde, så jeg frygtede at miste kontakten til min hund når vi skulle igennem det “fristende 8-tal” hvor vi skal gå rundt om to kegler i et 8-tal hvor der på hver side er sat madskåle med dejlige, varme og stinkende godbidder. Første del af banen gik okay, men da jeg nærmede mig 8-tallet skruede jeg op for “charmen” og kaldte højlydt: “Odie, Odie, Odie!” mens vi nærmede os de velduftende fælder. Jeg fik med nød og næppe kæmpet os igennem øvelsen og fortsatte mod næste øvelse, men et eller andet sagde mig at noget var forkert…? Vi kom i mål uden de store fejl. så når pointene fra det indledende heat og finalen blev lagt sammen og dividerede med 2 havde vi måske en chance for at komme på sejrsskamlen – troede vi… Dommeren kom hen til os og sagde. at han var meget ked af at fortælle mig at jeg havde lavet en STOR fejl som kostede os dyrbare point. I min iver for at holde kontakten til Odie havde jeg taget den forkerte indgang til 8-tallet og derfor kom jeg forkert ud uden at have fuldført et 8-tal omkring keglerne. Det var derfor jeg syntes der var noget galt da vi havde passeret øvelsen, for vi var kommet ud et helt forkert sted i forhold til det vi skulle have været. Øv, øv.. Både Heeven og Odie var derfor uden chancerne for topplaceringer, men inden DM havde mine forventninger været bare at kvalificerer mig med en af hundene til en finale, så begge i finalen var jo helt fint.
Mange af de øvrige deltagere ærgrede sig på mine vegne, min dumme førerfejl, og de trøstede mig med at det havde været enormt underholdende at se Odie’s og min banegennemgang fordi jeg ikke har nogle hæmninger mht. at få kontakt med mine hunde og at jeg både hujer og roser højlydt. Specielt syntes de at det var rigtig sjovt at jeg råbte: “Hurtig, hurtig, hurtig!” når vi gik slalom rundt om diverse kegle, men de grinede mere, da jeg noget forbavset fortalte dem, at jeg såmænd bare råbte: “Ådi, ådi, ådi!” hvilket bare er en “hurtig-udgave” af hendes navn “Odie”.
Sidste på dagen, hvor det igen var klaret op, var der så præmieoverrækkelse. Dingle blev desværre kun nr. 5 (et langt stykke under normalt niveau), mens Odie blev nr. 7 og Heeven nr. 8.
Ud over vores Schapendoes, deltog Rie med Kenzo i elite-klassen og Rubin i klasse LP2, samt Lykke med Cleo i rally øvet-klasse. Kenzo blev en flot nr. xx, Rubin blev nr. 4 og Cleo nr. 13.
Om aftenen havde vi tilmeldt os DM-middagen, da vi troede at det havde de øvrige deltagere nok også gjort, men desværre var der ikke ret mange med som vi kendte, så vi kørte forholdsvis tidligt hjem til hytten, så vi kunne få hvilet lidt før næste dags nye konkurrencer.
Næste dag var mange DM-deltagere taget hjem, men der var også kommet nye deltagere til, da disse konkurrencer var åbne for alle. Bl.a. var der over 30 deltagere i rally-øvet klasse så det tog rigtig lang tid inden denne klasse var færdig. Odie klarede sig rigtig flot og blev 3. bedste hund, en placering som var mere det forventede, men desværre en dag for sent.. Det samme gjalt gamle Heeven som utrættelig kæmpede sig igennem endnu en ekspert-bane hvorefter hun kunne glæde sig over at blive 2. bedste hund på dagen.
Odie deltog også i elite-klassen, men det var pga. Fille’s død at hun overtog hendes tilmelding, og forventningerne var ikke høje pga. hendes falske drægtighed, og efter både DM om lørdagen, en endnu en rally-konkurrence søndag formiddag, så var der bare ikke meget energi i den lille tøs, og Lene valgte i stedet at gøre prøven til en positiv trænings-oplevelse hvor hun så stort på pointene.
På vejen hjem kørte vi ud i det flotte klippefyldte område som hedder Hammeren og fortsatte ned til Hammershus ruinene. En rigtig flot tur, og den gode dag blev afsluttet med et par super gode pizzaer fra det lokale pizzaria, samt en et par glas rødvin.
Resten af ugen blev nydt med forskellige traveture rundt på øen. Specielt turen op til Rytterknægten, som er Bornholms højeste punkt med 162 m, var noget af en oplevelse. Vi skulle følge en anvist sti igennem skov- og klippe-området, men af en eller anden grund mistede vi kort efter start de malede gule pletter på træer og sten, og vi fik derfor prøvet hvor kupperet Bornholms natur kan være. Efter en uvejsom klatretur i den klippefyldte skov fandt vi dog tilbage til de afmærkede stier, og fortsatte op til udkigstårnet på Rytterknægten. Videre gik turen gennem skoven til bl.a. en “Rokke-sten” og et par 1000 år gamle borg-ruiner.
Torsdag morgen pakkede vi vores ting og kørte ned til færgelejet i Rønne hvor vi kørte ombord på den store katamaran-færge, og sidst på eftermiddagen var vi igen hjemme på Vejle-kanten.
Her havde vi så en aften og en formiddag til at få vasket det mest nødvendige og pakke bilen endnu engang, inden vi fredag eftermiddag kørte til Grønnehave Strandcamping ved Nyborg hvor Lene skulle være instruktør i agility til Dansk Schapendoes Klubs sportshunde-weekend. Vores 3 hunde fik lov at slappe af den weekend, mens de kunne nyde at se på de særdeles aktive og entusiastiske deltagere som lærte en masse om DKK lydighed, agility og rally-lydighed. En rigtig god weekend, selvom Lene havde valgt at arbejde mere end 6 timer om lørdagen, og et par timer om søndagen, så afslapning blev det ikke meget af for hendes vedkommende.
Søndag aften var vi hjemme igen, og jeg må indrømme at det var heller ikke fordi jeg følte at “batterierne” var ladet op, da jeg begyndte på arbejdet den efterfølgende mandag morgen.

——————————————————————————————-

DM nærmer sig…

23082011
Så er der ikke så lang tid tilbage før vi skal til DM. Ikke med den deltagelse og i de klasser vi havde planlagt og håbet på da vi begyndte på året, men nu bliver det en del af vores lille ferie til Bornholm.

Odie er stadig ikke fri af sine falske drægtighed og det humør-dyk hun har haft de sidste par gange efter hun fik sit første kuld hvalpe. Hun er heldigvis ikke så slemt påvirket som sidste gang, men hendes humør er afdæmpet og hun har ikke det “glimt” i øjet som vi savner når vi træner med hende.
Hun deltog jo i elite-klassen i DKKs lydighedsprogram da vi var i Varde i sidste weekend, og hun gjorde en del øvelser rimeligt, men stadig ikke med den gnist og arbejdsglæde der er nødvendig.
For ikke at påvirke hendes elite-træning, har jeg undladt at træne rally med hende, men i de sidste par dage har jeg trænet hende i små rally-øvelser, og det har vist nogle rigtig gode elementer. Hun mangler en del træning for at være fortrolig med de små detaljer som jeg gerne vil have er i orden inden DM. Det som kniber, skyldes øjeblikke med manglende opmærksomhed, og det er helt klart hendes hormon-forstyrrelse som har den påvirkning af hendes arbejde. Bl.a. kan hun lige kigge væk i et øjeblik hvor jeg giver kommando til at “stå”, og så bliver hun enten stående eller træder et skridt til siden for lige at se hvad jeg mon havde sagt mens hun havde tankerne et andet sted. Hendes gamle svagheder er igen blevet et problem, og hun mister nemt kontakten under øvelsen det “fristende 8-tal” hvor vi skal gå rundt i et 8-tal om to kegler hvor der i kl. 9 og 3, står madskåle med lækkerier. Kigger hun ikke op på mig og følger med, mister vi vigtige point.
Heeven er efterhånden rimelig rutineret men har jo hendes kroniske maveproblemer, som også  påvirker hendes muligheder for en god indsats. Når hun har det godt, er problemet nærmere at hun er “for tændt” mht. at arbejde, og hendes svære øvelse hvor hun kommer gående sammen med mig, og så skal bakke mindst 3 skridt, kan nemt gå galt fordi hun ikke kan koncentrer sig om at følge mig, men bakker vildt og voldsomt væk fra mig.

Her til aften havde jeg lånt vores gode veninde Solveig’s rally-bane, og det tager nemt en halv times tid for at stille en bane op. Jeg havde fundet DM-banen fra sidste år, og det var egentlig ikke en særlig svær bane, men alligevel lavede begge hunde fejl nok til at jeg ikke har den samme tro på at vi kan komme videre blandt de 10 hunde som går fra den indledende runde og i finalen.
Nå, det hele er jo bare for sjov, og det var jo som før skrevet, overhovedet ikke noget vi havde planlagt at Odie og Heeven skulle deltage i, da vi begyndte året. Så det er nok mere mig selv jeg må arbejde med, og overbevise mig selv om, at rally (og rally DM) er et sjovt alternativ til det væsentligt mere udfordrende lydighedsprogram, og at hundene skal have en god oplevelse uanset hvad der sker.
Jeg misunder Lene som på trods af perioder med meget modgang med sin lydigheds-træning af de voksne hunde, stadig er i stand til at bevare det gode humør og aldrig lade det gå ud over hundene hvis noget går galt, og der har i de sidste 2 år været rigtig mange negative oplevelser. Lene’s altid positive udstråling og væremåde når hun arbejder med hundene, gør også at fremmede lydigheds-udøvere sommetider komme hen og fortæller at de er meget imponerede over at se hvor glade hendes hunde er når de arbejder og hvor meget overskud Lene har, selv når noget mislykkes.
Jeg forstår dem godt, og specielt når man en gang imellem ser enkelte hundefører som mister besindelsen, og bliver så sure og gale over at noget er gået galt til træning eller til en prøve, at de lader det gå ud over deres hund. Det er absolut utilgiveligt, for selvfølgelig gør en hund ikke sådan noget med vilje, og som regel er man selv skyld i at hunden ikke gør det man havde forventet. Som “udstillings-folkene” plejer at sige, så er det den samme hund man tager med hjem, som man kom med…

JanK

——————————————————————————————-

2. dag til int. lydighedsprøver i Varde

21082011
I dag var Dingle for en gangs skyld selv meldt til. Jeg kunne derfor ikke “bytte” Odie’s start med en anden af vores hunde og da hun faktisk har været lidt mere glad på det sidste, besluttede jeg at prøve at gå op med hende. Hun starter flot med 10 i fællessit og 9,5 i fællesdæk. Fri ved fod går også fint, men så begynder det at gå lidt ned af bakken. Hun er stadig glad men kan lige pludselig ikke rumme ret meget mere. Jeg får hende dog gennem hele prøven og jeg tror hun fik en god oplevelse ud af det.

Dingle var for første gang meget ukoncentreret og en smule ugidelig. Hun får hendes førstepræmie, men ikke med så høje point at de kan bruges til noget. Alligevel bliver hun 2. vinder på dagen. Ja, ja, det kunne næsten heller ikke blive ved med at gå så godt. Nu ved jeg hvad jeg skal træne inden DM :o

En god weekend i dejligt sommervejr.

Lene

——————————————————————————————-

1. dag til int. lydighedsprøver i Varde

20082011
Ja, det var jo egentlig Odie der igen var meldt til LP-prøver i Varde. Det går bestemt fremad med humøret, men hun er langtfra så glad som normalt og får mange black-out hvor hun bare, midt under en øvelse, står og kigger ud i luften uden at foretage sig spor. Jeg havde derfor fået Odies prøve byttet, så jeg i stedet kunne gå op med Dingle.

Jeg må nok sige, at nu begynder det at være lidt kedelig at gå op i en LP1. Vi kunne dog stadig forbedre vores point til Årets Hund og det giver også en god sikkerhed for Dingle inden DM og Årets Hund.

Dingle var heller ikke helt på dupperne – hun var noget ukoncentreret, men jeg fik hende dog igennem alle øvelser uden de store fejl. Resultatet bliver – jeg kan næsten skrive som altid – en førstepræmie og vinder på dagen, med 178 point ud af 180. En point forbedring på 3 point :o

I morgen er både Dingle og Odie meldt til. Det bliver absolut Dingles sidste LP1 prøve. Odie… tja… jeg må se hvordan hendes humør er, og gider hun ikke bliver hun trukket fra konkurrencen.

Lene

Klik på billedet, og se fotos fra weekenden.
——————————————————————————————-

Dingle til sit første agility-stævne

13082011
Så kom dagen hvor Dingle skulle løbe sin første agility-konkurrence. Vi havde valgt en konkurrence i Horsens som Dingles debut-konkurrence.

Et lille stævne som blev afviklet på én bane. Rigtig hyggeligt, så kan man nyde dagen uden at skulle fare frem og tilbage mellem to ringe.
Det første løb for Dingle var et Spring klasse 1 løb. Desværre var det en rimelig svær bane. Jeg kan ikke forstå at klasse 1 baner skal være så svære. Jeg havde glædet mig til at kunne løbe en hurtig og nem bane med Dingle. Denne bane var klemt sammen på en meget lille plads, og man skulle have fat i hunden hele tiden for at den ikke skulle løbe forkert. Bortset fra at Dingle blev disket – ja det gjorde hun faktisk i alle fire løb – så gik det rigtig godt. Jeg må jo nok erkende at langt de fleste fejl skyldtes mig. Hold op hvor hun spæner afsted, den lille lort! Jeg kan simpelhen ikke følge med hende, og da hun ikke rigtig selv søger forhindringerne endnu, så skal det selvfølgelig gå galt en gang imellem. En sådanne fremdrift er bare et luksusproblem, og da Dingle var i forrygende humør i alle fire løb, ikke tog sig spor af alt hvad der skete omkring banen, tog nogle rigtig flotte felter og slalomer, ja, så var det bestemt en forrygende debut for lille Dingle.

Vi havde været meget i tvivl om hvorvidt vi også skulle melde Odie til. Vi valgte at melde hende til de to åbne løb, og så se hvordan hendes humør ville være. Jeg skal love for at det kunne peppe hende op, at hun så jeg løb med Dingle. Hun blliver disket i det første spring-løb da hun søger frem mod et forkert spring – et luksusproblem – men løber et ok agilityløb.

Tirsdag skal Dingle til agility Prøve 2 i klubben og onsdag skal hun deltage i et DGI-stævne i Give…. jeg glæder mig helt vildt til at løbe med hende igen :o

Agility i Horsens, august 2011

SE VIDEOEN HER
Ikke voldsom hurtig, men dog noget af det bedste Odie har præsteret længe.

SE VIDEOEN HER
Hu hej det går for lille Dingle… synd hun har mig med :o

——————————————————————————————-

Tillykke til Emilia i Sverige

8082011

Dingle’s søster Emilia som bor med sin familie i Sverige, har i den forløbne weekend været til den svenske Schapendoes klubs årlige klubudstilling, og dommeren var (sjovt nok) den samme som Dingle også havde til den danske Schapendoes klubudstilling (KW11), og selvom de ser ud til at være to forskellige typer, så faldt Emilia også i dommerens smag. Emilia blev hun 3. bedst i sin klasse og fik “CK” som betyder at hun har championkvalitet.
Så stort tillykke til Emilia og hendes stolte familie.

——————————————————————————————-

Tillykke til Allie og Assie!

8082011

Utroligt så man igen bliver mindet om at tiden den går bare så hurtig… I dag fylder vores første kuld hvalpe 11 år. Desværre er kun 2 i live i dag, men både Allie og Assie trives med deres 11 år, så stort tillykke til de “små sorte” årgang 2000!

R.I.P. lille Amie og lille A’Harley…

JanK

——————————————————————————————-

LP i Vejen – dag 4

31072011
Sidste dag til Dansk Kennel Klubs store 4-dages hunde-arrangement i Vejen, bød igen på sommervejr ud over alle grænser, men så høje temperature og bagende sol, er absolut ikke “hunde-vejr”, og specielt ikke for nogle racer frem for andre. Hele 5 hunde havde inden dagens start trukket sig fra elite-klassen, og mange af de hunde som stille i deres respektive klasser/konkurrencer var tydeligt påvirkede af 4 dages konkurrencer i det varme vejr, men…

Da Lene havde valgt at Odie pga. falsk drægtighed/det varme vejr, ikke skulle deltage i søndagens elite-prøve, og fordi Fille jo desværre er død, så måtte vi hente de “2 reserver” ind fra hundegården. Dingle fik sin 4. start i klasse LP1 i denne weekend og jeg valgte at efteranmelde Heeven i rally ekspert-klassen. Heeven har desværre igen fået en af de dårlige perioder med maveproblemer pga. sin “Crons sygdom”, så det var heldigt at hun lige havde et par gode dage, men den gamle tøs var jo også påvirket af de 4 varme dage hvor vi har kørt i pendul-fart mellem hjemmet og Vejen. Odds’ene var ikke gode og blev ikke bedre da vi, som jeg havde fået besked på af arrangørerne, mødte til start kl. 12.15.
Det viste sig at rally skulle afholdes i udstillingens “store ring”, og da der efter rally skulle afholdes diverse udstillings-finaler, så var tiden for rally konkurrencerne knap. Derfor havde arrangørerne valgt at start ekspert-klassen før den aftalte mødetid. Da jeg ankom var de i fuld gang, og jeg blev nægtet den vigtige banegennemgang. Banen havde enkelte svære momenter som SKULLE gennemgåes i ringen, og ikke UDEN for ringen. Heldigvis var der ca. 15-20 deltager i klassen så jeg valgte at accepterer forholdene (selvom jeg brokkede mig højlydt…) og måtte sætte mig med Heeven et skyggefuldt sted, hvor jeg kunne overvære de øvrige deltageres prøver, og dermed forsøge at gennemskue hvor jeg skulle passe på når jeg engang kom ind.
Det lette skylag som havde været over pladsen i løbet af formiddagen blev desværre brændt væk over middag og da jeg skulle til at ind, var der igen bagende sol og ca. 25°, men heldigvis var der en deltager som havde valgt at deltage i en udstilling af sin hund i stedet for rally konkurrencen, så dommeren tilbød mig en hurtig banegennemgang. Det lod jeg mig ikke tilbyde to gange, så jeg spurtede banerne igennem foran de mange tilskuere (følte mig lidt dum…). Da vi var to deltagere som ekstraordinært var tilmeldt skulle vi selv afgøre hvem som skulle starte på “æres-pladsen” hvor hunden i dag skulle ligge foran sin fører mens den anden deltager gennemførte sin prøve. Jeg tilbød at starte så efter at have gennemblødt Heeven med koldt vand fra en vandslange, kommanderede jeg Heeven til at dække foran mig, og heldigvis blev hun liggende i de 2-3 min. som den anden deltager var inde. Der var nogle gange hvor jeg indtrængende måtte bede Heeven blive liggende, duften af ristede pølser kom bølgende ovre fra de nærmeste telte – og er der noget der ikke er blevet gammel på Heeven, så er det hendes næse :)
Så var det vores tur. Solen bagte, vi havde ventet lidt over 2 timer på at skulle ind, og jeg havde kun fået én banegennemgang, så ja; der var en pæn samling sommerfugle i maven… Vi starter med vores hade-øvelse som er “bakke 3 skridt ved siden af føreren”, men Heeven gør det flot og jeg får mere mod på resten af prøven. Jeg opildner og hepper på Heeven (jeg var eneste mand i feltet af kvinder, så det med at kaste hæmningerne er ikke så let…) men i løbet af prøven påvirker det Heeven så positivt, at hun har fin kontakt til mig, og gør øvelserne i et rigtig godt tempo, vejret taget i betragtning.
De 2 “snurre-basser” som var banens absolutte vanskeligste øvelser, forceres i fin stil, dog mister jeg lige kontakten til Heeven et par gange hvor jeg indtrængende må kalde på hende for at få hende til at følge mig. Vupti, og vi er færdige. Dommeren (som vi også skal have til DM på Bornholm) smilede ad gamle Heeven’s glæde og iver, og kunne kommenterer med at hun desværre havde været nødt til at trække et par point de gange hvor vores, ellers udemærkede flow, var afbrudt når Heeven lige skulle snuse efter de ristede pølser eller hvad det nu var…
Jeg var lige glad, for hvis hun mente at der kun var trukket et par point ud af de 100 point vi var startet med, så var chancen for at vi bestod med minimum 95 point til stede, og hvis det var tilfældet så ville vi få den sidste “pind/cert” som vi skulle bruge for at blive Dansk Rally Champion.
I mellemtiden var Lene kommet op til os, efter at have gennemført sin LP1-prøve med Dingle. Desværre for sent til at tage video af Heeven, og jeg havde derfor heller ikke kunnet tage video af Dingle. Det var (igen) gået rigtig godt for Dingle, og for 3 dag i træk blev hun suveræn vinder af sin klasse, og denne gang med 178 ud af 180 point. Dommeren havde vist glemt at det var en LP1 line-føring de gik, da han kender Lene fra elite-klassen med andre hunde, så han havde trukket lidt for nogle petitesser. Point som er vigtige, da formålet med at stille Dingle i disse 4 dage, var at kvalificerer sig til finalen om Årets hund, som afvikles senere på året, men nu ligger Dingle vist lunt i svinget helt i toppen.
Så blev alle deltagerne i rally ekspert-klassen kaldt ind, og mens vi stegte på den åbne græsplæne, blev den ene efter den anden deltager råbt op, startende med den lavest placerede. Til sidst var vi 4 tilbage og nr. 4 fik 95 point så jeg vidste derfor at Heeven’s championat var en realitet!!!! Glæden blev dog ikke mindre da de to øvrige placeringer blev råbt op, og det var ikke nr. “42b”, så til sidste stod Heeven (for 3. gang i træk) som vinder af klassen med 97 point ikke mindst pga. en rigtig hurtig bane-tid.
Vi fik derfor en flot rød rosette og den eftertragtede DKKs internationale ærespræmie som er er en stor flot pokal.

Hold da op, det skal fejres med god mad og en flaske af de helt fine italienske vine!

JanK

LP i Vejen – dag 3

30072011

Det kan godt være at dagen i går var varm, men hold da op det blev styg i dag.
Jeg var taget selv afsted med Odie, og Jan ville så komme med Dingle over middag, så hun kunne få hvilet lidt der hjemme i skyggen.
Jeg trækker nr. 7, men heden er allerede fra morgenstunden så slem at det kunne være det samme. Odie var bestemt heller ikke i bedre humør i dag. Efter Fællesdæk- og sit vælger jeg at trække hende. Jeg har også trukket hende i morgen, hun vil ikke få noget som helst ud af at det og varmen gør at jeg slet ikke kan peppe hende op.

Tilbage var der så lille Dingle. Desværre var der bøvl med telefonnettet, så jeg kunne ikke komme i kontakt med Jan. Han kunne nemlig sagtens have ventet til kl. 13.30, så Dingle slap for varmen.
Vi prøvede at gøre hende helt våd, så hun kunne være lidt mere frisk. Det blev hun også, men ryster sig så til gengæld i stå-øvelsen og mister 1,5 point. 1 point mere ryger i fællesdæk, da Dingle selv sætter sig på på plads inden min komando. Ellers gik hun rigtig flot, ene 10-taller i resten af øvelserne. Dingle vinder igen klassen og får igen 175 point. Kan hun gøre det samme igen i morgen, ligger hun pænt til Årets Hund konkurrence :o

Lene

PS.: Diverse stemningsbilleder fra Vejen kan ses på facebook.com, så I skal være velkomne til at kigge forbi vores lille hunde-fællesskab på facebook.

——————————————————————————————-

LP i Vejen – dag 2

29072011

Dingle skulle starte som nr. 4 i dag, og da vi begyndte kl. 9 var der endnu dejligt køligt. Dingle var mere i hopla end i går. Lavede nogle rigtige flotte øvelser – bliver desværre trukket i næsesøg, da hun ruller næsesøgen et par gange i munden på vej tilbage til mig. Hendes søg, fart og afslutning var helt perfekt og der var ikke et eneste tandmærke i næsesøgspinden. Så er det ikke helt fair at der bliver trukket for sådanne en lille ting, når det kun er LP1. Ellers gode point – 175 point af 180 – dem kan vi godt bruge til Årets Hund.

Lodtrækning til Eliten. Jeg trækker nr. 10 – æv, det er længe Odie skal vente. At vente i bilen er udelukket, det er allerede ved at være meget varmt. Odie må være i teltet i hendes bur. Så skal jeg ellers love for at sommeren kom væltende igen. Hold op det blev stegende heldt. Odie og gamle Heeven får en våd t-shirt over sig, men det køler ikke Odie nok. Op under en vandslange og blive gennemblødt, men der er ikke noget der hjælper. Odie har ingen lyst til at arbejde…
Jeg havde heldighvis forberedt mig meget mentalt på at det ville ske… jeg kender jo Odie når hun har været i løbetid, hvor hormonerne vil ødelægge hendes lyst og glæde ved at arbejde. Jeg besluttede at prøve at give hende en god oplevelse og roste hende uhæmmet samtidig med at jeg hjalp hende hver gang jeg kunne se hun blev usikker. Det blev selvfølgelig ikke til andet end 0 point i næsten alle øvelser. Jeg ved ikke om hun fik noget ud af det oplevelsen i dag, og måske kan gå bare en smule glad i ringen i morgen. Jeg prøver at stille med hende, og kan jeg se at hun igen går helt i baglås, så trækker jeg hende med det samme. Åh, hvor er det træls, når det kun er knap fire uger siden hun gik et kanon-flot program.

Nu er jeg jo lidt af et konkurrence-menneske, så jeg besluttede at efteranmelde Dingle til i morgen – det var ellers en “fridag” for Dingle. Nu kan jeg kun satse på Dingle i LP1 til “Årets Hund”, og da hun skal have tre meget høje reslutater, turde jeg ikke satse på at hun fik de sidste to gode resultater, til de to sidste prøver hun var tilmeldt. Så i morgen får hun en ekstra chance. For at hun ikke skal blive for træt, tager jeg afsted med Odie om morgenen, og Jan kommer så med Dingle om eftermiddagen.

Lene

——————————————————————————————-

LP i Vejen – dag 1

28072011
Kun lille Dingle skulle med til lydighedsprøver i Vejen i dag.

Eftersom hun her hjemme har hele huset fuldt af små “bamse-hvalpe” der skal passes, ikke spiser noget og skulle op som den sidste deltager i klasse LP1, gik hun faktisk et okay program.
Desværre rejser hun sig i fællesdæk – jeg ser at hun ryster på hovedet lige da jeg forlader hende – så jeg går ud fra at hun har kløet sig. Det var noget rigtig æv.
Havde hun fået dæk-øvelsen havde hun, ikke kun vundet klasse 1, men fået rigtig gode point til Årets Hund.
Hun fik stadig en førstepræmie men pointene var ikke høje nok til at hun kan bruge dem til noget som helst…

Nå, i morgen er der atter en dag :o

Lene

——————————————————————————————-

Pokkers til tanker der roder rundt i mit hoved…

27072011
I dag er der gået nøjagtig 2 uger siden vi mistede Fille. Tiden går og grunden til Fille’s tragiske død nager mig stadig. Sket er sket og vi kan ikke gøre noget ved det nu, men alligevel tænker jeg ofte på hvad der skete den morgen. Lige netop den morgen var jeg taget tidligt på arbejde, så Lene stod for morgen-rutinen.

Op til tidspunktet hvor hun skreg og døde, var der ingen som helst tegn på at der var noget i vejen med Fille – snare tværtimod så var hun rigtig glad og fuld af godt humør. Det sidste hun gjorde var at spise nedfaldne kirsebær, hvilket hun i den periode brugte meget tid på. Måske slugte hun derved et insekt. Fille og Heeven løb derefter fra kirsebærtræet, rundt om garagen og over mod agility-banen. Der faldt hun om, så det er lidt underligt såfremt hun skulle være stukket af et evt. insekt og falde død om så forholdsvis hurtigt såfremt der var en allergisk reaktion.
En anden tanke som rumsterer er de mange store og flade tidsler som er (var, for nu er de alle gravet op) i græsset i netop det område. Kan hun have været så ekstremt uheldig at hun er kommet glad løbende og trådt ned i en af disse tidsler, og lige netop på et tidspunkt hvor hendes hjerte er helt udspilet og klar til en impuls til sammentrækning, og chokket over smerten fra tidslen har måske i et splitsekund stoppet for impulsen fra hjernen og hjertet er derved stoppet?
Obduktionen gav ingen forklaring, så vi får aldrig at vide hvad der skete i det sekund onsdag d. 13. juli om morgenen, så der vil altid være en tanke i mit baghoved som siger: “Kunne vi have undgået at Fille døde?”

Det er frygteligt så mange situationer som man pludselig havner i, hvor man igen og igen lægger mærke til hvor utrolig meget Fille betød for os.
F.eks. sad vi i aftes og skulle se en film i tv-stuen. Fille lagde sig ofte op ved siden af mig i sofaen for at blive kælet for. Hun kunne aldrig få nok, så når man stoppede lagde hun en tung pote på mit ben mens hun brummede dybt.
Hold op hvor jeg savner den lyd…

Når vi skulle fodre kunne det ikke gå hurtigt nok for Fille, og ofte begyndte hun at hyle som en ulv, og fik hurtigt de andre med, hvilket var et stort irritations-moment for os.
Nu er det lige før jeg savner den larm…

Da vi i aftes var ude og træne lydighed, og var færdig med at træne de sidste 3 hunde, var der ikke den sædvanlige glæde og ballade da vi til sidste slap hundene fri. Efter at have ligget pænt og ventet mens de andre blev færdige med deres træning, plejede Fille at drøne ud på banen mens hun gøede og slog saltomotaler. Det fik Dingle til også at deltage i balladen.
Nu sker der ikke så meget når vi stopper, andet end at hundene stille og roligt begynder at snuse rundt.

Det føles stadig som et mareridt hvor man længes efter at vågne op til en hverdag som den plejer at være.
Hvor gør det usandsynligt ondt at skulle accepterer at det aldrig sker mere…

JanK

——————————————————————————————-

En stille og rolig weekend

24072011
Ja, efter Fille er væk er her godt nok stille. Nu hjælper det heller ikke på det, at Odie er startet på sin depressive periode efter løbetiden. Hun tøffer bare rundt for sig selv og ligner en skygge af sig selv. Dingle er nøjagtig 9 uger efter sin løbetid og hun har nu “født” en masse små tøjdyr, som bliver båret rundt i hele huset. Gemt i sengen og sofaen… ja selv med over i staldbygningen skal de nogen gange. Heldigvis er humøret fint – modsat Odie er der ingen tristhed og surhed at mærke – lidt mere stille er hun, men det er også hårdt at holde styr på så mange små “hvalpe”. Og gamle Heeven er jo af naturlige årsager ikke den store humørbombe mere, hun tøffer bare rundt hele tiden.

Vi har været en tur i skoven idag. Turen tog meget lang tid, fordi samtlige hindbærbuske skulle pilles for hindbær. Da Fille levede var det faktisk kun hende der plukkede hindbær af buskene, men idag havde Odie, Dingle og Heeven pludselig fundet ud af, hvordan man skulle gøre. Hold op, hvor dukker der hele tiden mange minder op fra Fille.
I går skulle jeg ud på vores agility-bane og træne agility med Dingle. Alle holderne til stor højde skulle pilles ud af springene… ingen hund der springer på de høje overliggere mere – igen dukker der billeder af Fille op, og man tænker på hvordan hun tonsede rundt på banen.

På torsdag starter et 4-dages lydighedsstævne. Jeg mangler stadig lysten til at træne lydighed og det bliver selvfølgelig ikke bedre af Odies humør. Men jeg har gjort op med mig selv, at jeg må tage det som det kommer og ikke forvente noget af Odie. Det må gå som det går og jeg må prøve på at give Odie en god oplevelse. Dingle – som har overtaget Filles prøver – skal nok klare det, hun er meldt til 3 LP1 prøver (vi er ikke rigtig kommet igang med LP2 endnu) og jeg vil se om kun kan komme i betragtning til Årets Hund i LP1.
Jeg vil til ofte at løbe med Odie. Jeg tror at meget motion vil hjælpe på humøret. Kroppen skal ud af den trælse trumme-rum som den befinder sig i nu. Skulle have været afsted nu, men det står ned i stænger og det får jeg aldrig Odie med ud i.

Og så er Dingle meldt til hendes første agility-konkurrence – først midt i august – jeg glæder mig meget til at prøve at løbe med hende.

Lene

——————————————————————————————-

Dagligdagen skal jo gå videre, men det er ikke nemt…

22072011
Mange rutiner i min hverdag er pludseligt, fra det ene sekund til det andet, fuldstændig ændret. Mange års vaner, rutiner og træning er forsvundet. De fjollede ting Fille gjorde tog jeg for givet, f.eks. at hun brugte mange lyde når hun gabte, når hun sagde godmorgen, når hun skulle have mad, når hun legede, når hun skulle træne m.m.

Nu er der stille…
Lyden af hendes hale som bankede mod gulvet eller mod sofasædet når man sagde hendes navn.
Nu er der stille…
Jeg prøver at tænke på at sket  er sket, og glæde mig over at Fille havde et godt og aktivt liv som endte uden sygdom og langvarige smerter, men ustandseligt kommer jeg i situationer som vækker sorgen i stedet for de utallige gode minde jeg har haft sammen med hende. Skal jeg hente godbidder i godbids-krukken tager jeg automatisk 4 ens godbidder, og ender med at stå med en tilovers fordi der mangler en mund..
Står jeg og laver mad, vender jeg mig om med f.eks. 4 stk. grøn peber, og står tilbage med en enkelt…
Når jeg skal give mad gav jeg altid i samme rækkefølge (efter alder) og nu skal Dingle have lige efter sin mor Odie.
Når jeg skal have hundene ind i bilen kan jeg ikke lade være med at kigge langt efter nr. 4…
Når jeg kommer tilbage fra morgenturen plejede Fille altid at komme spænene op fra søen, hvorefter hun højlydt rullede rundt på LP-banen, hvilket satte gang i de andre som også begyndte at rulle sig.
Nu fortsætter de andre med hvad de havde gang i, når vi når LP-banen og det giver sjældent anledning til ret meget ballade. Morgenturen er i det hele taget ikke den samme dejlige start på dagen som før. Tværtimod sætter jeg mig ind i bilen for at køre på arbejde, med en underlig trist og tom fornemmelse.

Siden sidste efterår, var jeg begyndt at løbe agility med Fille, og havde faktisk meldt mig ind i DcH af samme grund, så jeg hver tirsdag kunne træne med Fille. Hun var sjov at træne med, og viste tydeligt hvis hun syntes det var sjovt. Samtidig var jeg så småt begyndt at træne hende  i rally-lydighed, så jeg var rimelig aktiv sammen med både Heeven til rally og så Fille, min nye hund.
Nu har jeg “bare” gamle Heeven, og hun synes godt nok det er sjovt nok at træne nogle små sekvenser af rally men det er også alt.
Pludselig er der ikke så meget at arbejde med, små og store ting som skulle trænes, forventninger til konkurrencer m.m….

Vi var i samme kedelige situation da Amie døde på toppen af sin karriere både indenfor Agility og LP. Det er mere en 3 år siden, men ofte oplever vi situationer hvor vi mindes hvor meget Amie betød og fyldte i vores hverdag. Da Fiona døde var det efter et langt og godt liv, så vi havde en række år til at vænne os til tanken, at snart skulle vi tage afsked med hende, og når vi tænker på hende er det med en glæde og ro i sjælen. Anderledes er det når vores bedste vennner dør i for tidlig en alder. Noget mangler, der er noget uforløst og man føler en smertende tomhed inden i…

Selvfølgelig er det tilfældigt, men trolig uheldigt, at de resterende 3 hunde, hver især, er inde i hver nogle perioder af deres liv hvor de ikke bare er som vi kender dem. Heeven virker pludseligt meget gammel. Er meget stiv på bagbenene når hun rejser sig, har ikke den store lyst til at komme ud når det er grå-vejr og virker som om hun sommetider ikke forstår hvad vi siger.
Odie er nu kommet i en periode imellem 2 løbetider hvor hun bliver stille, deprimeret og får “selektiv” hørelse. Hun mister lysten til at arbejde og at lege med Dingle, samtidig med at hun let bliver irritabel.
Dingle lider, efter sin løbetid, af falsk drægtighed, som gør at hun er mere “puttet” og det meste af tiden bærer rundt på et tøjdyr (faktisk lige som Fille gjorde før sin sterilisation). Stakkels Dingle ved ikke hvorfor hun gør det, og ofte piber hun, når hun bliver frustreret over de nye instinkter, som styrer hende i øjeblikket.
Når de alle 3 på samme tid ændrer humør, og vi samtidig har mistet Fille, så glæder man sig bare ikke på samme måde til, først 4 dage til DKKs stævne i Vejen, og senere til DM på Bornholm.
Men dagligdagen skal jo gå videre, men det er ikke nemt…

JanK

——————————————————————————————-

En hilsen fra Fille datter…

21072011

En sommerhilsen fra Daisy, som er Fille’s datter.

——————————————————————————————-

Uhyggeligt….

14072011

Amie, Fiona, Fille, Heeven og Odie (Dingle er endnu ikke født på det tidspunkt)

Jeg tog i slutningen af 2007 et billede af den flok vi havde dengang.
Selvom Amie på billedet kun er 7 år, Fiona 11, Fille 2 år, Heeven 9 og Odie 1 år, så er de 3 første hunde fra venstre døde i den rækkefølge i løbet af bare 3,5 år!

Det mest naturlige bliver jo nok at den næste vi må tage afsked med, bliver min bedste ven Heeven…

——————————————————————————————-

Farvel kære, kære Fille…

13072011
Vi mistede i dag vores skønne Fille.


Det var en morgen som alle andre – Fille startede med at sige god morgen så snart vækkeuret ringede, og skyndte sig så ud for at få morgenmad. Der var absolut intet i vejen med hende.
Vi når kun at gå ca. 20 meter på morgenturen, da jeg hører en hund hyle højt i ca. 5-6 sekunder. Jeg skynder mig om hjørnet og ser Fille ligge på jorden med de andre omkring sig.
Hun ligger på siden som om hun sover, men jeg ser at hun er død.
En obduktion hos dyrlægen viser at hun intet fejlede – hjertet holdt bare op med at slå.
Åh, store, fjollede og livsglade Fille, hvor er det dybt uretfærdigt. Du blev kun 6 år, du burde have haft mindst 6 år mere. Du var altid i perlehumør, vi behøvede bare at kigge på dig, så logrede du vildt med halen.
Vi vil savne dig utrolig meget herhjemme i hundeflokken, på agilitybanen, lydighedsbanen og som din sidste store fornøjelse: Rallybanen.
Lene

Vores allerkæreste Fille

——————————————————————————————-

En god dag i Vejen… rigtig god endda

3072011
Vi har jo lidt småtravlt med gamle Heeven hvis hun skal nå at blive Champion (inden hun pensioneres for alvor), så da vi så at der var Rally-prøve i Vejen i dag havde Jan meldt hende til. Jeg kan jo ikke tage med uden at foretage mig noget som helst, så jeg havde meldt Odie til i Eliten.

Da jeg gjorde det, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at hun ville være i løbetid. Det kom hun så, og ville selvfølgelig være højløbsk her i weekenden. Jeg havde bestemt ikke nogen forventninger til prøven, da Odie kun er på udkig efter hanhunde og tisser på alt der stikker mere en end centimeter op ad jorden. Der var tilmeldt yderligere to Schapendoeser i Eliten, så der var lagt op til en hyggelig dag i selvskab med ligesindede :o

På grund af løbetiden skulle Odie op til allersidst efter alle lydigheds-klasserne. Det passede fint med at jeg kunne nå at se Jan og Heeven – deres klasse startede nemlig Rally-prøverne. Heeven var sidst i Expert-klassen, og skulle derfor starte med at ligge på “ærespladsen”. En øvelse alle Expert-klasser slutter med men da der jo af gode grunde ikke kom flere efter Heeven, skulle hun desværre starte med ærespladsen, hvorefter de skulle vente hele 6 hunde før de igen skulle ind til selve prøven. Hunden skal enten sidde/dække foran/ved siden af føreren i den tid det tager den næste hund  at gennemføre banen.
Heeven klarede det flot og de kunne nu vente i et stykke tid mens de andre gik deres baner. Så gik det løs… gamle Heeven stolprede glad rundt på de stive gamle ben. Hvor er det en fornøjelse at se sådanne en gammel hund stadig have fornøjelsen og fysikken til at arbejde. Jan var efter prøven – som altid – ikke helt tilfreds med præstationen. Syntes der var en del der ikke var gået så godt som planlagt. Jeg syntes det gik over alt forventning, men nu måtte vi vente på dommerens bedømmelse.

Tilbage til LP-ringene for at se de andre elite-hunde. Første hund: Rie og Schapendoesen Kenzo. De har haft meget bøvl med “fri ved fod”. Kenzo har ikke gidet følge med i den lange fri ved fod, så Rie har trænet enormt meget på denne øvelse. Hold da op, det var en fornøjelse at se på; Kenzo tog ikke øjnene fra Rie en eneste gang. Rie blev selv så duperet, at hun efter øvelsen spurgte om Kenzo “ville tjene endnu en guf” og arbejde mere… “Jep”, sagde Kenzo og styrtede ud til teltet for at få guffen! Rie kunne råbe og skrige som hun ville for at forhindre Kenzo i at forlade banen, for Kenzo VILLE have den lovede guf, og havde ikke tænkt sig at komme tilbage før den var leveret i teltet.
Forlader hunden ringen under prøven, bliver det i Elite-klassen desværre til en diskvalifikation for resten af prøven. Typisk Schapendoes :o

Næste Schapendoes var Solveig og Quido… kan næsten kun skrive, at det bestemt ikke var deres dag. Quido havde alt mulig andet i hovedet og kunne slet ikke koncentrere sig.

Så var det tid til præmieoverrækkelse i Rally-ringen. Havde Heeven været god nok til ikke bare at bestå, men også at bestå med mindst 95 point, så hun kunne få den 2. af de eftertragtede 3 “pinde” der udløser et Championat? En efter en blev deltagerne råbt op. Til sidst står kun gamle Heeven og Jan tilbage. Sørme om ikke de vinder klassen og består med 98 point! Den anden “pind” er hjemme.

Så blev det efterhånden Odies tur. Jeg havde fortalt dommerne, at jeg overhovedet ikke var interesseret i at snakke mellem øvelserne. Jeg skulle have 100% fokus på Odie hele tiden, for at hun ikke skulle tisse i ringen (= diskvalifikation). Vi starter med fælles-sit og -dæk. Rie og Kenzo ville gerne udføre øvelsen med os. Kenzo er en sur gammel tæve, og jeg vidste at Odie ikke ville gå over til hende for at “charmse”. Jeg ved ikke hvad der skete med Kenzo, men hun rullede rundt, kløede sig og skiftede stilling ustanselig mens hun pep og gøede. Trods det forblev Odie i positionen og fik rimelige point i begge øvelser – Sit: 8,5 og Dæk: 9.
Så gik vi rigtig i gang.
Fri ved fod: 8,5 point. Odie har et forrygende følge. Ikke en eneste gang tager hun blikket væk fra mit ansigt. Desværre medfører det også at hun går meget tæt og lidt ind foran mig og kommer derved ved hver plads-sidning til at sidde lidt skævt.
Stå, sit, dæk under gang: 10 point. Odie udfører bare øvelsen perfekt… mere er der ikke at sige til det.
Indkald med stå og dæk: 9 point. Lidt uens tempo i løbet ellers flot.
Fremsending: 9 point. Jeg siger stå lidt for tidlig, inden Odie når feltet (videoen siger nu noget andet :o )
Apportering: 9 point. Odie vender sig ved keglen om efter prøvelederens “værsgo”, ellers flot, flot.
Springapportering: 6,5 point. Her går det for første gang galt. Jeg ved ikke hvorfor, men Odie springer fint over springet, henter metalapporten, springer tilbage og så, lige før mig, spytter hun den ud. Hun kigger op på mig og skynder sig at tage den igen og sætte sig på plads. Det koster desvæære dyrt i eliten.
Næseprøve: 9,5 point. Muligvis en lille skæv plads koster os det halve point.
Fjernkontrol: 7 point. Her går det lidt galt igen. Ved næstsidste position, får Odie øje på nogle lækre Border Collies og mister fokus på mig. Hun må have to kommandoer til sidst skift og rykker sig 20 cm. frem.

Jeg har ikke set nogen af dommerens point på grund af min fokus på Odie, så jeg var meget spændt på resultatet. Det giver ialt 274 point ( max 320 og 256 for at bestå), en første præmie og vinder af klassen. Ja, så kunne det ikke blive meget bedre :o

Tilmed var det en rigtig hyggelig dag, hvor det blev til gensyn med gode gamle hundevenner vi ikke havde set længe. Rigtig mange Schapendoes var også med – specielt i Rally-klasserne. Vejret holdt tørt hele dagen så det kunne faktisk ikke blive meget bedre :o

Nu skal vi bare til en Rally-prøve mere, så gamle Heeven kan få hendes sidste pind. Det bliver nok på Bornholm, da de afholder både Rally og LP-prøver dagen efter DM.
Odie er meldt til DKK’s internationale LP-prøver sidst i Juli – men igen, havde jeg vidst hun ville komme i løbetid havde jeg ikke meldt hende til. Til den tid vil hun være falsk drægtig, og så ved vi jo godt hvordan hendes humør er.
Fille var egentlig også meldt til, men jeg har besluttet mig for at give hende en pause på mindst to måneder for at hun rigtig kan få gejsten igen. Første prøve bliver nok på Bornholm om to måneder. Hendes plads har lille Dingle så til gengæld fået. Ikke fordi jeg kan bruge tre LP1-prøver til så meget, men Dingle kan få en god prøveerfaring, og er hun rigtig god alle tre gange, kan hun komme med i konkurrencen om Årets Hund.

Nu står den på fejrevin og lækker mad inden vi tager hul på endnu en uge.

Lene

SE VIDOEN HER

——————————————————————————————-

Så kom der brev…

2072011
med indbydelse til DM som i år afholdes på Bornholm.  Som mange nok har gættet på, så har vi besluttet os for at tage afsted. Lille Dingle er kvalificeret i LP1 og de tre andre i hver deres Rally-klasse. Jeg ville gerne have haft mindst en hund med i Elite-klassen, men sådanne skulle det ikke være i år.

Nu hvor vi har besluttet os for ikke at køre helt til Schweiz for at parre Odie, har vi i stedet valgt at holde en uges ferie på Bornholm. En lille hytter er reserveret og efter weekendens DM skal den bare stå på vandreture rundt på dejlige Bornholm. Lidt underligt, at jeg kun skal op med Dingle og Jan skal op med hele 3 hunde. Sikke jeg kan slappe af og bare nyde dagen :o

Lene

——————————————————————————————-

Agility-konkurrencer i Ødis/Bramdrup

2072011
Det var det første stævne som den nye Dch-klub i Ødis/Bramdrup afholdt, og de skal absolut have ros for deres stævne og dets afvikling. Desværre gik der ikke mange timer før det begyndte at regne kraftigt, og resten af dagen kom der både små og store byger, hvilket jo desværre ødelægger meget for sådan en udendøres aktivitet med hundene.

Vi sad tørt i vores telt men når vi skulle ud og gå banegennemgang eller løbe en af konkurrencerne, blev vi og hundene pladervåde så til sidste var vi alle våde, kolde, klamme og beskidte.
Fille er jo noget af en “Benjamin” i klassen for store hunde, og havde som sædvanligt store problemer med at holde sig bare tæt på de meget skrappe banetids-grænser som de lynhurtige Border-collies satte, men hun havde godt humør i samtlige 4 løb og det er absolut det vigtigste. Jeg må jo også erkende at jeg heller ikke er så dygtig en fører at jeg kan løbe banen sammen med Fille, således at vi kan spare ret mange sekunder. I det første løb fik jeg placeret mig ret uheldigt og skulle i løbet af et brøkdel sekund prøve at få Fille igennem en kombination af spring, men det lykkes desværre ikke så Fille troede vi skulle have et helt andet spring end det jeg havde i mine plan. Nå, vi fortsatte selvom vi var disket, og Fille synes det var så sjovt at hun brølede som en løve, da hun spurtede i mål.
De næste løb var egentlig okay. Et af disse løb var oplagt for de store og hurtige hunde, så vi fik 4 sekunder i tidsfejl samtidig med at Fille desværre rev en overligger fordi jeg pressede hende på et uheldigt tidspunkt. Et andet løb gik faktisk godt og flydende, men jeg syntes ikke det gik hurtigt nok. Overrasket blev jeg da jeg blev råbt op som nr. 2 og kom højt op på den flotte sejersskammel. Der var flotte præmier og specielt i klasse-løbene var de ud over det sædvanlige, så vi fik både kaffe, slik, chips og vin med hjem.

Da vi nåede til dagens sidste løb var jeg træt, våd og kold så motivationen kunne ligge på et meget lille sted. Der gik lidt kludder i den forventede startrækkefølge hvilket var lidt irriterende for mig, og da vi startede kunne jeg mærke at knopperne under mine sko ikke havde den store effekt da mellemrummene var fuldstændig fyldt op med græs og jord, så jeg kunne ikke få ordenligt fodfæste. Det gjorde at jeg ikke turde løbe til, og kunne derfor ikke placerer mig som planlagt, så det gave nogle uheldige og stressede situationer så Fille desværre ikke fik den bedste start på en slalom. Så kunne det hele også være lige meget så vi løb bare resten af banen som Fille havde lyst, så hun i det mindste ikke mærkede min ærgelse.

Odie er jo Odie, og når hun er i løbetid så bliver hun meget påvirket af hormonforstyrrelser. I forvejen har hun en uheldig vane med ligesom at “holde igen” når hun løber agility-konkurrencer i forhold til træning, så når der tilføjes en gang løbetids-hormoner og regnvejr satte det ikke lige farten og motivationen i vejret.
Lene er allerede udtaget til DM så parret skulle ikke bruge løbene til andet end fart & glæde, men selvom Odie virkede tændt, så gik det langsomt i starterne og specielt i slalom. De fik et enkelt resultat og det endte med at Lene valgte at trække sig fra det sidste løb da det viste sig at være temmelig svær bane som ikke gav megen plads til glæde og fart, samtidig med at det regnede kraftigt.

Gamle Heeven og Dingle hyggede sig i teltet og da det begyndte at blive for vådt, fik de lov til at tage en lur i bilen.

Nu må vi se hvordan Odie har det med elite-lydighedsprøven i morgen, hvor Heeven også deltager i rally ekspert-klassen. Heeven får desværre (igen) den uheldige start, hvor hun som den eneste i klassen skal begynde med ærespladsen fordi hun i startrækkefølgen står som sidste deltager. Det er svært nok at holde koncentrationen fast hos den gamle tøs når vi gennemfører banen, men at skulle starte med ca. 2,5 minut uden at røre sig kan i sig selv være en stor udfordring når hun gerne vil ind og lave noget, hvorefter vi skal vente mens 2 andre deltagere går deres bane før vi skal gå vores bane. På det tidspunkt kan hun meget nemt have mistet noget af gejsten og derfor lunter igennem banen uden den kontakt som er nødvendig for at jeg får hende til de øvelser jeg gerne vil have hende til.
Noget øv, at det ikke er ens for alle, men én skal jo starte konkurrencen og én skal slutte…

Jan

——————————————————————————————-

Tingene er da pudsige nogen gange….

21062011
Hvem var kommet i løbetid da vi stod op i morges? Lige præcis, lille Odie. Vi havde regnet med at der ville gå mindst et år inden hendes hormoner var faldet på plads. Måske det er Dingle der har trukket hende med. Lidt pudsigt er det da, at hun starter dagen efter vi kommer hjem fra hanhunde-kig :o )

Nu ved vi tilgengæld med rimelig sikkerhed, hvornår hun skal parres. Det bliver i marts/april måned 2012…. så skal vi “bare” lige have hanhunden på plads inden :o

Lene

——————————————————————————————-

På “hanhundekig” i Tyskland…

20062011
I vores søgen efter en hanhund til Odie – og far til vores forhåbentlige nye hanhunde-hvalp – var vi nu nået til Schweitz hvor Timmy bor. Puha, det var langt væk… men at parre med en hanhund vi overhovedet ikke personligt har mødt, det vil vi ikke. Men så var det så heldigt, at der var Schapendoes-udstilling i Tyskland, og der ville Timmy (den store sorte hanhund) dukke op til udstillingen. Da vi nu kunne “nøjes” med at køre 600 km. ned i Tyskland for at møde Timmy, besluttede vi os for at deltage i udstillingen, men at køre så langt for en udstilling… det er ikke lige os, så vi fik planlagt en lille ferie sammen med nogle gode hundevenner. Først fandt vi dog ud af, at det ikke “bare” var en lille Schapendoes-udstilling, men ESS (Europæisk Schapendoes-udstilling) som er en årlig udstilling som går på skift blandt de europæiske Schapendoes klubber/foreninger.

Vi kørte afsted onsdag morgen, mod en campingplads som lå ved en stor sø med masser af vandreture i området – og endnu engang havde jeg overtalt Jan til at bo i telt.

Da vi ankom onsdag aften var det i det dejligste, varme sommervejr og fik hurtigt slået teltet op, så vi med det samme kunne gå en tur rundt om søen. Så tidlig i seng så vi kunne udforske området torsdag.

Torsdag blev også en meget varm dag, så det blev ikke til de helt voldsomme ture. Torsdag aften ankom “hundevennerne” og en lækker middag blev tilberedt over et lille gasblus. Så blev der hygget med rødvin og de næste dage blev planlagt.

Fredag skulle være en rigtig vandredag. Vejret var blevet noget køligere så det var helt perfekt.

Vi gik en dejlig lang tur i skov og eng, gjorde holdt på et lille Gasthof hvor vi spiste frokost og specielt gamle Heeven kunne få hvilet sig, og samle kræfter til resten af turen. Om aftenen var hundene dejlige trætte så vi spiste med god samvittighed på den lokale Camping-restaurant.

Lørdag startede ESS. Der var juniordag, avlsbedømmelse og diverse aktiviteter. Og så var der også øjenlysning… til en brøkdel af den pris vi giver i Danmark. En øjenlysning må højest være 1 år gammel når du parrer, så det var tid til at få Odie øjenlyst igen, og når det nu var så billigt og vi alligevel var der, så fik Dingle også lige sine øjne tjekket. Der var heldigvis intet at se på nogen af hundene, så det var dejligt. Timmys bror “Tip Tap” var også til øjenlysning og vi studerede ham selvfølgelig meget nøje… æv, han havde en stor og tyk pels… Pelsen er vi meget opmærksomme på. Vi har haft to hunde med voldsom pels, og det er en helt forkert vej racen går med hensyn til pels. Odie har en dejlig nem pels, og vi skulle gerne kunne bibeholde den i hendes hvalpe. Nå, men vi måtte vente og se til søndag og så studere Timmy nærmere.
Vi fik slået teltet op ved vores ring, betalt for udstillingen og hentet vores startnumre – dejlig, så kunne vi slappe af om søndagen.
Vi kunne godt begynde at mærke på hundene at ferien og de mange vandreture tærede på kræfterne… stakkels lille Dingle som er MEGET sølle og træt efter løbetiden, hun var da en lille ynk at se på :o

For at de skulle være bare nogenlunde friske til søndagens store udstilling, besluttede vi at resten af lørdagen skulle hundene hvile – hvile meget – og vi tog ind til Alsfeld centrum, som er en historisk gammel by med hyggelige gamle bindingsværks-huse m.m. Vores biler og hundene havde vi parkeret i et parkeringshus, så behøvede vi ikke at tænke på sommervarmen, men i stedet gå en hyggelig tur i den gamle by.

Søndag var det tidlig op og afsted til udstillingen, vi var meget spændte på at møde Timmy. Desværre var vejret slået fuldstændig om. Det var blevet små-koldt, det blæste voldsomt og der kom af og til nogle heftige byger.
Der gik ikke længe før vi havde spottet Timmy ud. En stor – meget stor – sort hanhund. Vi smeltede med det samme… det var jo lille Amie i en stor hanhundekrop, men det var jo ikke det som det kom an på. Han virkede som en glad og frisk hund, uden problemer med at omgås andre hunde. Så var der lige pelsen… den var heldigvis ikke så tyk som broderens, men meget lang. Vi fik en god snak med ejeren og fik også Odies opdrætter med på råd. Nu vil vi tænke meget grundig over det.

Nå, men så var der jo lige en lille biting vi skulle have ordnet også: Udstillingen.

Vi havde meldt Odie til i Åben klasse og Dingle til i Mellem klasse. Rie havde meldt Rubin til i Åben klasse og Kenzo i Veteran klasse. Rie skulle i Veteran klassen med Kenzo først… der var ikke så meget at diskutere, Kenzo bliver hurtig placeret som bedste Veteran. Jan og jeg jubler. Rie/Moten og vi havde lavet en intern konkurrence om, at den der fik bedste placering skulle give en super-rødvin om aftenen.
Så blev det lille Dingle der skulle bedømmes. Hun var stadig MEGET træt og sløv, så vi fik fremskaffet en rå pølse som jeg prøvede at peppe hende op med. Om det var pølsen, hendes utrolige charmerende væsen eller at hun bare er godt skruet sammen, ved jeg ikke, men hun vandt klassen og blev bedste Mellem klasse tæve.

Så stod vi lige i Rødvins-dysten og det afhang nu af Odie og Rubin som begge skulle konkurrere i Åben klasse. Det var en stor klasse. 24 tæver var meldt til, så vi var glade hvis vi bare kunne få en første præmie (Excellent). Det fik de begge to, men gik så heller ikke videre til kampen om den bedste i klassen.
Men så begyndte det at blive svært at følge med i reglerne. Dingle skulle ind og bedømmes sammen med den beste Champion-tæve og bedste Åben klasse-tæve. Dingle bliver en flot nummer 2., får et tysk “Cert” (1/5 af et tysk championat) og et tysk Klub Reserve-cert.

Kenzo, som ikke kan få et Cert i Veteran-klassen, skal ind og bedømmes sammen med udstillingens bedste Champion-tæve, bedste junior-tæve og bedste “æres-tæve”. Kenzo “banker” dem alle sammen og skal til slut i finalen om udstillingens bedste Schapendoes. Hun kan dog ikke slå den bedste Schapendoes-han (som for øvrigt også var en dansk hund), men at blive BIM (bedst i modsat køn) som en 10 årig gammel tæve ud af ca 60 tæver, det er da imponerende.
Og dermed blev konkurrencen om rødvinen også afgjort – Rie og Kenzo skulle spendere!

Vi tog på et lækker Gaskthof og fik en lækker middag, så videre hjem til teltlejen – ud og gå en dejlig aftenstur med hundene, som trængte til at strække benene – så skulle rødvinen nydes og hele dagen skulle snakkes igennem. Kl. 21.30 var både hunde og mennesker dødtrætte og vi måtte gå i seng. Lidt pudsigt pludselig at have opnået så store resultater, helt uden forventninger…. det er da lige før, man skal overveje at udstille lille Dingle-pot igen :o

Mandag stod vi op til dejligt solskin igen og kunne nyde morgenmaden i det fri. Det var desværre allerede sidste dag på ferien og alt skulle pakkes sammen så vi kunne køre hjem igen. Det blev lige til en sidste vandretur i skoven inden vi begav os 750 km. hjem igen.

Det har være en herlig ferie, og specielt gamle Heeven har nok haft en af de bedste ferier nogen sinde. Hun har være super-frisk og klaret alle gåturene som en unghund. Har kun haft en enkel dag, hvor hun havde lidt bøvl med maven, men det gik hurtigt over igen. Fille er stadig ikke på toppen efter hun fik Bayvantic mod flåter. Hun bider og napper sig meget af tiden. Synd, for hun plejer at være en rigtig camping-hund. Odie har nydt hele ferien i fulde drag, og Dingle… ja, hun har jo været en lille skygge af sig selv, utrolig puttet og ikke så glad som hun plejer, men sådan kan løbetider jo virke på hormonbalancen.

Som sagt skal vi nu overveje Timmy meget nøje. Det er langt at køre helt til Basal i Schweitz, hvis vi ikke er helt 100% på, at det er ham vi vil bruge. Vi har mulighvis en han mere vi lige skal have styr på, inden vi beslutter os.

Lene

Fotoalbum fra vores Schapendoes-tur

——————————————————————————————-

So long Bornholm :o( … eller???

13062011
Æv, det blev ikke til et udtag for hverken Fille eller Odie. Fille har været underlig utilpas de sidste dage – bider og napper sig hele tiden og er lidt trist. Vi tror lidt det skyldes Bayvantic som er et flåt-middel hun har fået. Hun havde slet ingen gnist og hendes fjollede, glade udstråling var helt væk. Vel tog hun mange af øvelserne, men der var slet ingen glæde hos hende.

Odie gjorde det egentlig helt pænt. Mister næsten “lynet” da hun indtager alle positioner på prøvelederens kommando. Fremsending til kegle og videre til felt, var hun slet ikke med på, så det blev til et 0. Ellers lavede hun samtlige øvelser ok. Med et 5-tal i “lynet” og 0 i den dyre fremsending, blev det kun til en 3. præmie… jeg havde håbet på, at hun kunne snige sig op på en 2. præmie og så måske få lov til at komme med til DM, men sådanne skulle det så desværre ikke være, æv, æv.

Heeven skulle op i Rally Expert og gjorde det egentlig fint. Jan lavede et par fejl i den meget svære bane, og de måtte nøjes med en flad første præmie uden den eftertragtede “pind/cert”.

Som rosinen i pølseenden, skulle lille Dingle op i LP1. Der var 18 LP1 hunde (så mange tror jeg aldrig jeg har set i en klasse 1 før). Jeg havde fået hende rykket ned som den sidste hund, da hun ellers ville kolliderer med Odie og Filles prøver. Dingle er træt – meget træt for tiden. For det første har hun jo hønsene hun hele tiden skal passe og for det andet så spiller løbetiden nok efterhånden lidt ind. Nå, pyt, jeg kunne ikke bruge denne prøve til andet end at få prøveerfaring med Dingle – og så var jeg meget spændt på, om vi havde fået lidt mere styr på næseprøven.
Dingle laver stor kludder i stillingskift… ville bare have en stå flettet ind i øvelsen. Ellers var de andre øvelser rimelige gode… og næsesøgen? Lige som den skulle være… godt lille Dingle! så har træningen bidt sig fast.
Dingle ender faktisk med at vinde klassen ud af alle 18 hunde. Så selv om det var hendes hidtidige ringste prøve, så blev jeg da lidt stolt af lille Dingle :o

Men så er det store spørgsmål jo: Bornholm eller ej? Jeg tog gerne der over kun med Dinlge i Lydighed (og de andre tre i Rally). Jeg vil så gerne holde ferie på Bornholm, men må jo også erkende, at det er noget af en udskrivning.
Jeg tror lige at vi sover et par dage på det :o

Lene

——————————————————————————————-

Træning hos Hanne og Chilli

11062011
I dag var der aftalt træning i Risskov hos Hanne og Chilli. Hanne og Chilli træner jo normalt DCH, men vil gerne være med til at træne DKK lydighed, da de jo stiller op hvert år til vores klubweekend. I klasse 3 begynder udfordringerne for alvor at komme for en DCH-hund. Chilli er dog nået rigtig langt og jeg er sikker på at Hanne og Chilli nok skal bestå før eller siden :o

Rie havde taget den lange tur fra Fyn for også at være med. Det blev til knap 3 timers god træning, hvor vi på skift lavde nogle øvelser vi gerne ville have hjælp til. Ikke engang nogle dumme regnbyger kunne ødelægge den hyggelige træning.

Nu er der dømt total hviledag i morgen, så alle fire hunde er friske til mandag, hvor det bliver knald eller fald for vores Bornholmerferie. Nej, det passer ikke helt med total hviledag… Fille bliver nødt til at få en fremsending til kegle, den gik lige lidt i udo idag. Og så skal både Fille og Odie lige have lidt stillingskift. Dingle nøjes, som hun har gjort de sidste 14 dage, med en næsesøg. Det går fremad med øvelsen, men hun kan stadig finde på bare at stå ude blandt næsesøgene, med den rigtige i munden og vente på ny kommando.

Lene

——————————————————————————————-

Lydighed og Rally i Holstebro

3062011
Okay, så blev gamle Heeven også udtaget til DM i Rally… men det var jo primært i lydighed vi ville til DM. Så presset på mig begynder nu at vokse :o

Det var en herlig morgen at køre til Holstebro i, og vi ankom kl. 9 præcist. Banerne var som altid i orden, fuldstændige tætklippede og det eneste man kunne kritiserer var en flok gåsebiller som ustanselig sværmede hen over græsset. Til næste år burde man nok overveje enten at tage en tredje dommer eller ikke tage så mange tilmeldinger. Dingle – som jo kører lige på det sidste i løbetiden – kom op som den sidste LP1 hund…. kl. 18.30. Det var godt nok længe for den lille hund at vente, og havde vejret ikke været så dejlig, så tror jeg også at vi andre havde været rimelige trætte af det hele.

Nå, men elite-klassen skulle starte. Under den fællses information, gør dommeren meget ud af at forttælle, at hun ikke vil acceptere nogen form for trækken og rykken i halsbånden. Der har været nogen uheldige episoder til Lydighedsprøver, og det var helt klart at nu skulle der strammes op. Nå, men det tænkte jeg såmænd ikke videre over og vi går videre til lodtrækningen, hvor Fille trækker start nr. 3.
Fælles sit og dæk går som det plejer, få point bliver trukket fordi Fille ikke sidder helt stille. Fri ved fod går forrygende – dommeren mener Fille går til et 9-tal, men at jeg bruger mine skuldre og arme så meget, så hun kun kan giver et 7.-tal ???
Stå, sit og dæk under gang: Vi mister den første position, det er mig der ikke fik givet en ordenlig kommando. Men så indtræffer “katastrofen”: Indkald med stå og dæk. En øvelse som jeg har trænet enormt meget da Fille har haft meget svært ved at stoppe hurtigt op ca. 20 meter inden hun når mig. Jeg har trænet den med en belønning liggende bag hende, som hun så har fået lov til at løbe tilbage efter, hvis hun har stoppet hurtigt og præcis. Den form for indlæring har en stor ulempe: Fille er meget mere opsat på at løbe bagud end at løbe ind til mig. Det er nøjagtig hvad der sker nu. Fille spurter ind mod mig. På mit håndtegn bremser hun hurtig og flot og står spændt ventende på at få lov at løbe bagud. Det får hun selvfølgelig ikke lov til, da jeg kalder hende ind igen og efter yderligere 10 meter kommanderer hende i dæk. Fille er stadig med på øvelsen, for chancen for at hun får lov at løbe tilbage efter dækken er stadig til stede, men da hun ikke får fri men derimod bliver kaldt ind på plads, ja så bliver det kun i halvhurtig trav. Et problem som jeg udmærket er klar over, men som jeg ikke synes Fille har været stærk nok i øvelsen til at få rettet endnu.
Dommeren derimod tolker det tegn på at Fille er død-bange for at komme ind til mig, og nævner at hun får nogle” meget grimme billeder i sit hovede”. Jeg er målløs! tror hun virkelig at jeg slår Fille? Jeg bliver hylet lidt ud af det og begynder at forklare hvorfor Fille ikke har fart på i det sidste indløb. Og hvad sker der så? Fille synes åbenbart, at når vi bare står og snakker, så kan hun lige så godt snuse banen igennem, og hov, der var lige noget der duftede så godt, at det skulle tisset på :o (
Så er der ikke mere at komme efter, Fille og jeg bliver disket og må forlade prøven.
Jeg er ikke sur eller skuffet over Fille – hun kan jo under ingen omstændigheder vide hvad der foregår, og i hendes verden er der ikke noget i vejen for at tisse på en tot græs der dufter godt. Men jeg er skuffet over, at det åbenbart er blevet sådan, at man skal til at være nervøs for, hvordan ens hund udfører øvelserne på banen. Går det ikke hurtigt nok, er det så ensbetydende med, at du er hård ved din hund?

Sket er sket. Det er ikke noget jeg vil bruge mere tid på. Jeg kender mine hunde og ved hvorfor de reagerer som de gør.

Som sagt så blev kl. 18.30 inden Dingle skulle op. Jeg havde ikke de store forventninger. Ikke kun på grund af den lange ventetid, men også fordi vores træning var gået lidt dårligt på det seneste. Dingle er fuldstændig besat af vores nye høns. Kan hun får lov, ligger hun 24 timer i døgnet og vogter på dem. Hun sitre og dirrer og kan slet ikke slappe af. Når jeg har trænet med hende, stikker hun pludselig af for at komme om til hønsene. Det er desværre blandt andet gået ud over Dingles “næseprøve” som hun ellers har været meget god til. Hendes koncentration har været fuldstændig væk og hun har kun trænet med mig for at kunne slippe hurtig væk og komme om til hønsene igen.
Prøven gik nu ellers meget godt. Hun mister som forventet lidt i næseprøven, men eller laver hun et ok program – bliver nr. 2 på dagen ud af 13 hunde. Faktisk med så høje point at hun nok med sikkerhed er klar til DM i klasse 1.

Men det er jo Fille (eller Odie) jeg primært vil have med. Om en uge har vi vores sidste chance. Fille og Odie skal begge i eliten og får en sidste chance for at kvalificere sig.

Lene

——————————————————————————————-

Det “grå guld”!

3062011

Det var lidt af en overraskelse da vi til præmie-overrækkelsen, til DKKs kreds-arrangement i Holstebro, blev kaldt op som de sidste i ekspert-klassen i rally-lydighed. Min gamle Schapendoes; Heeven på 13,5 år, var i super humør den dag, og blev både vinder af klassen med 97 point, og fik derfor også sit første “cert”, så nu mangler hun “bare” to mere for at blive dansk rally-champion.
Uret tikker, og den gamle bliver jo desværre hurtigt ældre så vi har jo lidt småtravlt, men skønt med den glæde den gamle tøs viser når hun stadig får lov at arbejde, og specielt i rally som vi slog os på efter en del aktive år med DKK lydighed og DcH/DKK agility.
Forøvrigt var de øvrige i klassen ca. 10 år yngre end Heeven, så man kan roligt kalde hende for “det gamle grå guld”!

JanK

——————————————————————————————-

Så er bestanden udvidet…

28052011
…fra 0 til to. Bertha og Magle er nu flyttet ind og har det efter omstændighederne godt. De er noget stille men det tror da pokker når Dingle, Odie og specielt Fille og Heeven er fuldstændig tossede for at få kontakt til dem. Nu må de lige få et par dage til at finde sig til rette, og så vænner hundene sig vel også til vores nye Brahma-høns. Bestanden forventes forøget med yderlige en eller to høns senere på sommeren, samt en hane.

Håber Fille og Heeven’s mundvand snart stopper med at løbe, det ser lidt dumt ud…

DM på Bornholm…

26052011
DKK’s kreds-DM i lydighed og Rally går hvert år på skift i mellem de forskellige kredse i Danmark. I år er det så Bornholms tur…. men tager man helt til Bornholm “bare” for at deltage i DM? Ja, hvis du spørger mig, så gør man – jeg får aldrig nok af at deltage i Agility og Lydighed :o

“Desværre” er Jan ikke altid helt enig med mig.
Punkt 1: Det koster en mindre charterferie at tage til Bornholm.
Punkt 2: Jan hader at sejle, bliver søsyg bare af at kigge på en båd.
Punkt 3: Jan er ikke helt overbevist om at flere hunde bliver kvalificeret.

Men nu er det sådan, at vi har fundet ud af, at både Odie og Fille allerede har kvalificeret sig i Rally. Vi tager selvfølgelig ikke til Bornholm for to Rally-hunde, så en plan er lagt af Lene:
Heeven er meldt til to Rally-prøver som giver hende mulighed for at kvalificere sig til DM.
Dingle er meldt til to LP-prøver som kan kvalificere hende – og det samme er Fille.
Odie er, på grund af hendes sprudlende humør for tiden, også meldt til en enkelt LP-prøve for også at få chancen (flere kunne ikke nåes p.g.a. tilmeldingsfristen).

Rent faktisk tror jeg Bornholms-turen er reddet, hvis bare jeg får to LP-hunde med (og uden at virke kæphøj, så er Dingle nok sikker på at blive udtaget… hun er og bliver jo et lille “unikum”).
Fille – det store lalle-glade dyr – må da for pokker snart tage sig lidt sammen. Og jokeren Odie, er ikke et helt umuligt bud på den ene LP-hund.

Og jeg glæder mig helt vildt til at gense Bornholm. Jeg har været på den dejlige ø som helt ung, og ville elske at trave den tynd med hundene.

Nu må vi se. De næste tre uger vil afgøre om det bliver til en Bornholms-ferie eller ej.

Lene

——————————————————————————————-

Schapendoes klubbens aktivitets-weekend 2011

15052011
Halvanden måned med strålende solskinsvejr og så to dage før vores årlige klubweekend skifter vejret – regn, blæst og kulde i vente. Fedt når jeg for anden gang har overtalt Jan til telttur. Torsdag aften skal bilen pakkes – hold da op hvor skal man have meget med til sådanne en weekend. Godt vi har vores tagbagagebox til bilen… men ikke godt når nøglerne er forsvundet :o ( Hvad gør vi så? Ingen tid til at få nye nøgler lavet, vores trailer er så gammel og slidt, at vi ikke tør køre med den. Der er ikke andet at gøre end at pakke kun det aller mest nødvendige. Bilen er proppet overalt – hundene sidder hævet en halv meter over normalen i buret, på grund af alle de tæpper og madrasser der må ind til dem i stedet for i tagboxen. Heeven klarer at få dårlig mave – heldigvis inden vi når at komme afsted…. og Dingle var så sød at komme i løbetid i onsdags… Så det var en god start på den længe ventede weekend med Schapendoes fra nær og fjern.

Men afsted kom vi til Nyborg, om omkring middagstid fik vi vores nye telt slået op næsten helt nede ved vandet i selskab med mange af vores gode Schapendoes-venner. Så op til LP-banerne så hundene kunne nå at falde til ro inden de skulle starte prøverne. For Dingles vedkommende var det jo debut på DKK lydighedsprøverne, men på grund af løbetiden skulle hun vente til aller sidst. Der var tid til at se på de andre klasse 1 og 2 hunde. Vejret var meget blæsende, men det var trods alt tørvejr. Så kom vi til klasse 3. Her skulle Hanne og DAN de DOES Chili op for første gang. Hanne og Chili træner DCH, så det er noget af en mundfuld at gå op i DKK’s LP3 også fordi Chili er som han er – “Hanne, vi er imponeret og stolte af alt det arbejde du ligger i den hund!”. Hanne og Chili klarede det rigtig godt, de mister et par øvelser, men i det store og hele et rigtigt flot program.

Så kom vi til Elite-klassen. Her havde Odie sin debut – hun har ikke været til prøve i halvandet år, så det var lidt et sats at hun skulle op – men skal det ikke være til en klubweekend, hvor så? Fille skulle også op og jeg havde da håbet at hun ville bestå og blive Dansk Elite Chapion. To hunde mere stillede i Elite-klassen; flot af vores lille race.
Odie skulle op som den første, hold op hun var tændt på at arbejde. Det resulterede desværre i, at hun sad meget uroligt i fællessit, fik faktisk snuset ca. 2 kvadratmeter græs igennem fra siddende stilling UDEN at flytte sig :o
Fællesdækken kunne også være bedre, men så skal jeg love for at Odie førte sig frem. Fri ved fod gik som en drøm, og Odie fik et 9-tal – sjældent at jeg kan få det i eliten. Stå, sit og dæk under gang, mislykkedes lidt. Jan var prøveleder og Odie reagerede på hans kommandoer (det gjorde Fille også da hun skulle ind) lidt ærgeligt for det er en øvelse vi virkelig har terpet. Så gik det slag i slag. Odie lavede alle øvelser næsten perfekte og fik 9-9,5 i alle øvelser. Da jeg var færdig med næseprøven og kun manglede stillingskift, tænkte jeg: Hold da op, Odie består første gang hun stiller i Eliten. Men Odies koncentration svigter, og hun må til to af skiftene have to kommandoer – dommeren giver hende et 0 – ikke helt fair synes jeg, men det er der ikke noget at gøre ved. Odie får en flot 2. præmie og jeg var meget tilfreds med hende.

Så var det Filles tur. Fille var også helt på dupperne og lavdede også nogle rigtige gode øvelser. Alt gik som smurt indtil vi kom til felten. Fille løber flot ud til keglen og videre ud mod feltet. Nu har jeg jo terpet med Fille at hun skal sætte farten ned og begynde at bremse FØR hun når feltet, så vi undgår at hun havner bag feltet. Men Fille glemmer alt om det med at bremse… da jeg råber “STÅ!”, kaster Fille sig frem, laver sine to berømte englehop, og vupti, ender hun bag feltet igen. Normalt kan jeg altid give hende en ekstra kommando og få hende ind i feltet igen, så værre var det ikke. Men da jeg igen kommanderer “feltet” til Fille, kaster hun sig ned i dæk. Så er øvelsen ovre og Fille får 0. Sølle 6 point ud af 320 manglede hun i at bestå… Fille altså, hun er for fjollet til Elite-klassen.

Endelig blev det så lille Dingles tur. Jeg har trænet hende meget de sidste 3 uger og jeg havde store forventninger til hende, men med en løbetid og alt den venten i bilen kan alt jo gå glat. Men Dingle gik over alt forventning. Hun mister et halvt point i stå-øvelsen da hun drejer sig lidt da jeg går tilbage til hende. 9,5 i stå-øvelsen og ellers rene 10-taller – 179 point ud af 180 mulige. Sådan Dingle, hun er og bliver min lille stjerne :o

Dingle vinder klasse LP1, sammenlagt bliver hun den bedste lydighedshund på tværs af alle klasserne og Hanne med Chilli får en pokal for bedste samarbejde og støtte til sin hund.
Fille vinder Elite-klassen mens Odie bliver nr. 2.

En herlig dag som sluttede med fællesspisning med alle deltagerne… og så blev rødvinen åbnet og hunde-snakken gik til langt ud på natten.

Lørdag var udstillingsdag. Det er jo ikke just vores boldgade, men vi havde da meldt lille Dingle til. Vejret var blevet overskyet og koldt, det hold tørt til middag og så skal jeg love for det gav regn.
DAN de DOES Eddie, DAN de DOES Dusty og DAN de DOES Emma havde taget turen fra Sjælland, dejligt at se dem alle igen. Karen har lige haft brækket foden, så jeg havde lovet at vise Eddie og Dusty frem i ringen. Eddie var først – en værre krudtugle som ikke kunne se nogen som helst grund til at stå pænt. Hans hoved var for smalt – noget den hollandske dommer gik ekstremt meget op i – og han kunne “være vist pænere frem”, ja, ja, det kan dommeren jo sagtens sige. Dusty derimod opførte sig perfekt. Løb når han skulle løbe og stod når han skulle stå. Dusty blev placeret som nr. 3 af hanhundene i Åben Klasse som blev vundet af Eddie, Dingle og Emmas far: Zack!
Så var det Dingles tur. Dommeren startede med at kritisere hendes hoved, for lille kæbe og for smal skalle (hun mente at alle de deltagende tæver i klassen havde for samalle skaller…). Trods det vinder Dingle klassen og bliver bedste tæve i Mellemklasse. Lille Emma havde desværre taget alt for meget på efter hendes sterilisation, så hun måtte “nøjes” med at blive nr. 4.

Så var der fællesspisning og hygge om aftenen, men kl. 22, var vi fuldstændige færdige, man kan godt mærke når man kun har fået 4-5 timers søvn og været ude i den friske luft hele dagen. En aftenstur på stranden med hundene og så var vi klar til at gå i seng. Hold op det var koldt den nat, men vi sov lige til kl. 7.30 :o

Søndag stod på Rally. Jan skulle op med Fille i Begynder, Odie i Øvet og Heeven (som forøvrigt slet ikke havde haft mere bøvl med maven i løbet af weekenden) fik sin debut i Expert klassen. Og lille Dingle skulle igen op som den sidste med mig som fører i Begynder. På grund af Dingles løbetid vendte de hele programmet på hovedet og startede efter alle de uofficelle “for sjov konkurrencer” med Expert-klassen. Jan og gamle Heeven havde virkelig arbejdet intenst med et par enkelte svære øvelser til denne nye klasse. Ærespladsen, hvor Heeven enten skal stå eller ligge, i ca. 2,5 minut og 3 skridt baglæns har virkeligt været svære øvelser for Heeven. Heeven var i super humør og kommer igennem de fleste øvelser. Selv det fristende 8-tal kommer hun flot forbi (måske den gamle næse ikke fik fært af gufferne). Men da hun så skal bakke mister hun lige koncentrationen og springer ud til siden i stedet for at bakke. Jan tager øvelsen om og Heeven stolper flot tre skridt baglæns. Ærespladsen skal foregå i dæk, og Heeven ligger pænt lige indtil hun pludselig kan dufte gufferne fra det fristende 8-tal. Men en hurtig dæk-kommando, fra Jan fik Heeven til at blive i dæk. Kritikken fra dommeren lød på mere kontrol med bagparten (altså Heevens), men det bliver altså svært når kroppen har passeret de 13 år og er blevet lidt stiv. Desuden mente hun at der var for meget “lydighed” over deres flow, i stedet for “dog-dancing”….
Det var en fornøjelse at se den gamle hund gå gennem banen med så stor en iver og arbejdsglæde. Heeven og Jan består, bliver vinder af klassen (der er indtil videre kun en Schapendoes i denne klasse) men får desværre ikke nok point til at få et af de eftertragtede “certer” eller “pinde” hvor 3 stykker udløser en champion-titel.

Så skulle Odie ind. Jan er dybt imponeret over at gå med Odie. Hun er så hurtig og vims at det er en ren fornøjelse at gå med hende. De får en lille fejl i en dækøvelse, da Odie jo ikke er vant til at skulle følge med fra en dæk. Men ellers en flot prøve og også de består samtidig med at de også vinder klassen.

Så var det Fille og Jans tur. Jan laver en megafejl med Fille i starten. I begynder-klassen skal hunden føres i line, hvilket hverken Jan eller Fille er vant til, og helt uden grund, går Jan med stram line igennem de første 3 øvelser. Fille følger perfekt så det var helt unødvendigt. Heldigvis bliver linen løs efter 3. øvelse, men det var nok til at miste mange point. Fille klarer det også rigtigt flot, og hun bliver på dagen Begynder-mester, så hun nu kan rykke op i øvet klasse hvor hunden ikke skal føres i line.

Filles søn, Disco stillede også op, og de bliver også Begynder-mester på dagen. Stort tillykke til dem også. Og når vi er ved mestrene, så kan vi da også lige nævne Dingles far, Zack, som også blev Begynder-mester på dagen :o

Så var det endelig lille Dingles tur. Hun var fuldstændig fjollet efter at have ventet i bilen. Hun hoppede og sprang igennem den første del af banen. Men vi består også med pæne point.

Vi havde fået pakket vores telt ned, så efter præmieoverrækkelsen kunne turen gå hjemad. Hold op, nu var vi alle godt brugte. Der blev bare sovet igennem i hundeburet. Men på trods vejret har det været en rigtig god weekend. Nu er alt pakket ud og vaskemaskinen kører for tredje gang… hold op hvor er alt beskidt og snasket efter en  regnfuld weekend i telt.

En god pizza og et glas rødvin, tror jeg skal slutte aftenen af :o

Lene

KLIK på linket nedenfor og se de mange fotos fra weekenden.

KW11, Dansk Schapendoes Klubs aktivitetsweekend 2011

Klik her for at deltage i en lille undersøgelse omkring vores hjemmeside
Click here to take survey about our homepage
Klicken Sie bitte hier, um in einem kurzen Überblick über unsere Website zu beteiligen

——————————————————————————————-

Agility i Vejle – dag 2.

8052011

Det går jo ikke at have en så dårlig dag som igår, uden at prøve at finde en løsning på den.
Og her er den så:

“Jeg må acceptere at Odie er som hun er”. Der er et eller andet der gør at hun ikke giver sig 100% på agilitybanen. Efter sidste stævne, hvor Odie løb flot og hurtigt, havde jeg vel sat næsen op efter at hun ville gøre det samme igår. Om jeg vil det eller ej, så må jeg udstråle noget som gør Odie “ked” af det.
I dag gik vi på banen, som om det var ren træning. Det var en helt anden hund der løb i dag. Vel var hun ikke hurtig, men hun var glad for at komme ind på banen og løb også med rimelig fart.
For eftertiden vil jeg glemme alt om placering og hastighed og udelukkende løbe for at Odie skal synes det er sjovt. En dag kommer hastigheden så måske af sig selv, og gør den ikke, så er det bare det.
Har også besluttet at holde stævne-fri indtil juli måned, og så løbe masser af små sjove fart-sektionen herhjemme. Passer jo fint, da det også er det som Dingle træner i øjeblikket :o

Lene

——————————————————————————————-

Agility i Vejle – dag 1.

7052011
Det kan skrives meget kort: dårlig, dårlig agilitydag. Hverken Fille eller Odie havde den store lyst i dag.

Ellers dejlig solskinsvejr med en kølig blæst, der gjorde at det ikke var alt for varmt. Fille havde ét godt klasse 2 løb som hun vandt, dog med en lille tidsfejl.

Nå pyt, det kan ikke være lige godt hver gang. Odie og jeg tager afsted igen i morgen :o

Lene

——————————————————————————————-

Og så drog vi afsted igen…

1052011
Denne gang til agility på Fyn. Odie og Fille var tilmeldt fire løb hver.

Vi startede med de to agility-løb, og ak og ve… nogen havde placeret en balance midt på banen. Odie har nu kun løbet over en balance i ca. fire år og aldrig haft problemer med denne forhindring. Lige i dag var det en fæl, fæl, forhindring. Hun nægtede i begge løb at løbe over, og der skulle stor overtalelse til før hun kom over. Efter alle agilty-løbene var overstået, fik jeg lov til at gå ind og tage balancen for at Odie ikke skulle få et traume over den, men pludselig var balancen forvandlet til den gode gamle forhindring og Odie løb glad og fri hen over den :o
Ja, ja, man kan jo aldrig vide hvad der sker i de små hundehoveder.

Fille havde et par rigtige gode agilityløb. Jan er ved at lære hende bedre at kende, og det går helt sikkert den rigtige vej med de to. Dog skal Jan stole lidt mere på Fille, bl.a. i slalom som Fille er rigtig god til, når bare føreren stoler på hende.

Så kom vi til springløbene. Det var jo her Odie manglede sit sidste DM-udtag. Odie løb et rimeligt godt løb, ender som nr. 3 og får sit sidste udtag. Så er vi klar til DM… med mindre der kommer en lille løbetid/parring i vejen :o

I det sidste springløb plejer Odie egentlig at være rimelig sløv. Jeg ved ikke lige hvad der skete her… men efter fire forhindringer, begyndte Odie at løbe som en sindsyg. Stak af fra mig og fløjtede ind i en slalom som hun slet ikke skulle have. Og så gik der helt kage i vores løb, Odie spænede bare rundt og tog alt på sin vej. Hold op en glæde og fart… gad vide hvor den kom fra?

Fille var træt til de sidste to løb. Jeg er begyndt at løbetræne med hende, og vi kan håbe på at det giver hende lidt mere energi, men springene er høje for hendes forholdsvis store krop at springe.

Heeven og Dingle var også med. Heeven flippede helt ud når hun kunne høre Jan løbe med Fille. Hun vil så gerne – men den gamle krop er færdig, hvor er det træls når hjerne og krop ikke følges ad.

Dingle havde som sædvanlig en dejlig dag. Hun kunne for første gang være i sit bur uden at prøve at grave sig ud. Dygtig lille hund, hun er altså en lille stjerne.

Lene

——————————————————————————————-

Chilli på besøg

23042011
I dag kom Hanne og DAN de DOES Chilli så på besøg for at få lidt intensiv træning i at gå op i DKKs klasse LP3. Der er meget nyt, både for Hanne og Chilli, når de i det daglige er vant til DcH’s B-klasse, men de arbejder godt begge to, så det bliver interessant at se dem til klubweekenden.

Dingle elskede Chilli fra første øjeblik hun så ham, men Chilli syntes godt nok hun var lidt anmasende og flyvsk…

Hilsen fra Sverige

22042011
Vi fik et herligt foto og en påskehilsen fra DAN de DOES Emilia.

——————————————————————————————-

What’s up?

22042011
Lene er taget på Påske-besøg hos sin familie, så jeg passer hunde/hus. Der er meget som skal laves nu hvor vinteren har sluppet sit tag, og da jeg nu endelig har et par dage fri fra arbejde, er det på med over-alls’ene og på med en gammel trøje for nu skal der ske noget!

Der skulle males planker til porte og låger, en ny låge skulle laves og monteres, en pæl skulle graves ned, der skulle fejes blade inde i staldbygningen, racer-cyklen skulle fin-justeres, der skal gøre rent, osv., osv.
Havetraktoren fik endelig sin efterårs-rengøring og slibning af klingerne. Dvs. det skete en halv time før den skulle ud og arbejde for første gang i år. Græsset var egentlig ikke så langt i sidste weekend, men jeg skal da love for at varmen har givet græsset vokse-vanvid.
Vi har været så heldige at en af vores “gamle” hvalpekøbere har valgt at forsøge sig i DKKs lydighedsklasse LP3, på Dansk Schapendoes Klubs klubweekend i Bøsøre på Fyn, på trods af at hun hun til dagligt træner DcH-lydighed og har en hund for som er lidt for “videre-kommende”. De kommer forbi i morgen lørdag for at få en intensiv træning i denne svære klasse.
Det er såmænd Hanne fra Risskov med Amie’s eneste søn, Chilli (som jo nok har fået 2-3 x Emmer-temperament i sin store krop), så derfor måtte jeg jo hellere klippe plænene så forholdene kunne være optimale.

Det glæder os rigtig meget at Hanne gør så stor en indsats for at træne med Chilli, og at deltage i klubweekendens prøver, samtidig med at familien er særdeles aktiv på mange andre fronter. Jeg tror ikke Chilli kunne have fået et bedre hjem…
En anden ting der glæder os meget er, at der deltalger yderligere 4 DAN de DOES-hunde til klubweekenden. De øvrige hunde komme alle fra Sjælland, og Emma, Eddie og Dusty deltager i udstillingen og Disco deltager i rally-lydighed. Jeg har måske taget munden lidt fuld, men jeg har tilmeldt mig i alle 3 klasser til rally med henholdsvis Fille i begynder (her skal hun konkurrerer med sin søn Disco), Odie i øvet og Heeven i ekspert-klassen. Da rally-træning nemt kan konflikte med de svære detaljer Lene øver med Odie og Fille i elite-klassen indenfor LP, så tror jeg det vil være bedre at jeg går med dem til rally-prøven, men de har ikke øvet det siden sidste sommer, så det bliver spændende at se hvordan det forløber. Endnu mere spændt er jeg på gamle Heeven, som skal op i ekspertklassen for første gang. På en god dag, er den gamle tøs glad, meget opmærksom og arbejder godt, men hun bøvler jo af-og-til med dårlig mave og så kan man jo ikke forlange ret meget af hende. I ekspertklassen skal hun starte med en “æres-plads” hvor hun (efter dommerens beslutning) enten skal stå eller sidde ved siden af mig eller foran mig mens en anden hund gennemfører en hel bane lige for næsen af Heeven. Det er godt nok svært for Heeven at forholde sig i ro så lang tid, hvor hun ikke fatter hvorfor jeg bare står der uden at vi foretager os noget. En anden svær øvelse er “bakke-øvelsen”…
Heeven har i hendes lydighedskarrierer aldrig lært at bakke, så at hun nu skal kunne det, synes hun absolut ikke er rimeligt.
Spændende, spændende..

Ud over at vi deltager i klubweekendens lydighedsprøver med både Dingle (som får debut i klasse LP1), med Fille i eliten og Odie som får debut i elite-klassen (og jeg har debut som prøveleder både i LP3 og elite-klassen), så deltager Dingle også i hundeudstillingen om lørdagen, og i den officielle rally begynder-klasse om søndagen.
Samtidig vil jeg gerne have taget et par hundrede billeder fra weeekendens arrangement, samt optage en video som gerne skulle redigeres og lægges på Dansk Schapendoes Klubs hjemmeside som reklame for vores aktive og hyggeligt Schapendoes-arrangement som er for alle typer Schapendoes-ejere. Så mon ikke det er godt jeg har taget fri mandagen efter weekenden?

Jeg er næsten færdig med det næste klubblad som vi vil uddele til alle de medlemmer som deltager i KW11 (klubweekenden), og programmet for KW11 er også næsten klar (jeg kunne rejse mig fra computeren kl. 2 i nat…)

Nå, jeg må hellere ud i det gode vejr og få lavet lidt praktisk, selvom jeg kunne pusle med diverse ting på computeren i de næste mange timer, for der har der også hobet sig masser af opgaver op, men det må vente lidt endnu…

JanK

——————————————————————————————-

Friluftsliv… here we come

17042011
Ja, så skete underet… Jan er gået med til at gentage forsøget med at campere. De tårnhøje hyttepriser på bl.a. vores klubweekend gav det endelige udslag. Nu har vi købt et lækkert telt hvor vi burde kunne være sammen med hundene. En lille hundegård ude foran og så er det bare fint.

Det bliver indviet på vores klubweekend og så skal det selvfølgelig også bruges når vi skal på mini-ferie i Tyskland, og er der nogen af hundene der kvalificerer sig til DM, tager vi også på telttur til Bornholm. Nu må det bare ikke stå ned i stænger – det prøvede vi første gang jeg lokkede Jan med på camping.

Lene

——————————————————————————————-

Lidt sker der jo altid…

17042011

Emilia til agility i klassen for “store” hunde. Foto: Laila Vilhelmsson.

Fra Sverige har vi lige fået melding om at DAN de DOES Emilia desværre er målt til en højde af 43,5 cm. Det er jo en udemærket højde for en Schapendoes tæve, men desværre så går grænsen i agility for mellemklassen på en højde af 42,99 cm så med mindst mulig margin er Emilia havnet oppe i klassen for store hunde hvor bl.a. vores egen Fiona var og Fille er i øjeblikket, og vi skal hilse og sige, at det er ikke en klasse for en lille Schapendoes. Heroppe konkurrerer de mod store, hurtige Border Collies, så det er rimeligt unfair at stille til konkurrencer “på lige fod” med de store hunde. Nå, vi har det nu meget sjovt selvom det er næsten umuligt at vinde i denne klasse. Held & lykke til Emilia og hendes fører Laila.

DAN de DOES Chilli var jo i 2010 så dygtig i DKKs lydighedsklasse LP2 at han blev kåret til Dansk Schapendoes Klubs bedste LP2 Schapendoes. Tillykke til Hanne og Chilli.

Ja køn ser gamle Heeven ikke ud, når hun har gnavet rå ben i et par timer, hvorefter hun har rullet og tørret sig i græs og blade.

Lene er lige løbet ud på sin morgen-løbetur, så mor Odie og hendes datter Dingle sidder og venter på hende.

Forøvrigt så går det så godt med træningen af Heeven i rally ekspert-klassen at vi har besluttet os for at stille i denne klasse for første gang når Schapendoes klubben holder prøver til maj. Det er meget svært for den gamle hund at ligge eller sidde stille i næsten 3 minutter så det bliver nok alt afgørende for om vi består. Jeg har også besluttet at forsøge at træne lidt med både Odie og Fille så de kan stille til klubweekendens rally-prøver, men det konflikter jo med Lene’s lydighedstræning, så det bliver ikke til så meget rally. Nå, vi må ta’ det som det kommer :)

JanK

——————————————————————————————-

Årets Schapendoes 2010

11042011
På Dansk Schapendoes Klubs generalforsamling blev der overrakt pokaler til årets Schapendoes både i agility, lydighed og udstilling.

Fille blev årets bedste agility Schapendoes i spring-klassen.
Odie blev årets bedste agility Schapendoes i agility-klassen.
Heeven blev årets bedste rally Schapendoes i klassen for øvede hunde.

Og DAN de DOES Chilli med fører Hanne Søgaard blev årets bedste lydigheds-Schapendoes i klasse LP2.

——————————————————————————————-

Dingle, Enya og Eddie til UHM (unghunde-mentalbeskrivelse)

9042011

I dag afholdt Dansk Schapendoes Mentalbeskrivelse (UHM). Vi havde meldt Dingle til – søster Enya og bror Eddie kom også. Dejligt når hvalpekøberne gider være med – tak for det :o

Dingle skulle først beskrives over middag, men Eddie skulle på som hund nr. 3, og ham skulle vi selvfølgelig over og se. Beskrivelsen startede kl. 8, så kl. 7 var bilen pakket med alle hunde og vi kørte afsted mod Odense. Sikke et forårsvejr, solen skinnede fra en skyfri himmel og ikke en vind rørte sig.

Den første hund der skulle beskrives var en Berner Sennen hund. Den havde fået en plads, da vi ikke kunne fylde op med Schapendoes. Lidt underligt at der ikke er flere der benytter sig af denne mulighed. Det er normalt ikke noget “almindelige” medlemmer af Dansk Schapendoes Klub bare melder sig til – det kræver oftest at opdrætteren opfordrer de nye hvalpekøbere til at deltage. Med mindre opdrætterne synes de er så “dygtige”, at de ikke behøver at få beskrevet deres hvalpes mentale tilstand, kan jeg kun se at den manglende deltagelse skyldes én ting: Frygt for at hvalpen vil lave en dårlig test eller ligefrem blive stoppet. Har man som opdrætter flere hvalpe der deltager, kan man tit danne sig et mønster over hvalpene rent mentalt. Så er der flere hvalpe, der ikke klarer UHM ret godt, er det selvfølgelig noget man som opdrætter skal tage seriøst, og overveje evt. videre avl på tæven, eller i hvert fald overveje meget nøje hvem der skal parres med næste gang. Frygten for sladder omkring diverse hundes temperament er åbenbart noget større end ønsket om den viden man som opdrætter får af sit opdræt rent mentalt. En skam da det bestemt er et nyttigt redskab vi alle har til at forbedre vores race rent psykisk.

Nå, men Berner Sennen kom godt igennem testen, en stor godmodig bamse som ikke kunne hyles ud af noget som helst. Så var det Schapendoesernes tur. Eddie skulle ind som 2. Schapendoes. Eddie klarede det utrolig godt. Han blev selvfølgelig forskrækket over kedeldragten og den larmende kæde, men var hurtig til at undersøge de mystiske ting. Han afladede hurtigt og var klar til næste øvelse. Dejlig lille hanhund med superfrisk temperament :o

Dingle og Enya skulle op som nr. 2 og 3 efter middag. Jeg fik Dingle rykket op som nr. 1, så jeg kunne være klar til at se Enya. Vi havde talt meget om, hvordan Dingle ville reagere. Hun er inde i en periode nu, hvor hun meget let begynder at gø af forskellige ting., og så er jeg sikker på, at hun nærmer sig sin anden løbetid, men at hun ville reagere som hun gjorde, det havde vi ikke forventet. Hun startede med at være totalt uinteresseret i de første momenter. Gik stille og rolig rundt og snusede i græsset – det er ikke sådanne vi plejer at se vores lille krudtugle???? Da vi kom til kedeldragten skal jeg love for at hun vågnede op – det var godt nok en væmmelig “fyr” som der sprang op lige i hovedet på hende, men efter at have hilst på kedeldragten, tullede hun stille og rolig forbi den. Det samme mønster viste sig over ved den larmende kæde. Hun blev meget bange men kom, med det samme hun havde undersøgt kæden, helt ned på jorden igen, og kunne passere kæden uden over hovedet at kigge på den. Så kom spøgelserne… dem var vi godt nok spændte på hvordan hun ville reagerer på. Vores bedste bud var, at hun ville blive meget bange, men da Dingle så spøgelserne dukke op fra deres skjul, stod hun bare stille og iagtog dem. Da de kom nærmere, gik hun ud i strakt snor mod spøgelserne, satte sig ned og med hovedet på skrå sad hun bare lige så stille og så undrende på dem. Da jeg tog snoren af hende gik hun stille hen mod spøgelserne, fortsatte roligt rundt om begge to, og det var så det. Mere spændende var de ikke og Dingle gik sin vej og genoptog snusereiet. Da spøgelserne var klædt af til almindelige mennesker, kom hun hen for at hilse, men den store interesse havde hun ikke i dem… det var jo bare mennesker der havde taget hvidt tøj på :o Den sidste test var skydeøvelsen. Dingle havde bestemt ørene med sig, men genoptog med det samme legen og blev ikke speciel bange. En sej lille tøs, var hun.

Så blev det Enyas tur. Det var et godt stykke tid siden vi havde set hende sidst. Hold op, hvor hun lignede mor Odie af udseende. En lille smule højere, men eller var hun som snydt ud af næsen på Odie. Og sikke en herlig glad hund. Hun tog testen i stiv arm og mindede utrolig meget i opførsel som lille Eddie. Kun skudprøven til aller sidst var Enya ikke så begejstret for, men ellers kan Odie og vi være meget tilfredse med beskrivelserne. Alle tre hvalpe kunne hurtigt aflade igen og komme videre til næste punkt.

En rigtig herlig dag. Tak til Eddie og Enya for at tage deres familier med :o

Lene

——————————————————————————————-

LP i Tønder, dag 2.

3042011
Tja, det var bare ikke Fille’s og min weekend. Vi stod op til pladder regnvejr. Der var dog tørvejr da vi kom til Tønder, men, men, græsset var jo vådt… og så ser Fille altså ingen mening i at lægge sig ned. Fille starter allerede med “dækprotesten” i fælles-dæk. Jeg er kun nået ca. 10 meter fra hende, så pop, sidder hun lige så fint op, og der bliver hun i samtlige 4 minutter.

Nogle gode øvelser blev det nu også til. Hun mister meget i indkald, da hun jo igen skal ned i dæk, to kommandoer skulle hun have for at komme ned i begge dæk. I feltet troede jeg hun står helt ude på den bagerste linie og giver hende et par ekstra kommandoer for at komme helt ind i midten af feltet. Til gengæld gik hun en flot fri ved fod – dog stadig med meget langsomme plads-sidninger. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få hende til at sætte sig hurtigt ned… det må jeg lige i tænkeboksen med. Den nye stå-sit-dæk lavede hun for første gang fint. Også apportøvelserne, næstesøg og stillingskift gik okay.

Så vi mangler bare lige det sidste for at få det hele til at gå op. Jeg har nu halvanden måned indtil næste prøve, så må jeg se om jeg kan få bare en lille bitte smule mere på plads :o

Lene

——————————————————————————————-

Årets første internationle lydighedsprøver

2042011

Hold op, hvor har vi trænet frem mod dette stævne. Mere eller mindre hver eneste dag, har Fille og jeg været ude og træne små dele af lydighedsprogrammet. På nær den “nye firkant” som nu kaldes “zig-zag”, synes jeg faktisk at vi var ret godt forberedte. Vejrudsigten havde lovet at det skulle blive årets første forårsdag med sol og temperaturer op til 20 grader. Alt i alt havde jeg faktisk en lille forventning om, at Fille i dag skulle blive DKELCH.
Men, men… Fille havde godt nok forstået en masse af de ting vi havde trænet, men til gengæld havde hun glemt næsten alle afslutningerne på øvelserne… dem havde vi næsten ikke trænet, da de jo “giver sig selv”… troede jeg. Det blev langt fra den præstation jeg havde håbet på, men Fille var vældig fornøjet og fik som sædvanlig publikum til at skrige af grin :o

Det blev en rigtig hyggelig dag, bl.a. sammen med en masse andre Schapendoes-ejere som var til Rally og udstilling. Vi havde, udover Fille, kun taget gamle Heeven med – sikke afslappende det er kun at have to hunde at tage sig af, og Heeven hyggede sig gevaldigt. På hendes gamle dage vil hun gerne hilse på alle andre hunde, også selvom det er hanhunde, og som sædvanlig lykkedes det hende at stjæle fra vores taske som ellers var placeret højt oppe på et bur. Det blev posen med Filles morgenmad som denne gang forsvandt ned i Heevens mave – yes! så var dagen allerede helt i top, for det gamle liv.

Efter præmieoverrækkelsen kørte vi en tur til Tyskland for at handle vin… hold da op, Jan gik helt amok, og nu kan vi vidst drikke vin de næste par år :o

Hurtig hjem til Dingle og Odie, og sikke en gensynsglæde. Odie er bestemt ikke vant til at blive efterladt selv hjemme. Mens Jan pakkede ud, satte jeg en lille nem agilitybane op, og så var det Odie og Dingles tur til at lave lidt. Dingle havde i løbet af sine to måneders tvungne pause, glemt alt om slalom m.m., men pludselig i dag kunne hun tage både en tunnel, et spring og så tonse ind i slalomen og fuldføre den med fuld fart. Ih, hvor jeg glæder mig til at komme rigtig igang med hende, hun er bare så ivrig og glad at arbejde med.

I morgen tager vi så afsted igen… men desværre lover de regn, og er der noget Fille nægter at arbejde i, så er det regn. Men lad os nu se, Filles veje er ofte uransagelige :o

Lene

——————————————————————————————-

Heevens blærebetændelse…

14032011
Vi ved ikke hvor den kom fra eller hvor den forsvandt hen…

Vi var forberedte på en rigtig træls nat, hvor gamle Heeven nok skulle lukkes ud og tisse uafbrudt. Allerede om aftenen talte vi om, at det var underligt at vi stadig intet kunne mærke på hende – tværtimod var hun meget, meget kvik. Og hele natten sov hun som en sten, ikke en eneste gang skulle hun ud.

Vi stod tidlig op næste morgen for at tage en urin-prøve, for vi var sikre på at vi skulle afsted til dyrlægen med Heeven. Ingen problem i det – Jan tog Heeven i snor og bad hende om at tisse. Jeg rendte bagefter med en flad hvid skål, og inden der var gået 5 minutter var der gevinst. Det så helt normalt ud, ingen blod eller andet der kunne ligne noget sygeligt. Vi besluttede at se tiden lidt an. Heeven hverken drak eller tissede mere end normalt, var med ude og træne og opførte sig i det hele taget fuldstændig som hun plejer.

Så hvad det har været ved vi ikke, det kom og forsvandt, og forhåbentlig bliver det væk:o

Lene

——————————————————————————————-

Ændring af telefon

14032011
Vi har ikke mere fastnet-telefon, så vi kan fremover kontaktes på henholdsvis:

Lene: 41 59 44 66

Jan: 20 96 75 12

——————————————————————————————-

Agility i Wilhelmsborg – dag 2.

13032011

Banegennemgang i Vilhelmsborg hallen.

Puha, det var ikke en god begyndelsen på dagen…

I og med vi skulle op kl. 5.15 besluttede vi os for at gå tidelig i seng. Kl. 22.00 lå vi i vores seng, alt var pakket til endnu en lang dag og vi havde helt styr på søndagens program.

Kl. 2.00 står der en gammel hund og piber for at komme ud (egentlig kunne Heeven jo tage hundelemmen, men det er lettere at få os til at åbne fordøren). Ud med den gamle tøs som var meget tissetrængende. Lidt senere hører vi at hun bruger hundelemmen – op for at se hvad hun nu skal må vi tænde lyset (der er jo altid en stor mulighed for dårlig mave), men hun skulle bare “skidte” helt normalt. Kl. 3.50 begynder vores telefon at bippe – strømmen er gået… kommer igen, for lidt senere at forsvinde igen. Lyset må igen tændes, så clockradioen kan indstillet igen, Heeven bliver tjekket at alt er ok og så kan vi lige nå en sidste time på øjet.
Da vækkeuret ringer skal Heeven bare ud og tisse igen. Ikke så usædvanligt, men 15 minutter senere skal hun atter ud. Jan er sikker på at det er noget galt. Han tjekker hende bagi og opdager at hun har tisset blod. Pokkers også, en blærebetændelse er pludselig dukket op! Men Heeven er i vældig humør og vi kan slet ikke mærke noget på hende. Da vi skal til at køre går hun helt amok med at tisse. Sætter sig og tisser… går 10 skridt og sætter sig igen og sådanne fortsætter hun. Vi er sent på den så ind i bilen med hende og afsted.
Da vi når op til vejen fortrydervi. Vil vi kunne lufte hende hele tiden mens vi løber agility? Hun kan jo ikke efterlades i bilen eller i et bur hvis hun skal tisse hele tiden. Vi beslutter at hun vil have det bedste herhjemme, hvor hun kan gå ud og ind som det passer hende. Vi vender bilen, jeg skynder mig ind og strør go’bidder i hele huset og så farvel og tak, gamle Heeven.
Æv, det var ikke rart at skulle lade hende være alene hjemme, men hallo, det er en hund uden tidsfornemmelse. Hun er over 13 år gammel, hun vil vel bare sove og vente stille og roligt på at vi kommer hjem igen?
Men nej, Heeven beslutter hen ad kl. 11, at vi nok har glemt at tage hende med. På en eller anden måde kommer hun ud af indhegningen og begiver sig op ad vores grussti og videre hen ad den normalt rimeligt trafikerede vej hvor vi plejer at gå tur. Heldigvis opdager en nabo længere oppe ad vejen hende, og ved at der er noget galt, da vores hunde jo aldrig går løse. De får hende med ind (en pose Frolic kan sagtens købe gamle Mys) prøver at gå ned til os… men der er jo låst og ingen hjemme. De prøver hele dagen at ringe til os, men ingen af os hører vores telefon, da vi jo både løber med hundene, går med Dingle og Jan er hjælper nede i ringene. Først kl. 17 hører jeg tilfældig min telefon og får den “trælse” nyhed.

Jeg var lige på vej ind for at gå banegennemgang til weekendens store finaleløb med Odie og blev selvfølgelig hylet noget ud af det. Oven i den dårlige samvittighed over at Heeven var alene hjemme, dukker der nu også alle mulige billeder op på, hvordan hun kunne have blevet ihjel over o.s.v. For pokker! gamle Heeven, du er altså lige lovlig frisk af en 13 årig hund.
Heldighvis har Heeven det godt, og vores søde naboer ville gerne passe hende et par timer endnu til vi kommer hjem kl. ca. 19.

Og selve agility-delen? På grund af nattens begivenheder var man jo ikke just overfrisk. Odie bliver disket i Agility Åben, bliver nr. 9 i Spring Åben – desværre lige et sekund for langsom til at få det sidste udtagelsespoint til DM. Odie er meget træt i det første klasseløb, og da jeg kan se at hun er blandt de 15 bedste hunde til søndagens finale (ligger sørme på en blandet 5. plads blandt de 15 finale-kvalificerede) beslutter jeg at trække hende fra det sidste klasseløb, – og i stedet bliver Odie sat i bilen så hun kan samle lidt kræfter til finalen.

Fille – som kun løb de åbne klasser i dag, har faktisk  rigtig god fart og glæde. Det viste sig at hun sørme var blevet nr. 3 i klasse Spring 2 løbet i går, og nogle venner havde en præmie til os. Da Jan og Heeven ikke har nogen hast med at rykke op i klasse 3, var vi spændte på hvilken placering Fille havde fået, da de 3 første får oprykker point såfremt de er fejlfrie. Det viste sig heldigvis at Fille er blevet nr 3, men med en lille bitte tidsfejl i forhold til den fastsatte banetid på bare 0,05 sekund og er dermed ikke fejlfri, så hun slipper for at rykke op i den svære klase 3 hvor springhøjden sættes endnu højere i forhold til en lille Schapendoes.
Da listerne med de kvalificerede hunde blev offentliggjort viste det sig at Fille blev nr. 39 ud af de 96 store hunde (fortrinsvis Border collies) hvor af de 30 gik i finalen.

Og selvom jeg ikke rigtig kunne koncentrere mig så gennemføre vi finale-banen, dog med en noget træt Odie, og jeg tror vi blev nr. 6 eller 7 ud af de 15 kvalificerede mellem-hunde.

En lang, lang weekend… godt vi har fri i morgen :o

Lene

Fille og Jan’s to åbne løb om søndagen. Fille løb med glæde og iver, men føreren kunne godt forbedre sin teknik en del…

——————————————————————————————-

Agility i Wilhelmsborg – dag 1.

12032011
Æv, jeg synes Odie igen havde tabt fart i forhold til sidste weekend.

Resultatmæssig var der bestemt ikke noget at klage over. I Agility Åben blev vi en flot nummer tre ud af ca. 45 hunde. Og i Spring Åben blev vi nr. 7 ud af ca. 45 hunde. Der var ikke fart over feltet, og tredjepladsen fik vi udelukkende fordi banen var så svær, at de hurtige hunde blev disket. I det første klasse 3-løb misforstår Odie og jeg hinanden (jeg trode jeg var lidt hurtigere end Odie) og jeg kommer til at træde på hende. Odie hyler selvfølgelig op, og mister lysten til at løbe videre. Jeg havde egentlig tænkt mig at droppe det sidste løb, for at Odie ikke skulle blive for træt til i morgen. Nu blev jeg nødt til at løbe og få lidt glæde tilbage i Odie. Og det lykkedes fint – Odie løb rimeligt og jeg kan ikke mærke noget på hende. Odie fik DM-udtag i både Agility og Spring og mangler nu kun et enkelt Spring-udtag for at have kvalificeret sig til DM.
Og så ligger hun pænt placeret med hensyn til at deltage i søndagens finale-løb :o

Og så skulle Jan og Fille jo på banen igen. De starter med Spring Åben. Der er masser af fælder for Fille, så Jan prøver at løbe på det sikre. Problemet er bare, at da de når til slalomen, sætter Jan farten ned og løber stille og roligt ved siden af Fille – så tænker Fille: “Der er noget galt her… sådan plejer vi ikke at tage en slalom”. Så Fille stopper op og kigger undrende på Jan. Man skal ikke lave om på Filles vaner :o
I Spring Åben går det også galt i sloalomen – Jan er nu nervøs over at Fille ikke skal tage slalom… og så tager Fille den kun i meget, meget langsom fart.
I de sidste to klasseløb er der kun én ting at gøre, nemlig at prøve at give Fille glæden og sikkerheden igen. “Heldigvis” bliver Jan og Fille ret hurtig disket, og så kan man se at det hele bliver meget mere sjovt og flydende. Fille tager en super slalom og brøler som en løve over springene.
Det fortsætter i næste klasseløb hvor Fille igen har fået glæde og fart ind i kroppen. Ja, ja, det tager sin tid at lære Fille og kende, og så går det hele jo noget hurtiger end da Jan løb med gamle Heeven.

Dingle og Heeven var selvfølgelig også med. Heveen var som sædvanlig træt af, ingen ting at skulle lave. Hvorimod lille Dingle havde en festdag igen. Så mange hunde at snakke med, store og små, hvalpe og gamle hunde, og så tusinde vis af ting at se på. Ih, hvor jeg glæder mig til at komme til at træne agility med hende igen – men der går lige nogle uger endnu hvor hendes ben skal have fred og ro.

Lene

——————————————————————————————-

Fille og Odie til agility

10032011
Endnu en dejlig agilitydag, hvor hele “familien” var med.

Odie var igen i forrygende humør og jeg synes faktisk hun løb lidt hurtigere i dag, men kunne dog godt mærke at hun efter de to første løb begyndte at blive træt. Hun fik hendes første DM-point i spring og en 3. plads i Spring 3.

Og så skulle Jan jo løbe med Fille. Det var lidt stressende, fordi de store hunde løb i en anden hal end de små. Vi sad i den lille hal og Jan skulle hele tiden løbe over i den store for at følge med i hvor langt de var med de forskellige klasser. Men hold da op, hvor Fille var i hopla. Hun løb så stærkt at Jan ikke kunne følge med til både at løbe og huske banen :o og når det går så stærkt er der altså ikke tid til at have en plan B (det kunne Jan med gamle Heeven), er man ikke klar til at vise Fille de rigtige spring med det samme, laver hun blot sin egen bane.
Det kræver lige noget konkurrenceerfaring af Jan, at følge med Fille når hun er i det humør. Men det at Fille var så glad og gerne ville løbe med Jan, gør at de nok skal få nogle gode løb sammen med tiden.

Gamle Heeven og Dingle var som skrevet også med. Heeven kan stadig ikke se det rimelige i, at hun hele dagen skal lave ingenting. Selvfølgelig får hun masser af små luftture, men hun vil stadig også gerne lave noget, men den tid hvor hun løb agility er altså forbi – det gamle liv må leve med “kun” at dyrke Rally-lydighed.

Dingle havde en super hyggelig dag. Masser af hunde at snakke med. I pausen trænede jeg lidt lydighed med hende – hold op hvor er hun tændt på at arbejde! Man kan godt mærke at hun intet har foretaget sig i  de mange uger hun har været halt. Det går heldighvis stadig den rigtige vej med benet. Hun halter faktisk ikke mere, med mindre hun lige træder lidt forkert. Vi holder hende i ro en uge mere, og er der stadig ingen halten, får hun så småt hendes frie liv igen.

Nu er hundene fodret og der er bare fred og ro.

Videoen er af Odies Spring Åben hvor hun får sit DM point. Man kan godt se at hun på det tidspunkt er ved at være træt, men jeg synes hun løber med rimelig fart.

——————————————————————————————-

Odie til agility

5032011
Kun lige et smut over broen til Fyn, dejligt at man ikke skulle op midt om natten og køre i flere timer.

Det var kun Odie der skulle til agility i dag, og vi havde en rigtig god og hyggelig dag, hvor Odie var i perlehumør hele dagen.

Hun mangler stadig den sidste fart i løbene, men jeg synes det gik rimeligt og Odie var visse steder rigtig hurtig. Jeg tror måske ikke at Odie nogensinde kommer til at løbe hurtigere, men pyt bare hun er glad, så lever vi med det. I morgen tager vi afsted igen, og jeg tror måske vi kan løbe en lille smule hurtigere i morgen :o

Og så fik Odie skam et DM-point mere i agility – nr. 5 ud af 25 hunde… en elendig tid i forhold til nr. 1, men det skraldede lige an til et DM-point.

Lene

——————————————————————————————-

Dingle er bare go’!

3032011
Nu har vi jo bøvlet lidt med lille Dingle og hendes halten på sit venstre ben, men det går meget bedre efter hun nu har afsluttet sin binyrebark-hormon kur. Hun skal dog stadig gå tur i line og holdes i ro (så vidt det er muligt) i endnu en uge, men vi krydser fingre for at hun er ovre sit problem og igen kan snart kan løbe, hoppe, springe og lege som hun så gerne vil. Det er ikke sjovt når mor og tante Fille løber og leger lige for næsen af Dingle, som ikke må deltage.

I forbindelse med at hendes skulder og ben blev røntgenfotograferet, fik vi samtidig en officiel HD-fotografering af hendes hofter og som man kan se af resultater kunne det ikke være bedre, så når hun er blevet sin halten kvit, så kan hun fortsætte sin agility-træning og forhåbentlig stille til sin første konkurrence i løbet af året.


Hip, hip HURAAAAAAA

24022011
I dag blev lille Odie 5 år….

Hjemme igen fra dyrlægen…

21022011
Hos Fille var alt i orden – bortset fra at trådene over hovedet ikke var forsvundet – men de blev så pillet ud, og alt så fint ud.

Så var det lille Dingles tur. Og som vi nok havde regnet med, viste røntgen-optagelserne absolut ingen ting. Hun blev igen mærket grundig igennem. Ingen ømhed, ingen væskeophobning o.s.v. Nu skal hun prøve på binyrebark i en uges tid og så må vi tage det derfra. Samtidig blev hun HD-fotograferet, men der må vi jo vente til vi får besked fra DKK – men helt ringe så de nu ikke ud :o

Lene

——————————————————————————————-

Lidt vintertræning

20022011
Det havde egentlig været planen at vi skulle kører ud og træne med nogle andre LP-venner, men det blev aflyst, så vi trænede lidt herhjemme.

Der er 5-10 cm sne på plænerne, men der kan sagtens trænes fremsending til kegle og felt for Odie og Fille.
Hjemkald med stå og dæk foregik i hjulsporene på vores grusvej, og jeg skal da ellers lov for at det tændte hundene af, at spæne i de fastkørte spor.
Dingle måtte desværre blive inde pga. hendes halten, men vi håber vi bliver klogere i morgen når hun skal til dyrlægen igen. Jeg håber godt nok at det er en skavank som kan behandles, og gerne hurtigt da hun nu allerede har “spildt” 4 uger at sit liv, hvor hun ikke kan få lov til at løbe og lege som hun så gerne vil.
Heeven som jo fyldte 13 år forleden, er ikke så begejstret for den dybe sne, så hun fik lov til at holde Dingle med selskab, men de var begge p….. sure, og brugte tiden på at stå ude ved lågen mens de kæftede op det bedste de har lært.
Bagefter gik jeg en lille tur i det flotte vejr med de 3 gamle hunde, mens Lene “spillede” et spil med Dingle hvor hun skal flytte nogle træ-klodser for at finde en god-bid. Så oplevede de alle lidt på sådan en skøn søndag.
Da vi kom hjem lavede jeg hjemmelavet kakao, som vi hældte på en termokande og tog med op i TV-stuen, hvor vi sluttede dagen af med en god film og lidt afslapning.

JanK


——————————————————————————————-

Hip, Hip, Hurra…

18022011
I dag er det Heevens fødselsdag. 13 år kunne det blive til denne gang :o

Ja, hvis man ikke vidste det, så skulle man ikke tro at det “gamle grå spøgelse” fylder 13 år. Heeven er super-frisk og i fuldt vigør. Vel er hendes øjen begyndt at blive lidt støvede, selvfølgelig sover hun lidt mere en førhen, og ryggen er også blevet lidt stiv – men humøret og den fysiske form fejler bestemt ikke noget. Hun går stadig fint med på en 7-8 km travetur i weekenden – uden at være speciel træt bagefter. Det eneste hun døjer med er stadig hendes mave, men det er ikke værre end at vi synes det er rimeligt for den gamle hund. Ca. hver 8-10 dag, får hun pludselig kvalme om morgenen, vil ikke spise morgenmad og så får hun mere eller mindre dårlig mave sommetider med diarre andre gange bare noget “grød”, men som regel sker der det, at senere på dagen går det hele i sig selv og hun hun tigger om at få sin “morgenmad” og så kører hun videre til næste gang.

Heeven vil stadig gerne arbejde… faktisk er hun lidt af en pestilens når de andre hunde bliver trænet…. hun gøer og gøer, indtil hun får lov til at lave noget – “kan hun da ikke forstå at hun er en gammel hund på 13 år og ikke behøver at lave andet end nyde sin alderdom”? Nej, det kan hun bare ikke. Hun elsker at arbejde… bare hun bliver rigeligt betalt for det.
Nu kommer foråret vel snart, og så kan Jan komme i gang med at træne Rally med hende igen. Det er ikke sikkert hun nogensinde når at stille op i Expert-klassen, men hun vil elske at blive trænet hen i mod det, og så må vi se hvad tiden bringer.

Lene

——————————————————————————————-

Æv, æv, æv

17022011
Sikke en uge. For at Fille ikke skulle være for meget alene og snadre i operationssåret, tilrettelagde vi vore arbejdsuge så hun kun var alene 4-5 timer om dagen. Mandag havde Jan fri, så jeg nuppede 10 timer så jeg var godt med på arbejde og kunne gå før tirsdag, onsdag og torsdag. Op kl. 5.00 for at kunne starte tidlig på arbejde. Jan gik tur med hundene om morgenen, og så så vi ham først om aftenen igen. Fille kan ikke lade såret være, så 4-5 timer er rigelig for hende at være alene. Godt nok havde vi fået en krave med, men følsomme Fille ville garanteret gå helt i panik over sådan en underlig ting på hovedet. Tirsdag havde hun det lidt bedre, men da jeg kom hjem i går, onsdag, var det gået meget tilbage. Hun kunne kun gå 3-4 skridt så kastede hun sig ned på rumpen – en hævelse var på vej under det ene sår – sikkert det der irriterede hende. Så i dag tog jeg hjem allerede til middag for at være sammen med hende. Sikke en forskel fra i går. Hun har ikke været i rumpen én eneste gang, opfører sig næsten helt normalt og hævelsen er næsten svundet helt ind.

Jeg tog Fille og Odie med på en lang skovtur. Hold op de fik gået spor efter alle dyrene som havde sat deres dufte over alt i sneen. Lige så flot og roligt det er med nyfalden sne, lige så hårdt er det at trave i 20-30 cm. sne, hvor der ikke har gået nogen før – men hundenes glæde var det hele værd.
Hjem igen til to meget triste og forladte hunde. Ind med Fille og Odie og ud med gamle Heeven. Vi skulle op og hente skraldespanden, så kan Heeven nemlig gå i hjulspor hele vejen og behøver ikke kæmpe igennem den dybe sne med sine gamle ben :o
Vi brugte turen til at træne forskellige sjove ting. Hov, der tabte jeg min handske… Heeven kan du finde den og bringe den tilbage? Det gamle grå spøgelse kigger undersøgende på mig i 3 sekunder, kaster sig så rundt og begynder, med næsen i jorden, at opspore den forsvundne handske. Stor er hendes glæde da hun finder den 25 meter tilbage ad stien. Hun spæner tilbage til mig med handsken i munden og halen højt løftet – ingen tvivl om, at hun er pavestolt af sin bedrift.
Tilbage igen står lille Dingle med hovedet boret helt ind i hegnet… anden gang hun blev glemt. Men her kommer vi til overskriften: Æv, æv, æv.
Lille Dingles halten er ikke blevet bedre. Tværtimod så halter hun nu til tider ret voldsom. De smertestillinde piller som hun skal have til i morgen, virker næsten som om de har haft modsat effekt. Så dommen er afsagt: Ikke engang de små gåture i snor hun har været med på de sidste par dage, får hun nu lov til.
Vi har bestilt tid til røntgenfotografering på mandag og får hende samtidig HD-fotograferet. Det underlige er, at det ikke ser ud til bekymre Dingle… hendes humør er pragtfuldt som altid og skal hun bruge en pote, tøver hun ikke med at bruge den dårlige.
Men noget skulle Dingle jo have ud dagen – synd for sådan en unghund at hun slet ikke kan lave noget. Så jeg har gået og spekuleret på ting jeg kunne træne med Dingle uden at hun belaster forbenet. Vi har et godt “hundespil” fra Nina Ottosson som normalt bliver brugt til de gamle hunde. Dingle synes det er rigtig sjovt og er allerede begyndt at forstå det. Og så kan vi selvfølgelig øve “sid stille og hold fast i apport/næsesøg”. I dag har vi udvidet med “giv pote” og “dut på flad hånd for at åbne knyttet hånd med god-bidder”.
Jeg kan vist godt glemme alt om at deltage videre på Hvalpe-agility foreløbig. Og de Internationale lydigheds-prøver først i april kan jeg vist også godt glemme alt om. Men pyt nu med det – vi skal nok nå det hele – kan vi bare få lille Dingle i orden igen, så holder vi gerne flere måneders pause.
Lene

——————————————————————————————-

Fille dag 2.

12022011

Fille er nu helt uden påvirkning af narkosen, men er på smertestillende og penicilin. I nat var hun stadig påvirket af narkosen, så hun lå bare slappede af, kun afbrudt af logren når vi talte til hende. Der var en enkelt gang hvor jeg tændte lyset for at se hvordan situationen i soveværelset så ud, og herefter måtte vil lige højt sige: “Fille –NEJ!” og så blev der ro resten af natten uden at hun snadrede i de to operations-sår; et på hver side af numse-hullet, eller i det lille sår hun har på armen hvor hun fik drop lagt ind under operationen. Forøvrigt syntes dyrlægen at det var et par sjove ting ved Fille’s besøg på dyreklinikken. Det første var da Lene havde sagt farvel og dyrlægen førte Fille ud til et bur hvor hun skulle opholde sig indtil operationen. Normalt vil hunde ikke ind i sådan et bur, men Fille er jo vant til fra diverse konkurrencer (f.eks. en tætpakket og larmende ridehal hvor vi løber agility-konkurrencer om vinteren), at der jo netop er tryghed inde i buret, så Fille smuttede hurtigt selv ind i buret uden problemer.

Fille er jo en følsom hund, og vi har mange gange grint af hende når hun f.eks. ligger ude på stenene på gårdspladsen og bruger en halv time på at fjerne sten som hun mener har sat sig fast i sin pels. Det er jo bare alle de sten hun ligger på, som hun kan se mellem alt sit hår, men de SKAL bare fjernes :) Efter operationen blev Fille lagt ind i et bur, og havde stadig en kanyle fra drop, som sad i hendes arm. Kort tid efter hvor dyrlægen kigge forbi Fille for at se hvordan det gik, opdagede han at hun ikke bare var vågnet men også selv havde hevet kanylen ud af benet og spyttet den ud ved siden af sig.

Her til formiddag har hun både skidtet, tisset, gået en lille tur, drukket og spist, Hun er rimelig nem til at stoppe når de to operations-sår irriterer, men hun skal tage sig gevaldigt sammen før hun rejser sig fra sin madras hvor hun hviler. Det resulterede i at hun pludelig begyndte at pibe, og da de andre troede at det var tegn til ballade foér de rundt, og midt i halløjet rejste Fille sig op og løb med ud mod døren, men tabte på vejen 3 lorte.
Hun havde simpelthen ventet for længe med at rejse sig. Stakkels Fille.
Nu ligger hun ude på gårdspladsen i 0° varme og køler af.

JanK

——————————————————————————————-

Fille og Dingle hos dyrlægen

11022011
Vi havde længe talt om at få Filles analkirtler fjernet. Det er en operation under fuld bedøvelse, så altså ikke noget man bare lige gør. Desuden havde én af vores venner fået det gjort ved hendes hund, og det var bestemt ikke nogen succes. Vores dyrlæge havde dog opereret gamle Fionas analkirtler væk for 12 år siden, og det havde vi aldrig fortrudt. Nu synes vi Fille var blevet så plaget af kirtlerne, at nu skulle de væk.

Lille Dingle halter nu på 3. uge, så hun kom med en tur til dyrlæge for lige at blive tjekket. Der var ingenting at mærke på Dingles ben. Dyrlægen kunne ælte det igennem og dreje det i alle vinkler uden at Dingle sagde noget. Nu har hun fået smertestillende som hun skal have en uge. Halter hun stadigvæk om en uge, skal vi have hende røntgenfotograferet.

Filles operation gik godt. Den ene kirtel kunne dyrlægen godt se havde irriteret Fille. Godt de er væk… nu kommer der lige et par trælse dage, hvor vi skal holde Fille væk fra stingene.

Lene

——————————————————————————————-

F-kuldet

9022011
Vi er jo så småt gået i gang med at lede efter en egnet hanhund til vores kommende kuld. Odie’s første kuld ser ud til at være faldet heldigt ud, både m.h.t. helbred, temperament og udseende, så vi har rimeligt frit spil når vi kigger på hanhunde til F-kuldet.

Der er meget som gerne skal passe til vores behov og ønsker, og specielt denne gang, da vi håber at der kommer en lille, fræk hanhvalp som skal blive boende. Det bliver første gang vi skal have en hanhund, og derfor bliver Odie efter planen sterilliseret, og så må vi se om Dingle ligeledes skal sterilliseres (hvilket Lene gerne vil have så hun ikke bliver afbrudt i træning/konkurrencer af løbetider, hvorimod jeg meget gerne vil have et eller to kuld hvalpe på Dingle da hun nok er en af de mest velfungerende Schapendoes-tæver jeg nogensinde har mødt i de 15 år vi har haft Schapendoes), eller om han-hvalpen skal kastreres. Det må vi afgøre på et senere tidspunkt. I første omgang er det far til hvalpene som er første prioritet.
I mellemtiden har vi kontakt til venner og bekendte i ind- og udland som hjælper os med mulige bud på den “perfekte” hanhund. Vi pusler også lidt med et godt hanhunde-navn som begynder med F, såfremt vi beholder en hvalp.

Vi har allerede kontakt til en hanhunde-ejer på grænsen mellem Tyskland og Schweiz, en i Holland og en i Danmark. Meget forskellige typer hunde, men hver især er de interessante pga. deres linier (stamtræer), deres temperament og deres udseende.
Den i Danmark har vi mødt, den i Holland har vi set på flere videoer (f.eks.kerstwedstrijd Herma & Bobby 26.12.10.wmv), mens vi kun har set billeder og fået forskellige beskrivelser af ham i det sydlige Tyskland. Planen er at vi kører til Tyskland i slutningen af juni hvor vi kan møde ham fra Tyskland. Vi kan mødes til den tyske Schapendoes klubs årlige klub-udstilling, så vi udstiller nok også Odie og Dingle. Da vi har planlagt at kører derned sammen med andre Schapendoes-venner, vil nok også tage et par ekstra dage i området ovre ved Rhinen hvorefter vi har planlagt at kører op til Holland for at besøge den mulige hanhund som bor der.

Det er svært at skulle bestemme sig, men vi har sandsynligvis det meste af 2011 til planlægningen før Odie skal parres i slutningen af 2011 eller i begyndelsen af 2012. Så har Odie også hele sæsonen til agility- og lydigheds-konkurrencer, hvorefter hun kan få en pause sammen med et forhåbentlig stort og sundt kuld hvalpe.

Følg med her på hjemmesiden og evt. på facebook, hvor vi vil fortælle mere når der er nyt, samt vise billeder og links til evt. video’er.

På fredag har vi besluttet af Fille skal have opereret sine analkirtler væk. De har i det seneste år irriteret hende (og os) i kortere og længere perioder. De bliver for hurtigt fyldte og muligvis også betændte hvilket gør ondt på stakkels Fille som desperat forsøger at gøre dem rene og få smerten til at forsvinde. Det er ret ulækkert at se og hører på, så når vi er nødt til at “bede” hende stoppe, bliver hun ked af det. Gamle Fiona fik også fjernet sine anal-kirtler, og fik helt klart et meget bedre liv herefter, så vi satser på at det er det som også skal til med Fille.
Når vi alligevel skal ud til dyrlægen, skal han også kigge på Dingle’s ene forben som hun har haltet på i de sidste par uger, på trods af at hun har gået i snor og ikke deltaget i nogen form for træning. Det er bare svært at holde hende i ro hele tiden, da hun er en aktiv unghund, så selvom vi gør hvad vi kan for at der kommer ro til benet, så spurter den lille skiderik hele tiden rundt og vil lege, eller bare hoppe og rundt i møblerne m.m.
Der er sandsynligvis (forhåbentligt) ikke noget alvorligt i vejen, men vi kan jo ligeså godt få dyrlægen til at undersøge hende.

  

——————————————————————————————-

Odie til agility…

30012011
Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme… jeg er et fjols til at løbe med Odie. Jeg er alt for forhippet på at få fart og glæde i hende – resultatet bliver nogen gange at hun sænker farten i bare undren over mig :o ( Hun plejer at være rimelig stabil til at indtage slalomindgangene men det lykkedes mig i første agility-3 løb at presse hende forkert ind. I agility Åben kommer vi igennem hele banen uden fejl og får også årets første DM udtag, men det er dårlig løbet og der er er ikke noget godt flow. Det hjælper heller ikke på det, at Odie faktisk løber noget hurtigere end hun plejer og faktisk trækker efter visse forhindringer. Derved ødelægger hun min planlægning og løbet bliver meget fabrilsk. Spring Åben er en rigtig løbe-bane og her skal vi bare give den gas. De sidste tre forhindringer er: Tunnel, slalom og spring. Skal jeg lægge god-bids-dåsen efter sidste spring? Ja, Odie skal vel have motivation til at løbe stærkt, men motivationen bliver for stor for Odie, hun kommer forkert ind i slalom – farten og glæden er dog så stor at jeg vælger at lade hende løbe færdig. Det bliver selvfølgelig til en disk men Odies tid er faktisk kun 2 sekunder efter den hurtigste hund.

Til det sidste Spring 3 løb regner jeg med at Odie er ved at være træt og satser på et kontrolleret, glad gennemløb, men Odie er ikke enig… tre gange tonser hun over/igennem en forkert forhindring – og se det er jo et luksusproblem med Odie.

Jeg synes faktisk det gik rigtig godt. Og den næste måned vil vi kun træne sjove fremad-sendelser.

Lene

——————————————————————————————-

Fille til Agility

29012011
Jubiii… så kom vi i gang igen…. hvad brugte vi dog alle vores weekender på før i tiden? Dejligt at møde alle agility-vennerne igen.

Filles to første løb var egentlig okay. Men Fille havde fuldstændig glemt hvordan forhindringen “hjulet” skulle tages. I stedet for at springe igennem midten af hjulet springer Fille ude i siden i stedet. Ingen grund til at rette det – Fille gør det jo ikke med vilje – så vi løber bare videre og bliver selvfølgelig disket. Men god fart og glæde. I tredje løb kan jeg mærke at Fille er ved at være træt. Jeg laver en dum fejl og Fille tager en forkert forhindring – til gengæld tager hun denne gang hjulet rigtig :o
Sidste løb er Fille rigtig træt, og det gør at jeg kan løbe og handle hende hele banen igennem. Hun løber fejlfri og bliver nummer to i klassen.
Så en rigtig god og hyggelig start på agility-sæsonen.

I morgen er det så lille Odies tur. Jeg glæder mig helt vildt til at se om jeg har fået lidt fart og glæde i hende.

Lille Dingle har fået en meget hård skæbne at slås med… hun blev ved med at halte, så vi besluttede at det var slut med at løbe rundt for sig selv. Nu skulle benet have ro (og det er altså svært når vi taler om Dingle). Nu får hun snor på lige så snart vi skal ud og gå tur. Det er også slut med at drøne alene rundt på hele området. Så hele fredag og lørdag har været rigtig hårdt ved hende, men her til aften kan vi se at det allerede har hjulpet – så hun må se om hun også kan overleve søndag uden at tonse rundt som en sindssyg :o

Lene

——————————————————————————————-

Odie til hvalpe-agility…

26012011
Onsdag er Dingles agility-dag, og både Dingle og jeg hygger os voldsomt sammen denne onsdag aften.

Men lørdag havde Dingle besøg af en hundeveninde og den fik ikke for lidt med leg og “slåskampe”. Lørdag aften kunne vi konstatere at Dingle havde været uheldig med hendes forben. Vi har prøvet at holde hende i ro, men det er altså svært. Hun har ikke voldsomt ondt, men trækker  lidt på forbenet når hun har ligget stille et stykke tid. Så desværre ingen agility til Dingle…

Men så var det at jeg tænkte, at Odie sikkert ville have stor glæde af at komme med i stedet for og løbe nogle hurtige og nemme baner. Det er utrolig som en go’bid på et låg, kan sætte fart i de små ben. Vi havde en rigtig god træning hvor Odie spurtede af sted.
I weekenden skal Fille, Odie og jeg til årets første agility-konkurrence. Det bliver på hjemmebane og jeg er meget spændt på, om der er kommet mere fart i Odie. Hendes humør er igen på vej op – hvilket vi blandt andet kan se på at hun igen er begyndt at lege med Dingle. Og så har jeg udelukkende trænet sjove hurtige baner med begge hunde, som de løber flere gange i træk, for at give fart, glæde og sikkerhed på banen. Jo, jo, vi er klar til årets agility-sæson :o

Lene

——————————————————————————————-

Den almene helbredstilstand

10012011
Vi kan heldigvis konstaterer at Fille’s voldsomme kløe ser ud til at være aftagende. Hun skal stadig stoppes når/hvis hun går i “selvsving” f.eks. når vi gør klar til en gåtur. Så bliver hun så glad og ophidset at hun “kan komme til” at begynde at klø sig, og det kan vi nu stoppe ved et enkelt “SLUT!”

Gamle Fiona, som også havde voldsom kløe i første halvdel af vinterhalvåret (dog ikke så slemt som Fille har haft det), fik det også bedre når vi kom længere hen på  vinteren. Om det samme er gældende for Fille ved vi ikke, men vi har også i den seneste måneds tid givet hende “Picasol” fiskeolie-kapsler, som måske også har hjulpet hende hvis problemet skyldtes tør hud.

Heeven har desværre igen haft perioder med ondt i maven. Lige som i det meste af 2010, så har hun en cyclus på ca. 5-7 dage hvor der ingen problemer er, hvorefter hun får en til 2 dage med ondt i maven, diarre og af og til med blodigt slim til sidst. I de dage er hun stille, trist og vil ikke spise. Det har i denne omgang ikke været så slemt med afslutningsvis blodig diarre, men vi holder øje med hende, og hun får afgjort ikke “specielle” lækkerier når hun er i de dårlige dage. Så må hun nøjes med en skive tør toast når de andre får f.eks. tyggepinde, men Heeven elsker toast så hun opdager ikke at de andre har fået noget andet.

Odie’s humør bliver stadig bedre og bedre, men hun er dog endnu ikke så glad som i efteråret hvor hun selv lagde op til leg med Dingle. Dingle elsker at drille sin mor og nærmest overfalder hende når vi starter på en gåtur. Odie finder sig i utrolig meget og sommetider kan hun lade sig rive med og så ruller de to uldtotter rundt og bider og napper i hinanden. Odie får ikke mere P-sprøjte da det ikke havde nogen umiddelbar positiv indvirkning på humør-dyk efter løbetider. Nu venter vi bare på at hun skal komme ind i sin normale cyclus og komme i løbetid igen, hvorefter vi kan begynder at sætte tid på hendes næste parring. Der er stadig flere uafklarede ting vedr. mulig hanhund, så det gør ikke noget hvis Odie trækker løbetiden i det meste af 2011.

Dingle fejler ikke en ski’ :) Hun er sund og rask, elsker det frie liv og specielt frost og sne er sjovt at tumle sig i. Når vi er hjemme, og der er en låge for udgangen til vejen, kan hun bruge flere timer med at støve rundt på vores store grund, men lige meget hvor lang tid hun har været ude, og hvor langt væk hun er, så kommer hun HVER gang vi kalder. Det giver selvfølgelig også en godbid som gevinst, og ofte får hun lov til at stikke af igen, så hun føler ikke at det at vi kalder på hende er noget negativt. Vi er begyndt at kalde hende for vores lille “unikum”. Det skyldes at hun er så nem, glad, aktiv og lærernem at vi har svært ved at tro på vores held.
Hun har en herlig glæde ved at træne, og det har gjort at hun allerede er langt i agility og i fuld gang med LP1.

JanK

——————————————————————————————-

Fille’s søn Dusty og Odie’s søn Eddie…

10012011

 

——————————————————————————————-

Lidt nyt fra DAN de DOES E-kuldet

7012011

DAN de DOES Emilia som bor i Sverige deltog i det store hundearrangement i Göteborg som hedder “My Dog”. Her prøvede hun bl.a. et løbebånd til hunde og deltog i hundeudstillingen hvor hun vandt unghundeklassen og sidenhen blev 3. bedste tæve.


————————————————

DAN de DOES Enya var sidste sommer med sin familie ved Vesterhavet. Vi har været så heldige at få et par billeder af Enya som helt sikkert nød turen.


——————————————————————————————-

Pas på med “hundevisker”-metoder!

7012011

Hundeejere advares mod “guru”

Selvbestaltede “guruer” kendes i mange sammenhænge. Nogle af dem er harmløse, om end de jævnligt formår at lette folks tegnebøger. Andre kan forvolde skade. Dansk Kennel Klub har tidligere advaret mod en mexikansk-amerikansk hundetræner Cesar Millan og hans metoder. Cesar Millan og hans promoter arbejder ihærdigt på at sikre udsolgt hus til hans kommende “show” i Danmark. TV2 er igen hoppet på limpinden og har nu inviteret Cesar Millan i Go’aften Danmark.Dansk Kennel Klub er ikke alene med sine advarsler. Bl.a. den amerikanske dyrlægeforening og en lang række adfærdseksperter råber “vagt i gevær”.
Læs mere: http://www.urbandawgs.com/divided_profession.htmlDKK finder derfor anledning til at gentage en tidligere advarsel:Pas på med “hundehviskerens” metoder 
Der vises jævnligt TV programmer om børne- og hundeopdragelse. Nogle med større pædagogisk værdi end andre. TV2 viste for 3-4 år siden et program “Hundehviskeren” med amerikaneren Cesar Millan i spidsen. Det var efter DKK’s adfærdskonsulent Lise Lotte Christensens mening lavmålet. “Cesar Millans overdrevne brug af tvang, straf og såkaldt disciplinering er skammeligt. Han udsætter flere hunde for helt unødig angst og stress, og i nogle tilfælde er der tale om direkte fysisk og psykisk overgreb på hundene. Metoderne anvendt i hans håndtering og såkaldte adfærdsbehandling er i modstrid med moderne viden om hundens adfærd og adfærdsmodificerende træning.”De “nemme” løsninger
Beklageligvis var det dengang lykkedes for TV holdet og de tilsyneladende “tilfredse” hundeejere at få det til at fremstå, som om alle problemer er løst efter få timers træning. Men det er de ikke! Og hunden er konsekvent taberen. Hundens “problemadfærd” er som oftest kun undertrykt og det reelle problem (ofte med afsæt i angst) ligger lige under overfladen”, siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen. “Ikke alene er det fuldstædig unødvendigt at anvende tvang og magt i den viste udstrækning, det er også farligt! Det er muligt at Cesar Millan kan slippe af sted med dens slags håndtering af en chihuahua eller vizsla, men hvis gennemsnitshundeejeren forsøger sig med samme metoder, eksempelvis på en kønsmoden schæfer eller rottweiler, så kan det være direkte farligt. Og sker der så en skade, er der vist ingen af os der er i tvivl om at det – igen! – er hunden som må betale prisen (læs: aflivning!).Vær kritisk
Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent opfordrer derfor TV seerne til at være meget kritiske, når de ser “Hundehviskeren” Cesar Millan, og advarer kraftigt mod at bruge hans meget hårdhændede metoder.Hunde skal behandles med forståelse
Helt grundlæggende er det Dansk Kennel Klubs holdning, at hunde skal håndteres, trænes og adfærdsbehandles med forståelse for og indlevelse i hundens særlige adfærd og behov. Vi mennesker skal sætte os i hundens sted og vurdere situationen med hundens karakteristiske adfærd og reaktionsmønster i baghovedet. I de sidste 15 år er vi mennesker kommet langt i vores forståelse håndtering og træning uden brug af tvang og ved de mange fordele ved primært at bruge positiv forstærkning i samværet med hunden – også når det gælder løsning af problemer.Kvalificeret rådgivning
Dansk Kennel Klub anbefaler, at man skal se sig godt for, når man søger råd og vejledning til at løse adfærdsproblemer. Man bør forholde sig kritisk til råd og vejledning og lade evt. tvivl komme hunden til gode. Har man brug for telefonisk hjælp kan DKK’s medlemmer evt. søge hjælp hos DKK’s hundekonsulenter. Har man brug for praktisk hjælp, kan man evt. søge råd og vejledning hos dyrlæger med speciale i adfærdsbehandling via www.dskve.dk eller hos privatpraktiserende adfærdsbehandlere, evt. via www.paff.dk

——————————————————————————————-

2011 here we come

2012011
Så er vi begyndt på et nyt år, en ny agility- og lydigheds-sæson skal til at starte…

Det har nu tøet så meget at der visse steder titter græs frem på træningsbanen, og den sne der stadig ligger, er sunket godt sammen. Vi har ikke trænet lydighed i hele juleferien, men i stedet har vi vandret utrolig mange gode lange gåture. Jeg tror også det er sundt for både hunde og mennesker, at der nogen gange kommer en lille pause ind i træningen.

Men i dag skulle det være. På grund af den hårde vinter og voldsomme snemasse har jeg kun kunnet træne ovre i stalden. Mange øvelser kan sagtens trænes på den forholdsvis lille plads, men felt, højre-/venstre apport og indkald kniber det med, så i dag skulle der trænes “fremsending til felt” og “indkald” ude i det fri.

Jeg startede med lille Dingle. Vi øvede fremsending til kegle og fremsending til feltet. Keglen forstår hun en lille smule af mens det kniber lidt mere med feltet – men det er også meget begrænset hvad vi har trænet. Til gengæld går det fremad med apporten, det varer ikke længe før den er super god. Vi sluttede af med lidt stillingskift, her går det også stille og roligt fremad. Måske hun bliver klar til at stille op til de første internationale prøver til april :0

Så var det Filles tur. Hun var fuldstændig oppe og køre fordi det var så længe siden vi havde trænet udendørs. Udløb til kegle og videre ud til feltet fik “desværre” nogle ordentlige løvebrøl med på vejen. Til gengæld kunne man bestemt ikke sætte en finger på hverken fart eller glæde :o
Vi fortsatte med indkald med stå og dæk. Også her var Fille helt med på øvelsen – stor hastighed og præcision i begge positioner. Til slut lidt stillingskift, hvor vi har udbygget øvelsen lidt. Nu er der ikke mere én dæk-kommando, men to. Når hun skal i dæk fra sit, er kommandoen “dæk”, d.v.s. at hun bare skal klaske ned i dækken. Men når hun skal i dæk fra stå, så hedder komadoen “ned”. Her skal hun ikke klaske ned i dækken – med fare for at bevæge sig lidt frem – men derimod synke baglæns ned i dæk. Det er lidt svært for Fille at synke baglæns, men det skal nok komme. Fille og jeg skal være i superform til de første prøver i april :o

Lille Odie havde jeg lavet et nytårsforsæt med: Vi starter helt forfra med at “tegne & fortælle”. Odie vil så gerne træne for tiden, men hun formår ikke at kæde øvelser sammen og bliver meget hurtig forvirret og giver så med det samme op. Jeg kan se og mærke på Odie, at hun bliver over-glad når hun forstår øvelserne, og vi havde nogle rigtig gode felt- og indkaldsøvelser. Sluttede af med stillingskift, og også i den øvelse skal Odie lære de nye “dæk-øvelser”. Havde egentlig håbet på, at Odie kunne prøve Elite-klassen til april, men som udgangspunkt går jeg nu ud fra, at det kan hun ikke. Jeg vil ikke risikere at jeg kommer til at presse hende fordi jeg har meldt til. Så hellere vente til sommer og se om hun kan blive klar til den tid.

Herligt at være ude og træne igen.

Dagen blev afsluttet med endnu en dejlig gåtur – så nu er der fuldstændig ro fra alle hunde :o

Lene

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: