2012

Schapendoes nytårsgåtur

31122012

Det holdt trods alt tørvejr, så vi fik gået en dejlig nytårsgåtur med Schapendoes klubben. Bagefter var der tid til at snakke og ønske hinanden godt nytår, mens der blev serveret gløgg og æbleskiver.

Glæder os allerede til næste år :)

IMG_0007

IMG_1975

IMG_1976

Musejagt!

27122012

Da regnen holdt op, og solen tittede frem, var det tid til endnu en tur ned i det oversvømmede område ved vores sø. Heeven lå og sov derhjemme, så jeg nænnede ikke at vække hende.

På en af kanterne langs bækken var der vældig aktivitet af mus, og det fandt hundene hurtigt ud af. Da vi kom tilbage opdagede Flik-Flak at hans aller-bedste ven også var på musejagt, men det var oppe ad vores grusvej og der får hundene ikke lov til at gå uden opsyn, så Flik-Flak og Dingle måtte stå bag lågen og se på Gizmo som tålmodigt ventede på at en mus skulle dukke frem.

P.S.: Flik-Flak har for første gang lettet ben, hvilket skete mens han (travlt som han altid har) passerede en stor græstue, og pludselig lettede han lige ben, og fortsatte straks videre i sin søgen efter spændende dufte og mærkelige ting at spise.

Odie

Odie

Dingle

Dingle

Flik-Flak

Flik-Flak

23

Gizmo sidder helt oppe for enden af vejen og kigger på musehuller.

Gizmo sidder helt oppe for enden af vejen og kigger på musehuller.

Gizmo blev træt af al den musejagt.

Gizmo blev træt af al den musejagt.

Senil? Dement? Næ, nærmere Alzheimers…

26122012

Heeven forandrede jo hele sit væsen i løbet af vinteren 2011/2012 og første halvdel af 2012. Hun mistede hørelsen og det havde en altafgørende betydning for kommunikationen mellem hende og resten af familien/os. Samtidig oplevede vi nogle enkelte gange, at hun ligesom fik nogle gevaldige tilbageskridt mht. balanceevne, hukommelse, kommunikation og kontakten til os. Muligvis har det været såkaldte “slagtilfælde” som skyldes en blodprop eller en blødning i hjernen.

Vi har dog ikke ment, at vi kunne sige, at det skyldtes senilitet/demens selvom hun har en fremskreden alder. Det kom ligesom alt for pludseligt og har ændret hende så hurtigt/radikalt. Hun logrer hver morgen når hun ser os, og ved hvor hundelemmen er (dog er der sket et par uheld når hun bare skulle af med noget og ikke nåede at tage sig sammen til at komme ud af lemmen), hun ved sørme også hvornår kl. er henholdsvis 6.00 og 19.00, for så er der mad! “Godbids-skabet” ved hun også hvor befinder sig. På gåture – som stadig er hendes allerstørste hit, specielt når det er koldt og tørt – har hun travlt med at undersøge alle mulige dufte, og er vældig stolt når hun ser os i det fjerne, og sætter i et vildt løb for at indhente os (og måske få en godbid).

Nå, men i aftes faldt jeg over en artikel om “KDS” hos hunde, og den beskrev detaljeret hele Heevens adfærds-ændring, dog med enkelte afvigelser, men det var helt klart i den positive ende.
Kognitiv Dysfunktions syndrom (KDS) defineres som aldersbetingede adfærdsændringer forårsaget af hjerneforandringer der nedbryder hjernens celler og cellefunktion. KDS kan sammenlignes med Alzheimers hos mennesker.

Så gamle Mys har Alzheimers :)
Untitled-1

De gule felter er det punkter hvor Heeven klart passer ind i skemaet. De øvrige felter kan til tider også være betegnende for hendes adfærd.
Hun står lige ved siden af døren og kan ikke huske hvilken ved den går op/i, eller står ude ved fordøren, som er en dobbelt-dør, og kan bare ikke huske hvilken én man går ind af selvom jeg har åbnet den for hende. Enkelte gange har hun også stået og kigget ind en krog, som om hun ikke kunne huske hvordan hun kommer ud, men det er forholdsvis sjældent det sker. Skubber man til hende, sker der ikke så meget, prøver man med det eneste håndtegn som fungerer nogenlunde, at kalde på hende, kan hun ofte stå og glo uden at reagerer spor.
Hun har så jeg længe jeg kan huske, ikke haft det store behov for berøring, men nu undgår hun det bevidst og undviger når man vil kæle for hende. Hun flygter ikke, men stepper lige et skridt til siden. Det er faktisk kun om morgenen at vi ser hende logrer når hun ser os. Ellers deltager hun i de andres ophidselse når vi kommer hjem, men det er mere fordi hun håber hun får et eller andet at spise.
Hun vader bare rundt, træder på katten, eller støder ind i de andre. De andre kender hende, så de flytter sig normalt i tide. Hun snapper efter godbider og hvis de alle får en “tygge-ting” kan hun, når hun er færdig med sin egen, gå hen for snuse lige ind i hovedet på en af de andre som stadig tygger. Der skal vi lige være på forkant, for Odie er nu familiens Alfa-tæve, og hun finder sig hverken i at Heeven forsøger at snuppe Odie’s mad eller for den sags skyld heller ikke Flik-Flaks.
Hun sover fra kl. 9 til kl. 17.30, og der sover hun HÅRDT! Om natten sover hun faktisk roligt, men det er sket at hun vågner kl. 5-5.30 og klaprer desorienteret rundt i mørket, og ramler ind i ting.
Alle, og jeg mener ALLE de utroligt mange ting hun har lært i sit snart 15 årige liv, indenfor elite-lydighed, rally-ekspert, agility og små øvelser som at “neje”, “vinke”, “gi pote”, “blive skudt og ligge som en død” m.m. – de er pist borte i hendes hukommelse… Utroligt at på få måneder i første halvdel af 2012 blev hendes hukommelse renset :(
Den absolut værste, mest irriterende, enerverende og larmende adfærd er når hun fra kl. 19 til ca. 22, klaprer formålsløst rundt i det meste af huset. Hun piber og puster, så hun er tydeligvis stresset. Vi kan ikke stoppe hende selvom vi har prøvet alt muligt for at bryde dennne adfærd/vane. Det virker som om en rest af hendes hukommelse siger hende, at når vi sætter os for at spise, så burde hun have et okseører, en halshvirvel eller en anden god tyggeting. Det var noget som vi før i tiden sommetider gav dem om aftenen, men nu tør vi ikke mere for det vil sandsynligvis forstærke hendes adfærd. Vi har selvfølglig forsøgt at give hende noget, for at stille hendes behov, men 2 sek. efter sidste bid er fortæret, fortsætter hun hendes sindsygt irriterende vandren rundt. Det ødelægger helt klart vores dagligdag når vi ser frem til at slappe af om aftenen, for vi kan ikke gå ovenpå og se en film, uden at hun traver rundt, og klart viser hun vil ned ad trapperne igen. Bærer man hende ned, klaprer hun rundt nedeunder og ender med at stå og gø hæst op mod os, for så vil hun åbenbart op igen. Det er synd for hende, for man bliver bare så pokkers irriteret på hende, og hun har det jo helt klart ikke godt med sig selv. Kl. ca. 22, lægger hun sig anstrengt ned, og falder i søvn. Dette gentager sig HVER aften uanset om hun er hjemme eller fx. da vi var i Holland.
Meget, meget underligt..

Efter det sidste slagtilfælde i efteråret 2012, troede vi ikke vi skulle have hende ret meget længere, men hun er afgjort kommet ind i en stabil periode hvor hverken hendes særheder, balanceevne og syn er forværret mærkbart, så det skulle ikke undrer mig at hun når de 15 år i februar måned, og i betragtning af sin høje alder, må vi nok erkende at hun holder sig godt :)

IMG_1909

"Hvad?" "Er det spisetid?"

“Hvad?” “Er det spisetid?”

Yderligere materiale om KDS:

http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/10946.pdf

http://www.odderdyreklinik.dk/hund/hundesygdomme/89-demens-hos-hund

JanK

Året rinder langsomt ud…

22122012

Vinterhalvåret sætter jo visse begrænsninger for at være aktive med hundene, men både vores egen staldbygning og Egtved ridehal bliver ugenligt benyttet til træning af agility og lydighed. Selv små og vigtige detaljer kan jo stadig trænes, men det er nu ikke det samme når man er påklædt så Michelin-manden ville være helt misundelig, og det enten foregår på betongulv eller (enormt) tungt puddersand/filt-strimmel underlag.

Her træner Lene plads-sidning med Flik-Flak, og enkelte skridt hvor han skal følge hendes ben, og selv sætte sig på plads når hun stopper

Lidt begyndende agility kan der også trænes med Flik-Flak, hvor felter, fart og glæde er det primære.



Ellers er det fortrinsvis Dingle og Odie som trænes i agility i hallen. Odie er jo stadig påvirket af sine dumme hormoner, og tror hun venter hvalpe, så humøret og energien er ikke overvældende. Dingle er noget af et energisk fjolle-hoved á la Fille (men med noget kortere ben), og selv om hun virkelig kløer på, så mangler hun stadig en del akkuratesse og ikke mindst opmærksomhed på Lene’s kommandoer, før det kan lykkes at begå sig til konkurrencer.
Heeven’s tilstand er i øjeblikket inde i en stabil periode, hvor hun ikke har haft flere slagtilfælde, synet virker ikke som om det er blevet dårligere, og den gamle krop kan stadig gå med på ture.
Gizmo er jo blevet helt utrolig meget knyttet til os efter vi efterlod ham for at rejse 3 dage til Holland, og i det hele taget så gider han ikke være ude når det er rigtig koldt. Det er nu meget hyggeligt når han kommer ind til os andre, mens han med et rimelig stort “ord-forråd” fortælle at NU er han her igen, eller at han vil have noget mad NU! Flik-Flak synes stadigvæk at katten er et hit, og når han ser katten skal den lige have en forpote trykket ned i nakken, så katten bliver der, mens den får slikket hele hovedet af en energisk hvalp. De kan også finde på at slås for sjov, hvor der blive “dabbet” med poter, og nappet i ben.
Gamle Heeven...

Efter en gåtur i snestormen, og efterfølgende 20 min optøning og tørring var det tid til hygge. Heeven lå først på madrassen men pludselig var resten af flokken omkring den gamle tøs.

Efter en gåtur i snestormen, og efterfølgende 20 min optøning og tørring var det tid til hygge. Heeven lå først på madrassen men pludselig var resten af flokken omkring den gamle tøs.

Dejligt når "børnene" hygge om deres mor, som er lidt kold efter gåturen.

Dejligt når “børnene” hygge om deres mor, som er lidt kold efter gåturen.

Odie og Dingle

Odie og datter Dingle

Hygge

IMG_0003

IMG_0004

Det er "næsten" ikke til at se det, men det er mor og søn.

Det er “næsten” ikke til at se det, men det er mor og søn.

Nu da året går på hæld, vil vi også benytte lejligheden til at ønske en glædelig jul og alt godt i det nye år, til jer som følger med her på vores blog.
Håber vi ser mange af jer til diverse hunde-arrangementer i 2013. Husk at følge med i hvalpeplanerne som gerne skulle resulterer i et kuld hvalpe i slutningen af 2013.
——————–
As time runs out for 2012, we would like to take the opportunity to wish all of you, who are following our blog, a Merry Christmas and all the best for the new year. Hope to see many of you for various dog events in 2013.
Remember to follow our puppy plans which hopefully should result in af litter of Schapendoes puppies at the end of 2013.

Christmas-paper-mkat

DAN de DOES Bilbo

12122012

Tak til Silja Christiane Madsen som har sendt dette billede af Heeven’s 11 årige døn Bilbo.

20121212-203810.jpg

Lidt fra vores facebook kennel-gruppe

8122012

Til de af jer læsere som (endnu) ikke er medlem af vores facebook-gruppe er her lidt fotos som er bragt på siden.


Odie øver apportering i minus 6° hvilket resulterede i, at hun løb på 3 ben da det bette skind syntes det var for koldt at løbe i sneen med bare “fødder”.
IMG_1776 IMG_1777 IMG_1779 IMG_1775
Vores gode veninde Rie, mødte tilfældigvis Bilbo som er fra Heeven’s 2. kuld hvalpe, og var så flink at tage nogle billeder af ham, så vi kunne se hvordan han ser ud dag. Han er 11 år gammel, men holder sig godt (lige som sin mor). Sjovt at han har fået sin mors snude men resten af kroppen ligner sin far Douwe.

mad
Selvfølgelig skulle Heeven ud for at tisse, lige da maden var kommet på bordet. Det var Lene’s tur til at gå med gamle ud i kulden, og pludselig havde jeg fået en ny “bord-herre” :)

flipper
Som sin bror Flik-Flak, så nyder Flipper også sin første sne.
(Tak til Hanne Koksvik Holm for billede).

ddd
Flik-Flak og Flipper’s halvsøster nede i Schweiz nyder også sneen, men hun er lidt ældre end drengene, så hun har oplevet sne før.
(Tak til Melanie Stettler for billede).

Vil lige benytte lejligheden til at reklamere for Schapendoes nytårsgåturen som foregår d. 31. december i det naturskønne område i Vork Bakker mellem Vejle og Egtved. Her er der tradition for at Schapendoes familier går hundene trætte inden det trælse nytårs-fyrværkeri begynder for alvor.
Vi mødes om formiddagen, går turen (med hundene i linier da vi går i på veje og stier i området), hvorefter vi slutter af med gløgg og æbleskiver som Solveig plejer at serverer til dem som har lyst. Dem som ønsker det, kan samtidig få en gratis Schapendoes-kalender.
Når vi skilles omkring middagstid, er der stadig god tid til at man kan nå hvad man måtte have af gøremål inden nytårsaften.
Håber at møde en masse glade hunde og mennesker til en dejlig tur.

JanK

Lidt nyt fra december og hvalpene

2122012

Så kom december og årets første sne. Vi var lidt spændte på, hvad Flik-Flak ville sige, når han oplevede sne for første gang. Han var dog ikke synderlig imponeret… stod og snuste et par sekunder, og stormede så sammen med søster Dingle og mor Odie ud i på gårdspladsen, for at snuse til sneen og alle de nye dufte. Tilbage i døråbningen stod så gamle Heeven og katten Gizmo som syntes det kolde og våde sne var noget opreklameret ævl…

Én ting syntes Dingle og Flik-Flak at sneen var speciel god til: Vilde tag-fat-lege. De kunne slet ikke få nok af at jage hinanden gennem det nyfaldne sne. Odie overvejede et kort sekund om hun skulle lege med, men nej. Når man lige er færdig med løbetid, er der ikke noget der er sjovt i Odies verden. Hun tullede i stedet rundt for sig selv og snusede efter mus under sneen.

Vinterens første sne

Vi er begyndt på indendørs agility med Odie og Dingle. Vi har hallen i to timer. Så længe løber vi selvfølgelig ikke med Odie og Dingle, så når de er færdige kommer gamle Heeven og lille Flik-Flak ind i hallen. Der er masser af agility man kan øve med en hvalp uden at belaste dens krop. Flik-Flak løber igennem en tunnel, øver at stå med bagbene på et felt og forbenene nede på jorden. Fremsending gennem støtter hvor pindene ligger på jorden, stå og få godbidder når vippen banker i jorden så han ikke senere bliver bange for den o.s.v.
Det bedste ved aftenen er dog når vi skal rydde alle agility-forhindringerne væk. Så får Flik-Flak lov til at løbe og lege med en gøende lille puddel. Ikke fordi pudlen er specielt interesseret i Flik-Flak, faktisk er han rimelig arrig på Flik-Flak. Efterhånden som tiden går får Flik-Flak dog pudlen tøet op og de tager sig nogle ordenlige ture rundt i ridehallen pudder-sand og filt-strimler (blandet med hestepærer) :o

Flik-Flak’s bror Flipper, har været på hans første mini-udstilling (skue). Han fik en rigtig god kritik og ros for sit temperament :o
Hanne har fået blod på tanden og har allerede meldt ham til endnu et skue i februar.
Hanne og Flipper vil prøve det hele, udstilling, lydighed og lur mig om de ikke også kommer til at prøve agility :o

Flipper med sin flotte "Julemands-rosette".

Flipper med sin flotte “Julemands-rosette”, samt den lyserøde rosette som betyder,
at han blev bedste Schapendoes hvalp på skuet..
(Foto venligst udlånt af Hanne Koksvik Holm)

Lille Melanie er heldigvis kommet sig fuldstændig over det brækkede ben. Det var nogle lange, kedelige uger hvor Melanie kun måtte være i bur eller snor. Puha, Therese, vi kan godt forstå at du er glad for, det hele er godt overstået. Ikke særlig sjovt at “tvinge” en glad, lille, aktiv hvalp til at forholde sig fuldstændig i ro, uge efter uge. Som skrevet, så er Melanie nu fuldstændig rask igen og er begyndt på hvalpe-agility. Til hvalpe-agility træner hun sammen med søster Fregne. Lidt sjovt at begge tæver havnede på Sjælland, hos to familier der over hovedet ikke kendte hinanden, og nu går de til træning sammen:o

Lille Melanie kigger (frækt med sit blå øje) ud gennem tremmerne.
(Foto venligst udlånt af Therese Christensen)

Lille Frikk stortrives i Norge og familien er vældig fornøjet med ham. Selvom det gjorde lidt ondt at sende mindste-manden så langt væk, har vi dog ikke et sekund fortrudt. Frikk kunne næppe have fundet en bedre familie :o

Frikk og Markus.(Foto venligst udlånt af Dina Egeland)

To flotte, unge, friske gutter: Frikk og Markus “koser sig” oppe i Norge.
(Foto venligst udlånt af Dina Egeland)

Så er der kun lille Fønne (Fønix) tilbage… og ham ser vi heldigvis om en lille måned. Fønne er den eneste som blev boende i Jylland, så ham har vi lidt bedre mulighed for at se. Hvis alt går op, kommer Fønne til Schapendoes-gåturen i Vork Bakker den 31. december – Nytårsaften – og traver med på en gåtur i det skønne område, sammen med en masse andre Schapendoes.

Lene

På han-hunde-kig i Holland

19112012

Nu kun 8 måneder! til Odie skal parres for sidste gang, så en hanhund skal til at findes. Vi havde besluttet os for at deltage i den Hollandske Clubmatch for at se om der var nogle hanhunde vi kunne lide. Vi havde sammen med gode hundevenner lejet et lille hus i Holland, hvor vi kunne/måtte opholde os med alle vores hunde. Vi tog afsted fredag morgen, noget spændte på, hvordan turen ville gå. Vi havde fire hunde med, hvoraf én var højløbsk, én var gammel og senil, én var en ung, fræk lille hanhund og så én der var fredelig og “normal”.

Vores venner havde tre hunde med, hvoraf én var gammel og sur (i hvert fald hvis nogen vovede at røre ved hende), én som var næsten lige så gammel og senil som vores Heeven og én der var fredelig og “normal”. Det var altså noget af en broget flok der skulle fungere i et forholdsvis lille hus i fire dage.

Jan havde hjemmefra fundet 3 hollandske hanhunde som han havde aftalt vi skulle besøg på turen. Den første skulle vi besøge på vej ned gennem Holland. Vi havde aftalt med ejeren at vi ville komme forbi og sammen ville vi alle gå en tur, for at vi kunne se hvordan han fungerede bl.a. med mødet med andre hunde. Vi kører nemlig ikke helt til Holland for at parre, hvis ikke vi har mødt hanhunden personligt og ved at han mentalt fungerer godt. Desuden er der også vores anden store “kæphest”: Nemlig pelsen… Hos alt for mange Schapendoes er pelsen blevet alt for voldsom (stor, tyk og alt for lang). Odie har en dejlig nem pels og vi vil gerne at det bliver givet videre til kommende hvalpe.

Nå, tilbage til den første hanhund. Vel ankommet, kører vi sammen med hanhund og ejere ud til et kæmpe rekreativt område hvor hundene måtte løbe løse. Det vrimlede med andre hunde da vi kom, og nu kunne vi i hvert fald se hvordan han reagerede på andre hunde. Han var en dejlig stor sort/hvid hanhund med et lækkert, glad temperament. Selv en stor Mastiff vi mødte på gåturen kunne ikke få ham til at reagere, han løb frejdigt videre og forsøgte at indynde sig hos Dingle som jo lugtede godt af Odies løbetid. Stakkels Odie måtte blive i bilen og vente :(

Det var en rigtig god start på vores søgen efter hanhund og vi kørte med en god fornemmelse videre mod den lille by i sydholland hvor vores lille hus lå. Inden ankomst skulle vi dog lige handle ost og pølse til det store kolde bord om aftenen.

Lørdag skulle vi på gåtur med hanhund nummer to, men da Odie jo af gode grunde ikke kan deltage i turen, starter vi dagen med en byrundtur i Zaltbommel som er en hyggelig gammel by ud til en stærkt trafikeret kanal.

Videre til Soesterduinen, som er et af de allerbedste steder i Holland hvor man kan lufte hund. Et sted som består af skov og kæmpe områder af strandsand. Det ser fuldstændig uvirkelig ud når man kigger ud på de enorme sandmængder der ligger inde midt i skoven.

Vi har været der et par gange med Marjelle – vores hollandske hvalpekøber – og endnu en gang havde vi nu aftalt at mødes med hende til en fælles gåtur. Det blev til en lang og dejlig gåtur i det skønne område… desværre jo igen uden Odie som måtte vente i bilen.

Mor Heeven og hendes datter Babs på snart 11 år.
Foto: Marjelle Maljaars.

Dejligt at se Marjelle og lille Babs, som nu snart bliver 11 år, og dejligt at ejerne af hund nr. 2, ville kører så langt for at vise deres hanhund frem. En helt anden type end den første hund vi besøgte, så det giver endnu mere at tænke over.

Så er vi klar til gåtur… hanhund nr. 2 kan lige skimtes bagved gamle Heeven.

Sand, sand og atter sand – herligt område midt ude i skoven :o

Godt trætte efter turen handler vi stegte kyllinger og hygger os resten af aftenen med god rødvin og hundesnak.

Aftenshygge i det lille hus.

Søndag skulle vi til Clubmatchen… Dingle og Flik-Flak var meldt til. Jeg havde fortrudt det lidt med Flik-Flak, fordi han ser lidt spøjs ud for tiden. Hans ben er lige pludselig vokset helt vildt, særligt bagbenene, så han ser lidt forkert ud. Der var tilmeldt ca. 135 Schapendoes fra det meste af Europa, så der var masser at kigge på. Det er nu sjovt at se så mange forskellige Schapendoes samlet på et sted.
Flik-Flak skulle udstilles første og han klarede det rigtig fint, stod rigtig pænt og løb også uden at hoppe alt for meget. Dommeren kunne åbenbart se at han var “god nok” for han fik første præmie og en rigtig god kritik.
Dingle var meldt til i opdrætterklasse, en klasse som du kun må udstille i, hvis du selv har opdrættet hunden og ejer den. Jeg var meget spændt på om ringtræningen havde hjulpet, men æv… der er dommeraspirant på, d.v.s. at hele to mænd skal undersøge stakkels Dingle. Dingle går glad med i ringen og jeg kan få hende til at logre og præsentere sig rigtig godt. Dommerne tog hundene op på et bord for at undersøge dem… ja, så kan Dingle da i hvert fald ikke stikke af. Hun tager det nu rigtig pænt, og viser ikke uvilje mod al den roden, regeren og gramsen, før dommer-aspiranten også kommer og vil befamle hende samtidig med dommeren. Det er fair nok, jeg synes hun var rigtig dygtig… hun får også en førstepræmie… dommeren mente dog hun var noget “lille”… og det synes vi jo egentlig også selv :o

En hyggelig dag hvor vi mødte endnu et par dejlige mulige fædre til næste kuld hvalpe… ja, den ene viste sig dog at være Odies halvbror så han blev desværre slettet af listen igen :o

Som afslutning på udstillingen, blev avlshanner fremvist, og det var en god mulighed for at se hvordan de forskellige hanhunde opførte sig når de stod tæt op af andre hanner, og skulle løbe frem og tilbage lige for snuden af de andre.

Vi havde håbet at være så tidligt færdig at vi kunne nå at gå en lang tur på digerne ved vores lille hus. Det hele trak dog ud og det var mørkt inden vi var færdige. Vi fandt et lille pizzaria og købte lækre pizzaer til aftensmad… og igen var vi i seng inden 22.30 – ja, det er hårdt at være på tur :o

Flik-Flak i ringen… en lille spirevip. Damen til højre er Odie’s opdrætter hvis hvalp vandt klassen.

Dommeren undersøger Flik-Flak på bordet.

Verdens bedste Dingel-pot vises frem i ringen.

Holland november 2012

Der er endnu flere billeder på den hollandske klubs hjemmeside

Mandag var afrejsedag, tog vi os god tid til morgenmaden, vi skulle først forlade huset klokken 12, så vi havde tid nok. Rie og jeg gik en god tur med alle hundene mens Morten og Jan pakkede bilerne.
Så var det afsted, i tæt tåge, op mod Nord-holland for at besøge den sidste mulige hanhund. Vi gik endnu en tur med hanhunden, en dejlig sort, stor hanhund så nu skal stamtavlerne gåes efter en ekstra gang sammen med Odies opdrætter før vi måske beslutter os for hvem det bliver.

Ham her var også en mulig far til de kommende små G-hvalpe.

Klokken 20 var vi hjemme igen, men ingen Gizmo!? Vi havde ellers glædet os til at se ham igen. Bilen blev pakket ud og hundene fodret. Pludselig lyder en jammerlig, hylende og klagende kalden ude fra mørket, Flik-Flak kaster sig ud af hundelemmen (han havde siden vi kom hjem, ledt og ledt efter sin bedste ven). Ind kommer Gizmo og Flik-Flak – Flik-Flak er ellevild af glæde og Gizmo er tydeligvis lykkelig for at se os igen :o

En dejlig lille ferie som gik over alt forventning med alle syv hunde sammen.

Lene

Løbsk tæve og hanhund i samme hus…

14112012

Ja, så kom Odie i løbetid – præcis som et klokkeværk – og hun nærmer sig nu tiden hvor hun bliver høj-løbsk. Indtil videre er Flik-Flak ikke særlig interesseret i mor, men ingen tvivl om, at han ved der er en ny og spændende duft i mors ende. Vi har set ham prøve at parre på en anden tæve der var i løbetid, så vi tager ingen chancer, med at lade dem være alene når vi er på arbejde. Mandag og tirsdag lukkede vi Odie ind i stuen, adskilt fra de andre af et børnegitter. Det burde i teorien ikke give problemer, men jo, Odie kunne slet ikke forholde sig til at være adskilt fra resten af sin familie, selv om hun kunne både se og høre dem. Da jeg kom hjem fra arbejde, lignede hun lignede én som havde løbet 20 km, så en ny plan måtte opfindes.

I dag tog jeg hende med på arbejde. Hun elsker, lige som alle de andre (nej, ikke alle… ikke Dingle) vores bil. Jeg kørte tidligt på arbejde så der var tid til at lufte hende først. Jeg kunne af forskellige grunde ikke have hende med ind på arbejde, men havde fyldt buret med varme tæpper. Til middag gik vi en god tur igen, og Odie virkede glad og tilfreds… jeg tror samtlige sten, græstotter og reklameskilte blev vandet på turen. Da jeg havde fri var Odie stadig helt rolig, ingen stress over at vente i bilen, så det bliver det vi gør for eftertiden. I morgen skal hun dog med Jan på arbejde, og der må hun godt komme med ind, så det bliver nok hyggeligt for Odie ;)

I dag fylder lille Flik-Flak og hans søskende et halvt år. Hvor er tiden dog blevet af?

DAN de DOES Frikk, Flipper, Fregne,  Fila (kaldet Melanie), Fønix og vores lille efternøler: Flik-Flak.

Et halvt år er bare forsvundet ud i den blå luft. Det går alt, alt for hurtig…
Flik-Flak er stadig en rigtig dejlig hund og vi er utrolig glade for ham. Han er fuld af liv, elsker at lave ballade, lege med Dingle og mor Odie, samt drille gamle Heeven og katten Gizmo – han er nok stadig den største gave vi endnu har givet søster Dingle. Vi er godt i gang med LP-træningen og jeg synes han er rigtig kvik til at lære… når han lige har tid og ro i rumpetten til at koncentrere sig :o

Gamle Heeven driver os efterhånden til vanvid. Hun har stadig sit flip med at vandre rundt i 3-4 timer når hun har fået sin aftensmad og pibe, pibe, pibe. Det er kun om aftenen og kun når hun har spist. Vi har prøvet ALT for at bryde den dumme vane, men intet har indtil nu virket. Mange vil nok sige, at hun har levet sit liv (lige knap 15 år) og det har de ret i… men vi synes stadig hun har det rigtig godt så hvorfor tage afsked med hende bare fordi hun er blevet gammel og sær? Siden hun er på konstant medicin for sine gamle mave-problemer, fungerer den som den aldrig har gjort før. Hun har god appetit og traver stadig med på ture på 4-5 km. Vi synes simpelthen ikke at tiden er kommet endnu. Vi talte med vores dyrlæge, og det er åbenbart ikke så usædvanlig for gamle, små-senile hunde at have sådan en adfærd. Vi prøver nu at give hende noget beroligende hver gang hun får aftensmad og håber så hun kan slappe af og nyde aftenen med resten af os. Æv, hvor er det træls, når vores bedste venner når den alder hvor man snart skal træffe en frygtelig trist beslutning :(

Lene

Årets Hund i Herning

4112012

Trods Dingles store problem med fællesdæk til alle årets internationale prøver, havde hun alligevel kvalificeret sig til årets hund i klasse 2. De fem bedste hunde fra de internationale prøver kommer med, og point fra de tre bedste prøver gennem året bliver lagt sammen med dagens resultat, for at finde Årets Hund i henholdsvis klasse 1, 2 og 3. Dingle lå som nr. 5 inden dagens prøve. Jeg vidste jeg ikke ville komme højere op, men glædede mig til at prøve at arbejde med Dingle indendørs, da vi aldrig har haft mulighed for at gå til prøve indendørs.

Jan skulle igen i år være speaker så vi skulle tidlig op og afsted. På grund af en outlet-messe i nogle af hallerne, kunne vi ikke som tidligere få lov at køre helt op til hallen hvor det hele foregik. Pokkers også, så kunne jeg ikke smutte ud og lufte hundene og tage dem med ind på skift. Vi skyndte os ind med alle sagerne og lille Dingle og så måtte jeg skynde mig laaaaangt tilbage til bilen og få luften resten af flokken. Jeg nåede lige tilbage så jeg kunne nå at se LP1 gå igang.
Dingle virkede okay med at være inde i hallen og da det blev vores tur, skulle vi som altid starte prøven med en fællesdæk. Jeg havde god ro på Dingle – tog mig tid til at sige “Bli’” og stille forlade hende. Jeg nåede at tænke, mens jeg gik de 20 meter væk fra hende, at denne gang var dækken der. Men, men, da jeg vender mig rundt, står den lille hund og kigger usikkert på mig. Det der irriterer mig mest, er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal knække den dårlige “vane”, Dingle har fået. Hun gør det ikke til træning og jeg kan/må ikke sige noget til prøven. Jeg håber at hendes usikkerhed forsvinder med tiden, og at det næste halve års pause måske gør at hun stopper med det. Jeg glæder mig i hvert fald til at begynde at træne klasse 3 og få en masse nye øvelser med.

Dingle i en perfekt næseøvelse

Fremsending var heller ikke noget problem, hu-hej hvor vi løber

Apporten blev også hentet i fuld fart, dog blev den tabt, da Dingle gled lidt på det glatte gulvtæppe

Dejlig kontakt i fri-ved-fod

Så er vi klar til endnu en øvelse…

Jeg gik ud og hentede Flik-Flak, så han kunne komme med ind og opleve alt det hurlumhej som der er, når tusindvis af hunde og mennesker er samlet på et sted. Han tog det  flot – han er og bliver en lille superhund, ville hilse på alt og alle og fik sig charmet ind alle steder.

Søndag skulle Eliten op, og det skulle jeg selvfølgelig også se. Det var egentlig meningen at jeg ville have haft Flik-Flak med hele dagen, men besluttede mig for at jeg i stedet ville afsted uden hund, så jeg kunne nyde alle elitehundene uden at skulle bekymre mig om lille Flik-Flak. Vi lod alle fire hunde blive hjemme og tog afsted til en dag hvor jeg bare kunne nyde godt hundearbejde og hyggeligt samvær med masser af hundevenner.

Sluttede lige dagen af i udstillingsringen hvor vi fik hilst på Flik-Flak’s far, Kejser, som var blevet BIR og Nordisk Vinder – stort tillykke til ham – men allerbedst var det at se hans altid glade og logrende hale… det bliver svært at finde en lige så herlig hanhund til Odies sidste kuld :o

Lene

Flik-Flak øver LP

31102012

Nu er man næsten et halvt år, og så skal man altså til at lære lidt :o
Flik-Flak er begyndt at forstå hvad “plads” er for en kommando. Jeg øver ikke lineføring eller fri-ved-fod. Hvis Flik-Flak ikke ved hvor plads er når jeg står stille, kan jeg slet ikke forlange at han ved det når jeg går. Den dag Flik-Flak er 100% sikker på at sidde på plads, udvider vi til at gå et skridt, så to skridt o.s.v.

Hvor er det herligt at starte med at træne hvalp igen, og se hvor hurtig de kan lære de forskellige øvelser. Er allerede misundelig på Jan, som skal have hvalp næste år :o

På torsdag efter ringtræning, begynder vi på indendørs agility med Dingle og Odie. Selvfølgelig skal Flik-Flak også i gang med agility. Der er masser vi kan øve, selvom man stadig er lille-bitte hundehvalp: Fremsending mellem støtter (uden pind så der ikke skal springes), løbe igennem en tunnel, kontaktfelter, blive ved start o.s.v.

Uha, det er skønt at have en hundehvalp at træne med… måske jeg skal få en mere til næste år :o

Til sidst lige et billede af Odie som blev klubmester i Rally Expert… én skal jo være klubmester :o

Odie, klubmester i Rally Expert.

Lene

Vores nye 2013 DAN de DOES kalender

29102012

Så blev DAN de DOES kalenderen for 2013 færdig.

Jeg tager et par eksemplarer med til Herning i næste weekend, og ellers har jeg dem med d. 31. december på Schapendoes gåturen i Vork-bakker ved Vejle.
Såfremt der skulle være andre som gerne vil have den (den er 35 x 42 cm på blankt 250 g papir), så sender jeg den gerne, men I må selv betale porto. Selve kalenderen er gratis :)

Lille frække Flik-Flak.

Jeg ved ikke lige hvad de gravede op, men måske en muserede.

Gamle Heeven kunne sørme stadig spæne derud af når der var frost!

Flik-Flak

JanK

En god start på weekenden…

26102012

Jubiii, en herlig morgen: Blå himmel, vindstille og frost. Hundene elsker at løbe på den frosne plæne. Jeg ved ikke hvad det er der tænder dem sådan, men de bliver fuldstændige vanvittige, når de kommer ud på en frossen, hvid plæne, de løber og løber. De skiftes til at jage og være den jagede… selv gamle Heeven tog et par løbe-ture i gennem det frosne græs. Videre ned omkring søen og hjem for at få morgenmad.

Så var det tid til en lille løbetur for mig: 9,3 km, jo, jo, formen vender lige så langsom tilbage igen, efter den lange pause mens vi havde hvalpe.

Så skulle huset have den obligatoriske fredagsrengøring. Efter 3 timer hentede jeg Flik-Flak og Dingle ind, de kan tilbringer timer udenfor i hinandens selskab, men da der var planlagt træning senere, måtte de altså lige ind og hvile lidt :o
Solveig kom senere for at hente hvede til hendes høns. Selvfølgelig skulle vi da så også træne med hundene. Jeg skulle dog først fylde et stort hul, som var dukket op midt på træningsbanen… hmmm, så vidste jeg da hvad Flik-Flak havde fået noget af tiden til at gå med.

Efter de ældre hunde var trænet igennem, var det Flik-Flak og Solveigs tæve Jussi ‘stur. Jussi var lige kommet i hendes første løbetid, og der gik ikke længe før Flik-Flak opdagede den nye fremmede duft. Han var meget interesseret… gik hele tiden til Jussis bagende og skulle snuse – han begyndte at savle, men prøvede ikke at parre på hende – så helt voksen er han ikke blevet endnu.
Rigtig god træning med Flik-Flak. Han begynder nu at forstå en plads-kommando. Stillingskift kører også fint. Apporten henter han glad, og han får et stykke legetøj i bytte når han kommer med det. Næseprøven arbejder vi også med, det kniber dog endnu at han gider koncentrere sig og finde den rigtige. Indkald går rigtig fint og så arbejdede vi lidt med “nej”-øvelsen. Det er blevet til alt for lidt, men sådan er det nogen gange… man når ikke altid alt det man gerne vil :o

Så var det tid til kaffe og kage, og så plejer vi at slutte træningen af med en gåtur. Solveig passer for tiden to hunde, og den ene bryder sig ikke om andre. Så er der også hanhunden Quido, ham kan man ikke altid stole på når det drejer sig om hvalpe, så vi besluttede at gå to ture. Første tur blev med de forholdsvis unge og søde hunde og bagefter tog vi en tur med de gamle og lidt sure hunde :o

Så var der gået tre timer, det var begyndt at blive lidt mørkt og jeg kunne se på Flik-Flak at hans batterier var ved at være brugte. Vi gik med god samvittighed indenfor og tændte op i brændeovnen. Hundene fik noget og spise og ligger nu med hver deres tørrede okseøre og hygger sig. Et glas rødvin er skænket op og nu står den på ren afslapning resten af aftenen.

I morgen skal vi til klubmesterskab i DcH Vejle. Jan og Odie stiller op i agility (som er begyndt at gå rigtig godt for de to) og i Rally. Jeg stiller op i agility med Dingle, mens Flik-Flak bare skal med og opleve en masse… ja, og gamle Heeven skal selvfølgelig også med tilskuer og heppekor.

Søndag skal vi have en del af klubbens agilityforhindringer kørt ud i en ridehal, så vi kan træne indendørs de næste fem måneder. Om eftermiddagen tager Flik-Flak og jeg til Ribe. Jeg har mandag fri, så vi skal have et par gode dage hos min mor, hvor Flik-Flak kan opleve lidt byliv igen :o

Jo, jo, som sædvanlig keder vi os ikke :o

Lene

Såd’n gik det til da far var ung.

22102012

Lise Øbo som har Kejser, har været så venlig at sende os fotos som viser hvordan Kejser så ud i ca. den alder hans DAN de DOES-hvalpe har nu.



Gåtur med bror Fønne og farmand Kejser

20102012

Tænk sig, F-kuldet har allerede passeret fem måneder. Hvor går tiden dog hurtig… alt, alt, for hurtig.
Nu måtte det vist være på tide at se brormand Fønne (Fønix). Vi havde aftalt at mødes i Mindelunden i Århus og gå en strandtur. Lise med farmand Kejser ville også komme – så kunne Merete og Flemming også se farmand for første gang.

Flik-Flak og Fønne i vild leg i vandet

Fønne og Flik-Flak begyndte straks at lege, og da vi kom ned til vandet og kunne slippe dem, gik de helt amok! Kejser var ikke sen til at vise dem hvad vand skal bruges til… han kastede sig ud i havet og inden længe var de to små i fuld gang med at boltre sig i vandet, mens mor Odie så meget undrende til inde fra land.

Gamle Heeven er ude og dyppe maven. Gennem alle hendes 15 år, er det den eneste måde hun har badet på… kun lige et lille stykke ud, og så bukker man sig ned til vandet når op på maven :o )

Desværre kunne vi ikke blive ved med at gå – vejret var herligt, næsten som en sensommerdag – men Fønne og Flik-Flak er endnu for små til at gå alt for lange ture. Vi bliver efterhånden også nød til at tage hensyn til gamle Heeven – nu kan vi godt mærke at alderen begynder at trykke.

Hele banden

Lige midt i Mindelunden, var en dejlig plads med bænke. Vi satte Odie, Dingle og Heeven i bilen, og så kunne Fønne, Flik-Flak og Kejser få lov til at lege mens vi drak kaffe og spiste Meretes lækre hjemmelavede Snickers-kage. En dejlig og hyggelig dag, som vi bestemt må gøre om en anden gang :o

Lene

Møde med far 20/10/2012

Morgenstemning

20102012

20121020-100002.jpg

20121020-100010.jpg

20121020-100017.jpg

Aftenstur mellem regnbygerne

16102012

20121016-064138.jpg

20121016-064154.jpg

Status update

13102012

Både LP- og agility-sæsonen er ved at være slut, og det påvirker både vores og hundenes hverdag.

Vi træner stadig en gang ugentligt med lydighed og det samme med agility, men weekenderne er nu ikke så hårdt booket op som i det sidste halve år.
Vi går i øjeblikket til en ugentlig gang ringtræning for at vænne Dingle og Flik-Flak til at skulle udstilles, inden de begge skal udstilles på den store schapendoes udstilling i Holland sidst i november. Dingle har jo stadig et problem med dommere, efter en episode i slutningen af 2011. Det går muligvis lidt fremad, men det er svært at ændre på en hunds adfærd når man ikke kan tale den til fornuft. Flik-Flak er lige glad med det hele, men bliver i løbet af den time hvor vi er til ringtræning, noget frustreret over ikke at kunne lege med alle de andre hunde.

Flik-Flak til ringtræning.

Dingle står og fryser i den kolde hal.

Dingle har fået sin invitation til finalen i Herning om Årets LP2 lydighedshund 2012 i Dansk Kennel Klub, men løbet er nok kørt hvad angår muligheden for at gå i sin mor Odie’s spor, og både vinde LP1 og året efter LP2, da Dingle desværre ikke fik point nok i løbet af året. Det bliver meget svært at avancerer i selve finalen, og det kan faktisk kun ske ved at nogle af de 4 foranplacerede hunde begår nogle dyre fejl, og at Dingle samtidig får meget høje point, men lad os se – alt kan jo ske når man arbejde med dyr :)

Jeg skal igen være speaker til arrangementet i Herning Hallerne, som foregår samtidig med at 11.000!!! hunde udstilles i løbet af weekenden i de øvrige haller, så der bliver noget at se på hvis man har lyst til at opleve masser af forskellige hunde-racer.

Heeven blev jo ramt af apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), men til vores store overraskelse er hun kommet sig utrolig hurtigt, og er nu den samme gamle hund med alle hendes sære vaner. Jeg havde faktisk allerede undersøgt mht. besøg af dyrelægen og kremering, men det er nu udsat på ubestemt tid. Det ser ikke ud til Heeven har fået nævneværdige gener af slagtilfældet, men vi skal være omhyggelige med at få hende ud for at tisse og skidte om aftenen, for ellers går hun det bare indenfor. Gamle Mys…

De 3 kyllinger fra vores “lykke æggebakke” er nu kommet ud i deres egen afdeling af hønsegården. Vi stoler ikke på de voksne høns endnu, så Polle (Pauline?), Rasmus og Gulle har deres egen afdeling båden indenfor og udenfor. Polle er godt nok den sjoveste kylling/høne vi har set, og når vi endelig har bestemt dens køn, vil vi skaffe en af modsat køn så vi kan få nogle flere kyllinger af den herlige Paduaner race.

Rasmus, Polle og Gulle hygger sig gevaldigt efter de er kommet udenfor.

Vi fandt dette skønne billede inde på facebook. Billedet er taget af Marjelle som har Heevens 10 år gamle datter, Babs, som stadig opfører sig som om hun kun var 3-4 år gammel.

Flik-Flak er (i øjeblikket) festens midtpunkt

5102012


Når Flik-Flak får et flip kan selv katten Gizmo få nok af ham, men som I kan se, så dæmper det ikke Flik-Flak særlig meget.


Før i tiden måtte vores hunde ikke komme i sengen, men nu…

Så var det tid til lidt træning af Flik-Flak. Denne gang blev han introduceret til “stillings-skift”.
Det er ikke så meget vi i øjeblikket forsøger at proppe ind i hans lille tossede hoved, for han er så skøn som han er,
så vi lader ham være hvalp så længe som muligt for at bevare hans herlige humør.

Lille frække Flik-Flak

3102012

20121003-102124.jpg

Hov! Hvad er nu det for en lille hundehvalp der lige tog min plads????

Flik-Flak hoppede faktisk op og satte sig til rette FØR jeg kom med maden. Lige efter jeg tog billedet gik han helt op på bordet hvor der nær var gået ild i ham da han snusede til stearinlysene. SÅ! var det ned på gulvet lille ven!

Lidt fotos fra dagligdagen.

28092012

Morgenmad forberedes til (endnu) 4 hunde og en kat. Hønsenes morgenbrød ligger oppe på bordet ved vinduet.

Flik-Flak er da vist vokset lidt her på det seneste (eller også er kurven skrumpet…)

Smukke Dingle og flotte Flik-Flak.

26092012

Så fik Flik-Flak udvidet sin horisont med endnu et område i vores hundeliv: Udstilling. Dvs. i første omgang var det en times ringtræning i Vejle, men der var ca. 20 hunde, hvoraf de fleste var selskabs-hunderacer men også nogle større og anderledes racer end vi normalt møder til agility og lydighed. Bl.a. nogle “Farao-hunde agtige” typer samt en hvæsende og gurglende Chow-Chow. De små bomuldshunde syntes Flik-Flak var vældig hyggelige og specielt en Jack Russel hvalp faldt i hans smag. De store majestætiske Farao-hunde, som holdt sig for sig selv, syntes han tilgengæld var noget spøjse og når de kom valsende forbi i hurtigt tempo, så kunne han finde på at fortælle dem at de skulle lige passe på med at komme her og forstyrre ham og hans små venner.
Ellers var han fuldstændig cool, og var da lige glad med om en fremmede gramsede på ham, løftede hans læber væk så de kunne se hans fine nye tænder, eller om han skulle løbe forbi alle de andre hunde som stod og kedede sig indtil det blev deres tur til at løbe lidt rundt.
Ja, hunde-udstilling, det bliver jeg nok aldrig “bidt” af og følte mig nærmest som en “hund i et spil kegler”, men de fleste andre deltagere kendte hinanden og fik da en vældig hundesnak, mens de alligevel bare stod og ventede i halvmørket.
Dingle har jo fået en fobi mod dommere, muligvis pga. en dommer som sidste år ikke var så pædagogisk og så en uheldig oplevelse indendøres til udstillng i Herning sidste år. Den mistro har hun desværre også vist at overfører til lydighedsdommerne, så det går ofte ud over hendes resultater. Derfor var Dingle også med til ringtræning, hvor vi havde kogt nogle lækre kyllingehjerter, som Dingle fik når dommeren kom hen og rørte ved hende, eller når Dingle skulle løbe lige hen mod dommeren uden at vige uden om. Ringtræneren var vældig sød og forstående, så vi fik en rigtig god oplevelse ud af den aften.
Nu rykker de indenfor i vinterhalvåret, og det bliver lige lovlig langt for os at kører, så vi må lige finde et andet sted at træne inden den hollandske udstiling som både Dingle og Flik-Flak jo skal deltage i senere på året.

Ang. Heeven ser det til min store glæde ud til at hun er kommet sig forbavsende hurtigt efter hendes slagtilfælde/hjerneblødning forleden nat.
Her til morgen var det pludselig den “gamle” Heeven som var med på turen. Hun tuller jo normalt rundt for sig selv og bruger enormt meget tid på at snuse til alt muligt, og når hun så skal finde os, elsker hun at opsnuse os. Når hun så ser os på afstand, sætter hun ofte i fuld gallop, og det gjorde hun hele 3 gange!!! her til morgen.
Den ene gang kom Flik-Flak i vejen for hendes (lettere ukontrollerede) løb, så min sandten om ikke Heeven lavede finter med forbenene som jeg ikke har set i flere år. Flik-Flak syntes det var sjovt at lege ta’-fat med gamle Heeven, men det var nu nok mere en tilfældighed at Heeven “spattede ud”, fordi hun var ved at løbe ind i den fjollede hvalp.
Alt i alt, en rigtig skøn morgentur, og det virker som om Heeven er kommet videre i sit livs vinter.

JanK

Heeven, gamle Heeven…

25092012

Gamle Heeven tuller jo rundt i sin egen stille verden. Om dagen gør hun ikke så meget væsen af sig, men hun har jo fået den trælse vane at når vi nærmer os kl. 19 (spisetid) så begynder hun at vandrer rundt på klaprende kløer, samtidig med at hun piber svagt men vedvarende som om hun vil have noget men ikke lige ved hvad. Når hun så har spist, hvilket ofte sker over to omgange, så fortsætter hun sin hvileløse vandren frem og tilbage.

Det seneste ritual er, at når hun skal lægge sig ned, så drejer hun rundt 10 gange, hvilket hun aldrig har gjort før. Når hun så har lagt sig ned, ligger hun bare få sekunder før hun rejser sig og fortsætter sin vandren.
Sændag aften kom endnu ny “krølle” på hendes ritualer. Hun strakte sig hele tiden kroppen ved at strække bagbenene bagud. Det er noget vi før har set bl.a. da Dingle var alvorligt syg af diarré og havde mavesmertr, så det kunne tyde på at Heeven havde ondt et sted. Om fredagen havde de faktisk alle fået et stort tørret okseører, men bortset fra lidt blød mave hos Flik-Flak og Odie, var der ikke nogen som havde fået problemer af den grund.
Heeven mener ikke mere at det er strengt nødvendigt at gå udenfor når hun skal skidte, specielt ikke hvis det er dårligt vejr udenfor, så når hun går til døren skal vi være hurtige. Da vi lukkede hende ud, brækkede hun sig, så der var åbenbart noget som drillede lidt i maven.
Jeg havde hende ude i gården et par gange og hun satte sig også nogle gange, men der kom kun små “regnorm” ud af hende, så det virkede lidt underligt.
Det blev ikke værre, så vi gik i seng. Kl. 0.40 vågnede vi op ved at Heeven klaprede rundt inde i mørket i soveværelset, og stødte ind i bl.a. det store pokal glasskab så det hele klirrede. Vi tændte lyset og så at hun vaklede rundt og virkede temmelig desorienteret. Hun går jo ikke så godt på sine stive bagben efter at musklerne er svundet ind, men nu var det også forbenene som hun havde problemer med, og det virkede også som om hun ikke kunne se ordenligt.
Det så ikke godt ud, men efter at have guidet hende hen til sin pude, lagde hun sig dog ned og faldt til ro, men kort tid efter at vi havde slukket lyset, rejste hun sig igen og vaklede rundt i mørket. Jeg tror det stod på i en time, og efter det faldt hun i dyb søvn, hvilket vi tilgengæld ikke gjorde. Tankerne tumlede rundt i mit hoved, for havde hun fået en hjerneblødning var det måske næste dag at jeg skulle tage afsked med min ven igennem snart 15 år…
Næste morgen sov hun stadig da vi andre stod op, og da jeg vækkede hende, var det stadig galt med balancen og hun kunne ikke se forhindringer på kort afstand.
De andre tog jo ikke hensyn, så da Flik-Flak startede morgene med vild leg, og da de skulle have mad stødte de flere gange ind i Heeven som var ved at falde hver gang.
Jeg fik hende med på morgengåturen uden de store problemer, men selvom hun gik helt fint da hun kom ud på græsplænen og kom op i fart, så var balancen ikke som den plejer. Hun undgik også at følge os andre ind på de små mørke stier i granskoven.
Det blev en lang dag på arbejde, og masser af triste tanke blev vendt i hovedet…
Da Lene kom hjem fortalte hun at Heeven virkede væsentlig bedre, og da jeg kom hjem kunne jeg ved selvsyn kontaterer at selvom hendes balance var dårligere end før “anfaldet”, så virkede hun helt okay igen.
Vi har besluttet at se tiden an, men hendes alderdoms-svækkelse accellerer tydeligvis efter sådan et anfald…

JanK

E-kuldet blev 3 år!

20092012

Et forsinket tillykke til DAN de DOES Eddie, Enya, Emmie, Emilia og Enestående Dingle som i går d. 19. september blev hele 3 år.

Så blev de små hvalpe allerede 3 år… STORT tillykke til jer alle!!!

Så står den på en laaaang pause til Dingle og jeg.

16092012

Jeg havde tænkt og funderet som en gal siden i går, for at finde løsningen på vores problem med fælles-dæk. Konklusionen var (selvfølgelig) at det er mig der ikke giver Dingle ordentlig besked. I dag tog jeg mig god tid til at sige dæk og specielt til at give hende den sidste kommando inden jeg forlod hende. Det virkede og vi fik dækken.
Så gik det til gengæld også op i hat og briller. Fri ved fod foregår helt oppe ved dommerteltet, tæt forbi springbrædtet og det kan Dingle altså ikke kaperer. Hun bliver usikker og laver noget værre rod. Da hun bagefter skal tage springet, hopper hun tøvende over og kigger så usikkert på dommerteltet og alle tingene ved ringsiden. Hun vælger at gå en stor bue uden om springet på tilbagevejen for at komme lang væk fra alle de væmmelige ting… så var den prøve ligesom mistet, og chancen for at få nogle sidste gode point til Året Hund forsvandt også…

Dingle er i det hele taget blevet meget usikker på dommerne, det være sig udstillingsdommer eller LP-dommer. Det er meget underligt, for hun har aldrig haft en dårlig oplevelse med nogen af dem. Hun prøver, som i dag, tydeligt at undgå og komme for tæt på dem og laver derfor noget rod når nu dommeren en gang i mellem står tæt på os. Der er ingen anden udvej, end jeg må tvinge folk på træningspladserne til at snakke med hende og give hende go’bidder, og fald nu ikke ned af stolen: jeg melder hende til ringtræning så hun forhåbentlig kan få nogle rigtige gode oplevelser med fremmede mennesker.

Jeg tror også at både Dingle og jeg trænger til en lang pause nu. Dingle er vidst stadig mellem de fem bedste til finalen om Årets Hund. Hun har ikke en chance for at vinde, men da det foregår indendørs i Herning vil jeg tage med og få en rigtig god oplevelse med en indendørs-prøve.

Odie er stadig i forrygende humør, og tanken om at hun skal prøve at gå op i Elite-klassen i næste måned, bliver mere og mere fristende… det ender nok med at vi melder til :o

Lene

Jo…

15092012

Første dag til lydighedsprøverne i Vejen, gik ikke som håbet men som frygtet… Dingle valgte (igen) at rejse sig så snart Lene forlod hende i fællesdæk. Så var den prøve og den dag for så vidt spildt..

DINGLE FOR POKKER!!!!!

Flik-Flak havde en god dag og mødte en masse mennesker og hunde.

Polle er bare den mest cool kylling jeg nogensinde har set.

Spændende om han kommer til at lægge æg eller til at gale hver morgen…

Albert

9092012

Vi spærrede de onde kællinger inde og lod Albert få mulighed for at være i fred udenfor.
Flik-Flak fik også lov til at hilse på Albert men han var mere interesseret i al hønselorten…
Fik også et par billeder af Paduanen Polle og store grimme Rasmus.

20120909-182004.jpg

20120909-182000.jpg

20120909-181944.jpg

20120909-181949.jpg

20120909-181955.jpg

Flik-Flak på weekendtur

8092012

Det er svært at sige farvel til tre forventningsfulde hunde derhjemme og kun tage Flik-Flak med ind til byen/skoven og gå tur. Det bliver til for lidt, og selvom han er med til stævner hver weekend og oplever en masse, så er det ikke det samme som at komme selv afsted uden at have mor, søster og gamle Heeven på slæb.

Heldigvis har jeg min mor i Ribe, som er blevet “udnyttet” til at ligge hus til socialisering af alle vores hunde gennem årene. Fredag pakkede jeg bilen og Flik-Flak og kørte til Ribe. Flik-Flak er og bliver en “ener”. Han har et temperament som jeg ikke før har oplevet. Han tager alt med ophøjet ro og opfører sig som om han altid har været med på besøg (det er kun anden gang han er alene med i Ribe).
Vi startede med at gå en tur… der kom nemlig gæster til spisning, og selvom Flik-Flak har været fuldstændig renlig de sidste 14 dage, ville jeg ikke risikere at der skete et lille uheld mens vi spiste. Det er tydelig at se, at det er en helt ny verden der åbner sig for Flik-Flak når han kommer med ind til byen. Cykler, joggere, knallerter og andre hundeluftere, det er ikke hverdagskost her ude på landet. Kun et stort varmerør der stak op ad en kæmpe cementklods skulle der stor overtalelse til, for at Flik-Flak ville gå hen og hilse på.

Hvor er det dejlig at se, hvordan Flik-Flak hilser på fremmede mennesker og sjovt at se hvordan han udvælger nogle favoritter. Min niece, Charlotte, var aftenens favorit. Han kravlede op på hende og overslikkede hendes ansigt… jo mere hun prøvede at undgå ham, jo mere ihærdig blev han :o

Lørdag var afsat til at Flik-Flak skulle opleve rigtig byliv. Det kan godt være at Ribe er en lille by, men til gengæld er her nok flere mennesker og hunde end i mange storbyer (turistsæsonen er slet ikke slut endnu). Mor, Flik-Flak og jeg kørte ned i byen og gik en tur i gågaden. Vi sluttede som altid af på en isbar hvor vi kunne sidde ud til gågaden og nyde en softice. Flik-Flak lagde sig under en stol og fulgte interesseret med i bylivet. Jeg tror ikke man kan finde en anden by, hvor der er så mange hunde med på gåtur i gaden. Det vrimler med hunde – både turist-hunde og lokale. Flik-Flak studerede dem alle, og nogle gange var der nogle af dem der skulle have skæld ud med på vejen. Det var ikke kun fordi de f.eks. var store eller havde en speciel farve – han havde bare sin egen bestemte mening om alle de firbendede artsfæller :o
Ud over at grave lidt huller i haven, prøve at hive en dug af bordet spise frynserne på diverse gulvtæpper, så har Flik-Flak været en fornøjelse at have med på tur

Hvor er jeg glad for at vi valgte Camagi’s Kejser til far til dette kuld. Vi hører den samme historie fra alle ejere af Flik-Flak’s 5 søskende: Utrolig velfungerende, kloge, samarbejdsvillige og glade hvalpe. Så er det bestemt ingen sag at avle, og vi glæder os helt vildt til næste år, hvor Odie skal have sit sidste kuld. Nu skal vi bare en tur til Holland og møde nogle udvalgte hanner og se om vi kan finde en der er lige så god som Kejser :o

Der var også rigtig godt nyt fra søster Melanie (Blue Eye), som havde flækket en knogle ved skulderen for en uge siden og været til kontrol i går. Knoglen var vokset fint sammen og med yderligere 14 dage i ro, mente dyrlægen at hun ville klare det uden mén.
Søster nummer to, Fregne, var idag til sin første udstilling og vandt baby-klassen for tæver. Ikke fordi det betyder så meget for os (eller ejeren) men hun fik ros for sit gode temperament, og det er jo noget vi vi sætter stor pris på. At der udseendes-mæssigt heller ikke var noget at sætte en finger på var selvfølgelig også dejligt at hører.

Nu er Flik-Flak og jeg hjemme igen. Dingle har savnet sin lille ven helt vildt. Mens vi har været væk har hun bare løbet rundt med bamserne uden at have en at lege med. Flik-Flak havde dog ikke tid til at lege med hverken Dingle eller mor Odie, for Jan havde købt lækre rå okseben, og selvfølgelig gemt en stor lækker en til Flik-Flak :o

Lene

Her følger nogle billeder som Hanne Holm (Flipper”s”mor”) har været så flink at tage. Tak Hanne.
20120908-224326.jpg

20120908-224331.jpg

20120908-224336.jpg

20120908-224348.jpg

Min gamle ven Heeven

8092012

Min allerbedste ven, Heeven, er nu blevet rigtig gammel… Hun har passeret de 14,5 år og det gør ondt at se hvor ufattelig hurtigt hun ældes.

Jeg synes at det var frygteligt da vi mistede 8 årige Amie efter 3 mdr. svær sygdom, og det var ligeledes en ubeskrivelig chokerende oplevelse at 6 årige Fille faldt død om at hjertestop. Oplevelser og følelser som har sat dybe ar i min hukommelse, men med Heeven er det trist på en anderledes pinefuld måde. Hun bevæger sig stille og roligt mod det uundgåelige, og selvom jeg har haft mange år til at vænne mig til tanken, havde jeg ikke forestillet mig hvordan det måtte føles dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned at se den Heeven jeg har kendt så godt og holdt af i så mange – stille forsvinde for øjnene af mig…
For blot et år siden trænede vi stadig rally-lydighed og hun viste tydeligt at hun var glad for at arbejde sammen med mig, hun kunne stadig en del af DKKs elite-lydighedsprogram, mens agility dog var blevet for svært for hendes aldrende krop, men hun kom når jeg kaldte og hun var den “gamle” Heeven.
Nu er det kun en skygge af den hund jeg har kendt så mange år…

I februar blev hun døv og ca. samtidig “glemte” hun utrolig meget af det hun havde lært i sit 14 årige liv. Når man ikke mere kan sige “kom”, “nej”, “læg dig”, “vent” m.m. forsvinder den tætte kontakt og jeg føler ofte hun er lidt af en pestilens når hun f.eks. gentagende gange tigger i køkkenet, men jeg ikke kan stoppe det med et tydeligt “Nej!”. Når vi træner med de andre hunde, vil hun stadig gerne træne med, og står derfor og kæfter op, men kan ikke standses. At træne med hende er ganske umuligt for hun kan ikke mere forstå selv de mest elementære færdigheder såsom; Dæk, Sit, Stå osv.
Hun er normalt stille og rolig, men hver aften efter hun har spist sin aftensmad, har hun fået den irriterende vane, at vandre hvileløst rundt med klaprende kløer (da hendes mellemfod er sunket ned). Hun virker lettere stresset, og piber som om hun vil have noget, mens hun går fra bagdøren og ud til fordøren og tilbage igen. Vi har prøvet at give hende tyggeting som varer længere tid at konsumerer, men det hjælper ikke – få minutter efter godbidden er væk, fortsætter hun med sit piberi og vandreren frem og tilbage. Vi har forsøgt at forøge hendes fodermænge så hun kunne føle sig mæt, men det havde heller ingen effekt. Vi har “smidt” hende uden for døren, men så vandrer hun bare rundt udenfor i op til en halv time indtil hun kommer tilbage og kradser på døren for at ville ind og fortsætte sin vane.
Det påvirker også de andre i flokken, og specielt Odie kan blive temmelig irriteret på Heeven’s konstante vandreren når Odie f.eks. ligger oppe i sofaen og hygger med Lene som ser TV, så skal Heeven ikke passerer tæt forbi ret mange gange før Odie begynder at kigge ondt på den gamle tøs.
Det hele stopper først i det øjeblik vi alle er gået i seng og vi slukker lyset. Så lægger Heeven sig ned på sin yndlingspude, og med et veltilfreds suk/smasken falder hun til ro.

Heeven har altid haft svært ved at blive rørt ved. Det virker som om hun bare ikke bryder sig om anden kontakt end at hun ligger tæt op ad os (hvis hun selv ønsker det), men vi skal ikke nusse hende. Det er også blevet værre, og hun trækker sig tydeligt hvis man vil klappe eller kæle for hende. Det har absolut ikke gjort det bedre at hun efter hun blev døv, jo ikke kan hører når vi komme hen til hende, så hvis hun står i en døråbning (hvilket hun OFTE gør) så bliver giver det et helt gib i hende af overraskelse når vi rører ved hende eller bare fører en hånd hen foran hendes hoved så hun kan se at vi er kommet.
Hun har heller aldrig haft noget ønske om social kontakt til resten af flokken (den lyst sørgede gamel Fiona eftertryggeligt at fjerne da hun gentagende gange overfaldt stakkels Heeven som hvalp, når Heeven ville ligge tæt ved Fiona…), og det er ikke blevet bedre med årene, men hun har aldrig gjort f.eks. Dingle noget , når hun sommetider får et flip og vil hilse vildt og underdanigt på Heeven. Så brummer den gamle tøs og forsøger at undvige. Nu er Heeven bare blevet så dårlig til at holde balancen i sådan en situation og hvis Flik-Flak så også vil med i “legen”, må vi stoppe de unge for Heeven kan ikke magte dem.

Hun er også blevet meget ked af at komme på trimmebordet for at blive soigneret, specielt når hun skal ligge på den ene side, og det virker som om hun er bange for at være oppe på det høje bord. Vi har derfor valgt at klippe hende så kort at hun ikke mere skal friseres i en time eller to. Køn ser hun ikke ud, men hun er helt sikkert glad for det.

I det daglige er hun så småt begyndt at sove mere, men modsat da Fiona blev gammel, så holder Heeven sig altid til hvor vi er, og når der sker noget. Skal vi f.eks. ud at gå en tur, virker hun absolut ikke ældre end for et år siden. Vi kan dog se at hendes ben ikke er så gode som før, balancen er ikke den samme, og musklerne i bagbenene er næsten forsvundet, så selvom Heeven gerne vil med på lange gåture spare vi hende.
Når jeg går morgentur med hundene tuller Heeven med i sit eget tempo, og typisk for en gammel hund, så tager alting 10 gange så lang tid at lugte til som for de andre, så når vi andre er nået halvvejs på turen kommer Heeven glad løbende op til os, og er tydeligvis stolt af at have fundet os. Så får hun en lille godbid, og følger glad med flokken.
Er det varmt vejr eller har vi været ude på en lidt længere tur, holder hun stadig af at gå ned i bækken, hvor hun sænker maven op og ned et par gange. Det nye “flip” er dog, at hun ofte stivner og står som om hun skidter i vandet. Så er hun helt tabt for omverdenen indtil hun pludselig ser os, og kaster sig op på land igen.

I mange af sine år har Heeven lidt af kronisk dårlig mave. Det skyldes muligvis en sygdom ved navn “Crohns”, og det har ødelagt en stor del af hendes liv specielt i de år hvor hun havde blodig diarre og ingen appetit i op til 2-4 dage i ugen. Nu har vi i et halvt år givet hende fast Medrol (binyrebarkhormon) hver anden dag, og havde vi da bare gjort det for mange år siden, for nu har hun aldrig de dårlige perioder.
Hun har dog på det seneste fået mindre appetit og det kan desværre også ses på hende, da hun tydeligvis taber vægt rundt om livet.

Hendes øjne og lugtesans fejler til gengæld ikke noget, og selvom appetitten på det seneste er forringet, så holder hun stadig af diverse godbidder, og gnaver fornøjet i rå okseben så helt galt er det ikke med de tænder hun endnu ikke har knækket. Hendes tænder har en del tandsten men det vil være synd at rode for meget med det, så vi gør ikke noget særligt ved det.

Hun kan stadig finde på at hoppe op i fodenden af sengen sidst på natten, men det kniber efterhånden med at springe så højt, så hvis man ikke vågner helt op og hjælper den gamle tøs op i sengen, lægger hun sig ned på sin pude igen. At hoppe op i sin yndlingssofa er heller ikke nemt. Hun står og samler sig sammen til at springe op, men det ender ofte med at det kun er forkroppen som kommer op i sofaen, bagbenene står stadig på gulvet…
Til gengæld kan hun finde på lynhurtigt at kravle op ad de stejle trapper til TV-stuen, hvis vi ikke passer på så hun undgår at anstrenge den gamle krop. Det værste er dog hvis vi ikke når at stoppe hende, og hun så også kaster sig ned ad trapperne igen… Frygtløs har hun altid været min gamle tøs :o

Heeven har overlevet alle sine hvalpe fra sit første kuld, og har oplevet meget mere end de øvrige hunde til sammen. Måske hun også oplever endnu engang at skulle til Holland i november. I øjeblikket er der ikke noget som tyder på at hun ikke skulle få noget positivt ud af endnu en rejse.

Tiden nærmer sig den svære beslutning, men der er ikke noget som tyder på hun har smerter eller på anden måde et dårligt liv, så vi fortsætter med at tage de (mange) hensyn vi efterhånden har lagt ind i vores dagligdag. – Det er ikke altid nemt med en gammel hund…

JanK

Lidt fotos

2092012

Vores 3 kyllinger vokser stød og roligt, dvs. Rasmus som nok bliver en stor høne/hane er langt foran Polle og Gulle som bliver dværghøns.

Albert d. 2. er endnu ikke accepteret af de andre høns. Kun lille Marlene gør ham ikke noget, men specielt hans egne farve-fæller: Nynne og Pylle er meget ondskabsfulde overfor stakkels Albert som har mistet mange fjer på ryggen…
Tilgengæld har jeg fået et rimeligt forhold til den unge hane, men han kan ikke rigtig finde ud af hvornår han skal hakke efter mad og hvornår min arm ikke lige betyder mad…

Og så lidt fra vores dagligdag…

Det er stadig ikke for koldt at bade i bækken, dog synes Dingle stadig ikke at vand kan bruges til andet end at drikke…

Agility i Risskov

1092012

Det var så sidste chance for Dingle og jeg til at få vores sidste DM-udtag. Vi har ikke løbet særligt godt de sidste par stævner, så egentlig var jeg lidt ligeglad med DM-udtaget. Det er ikke noget ved at tage med til DM, hvis man ikke føler at hunden er klar…. og det er Dingle (og jeg) ikke.

Vi blev da også disket i de to Åbne løb og altså ingen chance for at komme med til DM.
Jan var med og skulle løbe med Odie. Han blev nummer 7 i Agility Åben, men pga. manglende rutine i at huske og løbe baner blev han desværre diskvalificeret i Spring Åben-løbet. Alligevel gav det nok point til at de kvalificerede sig til den afsluttende finale . Dingle sluttede dagen med et pænt AG 2 løb, som hun vandt. Det var rart at slutte stævnesæsonen af med et godt løb… nu vil vi nemlig ikke løbe mere før næste år, men koncentrere os om lydigheden resten af året.

Jan skulle starte som nummer 1 i finalen, da han havde mindst point med fra de Åbne Klasser. Det var bestemt ikke noget godt løb. Odie og Jan skal først finde ud af at løbe med hinanden, og efter kun to stævner er det slet ikke på plads endnu.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag, hvor ikke mindst Flik-Flak fik en masse gode oplevelser. Han er ved at være en rigtig “hard-core” konkurrencehund som tager alt i stiv pote :o

I morgen står den også på hundeaktivitet (ja, hvad ellers?), vi har arrangeret en “trænings-lydighedsprøve”, hvor vi stiller telte m.m. op og går igennem LP-programmet som var det en rigtig prøve. Modsat en rigtig prøve bliver der her mulighed for at rose, hjælpe eller korrigere hunden i situationer hvor du normalt ikke kan gøre det. Det bliver garanteret en rigtig hyggelig dag med mange gode hundevenner :o

Lene

Flik-Flak på aftenbesøg hos dyrelægen

28082012

I aftes var vi inviteret til “hvalpe-aften” hos vores nye dyrelæge, Vindinggård Dyreklinik i Vejle. Her var en håndfuld søde hvalpe (og familier) samlet for at modtage almen information fra dyrelægen omkring det at få en hvalp og bagefter var der “legetime” hvor hvalpene fik mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige aktivitets-legetøj hvor man kan gemme foder eller godbidder i. Samtidig vænnede de sig til, at det at besøge dyrlægen kunne være noget sjovt og positivt.
Flik-Flak er allerede blevet så afhængig af sin “støtte-gruppe” (mor og halvsøster) at han var noget afdæmpet da vi ankom, indtil han havde hilst på alle hundene og der gik også lidt tid før han begyndte at lege. Det er ikke bare nok at tage ham med til alle vores hunde-aktiviteter når han altid har familien med. Det var en god lejlighed for at han på egen hånd mødte andre mennesker og hunde.

JanK

Hvalpeaften

NY! – DKK’s DM i Rally og Lydighed

25082012

En laaaaaang og begivenhedsrig weekend er ved at være slut, og det kan afgjort mærkes!
Allerede (meget) tidligt lørdag morgen skulle vi op for at kører til Spøttrup for at deltage i Dansk Kennel Klubs kreds-danmarksmesterskab i lydighed og rally-lydighed. Vejrudsigten havde i de sidste dage lovet masser af regn, så vi havde pakket bilen derefter (godt vi har fået den nye Peugeot 5008!). Turen derop (og den var godt nok enormt træls og lang) foregik i fint vejr, så vi var fortrøstningsfulde mht. vejret, men vores lille “stjerne” Dingle, sad i næsten 2 timer, og halsede som om hun var køresyg, så stemningen var ikke helt god da vi endelig ankom til DM. Dingle virkede dog ikke særlig mærket af anstrengelserne i bilen, og vi nåede også at få slået teltet op og indrettet det, før regnen så småt begyndte.
Da det viste sig at Odie og jeg først skulle i rally ekspert-ringen omkring middagstid, fik jeg mulighed for at følge lidt med i Lene og Dingles indsats i klasse LP2. Dingle skulle starte dagens DM i klasse LP2, og det er ikke nødvendigvis en fordel, for så har dommeren ikke noget at sammenligne med, men Dingle lagde godt ud med at ligge pænt i dækken hvilket jo har været hendes problem hele sæsonen. Da de skulle så tidligt op på dagen, slap de da for regnvejr… og heldigvis, for Dingle havde bestemt ikke ekstra energi at give af. Det viste sig hurtigt at hun desværre alligevel var meget påvirket af køreturen, og der var ikke meget af den normale glæde og energi at se i hendes arbejde. Hun gennemførte sit program uden de store fejl, men den strenge dommer havde sandsynligvis bemærket den manglende glæde og fart. Nu måtte vi så vente og se hvad de øvrige 19 deltagere fik af point.

Da vi nærmede os tidspunktet for Odie’s kvalifikations-runde blandt de 20 kvalificerede rally ekspert-hunde, fik jeg hende ud af det bur hvor hun havde ligget og hvilet sig hele formiddagen. Vi øvede et par hurtige små øvelser, samtidig med at Odie fik lov til at smage dagens hemmelige våben: Fiskefrikadeller! Jeg skal love for at der var kontakt da hun først fandt ud af hvad der blev givet i belønning!
Først var der banegennemgang, ikke en så krævende bane som forventet, men som jeg har erfaret fra de få konkurrencer jeg har deltaget i, så kan selv nemme baner ødelægges hvis man selv glemmer bare små detaljer, så jeg gik banen igennem alle de gange jeg havde lov til inden for tiden.
Herefter gik jeg lidt rundt og fik tiden til at gå med at fotograferer, men det var i mellemtiden trukket op med tunge skyer, så billedkvaliteten var ikke særlig god, og det blev ikke til ret mange skud. Så var jeg lidt forbi rally-ringene igen for at se konkurrenternes indsats, og lidt nede i teltet hos Lene og vores venner, men jeg kunne godt mærke at jeg var rastløs :o
En laaaang ventid, men SÅ var det endelig vores tur til at skulle ind. Odie har jo kun været en gang til konkurrence i ekspertklassen, og det var her hvor hun tilfældigvis også kvalificerede sig til dette DM, og sidenhen har hun haft hvalpe, så der har ikke været trænet særlig meget før her til sidst, og noget af det som jeg ikke har fået trænet så meget som jeg havde ønsket var “ærespladsen” hvor hunden enten skal sidde/stå ved siden af føreren eller foran føreren mens den næste deltager går hele banen. Odie er jo vant til fra LP-programmet at ligge og sidde i flere minutter for sig selv, så det er temmelig svært for hende f.eks. at ligge lige foran mig i 2.30 minut uden at der sker noget. Jeg må gøre alt for at få hende til at blive i positionen i de 2.30 min. bare ikke rører hunden og flytte mig fra det sted jeg står, men jeg har valgt at satse alt ved at dreje hovedet væk fra Odie så der absolut ikke er nogen øjenkontakt som evt. kunne få hende til at tro at der snart ville ske noget. Den taktik var jeg temmelig spændt på…
Selve banen var jo “nem”, men som jeg havde set hos mine konkurrenter, så kunne lidt nerver sagtens ødelægge alt, og jeg lavede også selv et par totalt fjollede ting som jeg ikke ville have gjort hvis det havde været til træning, men alt-i-alt var indsatsen ikke så tosset, og sammenlignet med hvad jeg havde set hos konkurrenterne var jeg fortrøstningsfuld mht. at være blandt de 10 bedste deltagere som havde kvalificeret sig til finale-runden. I en enkelt øvelse fik jeg ikke stoppet helt op på et vigtigt tidspunkt, men i stedet for at gøre øvelsen om, valgte jeg en hurtig “tilretning” og fortsatte banen. Det havde den strenge dommer dog lagt mærke til, men hun mente heldigvis ikke at jeg have mistet øvelsen helt, så jeg blev kun trukket for en “fører-fejl” :o
Det var en dejlig fornemmelse at arbejde med Odie fordi hun havde været i godt humør, der havde været god kontakt og hun havde fulgt mig rimelig godt igennem de 18 forskellige øvelser.
Så skulle vi fortsætte til ærespladsen, hvor Odie skulle sidde stille ved siden af mig i 2.30 min. Det var ikke noget problem, og jeg kunne skele ud af øjenkrogen og se at hun sad totalt afslappet og fulgte med i den næste deltagers udfordringer på banen omkring os. Det lykkes derfor at få fuld point i ærespladsen.
Så skulle vi igen vente på at alle 4 klasser var færdige, før finaledeltagerne blev offentliggjort.
Det var begyndt at småregne og det blæste også op, så det var desværre ikke den bedste stemning til DM. Kl. 13.30 blev der så offentliggjort over højttaleren, at….. VI SKULLE I FINALEN!!! Det var en ny dommer, og en ny bane, men den var nu heller ikke så svær som jeg før har set til DM, så det skulle nok gå, men da vi skulle ind, stod regnen ned i stride strømme, og ærespladsen var “hunden liggende ved siden af føreren” og i det regnvejr frygtede jeg godt nok at Odie ville sætte sig op…
Så var det vores tur. De øvrige deltagere før os havde haft noget svingende held med den “nemme” bane, så jeg gik med raske skridt i gang med den første øvelse som var en dobbelt slalom, en øvelse som nemt kunne dræbe en hver glæde os Odie, men med regnen piskende i ansigtet, fulgte Odie glad med mig ud-og-ind mellem de 2×4 kegler. Det var enormt dejligt at gå sådan en finale med Odie når hun er “tændt”, og det eneste som drillede lidt var en enkelt øvelse som ikke blev udført helt rigtig så den valgte jeg at gøre om, hvilket koster 3 point ud af 100 mulige. Der var også 2 øvelser som vi ikke fik udført så pænt og detaljeret som jeg ønskede det, men jeg valgte at fortsætte  uden at gøre dem om, for i finalen var det jo “knald eller fald”, så hvis dommeren ikke mente der var fejl kunne vi få høje point, og valgte han at han se på det som forkerte udførelser af øvelserne, så var DM jo alligevel smuttet.
Så skulle vi (igen) vente mens de øvrige rally-klasser blev færdige. I mellemtiden var alle LP-deltagerne færdige med deres prøver, så mens regnen piskede ned i kraftige byger stod vi alle og ventede, og ventede mens de stakkels sidste rally-deltagere blev færdige.
Så skulle der udregnes point og der blev stillet flotte præmier op til alle deltagere, samt en stor pokal til de kommende danmarks-mestre.
Så gik de i gang med præmieoverrækkelsen. Regnen var stilnet noget af, og spændingen blev udløst i rimeligt højt humør. Først var der præmieoverrækkelse til de 10 deltagere som ikke havde nået finalerunden, hvorefter det var spændende hvor langt Odie og jeg kom op i rækken. Der var flotte rosetter til de 4 første, og da ingen vidste hvor mange point vi havde fået, kunne alt stadig lade sig gøre. Så blev nr. 5 råbt op, og minsandten om det heller ikke var os, så nu var der kun de 4 bedste pladser tilbage. Nr. 4 blev start nr. 15, og det var jo Odie og undertegnede, så vi blev ikke danmarksmestre men 4. bedste i Danmark 2012 i rally ekspertklassen er jo absolut ikke dårligt når vi nu kun har været til en konkurrence i år, og ikke træner rally mere end et kvarter et par gange om ugen :o
Der blev skiftevis uddelt præmier til Rally-klasserne og Lydighedsklasserne – en god idé, da det fik folk til at blive og overvære hele præmieoverrækkelsen.
Lene og Dingle endte også som nr. 4, jo ikke så ringe endda, men stadig lidt en skam da Dingle kan gøre det meget, meget bedre.
Stor ros til Kreds 9 for et rigtig godt afholdt DM.

Det var ved at være sidst på dagen og vi skulle videre ned og hente en ny Albert. Albert, som jo var den hane Heeven bed hovedet af, havde vi fundet en afløser for.
Med Albert d. 2. sikkert installeret i en papkasse bagi, kørte vi dernæst videre mod Horsens. Vi ville køre forbi og sætte teltet op på agilitypladsen i Horsens, så vi kunne sove lidt længere næste dag.

Vel hjemme igen – klokken 21! – skulle jeg ud og lave et midlertidig bur til Albert, så han kunne få den første dag i fred for de andre høns.

En “ny” Albert som absolut ikke får mulighed for at stikke hovedet ud til gamle Heeven.

Lene fodrede hundene og fik pakket ud. Alt var vådt… hundebure, tæpper, tøj og sko. Alt skulle ligges til tørre så det var klart igen til næste dag. Klokken 23 fik vi aftensmad og så var det på hovedet i seng.

Klokken 5.45 ringede vækkeuret allerede igen i dag søndag. Vejret var desværre lige så slemt som lovet, regnen piskede ned. Nå, vi skulle op efter vores telt under alle omstændigheder så vi pakkede igen alle sager og tog afsted. Heldigvis blev vejret ikke helt så slemt for forventet. Der var opholdsvejr i løbet af dagen og det blev faktisk en rigtig god og hyggelig dag. Jeg løb de åbne løb med Odie og det gik faktisk bedre end forventet. Lene og Dingle fik desværre ikke den sidste DM-pind, men vandt AG1 og rykkede op i klasse 2 i agility.

Tak Dingle, så har vi endnu en lille grim ting som skal støves af…

Et godt lille stævne som blev afviklet hurtigt og effektivt. Vejret er der ingen der kan gøre noget ved :o

Flik-Flak har som sædvanlig taget hele postyret med stor ro. Han opfører sig allerede som om han er født på en stævneplads. Han elsker alle de mennesker som hele tiden vil hilse på ham. Mange søde hunde, både voksne og hvalpe er der også blevet hilst på.

Flik-Flak sugede alle de nye indtryk til sig, og havde en konge-plads i stolen mens regnene silede ned.

En flink dame kom forbi og spurgte om hun måtte gå en tur med Flik-Flak, så det fik hun så lov til. Flik-Flak gik bare fornøjet med den fremmede person, med halen frejdigt svajende :o )

Nu skal vi have tidlig aftensmad og så på hovedet i seng. En ekstra fridag ville have været godt efter sådanne en hård weekend :o

Jan

Rally Expert Klassen: Odie bliver en flot nr. 4

Lydighedsklasse 2: Dingle nr. 4

;

Seje mor Odie og seje datter Dingle… begge nr. 4 til DM

LP konkurrencetræning

22082012

20120822-211835.jpg

En rigtig god gang træning under konkurrence-lignende forhold. Helt klart noget som giver miuighed for at rette på detaljer som man ikke kan til en rigtig konkurrence.

20120822-211844.jpg

20120822-211849.jpg

20120822-211853.jpg

20120822-211903.jpg

En hilsen fra Hanne og Flipper

22082012

20120822-211027.jpg

20120822-211036.jpg

Så er vi igang med agility igen… på en hed, hed sommerdag

19082012

Dingle og jeg skulle til agility-stævne i Odense. Jan besluttede sig for også at tage med, så Flik-Flak kunne komme med og blive socialiseret. Heldigvis for det… vi var kun lige kørt af motorvejen ved Odense da vi punkterede! Heldigvis var det lige før en rasteplads, så vi kunne i “fred og ro” studere bilens instruktionsbog og finde ud af hvordan vi skiftede hjul. Det var ikke helt nemt… og tiden gik. Vi manglede en slags forlængerbolt for at kunne komme videre. Vi besluttede os for at ringe til min agility-kammerat og få ham til at hente Dingle og mig, så måtte Jan imens hygge sig med hjulskifte… han havde i mellemtiden fået selskab af en fyr som var kørt ind på rastepladsen og nu gerne ville hjælpe – så helt alene med problemet var han ikke.

Arne kom i løbet af 10 minutter – tak Arne, det var sødt af dig – og vi kørte til stævnepladsen hvor vi fik slået telt op ved siden af Lillian. Puha, det var varmt… jeg vil tro at temperaturen allerede var på omkring 23-24 grader, til trods for at klokken kun var 8.30. Det blev kun værre med varmen og vi tilbragte resten af dagen i ca. 30 graders varme og høj luftfugtighed. Alt for varmt at løbe agility i. Dingle blev overbruset med vand inden hun skulle løbe og hun gjorde det faktisk godt, når man tænker på hvor varmt det var. Det blev desværre ikke til det manglende DM-udtag og faktisk blev det ikke til nogen specielle gode løb. Jeg kunne godt mærke at det var meget længe siden vi havde været afsted til agility-stævne.

Puha, det er varmt, synes Flik-Flak. Disen i baggrunden er varmedis… sjælendt med så varm en sommerdag.

Til gengæld havde Flik-Flak en vældig dag, fik snakket med en masse andre hunde og leget med et par hvalpe. Der var også Rally-prøver på området, så Jan fik trænet lidt Rally med Odie inden de om en uge skal deltage i deres 2. konkurrence i år, hvilket tilfældigvis også er DM.

Heldigvis forløb konkurrencen godt og vi kunne allerede køre hjemad kl. 15.00…. med 80 kilometer i timen på grund af reservehjulet.


Flik-Flak keder sig lidt og morer sig med at gå rundt med vandskålen.

Så kan jeg lige fortælle, at vores hønseeventyr med små kyllinger, endte i en ren massakre… Lige så god Magle var til at ruge æggene ud, lige så dårlig var hun til at passe kyllingerne. Der var kyllinger i alle 8 æg – utrolig, når det nu bare var en blandet bunke som sælgeren havde hevet ud af hendes køleskab. Da æggene begyndte af klækkes, undrede det os, at kyllingerne enten lå med hul i hovedet eller hakket i bagkroppen, eller lå døde af kulde ude omkring redekassen.
Det var desværre Magle som hakkede dem ihjel og forståelig nok kom de ikke tilbage til hende når de var sluppet ud af redekassen – i stedet lå de og døde af kulde rundt omkring i hønsegården. En kylling – som nu hedder Rasmus – fik vi liv i igen, ved at lægge ham i det varme drivhus. To æg som Magle havde hakket og trampet på da de også begyndte af komme med pippe-lyde, indeholdt også levende kyllinger. Vi fandt en varmelampe i stalden og indrettede et kyllinge-hjem i hønsehuset. Rasmus havde det helt fint og det varede ikke længe før han gik og prikkede efter foder.

Næste dag var de to sidste kyllinger stadig ikke kommet ud af deres totalt maste æg. Det ene æg var et Paduan-æg… det eneste æg som ikke kom fra køleskabet men blevet taget direkte fra en redekasse. Vi ville utrolig gerne havde en kylling fra denne race, da vi havde forelsket os fuldstændig i de voksne høns vi havde set.
Jan hjalp forsigtig kyllingerne ud af æggene. Det gik fint med Paduanen – som nu hedder Polle – og den klare sig fint. Det sidste æg indeholdet – tror vi nok – en lille silkekylling – som nu hedder Gulle – og den havde det ikke for godt da den ikke var færdigudviklet da Magle trampede ægget i stykker. Alligevel så lever den nu to dage efter, og ser egentlig ud til at få det bedre og bedre.
De tre meget forskellige kyllinger er bare så søde, og vi må nok erkende allerede nu, at de aldrig kommer væk herfra :o


Den lille mørke kylling med top på hovedet er Paduanen Polle, den lille gule er silkehønen Gulle og den tofarvede er store Rasmus som nok er en Sussex-blanding.

Kyllingernes nye hjem… væk fra ondskabsfulde rugemødre.

Rasmus, hvis far er en Sussex, men ellers af ukendt race.

Paduanen Polle – magen til charmerende kylling skal man lede længe efter.

Silkehønen Gulle – vi håber den klarer sig… den er noget bagefter de andre.

Lene

Sikke da en dejlig dag…

16082012

Vejret startede ellers med at være træls – regn, regn og atter regn. Vi skulle til træning og da de havde lovet opklaring senere på dagen, så holdt vi fast i planen. Jeg kom først hjem fra arbejde. Hundene blev hurtig luftet, og så skulle jeg lige tjekke Magle som jo ligger på 8 “låne”-æg. Vi regnede ikke med at det blev til noget, æggene var mere for at få Magle til at blive “normal” i stedet for at være skruk uafbrudt. Tjekkes skulle det alligevel, og sørme om der ikke lød små pippe-lyde fra redekassen. En underlig kylling – underlig, fordi den virkede som handicappet – lå helt inde i hjørnet. Jeg lagde den ind under Magle og hørte endnu én pippe. Desværre lå der også et æg med en kylling inden i, der var blevet mast.

Nå, jeg havde ikke tid til at studere dem nærmere… jeg skulle hente Jan ude på hans arbejde på vejen og så skulle der trænes i Hedensted. Et kvarter efter vi var startet på træningen klarede vejret op, og det blev en herlig træningsaften. Dingle var i forrygende humør og vi fik trænet en masse gode ting. Lille Flik-Flak skulle selvfølgelig også trænes. Det der imponerer mig mest ved den lille fyr, er at han bliver ved mig, og ikke stikker af hen til de andre hunde. Han er utrolig glad for de andre hunde og det sker at han logrende begynder at gå hen mod dem. Så kalder jeg bare og han kommer logrende tilbage. Jeg træner ham midt mellem alle de andre – uden snor – og han er bare så fokuseret på mig. “Ja, ja..”, vil nogen nok sige, “…det varer ikke ved… han bliver en bandit og kommer i lømmelalderen lige som alle andre”. Det er muligt, men stadig væk synes jeg det er imponerende at han er så fokuseret på mig – kun tre måneder gammel :o

Så gik turen hjem igen… vi var godt nok spændte. Var der liv i kyllingerne og var der kommet flere? Vi skulle have fjernet de høje ben fra redekassen så den kunne komme ned på jorden at stå så kyllingerne selv kunne gå ind og ud. Så bevæbnet med et brækjern gik vi i hønsehuset for at afmontere benene på redekassen. Åh nej – midt i foderskålen lå den lille handicappede kylling og var iskold. Den blev med det samme puttet ind på maven for at få varmen. I mens fik Jan benene af redekassen, og projekt “flyt Magle” kunne begynde. Jeg fik løftet op i Magle og kunne se at en ny kylling var lige ved at klækkes. Op til den lille handicappede under Jans bluse og så ind for at finde flere. Sørme om der ikke var endnu en lille frisk kylling, som også kom i varmestue. Så begyndte jeg at flytte de sidste æg over i den nye redekasse… men hov, jeg kunne blive ved med at hive æg ud under Magle. 5 store æg havde de andre høns haft held til at lægge inde hos hende. Utrolig at de kunne det. Først skulle de hoppe/flyver over 1,5 meter indhegning og så mase sig ind hos Magle for at lægge æggene. Heldigvis havde jeg sat store krydser på de befrugtede æg, så snart var der orden i sagerne igen.

Da Magle havde lagt sig til rette på æggene i den nye redekasse blev de tre små kyllinger én efter én lagt ind under Magle og et tag blev lagt over hele indhegningen, så der ikke kan komme ubudne gæster.
Ihhh, det bliver spændende i morgen :o

Miniferie og Int. lydighedsprøver i Ølstykke

12082012

Dingle skulle op i LP2, igen, igen. Jeg har trænet og trænet fællesdæk og syntes faktisk at Dingle var blevet rimelig stabil. Hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at komme med i toppen inden finalen om Årets Hund, så skulle vi have dækken i orden – vi mister 20 point hver gang fordi Dingle går fra dækken, og så kan man ikke blande sig blandt de bedste.

Vi havde lejet en lille hytte på Hillerød Camping (hvis I nogensinde skulle mangle en overnatning på Sjælland, så prøv denne lille hyggelig campingplads… mere hyggeligt bliver det vist ikke). Jan havde fået fri fredag, så efter bilen var pakket tog vi afsted.

Vi har nu fået monteret et specialbygget bur i bilen, og Gizmo troede godt nok lige at han skulle med på mini-ferie, men nej..

Vi skulle først op til Fredensborg og besøge to af vores hvalpe – én fra Fille og én fra Odie – Dusty og Eddie som har det utrolig godt sammen. Hvor er det dejligt, stadig at have så god en kontakt til hvalpekøberne, så vi kan blive ved med at følge vores opdræt videre i livet.
Vi ankom sidst på eftermiddagen og startede med en lille gåtur så alle hunde lige kunne mødes og hilse. Odie var sær… blev ved med at slikke sig i skridtet, og kunne slet ikke gå normalt. Der var ikke noget i pelsen og vi regnede med at det var en form for overspringshandling… måske fordi hun var lidt nervøs for Flik-Flak med de to hanhunde så tæt på (det var der nu slet ingen grund til… de er begge to venligheden selv).
Under kaffen satte vi Odie i bilen, hun blev ved med at være sær, og var irritabel når hanhundene gik hen til hende. Dusty kom også lige ind og hvile for sig selv da han blev lige lovlig dameglad over for Dingle.
Tilbage var Flik-Flak, Dingle og Dingles bror Eddie, og så skal jeg love for der blev leget (… og gamle Heeven var der selvfølgelig også, men hun blander sig jo ikke med noget eller nogen :o ).
De tonsede rundt i den store have og havde en vældig dag. Lille Flik-Flak prøvede alt han kunne at følge med de voksne og blande sig i deres leg. De blev dejlige trætte og vi kunne sætte dem i bilen mens vi gik indenfor til et lækkert ostebord.
Det blev en rigtig hyggelig aften med masser af god snak. Vi måtte desværre takke af lidt over kl. 21, da vi skulle være på campingpladsen inden klokken 22.

Dingle, Eddie og lille Flik-Flak legede og legede…

På campingpladsen, blev et lille gitter/hegn sat op uden for hytten så hundene kunne gå frit og vi behøvede ikke være bange for at lille Flik-Flak smuttede væk.
Vi fik pakket ud, luftet hundene en sidste gang og så hyggede vi os med et glas aftens-rødvin, mens vi var meget imponeret over Flik-Flak. Det var blevet mørkt og en masse mennesker gik rundt i den dejlige sommeraften, men Flik-Flak sagde ikke et ord. Sad lige så stille og betragtede alt det postyr han lige pludselig var blevet en del af. Sej lille hundehvalp, det havde vi ligegodt ikke turdet håbe på.
Odie blev desværre ved med at slikke sig i skridtet, så der var ingen tvivl om, at noget virkelig irriterede hende, men vi kunne ikke se noget unormalt, andet end at hun var lidt rød og hævet pga. al den slikken.
Vi gik i seng… skulle tidelig op næste morgen. Vi lagde os tilrette i de små senge. Gamle Heeven besluttede sig for at sove i fodenden af min seng, og Dingle ville sove foran min mave. Jeg nænnede ikke at smide nogen af dem ned. Gamle Heeven skal selvfølgelig have lov til at sove hvor hun vil, og Dingle? – Ja hun skulle jo være frisk til næste dag, så hun fik også lov at blive i sengen. Senere kom Odie også op… hun sov ikke meget. men slikkede og slikkede. Da vækkeuret ringede havde jeg faktisk ikke sovet hele natten, ikke en god start på dagen. Nå, men vi kom op i bad og så afsted.

Det var en herlig sommermorgen. Vi fik slået telt op på stævnepladsen og så kunne vi hygge os indtil LP1 hundene var færdige. Endelig blev det vores tur. Vi gør klar til fællesdæk. Efter afdækning går vi 20 meter væk og vender rundt. Sørme om Dingle ikke ligger på samme sted endnu. Jeg når dog kun at glæde mig i ca. 15 sekunder, så kryber Dingle en lille meter hen mod mig. Det var lige godt pokkers, jeg troede vi var færdige med det pjat. Lige pludselig mister man helt modet på at fuldføre prøven. Nu kan vi igen ikke få point nok og det hele virker ligegyldigt.
Det nytter jo bare ikke at tænke sådanne. Vi kan stadig lave en god prøve og Dingle kan få en god prøveerfaring. Dingle laver faktisk en rigtig god prøve… mister kun et enkelt point hist og pist. Det viser sig, at hun ikke har mistet dækken, fordi hun ikke har flyttet sig en hel kropslængde og ikke har været oppe og stå. Vi får altså point i øvelsen, men det er stadig ikke godt nok. Dingle ender som vinder på dagen og pointene er også brugbare til Årets Hund… selvom jeg havde håbet på lidt mere.
Jeg fik nogle gode råd af en anden hundefører til hvordan jeg kunne træne dækken. Vi prøvede et par gange, og det så ud til at virke.

Dingle 1. vinder om lørdagen… helt ringe var det jo ikke :o )

Odie bliver ved med at slikke sig i skridtet… Vi ved at en af de andre hundeførere er dyrlæge, og vi prøver at spørge hende om hun kan hjælpe os. Der er stadig ikke noget at se, men vi får noget bedøvende salve som vi skal prøve at smøre hende med.

Efter prøverne tager vi videre ind til Frederiksborg Slot og går en tur i den flotte slotshave – hundene nød at få luft og Flik-Flak var stadig utrættelig.

En smuk, smuk tur rundt i Frederiksborg Slotshave

På hjemvejen fandt vi et ægte italiensk pizzaria og købte to lækre pizzaer med hjem. Det var igen en herlig sommeraften og efter hundene havde fået deres mad åbnede vi en god flaske fejre-vin og nød de lækre pizzaer. Jeg flyttede soveplads til en overkøje… så kunne man da få sovet :o

Flik-Flak’s bror Flipper kiggede forbi…

…og det samme gjorde søster Fregne

Søndag startede jeg med at øve dækken på den nye måde. Det gik stadig godt og jeg var lidt fortrøstningsfuld igen. LP2 skulle starte allerede klokken ni. Vi gjorde klar til dæk og sørme om det ikke lykkedes for os. Det var så til gengæld også det eneste der lykkedes denne dag… Dingle var fuldstændig færdig. Vejret var varmt og hun havde været på farten siden fredag. Trætheden var tydelig og hun lavede masser af fejl i de andre øvelser pga. manglende koncentration. Æv, godt nok bliver vi 2. vinder på dagen, men pointene er stadig ikke gode nok.

Selvom Dingle og jeg ikke fik de point vi kom efter, så var det en rigtig hyggelig weekend. Dejlig solskinsvejr, gode gåture, hyggelig stemning på stævnepladsen o.s.v. Der er ikke andet for, end at Dingle og jeg stiller op til de næste Internationale prøver og ser, om vi ikke kan få det hele til at lykkes.

På turen hjem var der ikke en lyd fra hundene… selv Flik-Flak havde givet op, og lå og sov uden at vågne en eneste gang. Han har godt nok imponeret os, den lille fyr, magen til selvsikkerhed skal man lede længe efter. Jeg skal også lige huske at nævne, at bror Flipper og søster Fregne kom på besøg om lørdagen. Herligt at se dem igen, tak fordi I gad kigge forbi :o

Lige for tiden, er store Enzo det aller-bedste Flik-Flak ved. Sikke en stor og god kammerat :o )

Nu må vi se hvordan det går med Odie i morgen tidlig, ellers må vi afsted til dyrlæge med hende.
Gizmo havde passet huset på bedste måde, vi kunne dog godt mærke på ham, at han var utilfreds over, at han havde været alene så længe. Flik-Flak var fuldstændig vild af glæde da han så Gizmo igen. Jeg tror aldrig Gizmo er blevet slikket så meget i hovedet… han lignede en druknet kat til sidst :o

Lene

Flipper møder halvsøster Emma

9082012

Se denne video som Birthe Jensen har været så sød at optage.
Emma og Flipper

Her er et helt friskt foto af DAN de DOES Disco. (Foto: Helle og Birger Larsson)

20120809-201550.jpg

Pakkeposten kommer på uanmeldt besøg…

8082012

Jeg vidste godt at en af vores video’er med Dingle som leger med hvalpene, havde vundet en lille konkurrence hos Agria dyreforskring, og havde derfor også tænkt mig at åbne porten i indkørslen, så posten evt. kunne komme ind med pakken, men nåede det ikke. Pludselig hører jeg at Odie og Dingle løber gøende ud i gården hvor et (lettere nervøst) ungt postbud skynder sig at åbne bildøren og give dem hver en stor hundekiks, mens han sætter sig på hug. Jeg åbner hoveddøren og undskylder at jeg ikke havde åbnet porten og fået hundene ind, men han skynder sig at undskylde at han var kørt ind, og han håbede ikke at der var flere hunde som nu løb ud for han havde ikke lukket porten :o )

Stakkels fyr, han ville jo bare gøre sit bedste, så jeg roste ham også, og sagde pænt tak for hans indsats. Imens gumlede Odie og Dingle på deres store hundekiks…

Tror nok at min video kan vinder flere præmier, men det kræver at I (kære læsere) trykker på knappen “synes godt om” inde på Youtube’s side, men jeg vender tilbage når jeg ved lidt mere.

Nyheder her – eller live på facebook

7082012

Som mange af vores venner og bekendte jo godt ved, så er er jeg meget aktiv på facebook, og er der et hurtigt billede man tager på farten, så vises det ofte med det samme på min facebook-profil, eller i vores (efterhånden store) kennel-gruppe på facebook.
Jeg benytter kun facebook som en ren hunde-kontakt til alle mulige hunde-folk verden over, så hvis “du” synes at det er blevet lidt småt med nyheder og billeder her på blog’en efter at vores hvalpe forlod os, så kan jeg kun anbefale at melde dig ind i facebook, og gerne blive medlem af vores kennel DAN de DOES facebook-gruppe, for så får du absolut de seneste nyheder, med det samme.

Hvis du ønsker hjælp til at oprette en profil, så hjælper jeg gerne.

Her er lige et par billeder jeg har uploadet på facebook i løbet af formiddagen da jeg afprøvede lidt med mit camera.

Flik-Flak lavede (igen) en stinkende bæ inde i huset, så både Dingle og Odie valgte at sætte sig ud i gården hvor der var frisk luft..

Tja, hvis Gizmo vil gå fra A-til-B, og Odie står i vejen, så går Gizmo altså bare ind under Odie, som må hoppe 30 cm i vejret for ikke at vælte.

DAN de DOES Dingle

DAN de DOES Flik-Flak

20120807-164511.jpg

20120807-164518.jpg

Fotos af Flik-Flak

6082012

4082012

Så har vi været så heldige at få skrabet lidt fotos sammen fra de nye familier som Fønix, Flipper, Frikk og Mellanie nu bor hos. Tak fordi I tager fotos og holder os opdateret med hvad der sker i hvalpenes nye liv.
Det er altid interessant at følge med i “vores” hvalpes liv, og det gælder jo selvføgelig også de “gamle” hvalpe :o

Mellanie øver bagpartskontrol.

Therese og Mellanie går allerede til hvalpetræning. Mon Flik-Flak har fået sig en skarp konkurrent i LP/AG?

Jeg savner bare SÅ meget at kigge “blue eye” i øjnene. Det der fanden-i-voldske blik, det er bare så sejt :)

Flere af de nye familier har “kopieret” vores idé med en lille agility-tunnel, og det er helt klart at hvalpene har stor glæde af den! Her er det Mellanie som øver med sine nye venner.

Flipper står og skuer ud over sit nye territorium nær Roskilde.

Flipper – sopper i Roskilde Fjord.

Jamen, kan Frikk ønske sig en bedre tilværelse? Han har altid været den af hvalpene som holdt mest af hygge-nygge, så at komme til Norge og “kose” med sin familie, det er bare sagen!

Som enhver frisk gut, skal Frikk da ud og løbe på skateboard!

Der bor også en anden Schapendoes i nærheden af Frikk, og de har allerede stiftet bekendtskab.

Træning i Horsens

3082012

20120803-154132.jpgFørst krøb Dingle ind i Flik-Flak’s bur og så ville Flik-Flak selv også der ind. Der var ikke meget plads så han lagde sig på tværs i åbningen lige oven på Dingle’s poter.
20120803-154126.jpgMor Odie, gamle tante Mys og lille Flik-Flak venter på at det bliver deres tur til at få lidt lydighedstræning.

Dagens shots

31072012

30072012

20120730-221754.jpg

20120730-221809.jpg

20120730-221814.jpg

20120730-221819.jpg

Goddag Albert – farvel Albert…

28072012

Ang. Albert…
Efter torsdagens træning i Hedensted fortsatte vi på en sen aftenstur ad en flot rute ud til Barrit. Vi skulle nemlig ud og hente Albert. Albert var en stor flot ung hane som skulle hjem og gå hos vores fire Brahma-høns – og forhåbentlig senere give os nogle små kyllinger.

Som før har set når vi har udvidet hønsebestanden, så var han bestemt ikke velkommen i hønsegården. Sjovt så ugæstfri høns er… der skal altså ikke komme nye ind i flokken, ikke engang en flot hane. Nå, vi ved jo det bare er et spørgsmål om tid, inden den nyankomne bliver accepteret og de første dage skal bare lige overstås. Vi havde også fået seks befrugtede æg (af blandede/hemmelige hønseforældre) til at ligge under Magle. Magle har siden februar været mere eller mindre skruk hele tiden. Det er rigtig træls, både fordi hun så ikke lægger æg og fordi hun bliver så tynd og sølle at se på. Måske hvis hun får nogle æg at ruge på og kyllinger at passe, vil hun igen bliver “normal” i sit lille dumme hønsehoved.

Fredag skulle jeg se om jeg kunne få hende til at ligge på æggene. Det var ikke så nemt. Jeg ville have hun skulle ligge ovre i de store åbne rugekasser, så vi bedre kunne tjekke at alt var ok. Magle ville dog ligge i en af de små kasser… og alt mens vi diskuterede det, så skulle vi også kæmpe med Malene som ville lægge hendes morgenæg det samme sted som jeg lagde rugeæggene. Jeg bøjede mig og Magle fik alle seks æg over i hendes yndlingsredekasse, og så må vi håbe hun ikke maser dem på grund af pladsmangel.

Pludselig hører jeg et væmmeligt hønseskrig udenfor. Jeg kigger ud af døren og ser gamle Heeven i færd med at hive hovedet af Albert. Pokkers også… jeg kaster mig i mellem og får hende til at slippe. Dumme Albert, hvorfor skulle han stikke hovedet ud igennem maskerne i hegnet, lige ved siden af Heeven? Måske fordi han var vant til hund hvor han kom fra? De andre høns havde været slemme ved ham igen og jaget ham over i hjørnet til Heeven. Da han stak hovedet ud og bare stod og kiggede, ja, så kunne gamle Heeven ikke se nogen grund til, at ikke få sig et lækkert frisk hønsemåltid. Utrolig at hun har sådanne instinkter i den alder.

Jeg undersøgte Albert… det så ikke godt ud – slet ikke. Heeven havde flået alt skindet på hele halsen af. Måske høns havde en evne til at få huden til at gro ud igen? Egentlig vidste jeg godt, at han skulle aflives… men for pokker… HVIS nu han kunne klare den. Jeg ringede efter Solveig… hun har forstand på høns, og hun var her i løbet af fem minutter, blot for at konstatere at der ikke var noget at gøre. Jeg fandt huggeblok og økse frem og overlod resten af arbejdet til Solveig. Æv, æv, det blev et kort sølle liv Albert fik her hos os.
Nu skal der sættes hønsetråd op hele vejen indvendig i hønsegården, så en ny dum hane ikke finder på at stikke hovedet ud… for gamle Heeven vil garanteret være klar til kamp igen…. godt at ingen af hønerne er så dumme :o

Her lidt video fra aftenens træning:

Og lidt fotos fra gåturen i morges, hvor lille Flik-Flak for første gang var med på weekendens morgentur over til den nærliggende skov.

20120728-191212.jpg

20120728-191222.jpg

20120728-191353.jpg

20120728-191358.jpg

20120728-191403.jpg

Tak Heeven – din gamle idiot!

27072012

Farvel Albert… Du bliver savnet…

20120727-123540.jpg

Den nye daglige rutine

26072012

Jamen det går da meget godt… :) Flik-Flak leger helt utrolig meget med sin mor Odie og Dingle. Det er bare skønt at se på hvordan de hujer rundt i timevis, men det er tydeligt at se, at selvom de to voksne begge er helt pjattet med at lege med den lille hvalp, så er der sket en ændring i forholdet mellem de Odie og Dingle, da Odie fuldstændig ignorerer Dingle’s forsøg på leg. Vi så det samme ske, da vi beholdt Dingle, da stoppede al leg mellem Fille og Odie, fra den ene dag til den anden. Det er absolut ikke fordi Odie og Dingle har fået et dårligt forhold, men Odie venter bare til Dingle stopper med at prøve at indbyde til leg, så Odie igen kan koncentrerer al sin glæde og energi på lille Flik-Flak. Det ser ikke ud til at have nogen påvirkning af Dingle’s forhold til hverken Odie eller Flik-Flak, hun prøver bare nogle gange at lege med Odie, men ellers venter hun til hun kan få møvret sig imellem Odie og Flik-Flak, så Dingle kan lege hendes form for leg med hvalpen.

Der er stor forskel på hvordan de leger med Flik-Flak, Odie kan i “timevis” forsøge at fange Flik-Flak’s ene forben og trække ham omkuld, hvorefter hun raller og snerrer mens hun “snadrer” i den lille hvalp som ligger på ryggen. Dingle vil hellere lege trækkeleg med et tøjdyr, eller bare fangeleg, så Flik-Flak får nok af motion og aktivitet med de to lege-tossede voksne hunde.
Heeven er ikke mere så irriteret på den lille vimse hvalp, og Flik-Flak har også ligesom accepteret at der ikke er gensidig glæde når man møder Heeven, men når Flik-Flak er i specielt tosset humør (f.eks. tidlig morgen) så glemmer han at Heeven ikke gider ham, og kan finde på at stille sig på bagbenene og med forbenene skrabe i skægget på Heeven for at komme op og slikke hende i mundvigen. Heeven kan faktisk klare angrebet i flere sekunder hvor hun forsøger at undvige ved at bøje nakken tilbage, men til sidst må hun snerre og knurre indtil vi får fjernet den lille hvalp.
Det virker som om Gizmo er blevet mere social efter vi fik Flik-Flak ind i flokken. Katten kan ofte finde på at gå direkte ind midt i flokken af hunde, hvorefter den demonstrativt ligger sig midt i det hele. Hver gang Flik-Flak ser katten (og det virker igen som om katten oftere kommer forbi), så kaster han sig op i hovedet på katten, og hvis katten ligger ned, hopper hvalpen direkte op på katten og snadrer i kattens mund, ører og øjne. I begyndelsen kan katten lide det, men når hvalpen bare bliver ved, så får han lige et spark med et bagben, og hvis det ikke er nok, så kaster katten sig over hvalpene og klamrer sig med forbenene til den lille fyr. Hvis det heller ikke er nok så bider katten i nakken på Flik-Flak, dog kun som en markering. HVIS det heller ikke er nok, SÅ kan katten finde på at bide hurtigt flere gange ned ad ryggen på hvalpen, og så kommer der et lille hyl fra Flik-Flak, hvorefter katten nærmest springer en meter i vejret, og så bliver der lidt mere ro på gemytterne. 2 sekunder efter kaster hvalpen sig dog over katten endnu engang og det hele gentager sig.
Hvis Flik-Flak ikke er i ballade-humør holder han af at ligge sig tæt op ad katten, som dog synes at al den nærhed er lige lovlig meget, hvilket man kan se på den hidsigt piskende hale, men de bliver dog begge liggende, så det er vist okay.

Efter leg i det varme vejr, er det dejligt at køle af sammen med katten på de kolde sten.

Ellers sover Flik-Flak stadig i stof-hundeburet ved siden af Lene’s side af sengen, og jeg står op et par gange om natten når han skraber på kanten fordi han skal ud at tisse. Kl. ca. 5 er han ude en sidste gang, hvorefter han får lov til at blive udenfor buret, og så tuller han lidt rundt eller kommer selv ind og ligger sig til at sove under vores seng. Når vi så står op kl. 5.45 lukkes de alle ud i gården, da der jo i øjeblikket er ekstremt godt vejr fra morgenstunden, og så leger Odie, Dingle og Flik-Flak lige indtil de får mad, hvorefter de forsætter med legen. Kl. lidt i 7 tager Lene på arbejde, og jeg går ind og sover en time mere sammen med alle hundene og katten. Når vi står op igen, går vi en tur ned til søen hvorefter Heeven lukkes inde i huset (så hun kan være i fred for hvalpen,

Gamle Heeven får huset for sig selv mens vi er på arbejde.

mens de andre får lov til at være i baggangen hvor der er fri adgang til den lille flise-gård udenfor. Netmaskerne i hegenet omkring skoven er for store, så Flik-Flak kan i øjeblikket krybe igennem, så han får ikke lov til at løbe frit i skoven mens de er alene, før han bliver lidt ældre.

Når Lene kommer hjem, er der igen gang i flokken og der leges til langt ud på aftenen. Herligt med den aktivitet, det var lige det vi savnede efter at vi mistede vores fjollede Fille.

Jan

En dejlig dag med træning under Broen

22072012

Tidlig op for at komme til lydigheds-træning under Broen. En hel del hundefører havde meldt deres ankomst, så for Flik-Flak skulle det igen blive en dag fuld af socialisering over for fremmede hunde. En lille Border Collie hvalp på 12 uger var der også, så Flik-Flak og “Amie” fik rigtig leget og prøvet grænser af.

Det var tydelig at mærke på Dingle og Odie, at det var meget længe siden de havde været afsted blandt fremmede hunde. Det var meget svært at koncentrere sig, og specielt Odie var meget mere interesseret i de mange nye lækre Border Collie hanner som var dukket op. Jeg havde regnet med at vi fik træne lidt mere end vi fik. Odie havde dog som sagt alt mulig andet i hovedet og jeg er næsten sikker på at jeg trækker hende fra DM. Jeg har kun en måned til at få hende trænet op, og det tror jeg simpelthen ikke jeg kan nå. Jeg vil så hellere bruge alt min energi på Dingle… og Odie skal jo op i Rally lydighed med Jan, så helt forsømt bliver hun ikke.

Under træningen fik vi den dejligste mail fra Fønix’s familie. Det gik bare så godt og Fønix var faldet rigtig godt til. Så er det altså noget ved at opdrættee hvalpe, når man får så gode og positive tilbagemeldinger, som vi nu har fået fra hele kuldet :o

Vi havde en noget sjov episode med Flik-Flak og Gizmo her til morgen. Flik-Flak er fuldstændig tosset med Gizmo, og da han var ude og tisse her til morgen, kom Gizmo tilfældigvis hjem fra nattens jagt. Han gik ind i baggangen og lagde sig veltilfreds på gulvet for at sove. Flik-Flak stormede hen til Gizmo med logrende hale og fortalte tydelig, at han bare ville snakke. Jeg tvang mig til at blive i baggrunden og fik stille lukket ind til stuen, så Odie ikke kunne komme og blande sig. Gizmos ører blev slikket godt og grundig igennem, hvilket ikke var til Gizmo’s store glæde, men pludselig ville Gizmo vise hvem der bestemte. Han tog med begge forben “kvælertag” på Flik-Flak og lagde ham ned på gulvet – lagde sig oven på ham og holdt godt fast. Man kunne ikke se andet end Flik-Flak’s lille næse og en logrende hale i den anden ende. Jeg undlod stadig at blande mig… det var tydelig at Gizmo ikke brugte kløerne, han hold ham bare fast, og man kunne se at han syntes det var sjovt. Gizmo slap Flik-Flak som i et kort øjebliks overmod, bed i Gizmos ben. Gizmo var lynende hurtig og bed Flik-Flak i maven. Flik-Flak gav et lille piv fra sig og Gizmo blev så forskrækket at han hoppede en meter i vejret. Flik-Flak var bare blevet forskrækket, og han styrtede igen hen til Gizmo og slikkede og slikkede ham i ørene og på halsen. Det er helt tydelig at Gizmo er meget overbærende over for Flik-Flak… måske han ved at det er en lille hvalp. Vi havde aldrig troet at Gizmo skulle have tæt fysisk kontakt med en af hundene, men lur mig, om ikke Gizmo og Flik-Flak kommer til at lege sammen.

Vi nyder at det går så godt med Flik-Flak. Han er en super lille hund og selv gamle Heeven er mere og mere tolerant over for ham. Det hjælper selvfølgelig også at det er blevet dejligt vejr, og vi går ude i haven det meste af dagen.

I morgen starter den hårde dagligdag så igen. Flik-Flak skal være alene hjemme. Vi har sat ekstra gitter op udenfor hundelemmen, så Flik-Flak kan gå ud og ind som det passer ham. Han kommer til at gå sammen med Dingle og Odie og skal derfor ikke være helt alene. Gamle Heeven kommer til at gå inde i huset, ingen grund til at friste skæbnen, hvis Flik-Flak skulle blive fræk over for Heeven. Jan møder først sent og jeg kommer tidligt hjem, så det skal nu nok gå fint :o

Det er altså svært at lade gamle Heeven være i fred, og man kan jo prøve at gøre sig rigtig lækker.

Indkald med Flik-Flak. Han er utrolig god til at lystre sit navn og vil rigtig gerne arbejde.

Odie i en fælles-øvelse med de andre hunde af forskellig race.

Som altid sluttede vi træningen af med en gåtur over den kæmpestore plæne, til skraldespandene ude ved vandet.


Gizmo “leger” med Flik-Flak


Flik-Flak leger med de andre hunde til træningen, specielt også den 12-uger gamle Border Collie Amie.

Flik-Flak er for alvor flyttet ind…

21072012

og vi er målløse over, hvor nemt og hurtig han har indpasset sig livet sammen med alle andre her på Farmen.

Odie og Dingle elsker den lille fyr, så her har der overhovedet ikke været noget problem. Så er der jo gamle Heeven… men det er faktisk også gået rigtig godt. Flik-Flak kan ikke rigtig forstå at Heeven ikke gider have noget med ham at gøre. Når han bliver alt for vild i hans hilsen, begynder Heeven at brumme og knurre, og Flik-Flak har indtil videre accepteret det og ladet gamle være i fred (eller også har vi hjulpet ham med den beslutning :o )

Så er der jo Gizmo… Jeg ved ikke hvorfor, men Flik-Flak bliver ellevild af glæde når han ser Gizmo… og det er ikke gengældt. Vi er mest nervøse for, at Gizmo vil smække Flik-Flak én og han vil skrige højt, og så vil Odie komme ham til undsætning. I formiddags kom Gizmo ind da vi spiste morgenmad, fortsatte ind i soveværelset og lagde sig til rette midt på gulvet for at sove. Flik-Flak havde set ham og ville bare ind for at hilse. Ja, ja, vi kunne jo lige så godt få det overstået. Jan holdt fast i Odie og så lod vi Flik-Flak gå ind for at hilsen. Det gik over al forventning – Flik-Flak krøb med sænket hoved, spilende tunge og logrende hale hen til Gizmo, som hurtig rejse sig op. Flik-Flak begyndte at overslikke Gizmo i hovedet og på ørene. Vi holdt vejret, men Gizmo gjorde absolut ingen ting. Vi kunne godt se at han ikke synes det var spor rart, men det var som om han var meget overbærende… som om han vidste Flik-Flak bare var lille. Da han ikke kunne holde ud at få vaskes øre mere, rejste han sig stille og gik 5 trin op ad trappen og lagde sig stille ned. Det skal nok komme til at gå :o

Ellers hopper Flik-Flak ud og ind ad hundelemmen som om han aldrig har lavet andet. Vi har arbejdet udenfor hele dagen, og Flik-Flak styrter rundt på hele grunden og har det herligt. Bliver han træt, går han selv ind og sover. Det sjove er, at han foretrækker nøjagtig det sted hvor han altid har sovet, dvs. i hvalpegården, så selvom der nu står en reol der, så kryber han ind under reolen og sover der. Er han tørstig går han selv ind og drikker vand. Ellers bliver der leget med de ca. 10 bamser, som storesøster Dingle har slæbt med ud i gårdspladsen. Både Odie og Dingle er utrolig glade for ham og det gør selvfølgelig det hele meget, meget nemt.

Sidst på dagen tog vi ud for at se finalen i Jutlandia Cup (et ugelangt agility-stævne). Det bliver afholdt kun 10 km. fra os, og det var en god mulighed for at Flik-Flak kunne komme lidt ud og opleve verden for sig selv. Han klarede det bare så fint. Fik hilst på nogle søde hunde og mennesker.
Da vi kom hjem trænede vi lige lidt med de gamle hunde. Vi har fået indbydelse til DM… Dingle i LP2, Odie i Eliteklassen og i Rally Expert sammen med Jan. Jeg har en uges tid til at tænke over om jeg stiller op i Eliteklassen. Odies humør fejler bestemt ikke noget for tiden, men hun skulle jo også gerne kunne gennemføre bare nogle af øvelserne. Nu ser vi hvordan træningen går den næste uges tid.

Endelig… efter næsten en hel dag fuld af leg og oplevelser, har Flik-Flak lagt sig til at sove sammen med Odie, Dingle, Heeven og en god sovebamse.

Lene

Dag 68: Sidste side i dagbogen om DAN de DOES F-kuld 🙂

20072012

Efter knapt 10 ugers forventning, glæde, latter, tårer, bekymring, søvnløshed, træthed m.m. er Fønix som den sidste af Odie’s 2. kuld, rejst til sit nye hjem sammen med sin forventningsfulde nye familie. Det gik egentlig bedre end jeg havde forventet, for pga.vi på forhånd havde planlagt at skulle beholde mindst en hvalp, så havde jeg helt klart knyttet mig (alt for) meget til nogle af hvalpene, men jeg tror på at vi har fundet nogle gode familier til alle hvalpe, så nu håber jeg bare at alt går godt i de næste 12-14 år :)

Vi startede dagen med at stå forholdsvis tidligt op, og gik en sidste gang en frisk morgentur i den regnvåde natur med Fønix og hans familie. Herligt at se hvordan de alle trives og har det godt med hinanden (ja altså bortset fra gamle Heeven og katten Gizmo…).

Fønix leger en sidste gang med bror Flik-Flak, mor Odie og halvsøster Dingle.

Vores nye lille Schapendoes: Flik-Flak.

Gamle Heeven er bare IKKE tilfreds med at vi har beholdt den lille nye ballademager…

Da vi kom hjem fik drengene en lur inden at Fønix’ nye familie kom og kørte ham til Hjortshøj oppe ved Århus.

Farvel lille Fønix…

Det første vi så gjorde var, at påbegynde Flik-Flak’s hundelems-træning, så vi allerede fra på mandag kan lade ham være alene med Odie og Dingle, og samtid være sikre på at han kan komme ud hvis han vil.
Vi var måløse! Det tog få minutter, så havde Flik-Flak lært at hoppe ud, og lidt efter havde han også fattet hvordan man kommer ind igen (Gizmo tog flere dage om at turde bare presse en pote på gummi-dugen som udgør hunde/katte-lemmen).

Først skal han lærer at kravle ud…

…og så skal man også ind igen.

Så skulle der ryddes op! Hvalpegården skulle pilles ned og hegnet skulle monteres på hegnet ude i hundenes alene-hjemme-skov, så lille Flik-Flak ikke kan presse sig igennem de store masker i det normale hegn. Hvalpekassen skulle bæres ud og vaskes, aviserne fjernes en sidste gang, og begge stykker vinyl skulle vaskes. Samtlige plysdyr, tyggeting m.m. skulle enten vaskes eller rengøres. Den udvendige hvalpegård skulle pilles ned, hegnet rulles sammen og de forskellige ting og sager som hvalpene har kunnet muntre sig med, skulle også rengøres og lægges på plads rundt omkring i huset og i staldbygningerne.

Alt imens vi brugte 3-4 timer på dette arbejde, tullede Flik-Flak glad rundt og hyggede sig med den kæmpe store frie verden han nu havde fået adgang til. Han virkede totalt på hjemmebane selvom han aldrig har været i en del af de ydre bygninger. Odie og specielt Dingle nyder også at have “fri adgang” til en sjov lille legekammerat, selvom Flik-Flak ofte synes de er lige lovlig voldsomme at leg med, men så går han da bare sin vej.
Indenfor lykkedes dem ham at tisse hele to gange på gulvet, så renlighed er ikke lige det han går mest op i. Han har også fået sin egen personlige lille vandskål ud at stå sammen med den høje skål som de voksne har. Det synes han er helt fint. Han har også fået tilbudt sin mad ude i baggangen ved siden af sit vand, og det syntes han ligeledes var helt fint, så det er en super start på integreringen af vores nye lille familie-medlem :o

Nu lukker jeg for albummet om DAN de DOES F-kuld, men starter op med albums med de enkelte hvalpe, såfremt vores hvalpekøbere sender billeder af deres hvalpe som snart kan kaldes for “unghunde”.

Og skulle nogen komme til at savne alle hvalpehistorierne, ja, så håber vi at kunne bringe en ny dagbog om hvalpe, næste år i september :o

DAN de DOES F-kuld

Jan

Dag 67 (snøft… sidste dag med Fønix)

19072012

Jan ville bruge den sidste dag med de to små drenge på en tur i byen og besøg på hans arbejdsplads. Han var kun lige kommet på arbejde, da han blev kaldt hjem… kloakfolk stod klar til at ordne det stoppede overløb fra septitanken.

Det gamle beton-rør har måske fungeret upåklageligt i mere end 50 år gammelt, men efter kommunen forlangte at septitanken skal tømmes hvert år, er der kommet luft til skidtet, og der er kommet ætsende gasser ud i systemet, så betonrøret var fuldstændig opløst…

Det blev altså ikke til den helt store oplevelse med de små hunde, men til gengæld fungerer vores septitank igen, og vi kan vente med kloakeringen :o

Om eftermiddagen kom en hvalpekøber fra vores allerførste kuld på besøg sammen med hendes faster og niece fra Australien. Faster er udstillingsdommer for hunde og hver eneste gang hun bliver inviteret til Danmark for at dømme, skal de altid ud og have en kop kaffe hos os. I Australien er der nemlig ingen Schapendoes, så selvfølgelig skal hun (og nogle år også hendes kollegaer som hun rejser sammen med) ud for at se vores herlige, men ukendte hunderace. Sjovt nok havde vi sidste gang hun var på besøg også hvalpe. Det var lille Dingle og søskende, men de var kun 2 uger, så denne gang var der lidt mere hundehvalp at se på.

Vi lukkede gamle Heeven ud i baggangen og så fik hvalpene lov at invadere hele huset. Hold da op, hvor Odie og Dingle legede med dem. Vi kunne nyde kaffen mens vi grinende kunne følge med i hvalpene og de voksnes vilde leg med diverse tøjdyr.

I mellemtiden var solen kommet frem og da vores gæster takkede af, kunne vi lige nå et par timer i haven. Bl.a. skulle dybe spor efter den lille gravemaskine der havde kørt rundt på LP-banen og den pæne have, tromles godt og grundig. Heldigvis var jorden efter den megen regn meget blød, og vi kunne næsten skjule sporene.

Vi ville afslutte dagen med en tur op efter post. Fønix og Flik-Flak blev lukket ud, og afsted gik det op ad grusvejen. Det er sjovt så forskellig de to drenge er. Flik-Flak morer sig når han bider i gamle Heevens pels og hun skælder ham ud. Han tager det ikke særlig tungt, men spæner bare videre. Fønix, derimod, er en meget “sødere” hund og kan ikke forstå at Heeven ikke vil snakke med ham. Jo mere Heeven siger nej, og brummer af ham, jo mere prøver Fønix at indynde sig hos gamle. Det er en ond cirkel som vi sørger for at bryde inden Heeven bliver rigtig sur – ingen grund til at Fønix skal have en dårlig oplevelse.

I det hele taget har de to drenge det så dejligt sammen. De hygger sig dagen lang med leg både ude og inde. Hold op hvor man kommer til at holde af sådan en lille hund, når man kun har de to hvalpe at forholde sig til. Snøft, snøft, det bliver hårdt at sige farvel til Fønix i morgen :o (

Til gengæld ved vi at han er længe og inderligt ventet og kommer til at få et rigtig godt hjem – akkurat som hans søskende… og herregud, der er kun et godt år til, at vi skal have hvalpe igen… gad vide om Odie kan lave nogen der er lige så søde én gang til????

Lene

Dag 66 (så er gamle med, postturen og en død “mulle”)

18072012

Det er helt sikkert at de to brødre hygger sig,
meeeen… det var nu sjovere da der var 4 andre søskende…

Sidst på eftermiddagen i går trænede vi med Odie og Dingle (jeg forsøgte igen med Heeven, men 14,5 års arbejde og indlæring er forsvundet som dug for solen…). Bagefter tog vi hvalpene ud på plænene og her viste Odie og Dingle hvordan man skulle sætte pris på det “belønnings-legetøj” som normalt kun fåes i forbindelse med ros efter en øvelse.

Dingle lærer Fønix hvad en “vand-apport” er for en ting.

Fønix er en sød dreng, og vil gerne vise det overfor Dingle.

Odie og Dingle viser først hvordan man kan lege trækkeleg…

Så lader Odie Fønix forsøge at tage den ene ende af snoren.

Jo den er go’ nok, det er sørme hende den gamle sure tante som er kommet ud til hvalpene!

Det var egentlig ikke meninge af gamle Heeven skulle være sammen med hvalpene, da hun ikke mere gider sådan noget krapyl, og hun kan ikke forstå at de ikke kan forstå athun ikke gider dem, men efter trænignen tog vi hvalpene i snor, og så gik vi alle 7 op efter post for enden af grusvejen. Virkelig underligt, for sidst vi gik med 5 hunde var i januar 2009, lige før Amie døde af nyresvigt… :(

En fin lille tur op efter post med alle hundene.

Det gik jo fint med alle hunde samlet, så her til morgen gik jeg som sædvanligt en tur med Odie og hendes yngel, men undlod at lukke for lågen ind til huset. Der gik ca. 20 min. så kom gamle Heeven glad travende ned til os i skoven. Begge hvalpe var selvfølgelig meget hooked på at hilse, men det virkede ikke så insisterende som før, og jeg kunne kalde på hvalpene så Heeven kunne fortsætte uden deres irriterende indblanding.


Et par gange mere på turen måtte hvalpene bare lige hen og hilse underdanigt på Heeven, og straks stoppede hun op, og skældte ud, hvorefter alle fortsatte :o


Heeven viste bl.a. hvalpene at vandet kan bruges til andet end at drikke.


Inde i den lille granskov, lærte hvalpene at grave huller. En alletiders irriterende handling som vi ikke nødvendigvis sætter pris på…

På stien ned ved søen lå der (igen) en stor muldvarp, jeg tror det er Gizmo som nakker dem, men ikke gider spise dem, så det er jo helt fint. Dingle og Odie snusede lige engang, hvorefter de fortsatte deres tur. Lidt efter kom hvalpene, og Flik-Flak syntes godt nok det var en underlig fyr som lå der, men han fortsatte også. Fønix derimod… han snusede i et sekund, og så hapsede han den store muldvarp og forsøgte at sluge den! Jeg tog ham op og ville tage den døde muldvarp ud af munden på ham, men det ville han sørme ikke tillade. Jeg måtte presse en finger ind mellem hans kæber for at løsne op, så opsat var det lille rovdyr på at spise sit bytte! Han skal nok blive populær hos sin nye familie når han udrydder bestanden af muldvarpe ude på deres græsplæne ;o


Først er der ingen ting i kassen, men så: “Hokus pokus” kommer der to store hvalpe ud! Fantastisk!

Dag 65 (mangler der ikke nogen?, kratlusker-familien)

17072012

For første gang tror jeg, at jeg så et tegn på at Odie manglede nogle af sine hvalpe. Her til morgen da jeg stod op, skyndte hun sig, som sædvanligt, ind til hvalpeindhegningen og stod med viftende hale og peb og peb indtil de to drenge kom styrtende hen til hende, men hun blev ved i længere tid end normalt. Senere på formiddagen gjorde hun det igen et par gange, og da jeg tog Odie, Dingle, Fønix og Flik-Flak med ud på græsplænene, var Odie meget mere opmærksom på hvor de to hvalpe befandt sig. De havde selvfølgelig travlt med undersøge buskadset så hun måtte have hovedet ind i det høje græs for at lokke dem frem igen. Flik-Flak kom vist i for tæt kontakt med brændenælder for han havde et farligt mas med at gnide og klø sig i hovedet. Fønix var tæt besat med burrer, som han desperat selv forsøgte at fjerne, men det blev det bare værre af, for han bed dem i stykker og de blev derfor gnedet ind i hans fine pels. Han havde åbebart også lagt sig på en dræbersnegl for han var fuldstændig slimet til i fedte gul stads på maven, og det vil bare ikke gå af igen :(

Opdagede at der desværre er gået betændelse i 2 af Dingle’s sår efter stingene. Det ene indeholdt en lille stump snor, så det fik jeg hurtig fjernet, og det efterlod et grimt lille hul i huden, som jeg tømte for fed betændelse og blod. Det andet sted var nærmest en hel byld, men også den kunne presses tom. Nu bliver hun renset med klorhexidin et par gange om dagen, og så håber jeg det bliver pænt igen.


Mor, halvsøster Dingle samt brødrene Flik-Flak og Fønix leger på LP-banen.


Kratluskerne…


Fønix på spanden.

Dag 64 (Farvel Flipper)

16072012

Så blev det tid til at sig farvel til lille Flipper. Vi havde inden da været udenfor næsten en time med de små og Dingle og Odie. Der var blevet leget og løbet, så vi håber at Flipper vil sove det meste af turen hjem til Sjælland.

Farvel Flipper

Selvom det er trist, meget trist, at sige farvel, så har vi ligesom med resten af hvalpene en rigtig god følelse ved at sende ham hjemmefra. Vi er sikre på, at Flipper får et rigtig godt hundeliv, fuld af aktivitet og kærlighed :o

Lene

Dag 62-63 (mere normal hverdag)

15072012

Lørdag: Nu havde de gamle hunde “lidt” nok under hvalpene, nu skulle de til at have deres normale gåture igen. Vi luftede først hvalpene sammen med Dingle og Odie. Så blev hvalpene byttet ud med gamle Heeven og vi tog en rask tur på 4,5 km. Puha… det er vidst ikke de gamle hunde der ikke er i form… halvvejs var både Jan og mine ben syret godt til af det raske tempo :o Vi kunne også se at det var lang tid siden vi havde gået turen, for ude i en skov, var der meter-høje brændenælder og tidsler, så vi nærmest havde brug for mancheter for at kommer igennem det ufremkommelige vildnis.


Morgentur med Odie, Dingle og brødrene Fønix, Flipper og Flik-Flak

Om eftermiddagen fik vi det sidste hvalpebesøg i denne “hvalpe-omgang”. Det var Fønix’s far og mor der kom på besøg en sidste gang inden Fønix flytter hjem på fredag. Det blev igen en hyggelig dag hvor vi bl.a. tog hvalpene med på en lille gåtur rundt om søen sammen med Odie og Dingle.

Søndag: Samme start på dagen som igår. Først en tur med Odie, Dingle og hvalpene. Ind med hvalpene og ud med gamle Heeven, og så en tur over i “store”-skoven. Vi nåede det i tørvejr og hundene nød at komme ud på en lang morgentur igen.

Efter snart 2 måneders pause, kom de tre voksne hunde på en længere morgentur.

Om eftermiddagen skulle vi til LP-træning. Længe, længe siden… Selvfølgelig kunne det ikke blive til så meget, når vi havde de tre små drenge med. Det var også lige så meget for at de kunne hilse på fremmede hunde af en anden race. De klarede det rigtig flot, fremmede Border Collier og en stor Samojede. Efter tyve minutter kunne vi putte dem i buret og de faldt i søvn. Jeg fik trænet lidt med Dingle og lidt med Odie. Jeg har ca. en uge til at beslutte om jeg og Odie deltager i DM i Eliteklassen. Odie har ikke trænet i ca. et halvt år og jeg kan ikke være sikker på at humøret er højt til den tid. Øvelser er bestemt heller ikke på plads. I fællessit lagde hun sig ned efter 1,45 min. og i fællesdæk rejste hun sig simpelthen efter tyve sekunder for at gå hen og snuse. Vi har en måned til at træne i og det er nok tvivlsomt om jeg kan få hende trænet op til at klare en eliteprøve. Nu må vi se… om ikke andet skal hun deltage i Rally sammen med Jan til DM, så hun kommer da med og jeg har jo stadig lille Dingle som skal op i en LP2.

Jeg var spændt på om Dingle var helt sig selv efter operationen – det var hun heldigvis. Ingen slikken i såret eller underlige gangarter fordi det irriterede hende.

Det blev også til lidt klikker-træning med Flik-Flak, hvor han bliver belønnet for at “dutte” på henholdsvis en “target” (et lille stykke gulvtæppe) og en næsesøgs-genstand. Imponerende som han allerede lystre sit navn. Jeg glæder mig til at komme rigtig igang med ham :o

Det er meget tydeligt at hvalpene har passeret de 8 uger. De gider ikke længere nøjes med hvalpegården ude og inde. Nej, nu vil de ud og opleve verden og suge masser af nye indtryk til sig

Nu vil vi nyde lille Flipper resten af aftenen. Han rejser i morgen – underligt, så er der kun én tilbage (+ Flik-Flak)

Lene

Flipper sider og funderer over hvorfor Dingle og co. ligger derude på græsset når vi bare går fra dem.

Flipper og Fønix kigger på, mens bror Flik-Flak hilser på nye hunde.

Flipper sider og funderer over hvorfor Dingle og co. ligger derude på græsset når vi bare går fra dem.

De tre brødrer hygger sig en sidste dag før Flipper forlader dem.


Mor og halvsøster Dingle, lærer F’erne at lede efter mus.


…og her lærer de at hilse på katten.


Fønix, Flipper og Flik-Flak slås om den samme gamle godbid. Mens Fønix skælder ud på Flipper, snupper Flik-Flak hurtigt godbiden for næsen af hans brødre.

Dag 61 (Mange, mange flere dyr er flyttet ind…, var der nogen som sagde “fredag d. 13.”?)

13072012

…og de er bestemt ikke velkomne :o ( I går fandt jeg en loppe på Dingle og Odie. Kunne egentlig ikke forstå det, da vi lige har behandlet Gizmo for 14 dage siden. Men det er selvfølgelig loppeæg fra sidste loppeangreb, tilbage i midt i marts, der nu bliver klækket. Pokkers også, vi har aldrig i de 18 år vi har haft hund døjet med lopper, og Odie som kløer sådan i forvejen pga. hormonforandringer i forbindelse med drægtigheden – det har bestemt ikke gjort det bedre at hun nu også har lopper. Så er der også hvalpene… ikke særligt rart, at de nu også muligvis har lopper.

Vi skulle starte med at få pillet det sidste sting ud af maven på Dingle. Hun vidste nu hvad vi ville, og var ikke meget for at lægge sig ned på bordet. Æv, det var ikke til at få saksen ned under knuderne og klippe snoren over. Jan kom på en genial idé: Vi kunne bedøve Dingle med isterninger. En pose isterninger blev fundet frem og holdt ind mod maven. Lidt efter var hendes mave så tilpas følelsesløs, at jeg kunne hive ud i den lille snor og få den klippet knuden over.

Planen for i dag var, at vi ville køre ind til et lille indkøbscenter i Vejle, så “drengene” kunne opleve lidt byliv. Vi kan godt mærke at de har passeret de 8 uger. De gider ikke længere nøjes med hvalpegården og deres udendørs indhegning. De vil ud og opleve noget og det skal de selvfølgelig også. Vi pakkede bilen med alle 6 hunde og drog afsted mod Vejle. Første stop var hos en bager hvor der blev købt rundstykker til en dejlig morgenmad vi skulle have når vi kom hjem. Mens Jan handlede sad hvalpene og jeg med bagklappen åben på bilen og hvalpene kunne suge nye indtryk til sig. Videre om til centeret hvor hvalpene fik deres små seler på og så ud at gå tur.  Det er helt vildt, hvor mange mennesker der MÅTTE hen og snakke med sådan tre små fyre. Vi gik om til vores tandlæge, hvor Mia i receptionen har selv haft Schapendoes, og jeg vidste at hun gerne ville møde de små. På vejen mødte vi Mias datter og hun fik heldigvis også mulighed for at hilse. Dejligt at se, hvor glade alle hvalpene var for at hilse på fremmede mennesker. Hele tandlægeklinikken – og patienter, samt folk fra nabo-butikken – myldrede rundt om de små for at hilse. Videre på vores tur. Vi kom forbi Vindinggård Dyreklinik som vi vil til at bruge når vores gamle dyrlæge går på pension. Karina, som vi kender fra Rally-lydighed og som arbejder derinde som klinikassisten, kom løbende ud for at indfange os :o Hun sad selv på klinikken og vi gik med ind for at hvalpene kunne få en rigtig god oplevelse hos en dyrlæge. De fik frisk vand og masser af guffer, og vi fik en god snak med Karina om vores loppeplage. Vi skal selvfølgelig behandle Gizmo hele tiden så vi slipper for at lopperne lægger æg i møbler og tæpper. Vi fik  piller til hvalpene – så hvis de har lopper – så vil de ikke kunne formere sig og de vil langsomt uddø (altså lopperne). De gamle hunde er selvfølgelig også blevet behandlet, så nu håber vi de små møginsekter er udryddet, eller godt på vej til det.

Det var jo en vældig dag for hvalpene, men vi har jo også de gamle hunde. De skulle ikke snydes – det bliver de dog, nu hvor alt vores tid går med de små. Vi kørte om til “Skoleskoven” hvor Jan tog gamle Heeven i snor og gik en tur i det dejlige område. Jeg drønende op i et hundeområde hvor Dingle og Odie kunne løbe løse og rigtig hygge sig. Ind i bilen med de gamle hunde og så gik turen hjemad. Klokken 14.30(!) satte vi os til bords og skulle have morgenmad :o

Puha, det var en trættende formiddag. Vi blev nødt til lige at hvile et par timer, og så var det op og igang med at gøre rent…
Alle hundetæpper og puder blev stoppet i vaskemaskinen og så blev hele huset støvsuget grundigt. Imens tog alle hundene sig en velfortjent lur og klokken 19.30 var alle klar til nye oplevelser. Hvalpene, Odie og Dingle kom med på en tur ned omkring søen. Vi tager ikke gamle Heeven med. I går forsøgte vi om det kunne lade sig gøre. Der gik ikke mere end to sekunder, så havde hvalpene fundet ud af at Heeven var vældig interessant. Vi troede at de ville lade hende være i fred hvis vi gik, men de hoppede op ad hende og bed i hendes pels. Heeven begyndte at sprutte og vi besluttede os for ikke at tage chancen. Ingen grund til at hun skulle sætte én af de hvalpe på plads, som ikke skal blive her. Der kommer selvfølgelig et opgør med Flik-Flak og det tager vi til den tid. Hvalpene der flytter har dog ikke brug for den slags. Så Heeven må blive hjemme mens vi andre går tur. Utrolig så friske de små allerede var igen og de nød turen, hvor området omkring søen var helt nyt for dem.

Tilbage med hvalpene og ud med Heeven. Odie, Dingle og Heeven gik med op efter posten, mens Jan begyndte på aftensmaden. Nu er klokken snart 22, kun gamle Heeven bliver ved med at vandre hvileløst frem og tilbage (som hun gør hver aften). Hvalpene er fuldstændige færdige efter en rigtig god dag og ligger lige så lange de er og sover :o

Godt nok har vi nu fået en fin ny og større bil, men når der både skal være plads til buret med hvalpene (bemærk de 3 små hoveder der stikker op af buret), et bur til de store hunde, og al Jan’s indkøb, så er der ikke plads til ret meget mere…

Dette billede bliver jeg simpelthen nødt til at vise frem. Er de ikke dejlige alle sammen?
Lille Frikk sammen med Ida og Amalie.
Foto: Dina Egeland

Ikke fordi de rigtig gider at være i den udendørs hvalpegård mere… men lidt kan man da altid lege derude, og en omvendt gummi-urtepotte er sjov at kravle rundt på.

Dag 60 (der skal ske noget!, Fregne rejser…, der skal ske mere!)

12072012

Da de fire resterende hvalpe ikke mere bare gider lege hele tiden for sig selv eller tulle rundt i indhegningen i haven, valgte jeg at starte dagen med, kl. 8.15, at hente de 4 hvalpe ud i gårdspladsen, hvorefter Odie, Dingle, de 4 banditter og jeg, gik en tur rundt om bygningerne i det våde græs og 10°-12° varme/kulde. Hold op hvor de nyder at spæne rundt rundt og snuse til al ting. En mosegris/muldvarp er i øjeblikket igang med at ødelægge enden af vores LP-bane, og det er den bane hvor robot-plæneklipperen kører, så de mange muldvarpeskud iblandet sten, er ikke godt for klipperen. Jeg fandt en gang under jorden og gravede fri så jeg hurtigt kunne sætte et par sakse der ned, men så snart jeg forlod hullet, dykkede lille Fregne ned, så kun hendes bagkrop og vrikkende hale stak op over jorden. Så måtte jeg lige trække hende op, og så spænede hun videre. De er jo som en sæk lopper, og det ene øjeblik er de samlet hos Odie og Dingle, og det næste øjeblik er de spredt for alle vinde. Heldigvis reagere de på at jeg klapper i hænderne – så kommer de spænende med ørerne helt omme i nakken, og hopper op og slikke/bidder i mine hænder.

Fik idag fjernet alle Dingle’s operations-sting, pånær en enkelt hvor knuden ligger lidt dybt under huden, og efter at have bøvlet med den lidt for lang tid, så er det åbenbart så ømt at Dingle ikke vil ligge stille. Den må jeg lige vente med til Lene kommer hjem, så vi i fællesskab også kan få fjernet den lille skiderik.
Ellers ser såret fint ud. En enkelt knude havde lavet noget betændelse, men de øvrige ca. 7-8 sting var helt fine. Det bliver dejligt for Dingle at blive fri for de snærende tråde. Det får hun lov til at fejre med en gang aktiv LP-træning i eftermiddag, hvor jeg også heller må igang med Odie og hendes ekspert-klasse rally, såfremt vi skal med til DM.

I dag skal vi tog afsked med lille Fregne…
Fregne har i løbet af de sidste par uger ændret karakter, fra en lettere hidsig lille dame som flere gange startede et slagsmål, til at blive en mere fornøjet, logrende hvalp som elsker at slikke os i hovedet og kommer logrende hen til os så snart hun ser os. Hun er kommet til at ligne lille Frikk enormt meget på mange måder. Må nok indrømme at selvom jeg holder utroligt meget af alle hvalpene, så bliver det meget trist at skulle af med Fregne i eftermiddag (men det sagde jeg nu også da først Frikk og dernæst Blue-eye (Mellanie) forlod os…). Heldigvis skal Fregne “kun” til Nordsjælland, og bo hos en af vores gode Schapendoes-venner, så vi får helt sikkert tæt kontakt og vil se Fregne flere gange om året.

Fregne møder for første gang sin nye familie: Store brune Rita og lille sorte Ekke.

Fregne skal nok også gå til hvalpemotivation samme sted som søster Mellanie, så det bliver sikkert et fornøjeligt gensyn mellem de to eneste tøser i kuldet.

I eftermiddag når vi skal til lydigheds-træning med de voksne hunde, tager vi de sidste 3 drenge med i bilen, og så kan de få lov til at opleve aktive Border Collies, Labrador, Samojeder m.m. Nok ved at være på tide at de oplever lidt mere som ikke bare drejer sig om dem. Verden består jo af andre “vidundere” :)

Jan

Gizmo tager endnu en slapper-dag, da det både er vådt ude, og kraftige byger kommer og går..

Så er de sidste nye billeder blevet uploadet til vores album:

DAN de DOES F-kuld

Dag 59 (by-larm, regn, øv-dag…)

11072012

Efter at have været oppe kl. 3 og kl. 5, kunne jeg med god samvittighed gå i seng igen og sove, da hvalpene var forholdsvis rolige, men kl. 2 min. over 9 ringede en dame fra kommunen. Hun beklagede at hun forleden havde rådet forkert ang. vores planer vedr. etablering af et privat spildevands-rensningsanlæg.

I stedet for at vi kunne få lov til et “beplantet filter-anlæg” (biologisk, selvrensende og noget billigere i drift), havde hun lige “glemt” at vi i vores område OGSÅ skulle rense for fosfor, så i stedet blev det mindst lige så dyrt som et kemisk-elektrisk mini-renseanlæg, som godt nok kræver en del strøm og kemikalier, men til gengæld skulle være uden bøvl og vedligeholdelse fra vores side. Så nu skal vi altså have gravet sådan et anlæg ned i prydhaven, til den nette sum af over 80.000,-. Jo, jo, det er herligt at bo på landet og være mere eller mindre uafhængig af resten af samfundet, men det koster (endnu engang)…

Lidt senere ringer vores mekaniker og fortæller at han på det kraftigste vil anbefale at vi får smurt nogle dyser i motoren, mens den er ny, for at undgå fremtidige problemer. Det er selvfølgelig for egen regning, så det kostede lige 3.500,-

Så var dagen lige som begyndt lidt træls… Samtidig trak truende sorte skyer op i horisonten, så jeg skyndte mig at rejse et par transportbure i den lille bil. Forer dem med aviser og tæpper, hægte træk-seler på de 4 hvalpe, og afsted til byen. Vi har i de sidste par dage hørt fra Mellanie og Frikk som jo er flyttet hjemmefra, og begge synes godt nok at biler er noget farligt noget, så inden Fregne rejser i morgen, var det tid til at den lille flok endnu engang kunne stifte bekendskab med byen.
Fregne bryder sig jo ikke om at kører i bil, hvilket vi fandt ud af da hun skulle til dyrlægen, og hun brokkede sig lidt da jeg kørte afsted. Da vi ankom til parkeringspladsen ved et indkøbscenter, tog jeg Fregne og Flik-Flak i hver sin snor og satte dem ud på fortorvet. Straks kom en dame og skulle hører hvad det dog var for nogle herlige hvalpe. Så skulle jeg til at snakke med hende i stedet for at koncentrerer mig om hvalpene. Fregne ville gerne sidde lidt og suge indtrykkene til sig, hvorimod Flik-Flak bare ville ud på eventyr og det skulle være NU! Nå, jeg slap fra damen, for blot at støde ind i en ny ældre dame, som ikke ville tale med hvalpene men bare tale om sin egen lille Westie. Samtidig begyndte det at dryppe, og jeg kunne hører at når dråberne ramte mit hoved så kom der en sydende lyd, for jeg var ved at være temmelig anstrengt over alle de “forhindringer” jeg mødte, når jeg nu gerne ville bruge al min opmærksomhed på hvalpene..
Vi skyndte os ind i bilen igen, mens bygen langsomt trak væk. Så var det tid til Flipper og Fønix, som skulle skifte med det første par hvalpe. De var tilgengæld mere ens i reaktionen, og syntes ikke det var specielt spændende, men ville hellere ind og snuse rundt i det nærmeste buskads. Det fik de så lov til, for larmen af biler, mennesker, cykler m.m. var jo stadig omkring dem, så det var okay. Dog lige indtil jeg fandt ud af, at de sædvanlige “sviner” havde ladet deres hunde skide over alt hvor der bare var så meget som en tot græs, så UD med hvalpene igen. Så kom regnen igen, og vi måtte ind i bilen.
Nu var jeg efterhånden ved at være træt af udviklingen af min oprindelige gode plan, så jeg kørte hjem med nogle dødtrætte hvalpe, mens regnen trommede på bilens tag. Da vi nærmede os vores hjem, var det pludselig tørt og solen skinnede…. For pokker da også, hvor uheldig kan man dog være?

Hjemme igen, faldt alle hvalpene trætte omkuld, på nær Flik-Flak som forlangte at komme ud i haven hvor han så hyggede sig for sig selv i 20 min. før det grimme vejr nåede hjem til os.

Dingle valgte at ligge udenfor selvom det regnede. Hun lå dog rimeligt i ly for de store dråber.

Da han så også faldt i dyb søvn, kunne jeg endelig få udskiftet tis-aviserne, og gå en tur med de gamle hunde. Det går væsentlig bedre med Dingle og hendes operations-sår, men jeg er sikker på at hun glæder sig til i morgen hvor vi vil fjerne stingene. Det tyder desværre på, at Odie igen fået den samme kløe som hun havde omkring tidspunktet hvor hun blev parret. Det er underligt, for det kommer som lyn fra en klar himmel, og hun napper og kløer sig så den smule underuld hun efterhånden har fået siden sidste kløe-periode, igen ryger af i store totter. Skyldes det hormoner, vores indeklima (fugt/svamp i væggen?), maden, vejret, årstiden????? Det er bare så træls ikke at kunne hjælpe hende, og ikke vide hvad det skyldes.

Gizmo gad sørme heller ikke være udenfor i regnen, men tog en slapper-dag.

Dag 58 (3toGo + 1toStay)

10072012

Jeg troede (naiv som jeg er) at det nu blev lidt roligere med kun 4 hvalpe, men nej… De lagde sig godt nok pænt til at sove tidligt i aftes, men det gjorde jo så, at de vågnede tidligt (kl. 2.15) og jeg måtte op og samle beskidte aviser op, og sad og hyggede med de 4 vildbasser i en time. Fik tid til at læse et par opdateringer fra Frikk’s og Fila’s nye familier som sendte sene updates over facebook.

Der blev skidtet yderligere 2 gange (indenfor på aviserne da det blæste og regnede fælt derude), så jeg troede at så havde jeg styr på det, men kl. 5 var der igen larm i hvalpegården, og de havde lavet nærmest hjulspænd i mere bæ…
Så måtte jeg igen rydde op og gør rent, hvorefter jeg lod dem rase videre, og gik i seng.
Lene stod op for at gå på arbejde, og jeg kunne hører at hvalpene fortsatte deres larmende leg. Det gjorde de faktisk hele morgenen, så da det blev tørvejr henad kl. 9, og de alligevel ikke gad gå ud og lege i haven, valgte jeg at bærer dem ud i gårdspladsen, hvor både Odie og Dingle befandt sig (gamle Mysen var lukket inde i huset, hvilket hun var temmelig utilfreds med). Der drønede de så vildt glade rundt i en halv time mens Odie og Dingle legede med dem.

Det var underligt at se, at Dingle pludselig er begyndt at knurrer når hun leger, lige som vores fjollede Fille og gjorde.. – På fredag er det årsdagen for Fille’s uforklarlige hjertestop. Det gør stadig ufattelig ondt at tænke på…

På et tidspunkt opdager jeg, at katten Gizmo havde sneget sig ud i gården, og havde minsandten lagt sig i “jagt-position” lige i nærheden af hvor hvalpene drønede rundt med mor og halvsøster. Han så noget lusket ud, og da en hvalp fik øje på ham, og straks hoppede over mod Gizmo, fortrak han sig mens han hele tiden skulede over skulderen. Så blev han også for en sikkerheds skyld lukket ind i huset.
Da jeg lidt senere begyndte at indfange de små bæster, opdager jeg at Gizmo sidder på en smal vindues-gesims og kigger forskrækket ned på en hvalp som står lige så lang den er, og vil op og bide i Gizmo’s flotte lange hale. – Jeg redde begge dyr…

Det er bare så dejligt at vi har en god forbindelse til vores nye hvalpekøbere, og at facebook kan benyttes til her-og-nu beskeder og billeder. Vi har siden i nat fået updates fra Frikk’s familie som jo har brugt hele natten til at kører op i Sverige, overnatte på hotel og videre i dag mod hans nye hjem i Norge.

Samme updates fik vi fra Fila’s (nu skal hun hedde “Mellanie”) familie som jo har både en Cavalier King Charles og en Chihuahua, og det var herligt at se billeder af deres møde.

Alt i alt en god start på hvalpenes nye liv, og det tyder på at de tager nye ting som de nu kommer, efter at de lige har set tingene an.
Savner dem… :(

Foto: Jens og Therese.

I eftermiddags tog vi hvalpene med ud på LP-banen, og det var utrolig dejlig at se hvordan Dingle er vendt tilbage til sit gamle “jeg”

Jan
8 uger gammel… så er det vidst på tide at begynde at træne :o
Jeg tog Flik-Flak med ud i baggangen og begyndte at lære ham “klikkeren”. I starten fik han en guf bare for at høre klikket. Senere skulle han tage kontakt, det vil sige kigge op på mig, for at få et klik/godbid.
Et par gange mere, og jeg tror han har fattet det :o

Mens Flik-Flak blev trænet i baggangen, lå husets voksne dyr
og ventede på at de snart kunne få deres kl. 19-mad…

Lene 

Dag 57 (Farvel lille Frikk og Fila)

9072012

Ja, denne dag ville jo komme… vi skulle sige farvel til lille Frikk og Fila. Vores norske hvalpekøbere skulle, som de første, hente Frikk. Farmand og sønnike havde taget turen alene. Det ville nemlig blive en meget lang tur hjem. De kunne have taget færgen til Norge… men så skulle Frikk opholde sig alene i bilen i de tre timer færgeturen varede. I stedet havde de valgt at tage den lange tur over Sjælland, gennem Sverige – hvor de ville overnatte – og så videre mod Ålgård ved Stavanger. Vi håber de får en god tur hjem og at lille Frikk opfører sig eksemplarisk :o

Lidt senere var det Filas tur til at blive hentet. Hun skulle også ud på en forholdsvis lang køretur: Virum på Sjælland. Fire mand stærk var mødt op for at hente den nye lille guldklump hjem.

Det var trist, rigtig trist at sige farvel til de kære små. Til gengæld er vi overbeviste om, at de begge har fået et perfekt hjem – og det hjælper jo gevaldig på det :o

Nu er en god flaske rødvin blevet åbnet og vi vil skåle på, at begge familier har fået den bedste og mest perfekte hund, til lige netop dem :o

Lene

Frikk tager sig en slapper inden den lange tur hjem

Farvel Frikk… og rigtig god tur hjem til Norge

Fila er som altid oplagt til fest og ballade

Farvel Fila… håber vi snart ser dig igen, evt. på agilitybanen :o )

…og de tre forsømte “rejer”

Dag 56 (Den sidste dag med Frikk og Fila)

8072012

Det var mig der havde nattevagten i nat. Jeg sidder hver gang en times tid ude i den dejlige sommernat, mens jeg på skift har alle hvalpe oppe for at hygge og snakke. Det var noget vemodigt at tænke på, at det var sidste gang jeg sad med lille Frikk og Fila. Tænk sig, i morgen bliver de 8 uger – hold da op hvor tiden flyver afsted. Det er også i morgen at jeg igen starter på arbejde. Æv, tiden er gået alt for hurtig, jeg ville gerne have haft mindst 14 dage mere. Jan har yderligere 14 dage, rigtig heldig da den sidste hvalpe bliver næsten 14 dage længere.

Dagen i dag var den sidste sommerdag i denne omgang. Formiddagen blev brugt til at undersøge flere tilbud på rensningsanlæg. Om eftermiddagen kom Fønix’ “far og mor” på besøg. Det blev til en rigtig hyggelig eftermiddag ude i haven med alle hvalpe :o

I dag var også første gang at Dingle viste tegn på at have det lidt bedre. Jeg ved ikke om Schapendoes er mere pylret end andre hunde – måske det er mig der er mere pylret – men jeg synes godt nok det er en hård og træls omgang at sterilisere en tæve. Dingle har for første gang siden operationen logret og virket mere glad. Jeg tror ikke hun har smerter mere, men stingene strammer selvfølgelig under maven, og helt godt bliver det nok først når jeg fjerner stingene på torsdag. Lige nu er det bedste ved at beholde en hanhund, tanken om at han aldrig skal udsættes for sådan en operation. Når tiden kommer til Odie vil jeg undersøge muligheden for at få operationen foretaget gennem et lille, bitte hul i maven. Jeg har hørt fra andre at hundene kommer meget hurtigere over det. Det er ikke alle dyrlæger der kan udføre sådan en operation, men jeg ved at de kan i Ribe. Det koster selvfølgelig noget mere end en almindelig operation, men det er der ikke noget at gøre ved.

Lene

Lille Frikk har lært at kravle op i stolen. Til gengæld tror han at han også at han kan flyve når han vil ned…

Fønix havde besøg af sin kommende familie, som havde medbragt lækker kage til kaffen, så alle havde en hyggelig eftermiddag :o )

Dag 55 (frihedens pris)

7072012

Vi ved det jo godt… jo mere man giver hvalpene, jo mere vil de have.

I forhold til de andre hanner, syntes Jan at lille Frikk godt kunne trænge til mere sul på kroppen. Jan havde taget ham op af hvalpegården og med ind i henholdsvis stuen og bryggerset og givet ham lidt ekstra lækker mad. Hvad sker der så??? Hvis Frikk er i hvalpegården og ser at Jan er i nærheden, nægter Frikk nu totalt at være alene sammen med sine søskende i hvalpegården. Han hyler og skriger mens han presser hans lille næse ud gennem tremmerne. Vi er ved at blive vanvittige af ham… og jeg har nu sagt til Jan, at hvis Frikk fortsætter igen i aften, så må Jan sidde i hvalpegården med Frikk på skødet og se TV.

Morgenen startede også med skrig og hyl… det var idag tid til den helt store rengøring hos hvalpene – det vil sige grundig gulvvask og vask af legetøj, puder og tæpper i hvalpegården, og fejning af terrassen. Jeg satter mig udenfor med hvalpene imens Jan ordnede det indendøres. Så var det at Flipper (igen) havde fundet et sted han kunne komme ud (det var også Flipper der brød ud gennem hegnet som lille når han skulle skidte), lige hvor hegnet støder op mod terrassedøren kunne han kravle op og mase sig ud i friheden. Da det var lykkedes for ham et par gange, ville han selvfølgelig kun være udenfor. Han hylede og skreg fordi jeg spærrede ham vejen ud i friheden. Han løb rundt og prøvede desperat at kravle over hegnet, mase sig nedenunder og igen prøve at komme ud ved døren. Samtidig stod lille Frikk og hylede foran døren fordi han kunne se Jan gå rundt og gøre rent indenfor. Hold da op… så er det man tænker: Godt de snart flytter hjemmefra :o

Hvor de da også mangler Dingle at lege med. Hun har det ikke for godt endnu, så jeg tør ikke lade hende være inde hos hvalpene. De hyler og skriger når de ser hende og kan ikke forstå at hun ikke kommer ind til dem. Vi fandt lidt andet “legetøj” som de kunne fornøje sig med i stedet. Nogle små træstammer de kunne løbe rundt imellem og en stor, blød plasticbalje de kunne kravle op i.

Vi fik desværre afbud fra dagens gæst, så for første gang i tre uger havde vi en hel dag uden besøg. Det skulle udnyttes… vi knoklede i haven, kun afbrudt af (mange) pauser hos hvalpene når de lige vovede sig ud i sommervarmen.

Først blev alle aviser og legetøj fjernet.

Med kosten blev en pæn bunke sand, grus og jord fejet sammen i hvalpegården, hvorefter der blev vasket grundigt med brun sæbe, inden friske aviser blev lagt ud.

Nej lille Frikk… du kommer ikke ind til Jan nu!

Så er der igen lidt nyt som hvalpene kan muntre sig med.

Flipper i fuld firspring.

Flik-Flak har et godt overblik.

Slåskamp er noget af det der bliver brugt rigtig meget tid på.

Dag 54 (lovet regn, udgangs-tilladelse til et par hvalpe, nabo-besøg)

6072012

I dag havde de så lovet regn… men morgenen var okay, så hvalpene nød at det ikke var så varmt pga. den overskyede himmel. Efter at have leget i et par timer gik de alle 6 ind under en have-stol og faldt i søvn.

Da den ventede regn så kom, væltede de alle ind og gik igang med at splitte aviserne til atomer, sloges, skreg og skabte sig, lige indtil vi gav dem hver især et stykke tørret lever. Hold da op! det var noget de kunne lide, og lige som de voksne hunde, så knubsede hvalpene lynhurtigt de store sorte klumber og slugte stumperne, hvorefter de støvede helt febrilske rundt og ledte efter mere.
Odie lå oppe i sofaen og holdt øje med hvalpene inde i hvalpegården, mens gamle Heeven lå i den anden ende og sov. Det syntes Dingle så hyggeligt ud, så selv om hendes operations-sår irriterer hende, sprang hun op og lagde sig sammen med sin mor.

Så fik vi skiftet aviser og gjort rent i resten af huset inden vores gamle nabo kom på besøg. Vi havde for flere år siden lovet hende at inviterer på kaffe og hvalpe-kik når vi havde et kuld, så nu skulle det være. Samtidig ville vi præsenterer hende for vores ønske om at købe noget af hendes jord som ligger rundt om vores hus, nu hvor hun er blevet enke og overvejer at sælge marker og gården.
Det blev til en hyggelig snak og hun vil overveje vores ønsker når hun engang får styr på hvad hun vil og hvilke muligheder hun har.

Ellers var lille Frikk ude på egen hånd. De andre sov men det gjorde den lille mand ikke, så da vi sad og hyggede med kaffe og kage ved bordet, kom Frikk om og sidde med ved bordet. Det syntes han helt klart om, så da vi satte ham ned igen, hang han flere gange i hegnet omkring hvalpegården, og tiggede om at komme ud.

Lidt senere da vi fulgte naboen på vej (hun kom over markerne iført store gummistøvler), kom vores Flik-Flak med på et stykke af vejen, og han syntes det var vildt sjovt at løbe sammen med de 3 voksne hunde. Specielt gamle Heeven, som han kun kender som en gammel sur tante som lusker rundt uden for hegnet, var han vældig opsat på at “irriterer” ved at forsøge at slikke hende i mundvigen, men sådan noget gider Heeven ikke, så vi måtte redde den gamle hund fra hvalpen, men de skal jo vænne sig til hinanden i løbet af de næste par uger.

Hvalpene har jo vænnet sig til bare at kunne gå ud af terrasse-døren, så da det begyndte at regne var de lidt sure over at sidde og kukkelurer inde i hvalpegården…

Dag 53 (igen en dejlig sommerdag)

5072012

…Den skulle nu ikke bruges til at slappe af i… 60 meter hæk og tonsvis af buske og træer skulle klippes. Et kæmpe arbejde som altid tager flere dage. Vi fik det ordnet i dag, kun afbrudt af pauser med hvalpene når de for en kort stund var udenfor i varmen – det meste af tiden ligger de under havens buske eller inde i huset hvor det er lidt køligere.

Vi har i dag også været ude og få taget mål til et nyt hundebur til bilen. Vi vil have pladsen udnyttet bedst mulig så det kræver godt håndværk at få et bur der ikke efterlader spildplads ude i siderne.

Eftermiddagen bød på besøg af Rie. Vi tog alle hvalpe med ned på vores store træningsbane. Havde egentlig forventet at de ville blive omkring os… men nej, inden længe spurtede de rundt inde i skoven, og Rie, Jan, Odie og jeg, måtte flere gange ind og lede efter de små eventyrer.

Jan måtte sidst på dagen en tur på arbejde… vi skulle jo have lavet vores hvalpebrochure til alle hvalpekøberne… tænk, kun tre dage mere og de første to forlader os :o (

Lene

Dag 52 (sommer, gravko og grill)

4072012

Det er rigtig blevet sol og sommer. Hvalpene ligger det meste af dagen og sover, enten indenfor eller udenfor under en busk eller stol der kan give skygge. Middagsroen blev dog brudt i dag, da vi fik besøg af en lille gravemaskine. Vi skulle have taget prøver af jorden, nu hvor vi skal have vores eget minirenseanlæg. Gravemaskinen havde vist ikke fået olie i mange dage, den peb og hylede hver gang den bevægede sig. Hvalpene synes dog også det var lige lovlig meget, sådan lige ude foran deres hvalpegård og de forsvandt en efter en ind i huset.

Lille Flik-Flak kunne dog ikke styre sin nysgerrighed og kom ud for at kigge på den underlige maskine.

Flik-Flak kommer ud for at undersøge den underlige maskine nærmere

Odie spiser med, ved hvalpenes foder-fad.

20120704-210703.jpgGizmo hilser hjertelig på Odie…. som synes han er lige lovlig klam.
20120704-210647.jpgGizmo har aldrig været med til grill-aften hos os… så hvorfra skulle han vide, at han ikke må gå på bordet når vi har spist?


Hvalpene fik tørret havkat og -kylling fra Dalum dyrhandel. Dét er noget de kan lide!

Dag 51 (agility-træning, opkast)

3072012

Dagen startede (som sædvanligt) kl. 4.30, da bl.a. vores egen Flik-Flak syntes at livet jo ikke skal spildes med søvn, så jeg måtte op og lukke dem ud i haven. Om morgen er hvalpene helt vilde, og de spæner rundt og laver ballade. På et tidspunkt var der dog 3 hvalpe som sad lige så stille oppe på den “lille bro” med strakte halse, mens de nød den stille, kølige og halvmørke morgenstund.

Hov Flik-Flak…

Da jeg fik fat i mit camera, var de to allerede igang med noget andet, men jeg fik da et billede af vores Flik-Flak som helt klart skal træne noget mere i den agility-forhindring som hedder “A-brædt” og hvor hunden skal HELT ned på den nederste del af nedgangen, før den må forlade forhindringen. Flik-Flak sprang bare oppe fra toppen…
Det blev en rigtig dejligt dag med flot vejr, men jeg valgte at blive indendøres det meste af formiddagen, da Lene var til tandlæge i Esbjerg, og Dingle jo blev steriliseret igår. Hun har det faktisk okay, og tager det væsentlig bedre end f.eks. Fiona og Fille gjorde, men det gør ondt på hende kan man se, og stingene stikker og strammer når hun bevæger sig. I nat vågnede vi flere gange ved at hun slikkede operations-såret, men alligevel kunne hun selv gå ud og både tisse og skidte her til morgen, og hun spiste lidt og drak igen en masse vand.
Op ad dagen valgte hun selv at gå ud og lægge sig over på det kolde gulv i stalden. Her lå hun i et par timer, mens jeg kiggede ud til hende et par gange. Til sidst var hun forsvundet, og efter at have ledt rundt omkring huset, fandt jeg hende omme på agility-banen hvor hun lå og kiggede op ad grusvejen hvor Lene ville dukke op på et tidspunkt.
Da Lene kom kunne hun logrende tage imod, men skyndte sig derefter at bukke sammen og slikke det strammende sår. Senere på dagen da vi lå og hyggede med de vilde hvalpe inde i indhegningen i haven, sad Dingle udenfor og ville ind, men da jeg forsøgte at sætte hende ind, kunne hun selvfølgelig ikke bevæge sig som hun troede og hvalpene væltede hende nærmest, så hun måtte bæres ud igen. Så sad hun lige udenfor hegenet og kiggede bedrøvet på os inde i indhegningen.

Leg i middags-heden.

Odie ville også ind men kan jo stadig ikke finde ud af om hun vil give mælke en enkelt gang, eller afvise hvalpene når de kommer for tæt på hendes slunkne patter. Hvalpene har efterhånden vænnet sig til mors vrede knurren, og holder også lidt igen med at forsøge at patte, men engang imellem løber iveren af med en enkelt og så siger mor højt og tydeligt NEJ! Lidt efter går Odie dog stille hen og med logrende hale hilser hun på den lille hvalp lige som for at sige “undskyld” for skæld ud’ene.
På et tidspunkt sagde hendes instinkter hende dog at nu skulle hun sørge for hvalpene, og hun begyndte at kaste op, men det er ikke sket før, så hvalpene vidste ikke at de skulle spise den store portion varme mad som blev serveret oppe i enden af mor. I stedet benyttede de sig af at mor stod stille, og sugede sig straks fast i patterne. Pludselig fandt Fønix ud af at det duftede af varm mad, og han kastede sig straks over opkastet som han delte med mor. Lidt efter stod hele familien og nød frokost i det grønne…

Jan Kölner

Flik-Flak får lige besked af Fila, at det er HENDES papir-kugle!






Dag 50 (Vaccination af hvalpe m.m.)

2072012

I dag skulle alle hvalpe vaccineres. Vi har 45 minutters kørsel til dyrlægen, så hvalpene skulle ud på en forholdsvis lang køretur for første gang i deres liv. De tog det alle fint og kun én blev lidt køresyg da vi drejede ind hos dyrlægen. Alle blev tjekket grundig igennem og alle var sunde og raske :o

De tre gamle var også med så de kunne få deres årlige sundhedstjek. Lille Dingle måtte vi efterlade hos dyrlægen, da hun skulle steriliseres. Puha, en beslutning der har trukket ud i to år. Et eller andet sted har jeg det skidt med at sterilisere en sund og rask hund, bare fordi det går ud over hendes arbejdsevne. Det er jo ikke hende der har valgt at løbe agility og dyrke LP… men mig der har valgt det. At Flik-Flak inden længe bliver en del af flokken, gjorde at nu skulle det være. Operationen gik godt og Dingle er hjemme igen, og jeg ved jo at det bliver det hele værd, når hun om nogle dage igen sprudler af livsglæde og fjoller rundt med hvalpene. At hun de næste 12 år kan have det samme gode, stabile humør, uden at blive falsk drægtig, stille og indelukket omkring løbetiderne, gør at det er en beslutning jeg om nogle dage vil være glad for at jeg tog. Nu er huset lukket for besøgende de næste dage, så hun stille og rolig kan komme sig.

Gamle Heeven på 14,5 år, fik også et eftersyn, og dyrlægen kunne konstaterer at hun var sund og rask, og at hjertet arbejde så effektivt at hun kunne holde mange år endnu :)

Flik-Flak har fundet ud af, at der er fred og ro ovenpå katte-hulen, så der hopper han op når han f.eks. har fået en lækker godbid eller bare vil sove i fred.

Afsted til sundheds-undersøgelsen.

Fregne og Flik-Flak fjoller på trinbrættet.

Dag 48 (ID-mærkning)

30062012

Så startede min sidste del af ferien, og jeg skal ikke hygge mig med arbejdsro og fri kaffe i hele 3 uger. Nu står den på hårdt arbejde i hvalpeafdelingen. Allerede i nat følte jeg det for første gang på min trætte krop, da jeg ikke bare kunne gå i seng igen, mens Lene var hos hvalpene. Den første tørn kl. ca. 2.30 tog Lene, og så måtte jeg tage den næste kl. 5, da de igen ville ud i haven og skidte. Igen en nat uden en eneste udtrådt bæ i hvalpegården, så der er en idé i det vi gør.

Kl. 11 kom vores gode veninde Solveig, som også er DKK ID-mærker. Nu skulle vi være helt sikre på hvem som blev hvem, inden den lille elektronisk chip (en lille bitte metal-cylinder), med en kanyle blev trykket ind under nakkeskindet. Drengene tog det i stiv arm, mens begge tøser gav et hyl fra sig. Det var dog ikke værre end at de fortsatte med at lege og slås med de andre så snart de kom ned i hvalpegården igen.

Jan

Fregne blev Fregne

Blue-eye blev Fila

Et-plet blev Flipper

To-plet blev Fønix

Ruder Knægt blev Frikk

Sidste klatten blev Flik-Flak

Jeg holder hvalpen, mens Solveig først afspritter huden og dernæst trykker den lille chip ind under nakkeskindet.

Godt man er gået fra den gamle metode med at mase nåle ind i øret, og dernæst smøre sværte ind i såret, så der fremkom en mere eller mindre læsbar tatovering…
Nu er der faktisk kommet en endnu mindre chip end ved sidste kuld, og kanylen er derfor også blevet det mindre.

Der tygges okse-næser. Vores Flik-Flak er jo så,
smart at han vælger at kravle op på katte-hulen, så han har sin godbid i fred.

Vi har haft mange lange diskussioner omkring lille “Blue Eye”. Hun er altså noget specielt og Jan ville gerne beholde hende selv. Vi må dog også se i øjnene, at det ikke kun er lutter lagkage at beholde to hvalpe på én gang. Muligheden for at få et nyt kuld hvalpe om mange år ville heller ikke være tilstede, da vi jo ikke kan avle på Blue Eye. Vi bestemte os for, at lade skæbnen råde… der skulle komme en hvalpekøber der var lige så hundetosset som os. En hvalpekøber der ville dyrke en eller anden form for sport med Blue Eye. En hvalpekøber som ville tilbringe alt sin fritid med hunden og værdsætte hendes herlige livlige temperament lige så højt som os.

Vi har fået en del henvendelser på lille Blue Eye, men ingen af dem kunne leve op til vores ønsker og krav. Et eller andet sted passede det os fint, for så kunne vi jo selv beholde hende. Det gik jo helt efter planen… lige indtil en mulig køber ringede. Hun ønskede en ny hund til bl.a. agility. Over telefonen lød hun meget interessant og vi inviterede hende over på besøg. Lidt triste må vi erkende at hun nok er den perfekte ejer til Blue Eye. Vi har sagt at hun skal tage hjem og tænke over det et par dage – for det er så let at sige ja til en hvalp når man står med de små i hånden. Jeg skal tage meget fejl om hun ikke ringer og siger at hun gerne vil have Blue Eye… og ja, så får hun hende – bedre aktivt hjem tror jeg ikke vi kan finde.

Næste plan er så, at vi venter med at sterilisere Odie, og får endnu et kuld hvalpe på hende. Der skulle der så gerne være en god lille tæve til Jan, som vi også kan bruge til videre avl.

Lene

Dag 47 (navngivning, padleri, torden-larm)

29062012

Kan du gætte hvem som er blevet til hvem?

Så er alle hvalpe navngivet, og vi har besluttet os for hvilken hvalp som vil passe bedst til deres kommende familier.

Vi har med undren lagt mærke til en underlig adfærd hos først én og nu to hvalpe: De graver efter vand/mad!
Vi har før lagt mærke til, at inden vores norske skovkat skal drikke vand af vandskålen, så “skraber” den på kanten af skålen med bløde “svømme-bevægelser” først med den ene pote og dernæst med den anden pote.
Sandsynligvis et levn fra da den pattede hos sin mor.
Det samme er Fregne begyndt at gøre når hun skal drikke, og i aftes stod hun ved madskålen og skrabede skiftevis med den ene og den anden pote, så Kingsmoor hvalpe-pillerne fløj om ørerne på hende og de omkringstående hvalpe. Pludselig gjorde vores Flik-Flak det samme, så nu padles der gevaldigt når der skal spises. Til stor glæde for gamle Heeven som står parat uden for hvalpeindhegningen, og spiser de piller som ryger uden for hegnet :)

Siden kl. 4 i morges har det tordnet mere eller mindre konstant. Det glædelige er, at hvalpene ikke virker påvirket af bulder og brag, så de mange gange vi har afspillet Dansk Kennel Klubs lyd-CD har åbenbart virket efter hensigten. Hvalpene sover ikke som de plejer, men små-leger og pusler rundt, så selvfølgelig er de forstyrret af larmen, men altså ikke bange. Skøn start på deres hunde-liv :)

Jan

Tørrede oksenæser… hold da op, det var noget der faldt i de små banditters smag :o
Der blev tygget og tygget, så blev der byttet rundt og man prøvede at få sidemandens oksenæse, som helt klar var bedre og større end den man selv havde fået.

Spredt ud som fluer, lå de meget længe og prøvede at spise oksenæser

Flik-Flak i fuld gang

Gizmo var her til morgen dagens helt… sørme om han ikke havde fanget en muldvarp. Det var så hans muldvarp nummer to, ja, ja, det hjælper alt sammen på de trælse muldvarpeskud.

Lene

Dag 46 (Besøg af Kejsers “mor” og “mormor”)

28062012

Vi diskuterer jo stadig de detaljer, som senest lørdag formiddag, skal afgøre hvem som bliver Flik-Flak, Fønix, Frikk og Flipper. Blue-eye og Fregne har jo allerede fået navne, og familie.

Derfor var vi meget glade for at Kejser’s ejer Lise, og Kejser’s opdrætter Birgitte fra kennel Camagi, havde lyst til at endnu engang at komme på besøg og fortælle hvad de synes om hvalpene, både hvad angår temperament, men specielt også udseende, set ud fra en aktiv hanhunde-ejers/opdrætters synspunkt.
Det var overskyet og til sidst begyndte det også at dryppe lidt, så det var helt fint vejr for hvalpene, og de var vældig aktive. Desværre fik jeg ikke taget de håbede fotos af hver enkelt hund, så det må vente lidt til bedre vejr…
Birgitte fik dem, to og to, uden for have-indhegningen og ud i selve haven, for at se deres bevægelser uden at blive forstyrret af legende søskende. Der blev faktisk flyttet lidt på hendes egen tidligere opfattelse, i forhold til sidste besøg, af hvem der eksteriør-mæssigt var bedst i øjeblikket, og det samme gjaldt også for vores vedkommende.
Vi har nu kun to drenge som vi ikke er helt sikre på, hvilken familie de vil passe bedst til. Det er de små detaljer til forskel, og da en hvalp i 7 ugers alderen vokser og udvikler sig enormt hurtigt, er det på ingen måde ensbetydende med, at de også vil bevare det udseende og temperament de har nu, når de bliver bare få måneder ældre.
Men derfor vil vi jo alligevel helst vælge den rigtige hvalp til lige netop den familie med de behov og forventninger de stiller til deres kommende aller-bedste-ven :)

Jan Kölner

Birgitte havde en lille gave med til hvalpene, og den blev straks indviet.

Lise forsøger at få hvalpene til at bevæge sig roligt fremad, så vi kan se deres bevægelser, men det var lettere sagt end gjort, for de hoppede og dansede, mens de overfaldt den raslende gren der blev trukkett for næsen af dem.

Dingle brillierede igen med sin fantastiske glæde over at være sammen med hvalpene.

Lise havde bolde med til hver enkelt hvalp, og den ene skulle også straks afprøves, men den var lidt svær at få presset gennem døråbningen.

DAN de DOES F-kuld

Dag 45 (Skovskideren)

27062012

Først vil jeg undskylde den manglende opdatering i går… men Dingle trængte til en ordentlig gåtur, så hun kunne få brændt noget krudt af, og Jan kom direkte hjem fra arbejde til besøg af en af vores hvalpekøbere, og videre til aftensmaden, så dagen gik som alle de andre: Hvalpebesøg og hvalpehygge :o

Vi er jo vældig imponerede over at hvalpene faktisk kun vil skidte udenfor, og helst så langt væk som muligt. Det vil også sige, at de hyler og skriger kl. 4 om morgenen mens de febrilsk prøver at komme ud af havedøren. Så er det bare med at komme ud af sengen, få dem lukket ud og hygge med dem en lille time, og så kan man ligge sig et par timer igen.
Et-plet er blevet virkelig ekstrem! Han kan ikke “pølle” ude på græsplænen som de andre. Næ, den lille fyr maser sig igennem hegnet og helt ud i haven, hvorefter han spæner over til det nærmeste buskads hvor han lægger en nydelig klat, hvorefter han går tilbage til hegnet og hyler og skriger, fordi han ikke kan komme ind igen. Nu har vi sat ekstra hegn op, så han ikke kan komme ud.

Jeg tror jeg er ved at have fundet ud af, hvem Flik-Flak skal være – Jan er heldigvis enig i mit valg, så jeg tror beslutningen er taget. Hvem der ellers skal have hvem er også så småt også ved at gå op :o

Odie fik i dag lyst til at lege bamse-leg med hvalpene, men hvor er hvalpene henne?

Lille bandit!

Lene

DAN de DOES F-kuld

Dag 43 (en træls afslutning på en dejlig dag)

25062012

I dag var der ikke tid til at sove længe. Foruden at skifte aviser hos hvalpene skulle jeg have gjort lidt rent i huset. De gamle skulle også ud på en lille gåtur og så var der de obligatoriske clips der skulle pilles ud af et nyt bundt aviser. Det hele skulle være ordnet inden klokken 11, hvor jeg fik besøg af 3 gode forhåndværende kollegaer. Det blev til en hyggelig formiddag/eftermiddag, og pludselig var klokken blevet 17. Jan kom hjem og vi havde lige en time inden vores norske hvalpekøbere kom på besøg.

Det blev til en rigtig hyggelig aften hvor hvalpene rigtig fik brugt noget krudt sammen med Marcus, Amalie og lille Ida. Vi fik gennemgået pelspleje på en Schapendoes og talt en masse hundesnak. Dejligt at familien ville tage på ferie i Danmark bare for at hilse på os og hundene. Vi er helt trygge ved at sende en hvalp op til dem og nu går de spændt og venter til på lørdag, hvor det bliver afgjort hvilken hvalp der flytter til Norge :o

Det var blevet dejligt vejr og vi besluttede os for at gå en lille aftenstur med de gamle hunde. Det bliver ikke til så meget for tiden. Både fordi hvalpene tager alt tiden, og fordi Odie jo har dårlig skulder (som faktisk er blevet helt god igen), så vi går ikke lange ture med hende.
Vi nåede kun lige ned til søen da Odie og Dingle på samme tid fik færten af et dyr. De satte i gang med 180 km/t i timen og nåede kun lige rundt om næste hjørne, da Odie gav et skrig fra sig. Vi troede først at det var en kat som havde smækket hende en på snuden, men så hurtig at hun havde trådt forkert på det i forvejen skadede ben. Pokkers også, hun er nu så halt at hun faktisk ikke støtter på benet. Vi vil helst ikke give hende smertestillende så længe hun ammer hvalpene, så vi venter til i morgen og ser hvor slemt det er og så må vi ringe til dyrlægen og høre hvad vi evt. gør.
En ting er sikkert… fra nu af bliver hun kun luftet i snor :o (

Lene

Så er der “slukket” for alle hvalpe – jeg tror ikke vi hører mere fra dem før i morgen :o )

Dag 42 (op på bordet)

24062012

I dag havde de lovet regn hele dagen… og det skal jeg love for kom til at passe. Hvalpene har for første gang i flere uger tilbragt det meste af tiden indendørs. Der er dog et tidspunkt hvor de SKAL ud… når de skal skidte. For første gang har vi klaret hele dagen uden at der er blevet skidtet indendørs. Med tisseriet kniber det lidt mere… det har åbenbart ikke så stor betydning for dem :o

Vi startede dagen med besøg af vores gode hundeveninde Rie, som havde friske rundstykker og brunsvir’ med fra Odense. Så blev der ellers hvalpe-hygget, spist morgenmad, snakket hunde og -hundetræning.

Eftermiddag var fri, så vi besluttede os for (for en gang skyld) at tage en time på øjet. Man kan godt mærke at vi er oppe mellem 4 og 5 om morgenen.

Så var det tid til at trimmebordet kom ind og stå ved hvalpegården. Fra nu af, kommer hvalpene daglig på bordet for at blive friseret, få kigget negle og tænder – ja, i det hele taget for at de kan vende sig til at være i hænder og blive undersøgt på kryds og tværs.

Lene

Med nogle lækre guffer foran sig, så er det ingen sag at blive børstet.

Vi skal så småt gøre klar til at tage nogle portræt-fotos af hvalpene, så Dingle var prøve-model.

Gizmo’s tidligere lege-kasse, er nu blevet et hit hos hvalpene. Der kan faktisk være op til 5 hvalpe inde i kassen på samme tid. Tilgengæld kommer der så også nogle væmmelige lyde derinde fra…

..og pludselig er der fuldstændig ro, for så er de alle faldet i søvn :)

Dag 41 (interessante mulige hvalpekøbere, og gode “gamle” hvalpekøbere)

23062012

Endelig lørdag, og efter en uges arbejde hvor man er oppe 2 gange hver nat, så glædede jeg mig trængte jeg til at få sovet og slappe af – troede jeg….
Kom først i seng ved midnat, var igen oppe et par gange for at gøre rent efter hvalpene og lade Odie hoppe ind og give en lille tår mælk, så da vi næste morgen vågnede kl. 9.15 føltes det som om man havde været ude og feste hele natten, og tømremændene rumsterede inde i hovedet.
Nå, det er jo bare super skønt at have hvalpe, så ind i stuen, få fjernet de værste grise-aviser, lukke hvalpene ud i haven, og så igang med den ugentlige udskiftning af ALLE aviser i hvalpegården.
Nu er hvalpene jo blevet så gamle, at de ikke bare sover efter at have været aktive i et stykke tid, så da vi gik igang med at samle aviserne sammen, var det med deltagelse af 6 fornøjede og lettere irriterende hvalpe. Specielt da jeg til sidst ville feje vinyl-gulvet inden der blev lagt et lag friske aviser, så hang der konstant et par hvalpe oven på kosten, og en anden begyndte at spise af den opfejede bunke skidt.
Vi blev dog færdige, og har nu indskrænket aviserne til kun halvdelen af hvalpegården, så hvalpene (forhåbentlig) vænner sig til kun at tisse på aviser.

Så skulle vi have “morgenmad” kl. 11.30 og ud at lufte de gamle hunde inden der kom et hold mulige hvalpekøbere på besøg, men lige da vi skulle afsted, stod det ned i stænger, så vi blev noget forsinkede. Da vi endelig kom ud, blev det kun en kort tur for pludselig kom der en bil ned ad vejen.
Så blev der hilst på hvalpene og snakket Schapendoes, lige indtil næste bil kørte ind på gårdspladsen. Det var vores “gamle” hvalpekøbere fra Norge som kom for at besøge deres kommende lille “Frikk” for først gang.
Vi har aldrig mødt familien før, og normalt sælger vi ikke til udlændinge som vi ikke kender, så vi var meget spændte på hvem som vi havde kommunikeret med gennem mails og facebook. Heldigvis viste det sig at være en utrolig god og positiv familie, som vi har en rigtig god fornemmelse for, så det er helt sikkert at lille Frikk får et godt og kærligt hjem. Familien holder lille mini-ferie i Danmark, så vi ser dem igen på mandag.

Familien Egeland fra Norge på besøg på Egelandvej nr. 64 i Danmark.

Vejret var heldigt da vi havde besøg af begge familier, så de fik set hvalpene på slap line ude i haven, hvor halvsøster Dingle imponerede med sit glade og aktive gemyt, når hun legede med sine halvsøskende.

Nu er hvalpene (og Dingle) dejligt trætte, og vi kan tage et velfortjent glas rødvin og få lavet lidt aftensmad, inden vi skal fodre hvalpene af en sidste gang inden vi går i seng.
I morgen får vi besøg af en af vores gode Schapendoes-hundevenner som gerne vil hygge sig med hvalpe, selvom hun endnu ikke er klar til at få flere Schapendoes, men derfor kan man jo godt hygge sig med den helt ubeskrivelig “duft” af hvalpe :)

JanK

Dag 40 (børne-besøg)

22062012

Vi har ventet længe, inden vi åbnede dørene for børn. Odie har denne gang været lidt stresset over gamle små-senile Heevens evindelige piben og steppen rundt om hvalpegården, når vi har opholdt os derinde sammen med hvalpene. Da Dingle så også blev falsk drægtig og prøvede at bytte sine bamser ud med Odies hvalpe, og katten Gizmo begyndte at vise lidt for stor interesse for hvalpene, ja, så synes vi der var rigeligt med stress for Odie.

Nu er Odie blevet meget mere afslappet, og vi synes det var på tide at hvalpene mødte “små mennesker”. Det første lille menneske blev Philip, min nevø fra Norge. Det gik over alt forventning, Philip er vant til hunde, bor sammen med to dværg-schnauzere, så inden længe var der fuld gang i legen.

At sidde midt i en tunnel, hvor hvalpe kommer løbende både forfra og bagfra, det er bare lykke.

Hvem nyder det mon mest?

Om eftermiddagen kom vores nabo på besøg med to børn, og igen tog hvalpene det som det mest naturlige med fremmede mennesker i deres lille verden.

Sidst på dagen da det var blevet dejligt køligt, gav Dingle den igen hele armen som legetante. Man kan bare ikke få nok af at kigge på Dingle og hvalpene. Dingle elsker dem og acceptere at de efterhånden er blevet så dus med hende, at de ikke altid er lige søde ved hende. De hægter sig fast i hendes pels så den bliver revet af… bider hende med de små sylespidse tænder i mundvig, øre, hale og ben. Alligevel bliver hun bare ved med at tonse rundt med dem – håber hun forstår at sige fra, hvis de bliver for hårde ved hende :o

Gummi-pølser på snor… hva’ er nu det for noget?

Nu, klokken 20.30, er der ro fra alle hunde. Vi vil fejre fredagen med god rødvin og et spændende ostebord.
Prøve at lade op til i morgen, hvor vi igen får besøg af forventningsfulde mulige hvalpekøbere :o

Dag 39 (agility-træning)

21062012

Nej, pjat, det er ikke agility-træning :o men Dingle og hvalpene eeeeelsker den tunnel. Tit og ofte har Dingle sine bamser med i legen og det er lige før at hun sidder fast når specielt den store bamse skal slæbes med igennem tunnelen.

Ellers har det været en kedelig dag. Kedelig fordi, det har været så varmt, at hvalpene stort set har sovet hele dagen væk.

Dingle og jeg sluttede af med LP-træning sammen med hundevennerne. For første gang i flere måneder synes jeg der var kommet lidt ro på Dingles dæk-øvelse. Indtil andet er bevist, tager jeg det for, at Dingle er ved at lære det igen. Jeg ville så gerne begynde at træne med Odie igen. Jeg kan se at hun savner det og gerne vil igang igen, men skulderen driller stadig og hun bliver nødt til at tage den med ro indtil videre.

Til sidste et par billeder af vores nye bil – så blev der pludselig plads til et par hvalpe, og vi er klar til at tage på tur :o

Lene

Så fik vi endelig vores DAN de DOES-mobil.

…og der er masser af plads til reklame!

Dag 38 (færdig med baby-mad)

20062012

Nu er det slut med opblødt hvalpe-foder. Vi har den sidste uges tid strøet en håndfuld hvalpe-piller der ikke var blødt op, ud over græsplænen. Hvalpene synes det er vældigt at søge efter maden, og i dag ville de ikke længere spise den opblødte mad, men kun have piller.

Uha, tiden går hurtig. Jeg bliver helt nervøs over, at der kun er halvanden uge til at vælge hanhund. Alle fire er meget ens og opfører sig på nogenlunde samme måde.
Godt at man har ferie, så der er masser af tid til at være sammen med dem og granske dem nøje.

Forleden kom stakkels Odie galt afsted. Vi havde besøg af nogle hunde-venner, da hundene hørte at gæsterne havde hunde ude i bilen som gøede. Derfor spurtede Odie og Dingle side om side, ud af stuen, ud i baggangen og igennem hundelemmen. Sandsynligvis har de villet igennem den lille lem på samme tid, for bagefter haltede Odie temmelig meget på det ene forben. Hun ømmer sig ikke når vi massere hende, men hun har nok slået sin skulder. Det er helt slemt når hun har ligget og sovet på den dårlige skulder, men er hun først kommet igang, går hun næsten uden at halte.
Synd hun også skal døje med det samtidig med, at hun har sin flok af store hvalpe som nærmest driver rovdrift på hende og hendes patter, når hun engang imellem vil ind til hvalpene.
Hun er i fuld gang med at vænne dem af med at få mælk, men hendes instinkter siger stadig, at har hun det godt, så vil hun også ind og give dem mad. Andre gange vil hun bare ind og tjekke at de er rene og har det godt, men det ved de jo ikke, så de forsøger at hægte sig fast under Odie’s mave, og det er med skarpe tænder og spidse kløer, så Odie knurrer og sprutter, hvorefter hun forsvinder igen.

Lene

Aviser skal skiftes ofte nu. Selvom de er flinke til at gå hen til havedøren når de skal besørge, så kan det ikke undgås at der stadig bliver tisset og skidtet indenfor.

Om morgenen er der aller mest gang i de små… men vi så nu gerne at de kunne sove lidt længere end kl. 4.30 :o )

Så hyggeligt at sove tæt med brormand

Dag 37 (morgen-stemning, katte-spisning)

19062012

I dag fik hvalpene kat til morgenmad… Dvs. de fik tørret havkat, hvilket specielt to af dem var helt pjattet med :o )

Ellers gik dagen som i går… alt, alt for hurtig. Der er så mange ting jeg egentlig skulle ordne – men der er ikke noget at gøre, hvalpene tager alt min tid :o

Det har været rigtig dejligt vejr idag, så vi har været meget ude i haven. Dingle er blevet fuldstændig forelsket i de små. Hun tigger og ber’ for at komme ind og lege med dem. Når hun så får lov, finder hun straks en stor bamse, slæber den med ud i haven og prøver at “tvinge” de små til at lege. Det er dog på nuværende tidspunkt nok Dingle der får mest ud af legen. Når hun har prøvet længe nok at få de små til at lege, går hun i selvsving. Løber og løber som en sindsyg, rundt og rundt om flagstangen, inden hun kaster sig ned foran den første og bedste hvalp igen.
Nogen gange ruller hun rundt på ryggen og er hun heldig er der hvalpe i nærheden som gider at kravle rundt på hende. Så ligger hun og snadrer i deres ben, ruller rundt, inden hun igen kaster sig ud i vild løb. Man kan simpelthen ikke få nok af at kigge på dem, sikken livsglæde hos både Dingle og hvalpe.

Vi sluttede igen dagen af med hvalpebesøg, så nu klokken 20 er der fuldstændig ro… så længe det varer :o

Lene

Dag 36 (Endelig ferie!)

18062012

Ferie eller ej, kl. 4.30 står hvalpene op. Vi kunne selvfølgelig bare lukke ørene og sove videre, men tanken om at de tonser rundt i deres eget bæ, gør at vi står op, får dem lukket ud i haven, mens beskidte aviser bliver samlet sammen. Så er det tid til den første morgenmad, og derefter ud i haven igen. De fleste af hvalpene står nu henne ved døren og piber, når de skal ud og skitte. Med dagens vejrudsigt er det bare med at nyde den dejlige morgen. Der går dog ikke lang tid, så er hvalpene trætte igen og klar til at sove videre. Vi skynder os ind i seng igen – kan lige nå halvanden time inden Jan skal op for at køre på arbejde. Hvalpene vågner selvfølgelig da Jan står op, så jeg kravler igen ud af sengen og går med de små i haven. De voksne bliver også fodret og da Jan tager afsted på arbejde, har de små igen lagt sig til at sove, og Heeven, Odie, Dingle og jeg skynder os igen i seng og sover en time mere.

Så er det tid til en gåtur med de “gamle”. Endnu skinner solen og vi får gået en dejlig lang tur. Hvalpene når at komme ud endnu en gang, og så er det også slut med sol og sommer. Regnen begynder, som lovet, at sile ned. Det gør nu ikke noget for mit næste projekt: Gamle Heeven skal friseres. Hun er ved at blive langhåret igen og friseringen er gået en uge over tiden. Det bliver lige så slemt som frygtet. Heeven har dog en god dag og vil gerne ligge på trimmebordet, så det gør det hele noget lettere. Vi når dog ikke særlig meget, da telefonen ringer og nogle af vores gode “gamle” hvalpekøbere spørger om de må komme og se hvalpe. Selvfølgelig må de det. Jeg når lidt over halvdelen af friseringen… resten må vente til i morgen.

For første gang, så er hvalpene slet ikke til at få liv i, da de får besøg. De sover og sover og det bliver kun til stille hyggen. Mens vi sidder hos hvalpene, hjælper gamle Heeven os af med kagen vi skulle have haft bagefter. Mums, mums, to stk. winerbrød og to kokoskager nåede hun at spise inden vi nåede hen i køkkenet.

Chilli var med på besøg – men ventede selvfølgelig i bilen. Det var han bestemt ikke tilfreds med, der plejer jo at ske en masse sjovt og spændende når han er hos os. Vi forbarmede os over ham og gik lille tur. Regnen var næsten stoppet og alle hundene nød at komme ud og gå tur.

Så skulle de små igen have mad og hygges om og så var den dag ligesom gået. Men hyggelig var den, og nu glæder jeg mig til tre dage med godt vejr, så vi kan være ude i haven og jeg kan begynde at studere hvem der skal være Flik-Flak.

Efter en tur i haven er det dejligt at blive tørret og varmet i et håndklæde.

Lene

Dag 35 (fint besøg, ruskeleg)

17062012

Her til eftermiddag fik vi besøg af Lise og Birgitte, som er henholdsvis ejer og opdrætter af Kejser, som jo er far til vores F-kuld.
Generelt var de overraskede over så ens hele kuldet er, så det var svært at udpege nogle som var bedre bygget end andre. Dog var der et par som i øjeblikket så bedre ud end de to andre brødre, men det var så lidt og de forandrer sig så meget, at både Birgitte og Lise gerne vil komme forbi når hvalpene er blevet lidt større, så de bedre kan se deres kropsbygning og bevægelser.
Vi er selv begyndt at have en klar fornemmelse af hvem der er oppe og nede i hierakiet blandt hvalpene, og ligeledes hvem som er “gemytlig”, eller mere en “ballademager” selvom de i løbet af en lille uger sagtens kan forandrer sig fra den ene yderlighed til den anden, da de udvikler sig så hurtigt både mentalt og fysisk.
Hvad angår kropsbygning, og udseende i det hele taget, er der også nogle enkelte tegn som viser hvem der (i øjeblikket) virker lidt tung/let bygget, lidt kort/lang i kroppen, lang/kort benet, kraftigt/feminint hoved osv.
Men generelt synes vi, til forskel fra vores øvrige 5 kuld hvalpe, at dette kuld er homogent på utrolig mange punkter, og lige fra de var små, har der ikke været ret meget “brok” fra dem. De spiser, leger, sover uden at vi hører ret mange klage-lyde fra dem, så de har brugt de første uger af deres liv på at hygge sig.
Lene har i løbet af de sidste par uger skiftet ud i sit (for øjeblikket) valg af yndling, så Flik-Flak er altså ikke den samme som først. Jeg har også fået en yndling, men synes egentlig at det faktisk mere virker som om det er hvalpen selv som har valgt mig. Den kommer sommetider selv op og putter i mine arme når de skal sove, eller den bruger meget tid hos mig (med at bide i mine fingre, ødelægge mit ærme eller strømper, eller hopper op for at hapse mig i hagen). Nu må vi se, det er først når de skal ID-chippes at vi skal foretage det endelig valg.
I mellemtiden sidder der et par hvalpekøbere og venter utålmodigt på at få at vide hvem de får hjem om bare 3 uger…

Det sidste nye hvalpene har udviklet i dag er “ruske-leg”. Dvs. når de f.eks. finder et lille tøjdyr, og jeg tager fat i den anden ende af dyret, så hiver, slider og rusker hvalpen i pelsdyret for at vinde ruske-legen.

JanK

Dag 34 (ny madskål, grønt græs og søde søster Dingle)

16062012

Nu er de små madskåle for små, så nu spises der er den store skål, venligst udlånt af Solveig.Pas på! Her kommer DAN de DOES Fregne!Vi havde jo håbet at halvsøster Dingle ville synes om hvalpene, men at hun var så glad for dem er over al forventning.

Midt under legen ude i haven, forsvandt Dingle pludselig ind i huset, og kom tilbage med et tøjdyr som hun glad og stolt viste frem til sine nye små venner, mens hun tydeligt sagde: “Kom og leg!”



15062012

Frokost på terrassen.

Da vi planlagde dette kuld, var det primært fordi vi sidste år ved denne tid mistede stakkels Fille pga. et hjertestop… Gamle Heeven ved vi ikke hvor længe vi har, og 2 hunde er alt for lidt når vi bruger al vores fritid med hundene.
Den oprindelige plan var derfor, at vi ville beholde to han-hvalpe fra dette kuld, og sterilisere både Odie og Dingle.

Vi har jo været så heldige at få hele 4 han-hvalpe at vælge imellem, og det er heller ikke problemet, “problemet” er mere at Fila – kaldet “Blue eye” – ikke var med i planen.  De oprindelige  købere der var skrevet op til hende, skulle bl.a. bruge hende til avl. Det må hun ikke på grund af hendes blå øje, så hun er nu blevet “til overs”. Hun virker som noget, som kunne gå hen og blive en rigtig god sports-hund for mig, og det er derfor en oplagt mulighed for at beholde hende sammen med Lene’s “Flik-Flak” og samtidig få hende steriliseret.

Men så har vi den næst-bedste han – “Fønix” – “tilovers”, men ham mener vi ikke at vi endnu har fundet et egnet hjem til.
Så er der også dukket en anden plan op. I stedet for at beholde to hvalpe fra dette kuld (med hvad der kommer af ekstra indsats fordi de begge skal opdrages, trænes og socialiseret hver for sig således at de ikke bare bliver to uopdragne lømler som bare holder sammen som en “flok i flokken”) så kunne vi finde to gode hjem til BÅDE Fila og Fønix, og så undlade at steriliserer Odie. Om et år kunne vi så lade hende parrer en “sidste gang”, og så kan jeg beholde en hvalp derfra. Til den tid ville Flik-Flak være rimelig trænet og socialiseret, så vi i fællesskab også kunne gå igang med den nye hvalp.
Desuden ville der være lidt mere aldersforskel på vores (til den tid) 4 hunde, og flere mulige hvalpekøbere har allerede vist interesse for et kuld i 2013.

Vi tænker og tænker, men har svært ved at afgøre hvad der er bedst for os og hundene.

JanK

Dag 32 (Natteroderi og Gizmo)

14062012

Igen lidt af en træls nat. Hvalpene legede og gik herefter til ro allerede før kl. 22, og da vi begge var trætte valgte vi at droppe den sene aftensmad, men gik i seng.

Allerede kl. halv tolv var der mylder inde i hvalpegården, og Odie sprang selvfølgelig straks derind for at se hvad der var på færde, men det fik jo bare hvalpene til at blive endnu mere aktive. Odie har på det seneste haft svært ved at slappe af og nyde amning, da hvalpene nu er så store og voldsomme, at Odie aldrig når at få lagt sig ned, og de fleste gang når hun ikke engang at sætte sig ned, før hvalpene hægter sig fast i patterne i hendes understel. Når vi går ind til dem, kan vi guide Odie op i hvalpekassen, og ved at fjerne et par af hendes “hæmorider” kan vi hjælpe hende til at lægge sig ned, og dermed slappe lidt af og hvalpene kan nemmere koncentrerer sig om at die.
Det skete så 2 gange i løbet af natten, og når jeg alligvel var oppe, kunne jeg jo lige så godt lægger aviser over tissesøerne, og fjerne ildelugtende bæ’er. Henad kl. 4.30 var der igen postyr, og en enkelt hylede og klagede fordi moar ikke ville give mad nok. Vi forsøgte at sove videre, men kl. 5.20 stod vi så op (svimle og groggy af mangel på søvn) og mens Lene gjorde klar til at tage på arbejde, gav jeg alle dyre mad og lukkede herefter hvalpene ud i haven hvor de hurtigt har vænnet sig til at  tisse og klatte. Problemet er så bare det sølle danske sommervejr, med ca. 10° hvilket er lige lovlig koldt for de små hvalpe, så selvom de hellere vil være ude indtil de falder om, bliver de alligevel hentet ind.
Så skulle jeg kører Lene på arbejde, da Told & skat jo har valgt at omlægge deres nummerplade system lige nøjagtig nu hvor vi venter på at hente vores nye bil, og modsat når vi ikke betaler f.eks. vores skat til tiden, så har det ingen konsekvenser at viikke kan få udleveret vores nummerplader… Nå, men derfor er jeg så nødt til at kører Lene på arbejde, kører hjem igen, for at have bilen til senere på dagen hvor jeg skal ned i byen. Sidst på dagen må jeg så igen kører ind og hente Lene. Tak for ingen ting – Told & skat!

Her til formiddag fik hvalpene og Dingle også at lege i haven. De legede i næsten 20 min. før Gizmo pludselig sad under computer-bordet lige ved døropningen ud til haven, men dog uden for hvalpe-hegnet. Hovedet nærmest kørte rundt på ham med alle de hvalpe lige for næsen. Pludselig sad han så oppe på bordet, så jeg måtte lige markerer, men han vidste helt sikkert godt at det var forbudt, for han dukkede nakken og skyndte sig ned. Lidt senere dukkede han så op ude i haven lige op ad hegnet ind til hvalpene, hvor han satte sig til rette og studerede hvalpene. De var ikke specielt nysgerrige, men var da lige henne og hilse. Snart er de vokset sig så store at han nok ikke mere betragter dem som muligt bytte, men i øjeblikket stoler jeg ikke på vores professionelle storvildts-jæger

Gizmo tænker: “Hvis jeg nu bider ham over i 5 dele, så tror jeg egentlig nok jeg kunne klare den lille lækre mundfuld”

Der er bare så meget som skal undersøges og opleves i den verden lige lige har opdaget.

Bagefter var det trætte hvalpe som lagde sig til at sove. Her er der én under og en ovenpå hvalpe-trappen.

Dag 31 (daglig og natlig hygge)

13062012

Lene går på arbejde i disse to uger, hvor jeg så passer hvalpe og hus. Det gør så også, at det er mig som har tjansen om natten når der pusles, pibes, lages eller bliver lavet “anstrengende lyde” inde fra stuen, mens Lene får lov til at (forsøge) at sove videre. Efter at have fodret dem en sidste gang lidt før midnat, og ventet på at de så efterfølgende får besørget og lagt aviser på (hvilket ikke altid er nemt at se i halvmørket blandt hvalpe som bare myldrer rundt) eller fjernet en lille ildelugtende bæ inden den bliver skøjtet rundt i og smurt ud over det hele.

Et par gange i løbet af natten går Odie ind og tjekker hvalpene, og piber samtidig højlydt, men det er ikke nødvendigvis fordi de skal have mad, men i mørket er hun åbenbart i tvivl om alt er okay. Det gør selvfølgelig at de alle vågner og myldrer igen rundt. Sommetider står jeg så op og fjerne mere tis og bæ, inden jeg vakler søvndrukken i seng igen.
Ved 6-tiden står Lene op, og jeg gør lidt mere rent inden hvalpene får morgenmad, og det samme gør de andre hunde og katten.
Når Lene er smuttet på arbejde, kan vi alle lige tage et par timer på øjet inden det hele gentager sig.

Mor Odie fører an ud af terrasse-døren, mens hendes yngel forsøger at holde trit med hende.

Når det er godt vejr, får hvalpene lov til at gå ud i haven, hvor også Dingle får lov til at lege med hvalpene. Hold op! hvor Dingle elsker hvalpene men kan bare endnu ikke forstå at de ikke kan løbe efter hende og lege vildt.

Utroligt så meget Dingle holder af hvalpene, og hvad hun finder sig i!

Dingle har lidt svært ved at styrer sig når hun leger med de små hvalpe, og en gang imellem må vi redde en hvalp som er ved at blive hvirvlet ind i den pels-tornado som ligger og ruller rundt på jorden.

Sådan en gang leg ude, er virkelig noget der kan gøre dem dejligt trætte, og når de så tumler ind i hvalpegården igen, sover de gerne i et par timer. Så er der tid til at jeg går en lille tur med de “gamle” hunde. Det er helt vildt så alt det grønne er eksploderet på markerne omkring os. Det er efterhånden et par uger siden jeg har gået med Odie pga. hun har brug for al den energi hun kan få, for at give mælk, men nu er hun efterhånden ved have så meget sul på kroppen, og hvalpene får jo almindelig mad, så det gør ikke noget at Odie også kommer ud og oplever lidt.

Ud på eftermiddagen kom en af vores naboer på besøg, og hvalpene fik igen lejlighed til at hilse på et fremmed menneske.

Ikke noget de lægger særligt meget mærke til, de synes jo alt er dejligt, og suger bare til at den nye verden de “lige” er født ind i for bare 4 uger siden :)

JanK

Dag 30 (ude i haven for første gang og Klubweekend 2012)

12062012

Den udendørs hvalpegård blev indviet i dag. Den blev studeret meget nøje inden hvalpene én for én begyndte at bevæge sig ud i den friske luft. Vi var så optaget af hvalpene, at vi ikke havde lagt mærke til, at endnu en “sniger” var kommet via hvalpegården og ud i den udendøres hvalpegård. Dingle havde set sit snit til endnu engang at prøve at komme i kontakt med hvalpene. Underlig nok fik hun lov af Odie – men der blev dog holdt et vågent øje med hende. Dingle var lykkelig for at kunne snuse og undersøge hvalpene. Hun prøvede forgæves at få dem med på leg, men det lykkedes ikke helt, da hvalpene var mere interesseret i de nye omgivelser. Kun én gang måtte Odie lige op at markere. Dingle kom til at vælte en hvalp omkuld – den gav et piv fra sig – og straks stod Odie foran Dingle og viste tydeligt Dingle vejen væk fra hvalpen. Dingle sagde pænt undskyld, og to minutter efter var Dingle i fuld gang med at få hvalpene til at lege igen :o

Senere da hvalpene var kommet ind igen, og havde fået noget at spise, gik tre af dem – meget bevidst – hen til døren og tiggede for at komme ud. Kun lige kommet udenfor, satte de sig alle for at skidte – fire uger gamle, og allerede på vej til at blive renlige :o

Endnu en verden åbnede sig i dag for hvalpene.

Halvsøster Dingle leger med hvalpene

Dingle var fuldstændig forelsket i de små, og kunne bare ikke forstå at de ikke kunne løbe efter hende, når hun løb fra dem…

Mon det bliver vores nye “Flik-Flak”?

 

Lene

Dag 29 (En stille dag med lidt “rutine”)

11062012

I går aftes kom Lene træt hjem efter en begivenhedsrig klubweekend (KW12) i Dansk Schapendoes Klub.

Hun skriver en beretning om weekenden hvor kun Dingle deltog, i næste indlæg.

Hva’ eller hvem skal jeg så overfalde?

Så blev der ro…

Dag 28 (glade ubekymrede hvalpe, og rovdyret…)

10062012

Det er så utrolig livsbekræftende og super terapi at opholde sig i hvalpekassen når hvalpene leger (og for så vidt også når de sover, for så  er der en dejlig ro kun afbrudt af små sovelyde og lidt flytten rundt på sovepladserne). Som en af gæsterne i går sagde, så troede hun at de var meget større ud fra de billeder vi viser her på nettet, for der virker de jo som halvvoksne hundevalpe og de fleste billeder viser også situationer hvor der er kontakt til kameraet. I virkeligheden tumler de rundt og leget med alt hvad de støder på, og ofte er tager de fejl af afstanden og egne evner når de skal overfalde et tøjdyr eller en søskende. Så kan de sætte af i et flot hop men falder lige på snotten når de igen lander. Efter at have sundet sig, har de glemt hvad det var de var igang med, og fortsætter med at lave noget helt andet.

De har nu alle fået en hulens bunke syle-spidse tænder, og det er ved at være slut med at lade dem gnave i ens fingre, for de har også fået flere kræfter, så det er lige før de kan punkterer en fingerspids.

Heeven og Dingle fattede jo ret hurtigt at Odie absolut ikke ønskede at dele sine hvalpe med dem, og katten Gizmo har egentlig ikke vist den store interesse for hvad der foregik inde i hvalpegården. Når han opholder sig inde i huset er det jo kun for at spise og sove, og så er han det farlige rovdyr som jager alt småvildt, når han er udenfor, men…

I var det tæt på at gå helt galt. Odie og mig opholdt os inde i hvalpegården sammen med de meget legesyge hvalpe. Gizmo var (igen) i et mærkeligt humør, og han var meget  ”oppe at køre”. Jeg tror han kom direkte fra en mislykket jagt, og alle hans sanser var derfor vakte. Han satte sig opmærksomt helt henne ved hegnet og foldede sin store flotte hale sammen foran sine forpoter, hvilket fik Odie til at stivne. Hvalpene syntes jo Gizmo var spændende, så de kom helt hen lige for næsen af ham, hvilket fik ham til at krumme sig sammen til en kugle med snuden helt inde ved hvalpene, så jeg valgte stille og roligt at gå ud og flytte ham.
Så lagde han sig over på tæppet under spisebordet (ca. 3 meter væk), men var stadig usædvanlig fokuseret på hvad der skete i hvalpegården. Pludselig krummer han sig sammen, og flytter med små ryk alle fire poter helt sammen så han kunne sidde på en 5-krone, og med et voldsomt afsæt springer han hele vejen fra bordet og over til indgangen til hvalpegården, og sætter straks af igen, og vupti! landede han som et rigtigt farligt rovdyr lige midt i hvalpeflokken. Al hans kropssprog signalerede “JAGT!” så både Odie og jeg foér over og beskyttede hvalpene mod katten.
Jeg fik heldigvis først fat i katten og fik ham hurtigt båret ud i baggangen og lukket døren. Det var tydeligt at han blev meget overrasket og bange for den behandling for han har faktisk aldrig fået nogen “opdragelse” da det jo er ham som bestemmer, og det har heller ikke før været noget problem.

Så var aftenen godt nok ødelagt. Heeven var tydeligvis stresset over det hele, og gik rastløst frem og tilbage med klaprende kløer over trægulvet, og Odie kunne ikke mere slappe af, men var hele tiden klar til at forsvare hvalpene hvis noget skulle komme for tæt på.
Jeg var derfor nødt til at lukke døren ud til baggangen i nat, og derfor kunne Odie heller ikke komme ud af hundelemmen. Hun har skiftevis god og dårlig mave pga. hun gør hvalpene rene og spiser hvalpefoder, og i det sidste døgn har hun haft meget dårlig mave, så det var et ekstra uheldigt tidspunkt hun ikke kunne komme ud.
Odie lagde sig inde i den varme stue og turde ikke forlade hvalpene. Jeg sov ikke særlig meget i nat, for jeg lyttede også efter den mindste lyd, og Odie vandrede en del rundt i løbet af natten. Gizmo hørte jeg mærkelig nok ikke noget til, så han har enten været ude i den regnfulde nat eller bare sovet i vindueskarmen i baggangen.

Her til morgen var der faldet lidt mere ro over det hele. Heeven bruger jo det meste af dagen på at vågne, så hende var der ikke meget postyr fra, og Gizmo havde lige fanget en lille mus, og spist det meste af sin mad, så han var tilfreds, rolig og afslappet. Odie fik sin mad, blev luftet (hun havde helt fin mave igen) og virkede naturligvis meget træt. Hvalpene har leget og spist deres Kingsmoor puppy-blend så nu sover de alle 9, og jeg kan nu gå igang med at rydde op og gøre rent, måske få noget morgenmad og gå i bad. Hov kl. er 11! og jeg stod op kl. lidt i 8…

JanK

Jeg stoler ikke mere på ham Gizmo…

Mor og søn…

Der er efterhånden ikke meget plads i mælkebaren.

Jeg skal ellers love for at de nu leger og slås!

Odie har lidt svært ved at accepterer at hun ikke nødvendigvis er midtpunktet i hvalpenes liv. Her er hun gået ind for at give mælk, men dem som er i hvalpekassen de sover, og de andre leger udenfor…

Alt skal bides i, selv ens eget ben…

Lille Fila ser desværre ud til at have fået et “collie øje”. Et blåt øje forekommer jo af-og-til hos andre racer uden at det gør noget særligt, mens der hos hunde med svagt pigment (lys hud/lys pels) ofte følger døvhed med såfremt de har anlæg for blå øjne, men hos Schapendoes (hvor det sjældent forekommer og ikke betyder noget for hunden når den har almindeligt kraftigt pigment), bliver det bedømt som en så alvorlig “fejl” at den ikke kan udstilles og ikke indgå i avl. Lidt tåbeligt når man accepterer gule øjne såfremt en Schapendoes har brun pels (da alle pels-farver jo er tilladte og derfor er svagt farve-pigment med dertil hørende gule øjne og kødfarvet snude også tilladt!).
Jeg synes jo alle Schapendoes burde have mørke brune øjne, næsten sorte – eller også skulle ALLE andre øjen-farver fejl-kategoriseres, men sådan er det ikke…
Fila har allerede det herligste tillidsfulde og aktive temperament, så hun bliver ikke solgt til hvem som helst, og finder vi ikke et super hjem til hende, så bliver hun afgjort min nye lille skønne tøs, og med de spring-egenskaber hun vist i går eftermiddag, så tror jeg på en kommende agility-stjerne såfremt hun kan blive i mellem-klassen :o )

Dag 27 (gummerne kløer, Odie’s kærester er bare seje!)

9062012

Lene og Dingle er til Schapendoes klubbens årlige aktivitets-weekend. Det startede vist ikke så godt resultatmæssigt, men det må hun selv skrive om når de kommer hjem søndag aften. Derfor hygger jeg mig med de øvrige 8 hunde og katten Gizmo.

(Jeg kan dog godt fortælle at på trods af en mindre god indsats i lydighedsprøverne, så blev Dingle tilgengæld 2. vinder i åben klasse tæver på lørdagens udstilling. Hele udstillingen blev forøvrigt vundet af Zack som er far til Dingle og dermed vores D-kuld. 2. bedste han blev Kejser som er far til vores nuværende kuld – så har vi en god smag hvad angår racetype? :)

Zack & Odie, og Kejser og Odie.

Det meste af eftermiddagen havde vi besøg af endnu en af vores hvalpekøbere, som også er en af vores gamle Schapendoes-venner med egen kennel. Hun var ikke i tvivl om at Fregne (indtil videre) opfylder de fleste ønsker hun har til en ny Schapendoes, men hun syntes generelt af kuldet er meget homogent, hvilket vi selvfølgelig er glade for at hører :)

Jeg sad og lavede dette indlæg på blog’en, og da jeg vendte mig om, havde begge hunde og katten valgt at hvile bag min stol (Dingle er på udflugt med Lene)

Hvalpene har nu alle fået op til flere tænder, og det er tydeligt at gummerne kløer, for de bider i alt. Derfor lagde jeg et par ko-klove ind i hvalpekassen. Det syntes Odie var et hit! Hun lagde sig straks ind sammen med hvalpene og gik igang med at gnave og tygge, og hurtigt fik hun følgeskab af sin yngel, som også syntes godt om de ildelugtende klove.

Det er da hyggeligt når familien har samme interesse!

Når mor alligevel opholder sig i hvalpekassen er mors pels det bedste sted at sove.

Billed-albummet med samtlige billeder siden kuldet blev født.
(opdateres dagligt).

Dag 26 (personlighed)

8062012

I løbet af de sidste 2 døgn, ja måske kun i løbet af dagen i går, udviklede hvalpene pludselig personlighed. Der er nu gået nogle dage siden de fik hørelsen og synet, men de har ikke rigtigt kunnet forstå at bruge det. Samtidig har de fået en væsentlig bedre kontrol over deres bevægelser, og det er nu tydeligt at når de foretager sig noget, er det ikke bare tilfældigheder, men (rimelig) velovervejede handlinger.
For bare to dage siden kunne de da godt støde ind i hinanden og de kunne også tilfældigvis tumle hen mod en bamse, og når de nu alligevel var stødt i bamsen, kunne de jo lige så godt blive der lidt og undersøge pelsdyret. Nu er det tydeligt at de ser bamsen, hvorefter de resolut vandre hen til den, dapper den med en pote og bider sig fast i tøjdyret for at give den en rusketur. Når de ser hinanden går de også lige i flæsket på bror eller søster. Det er med oprejst front og vilde fagter med forbenene alt imens der snerres og spruttes.

De kan også vågne op, og efter at have tisset ude på aviserne, begynder de bare at tulle rundt og lege, i stedet for at råbe om mad. Når vi sætter os ind i hvalpegården kommer de straks hen til os, og ofte foregår det med en logrende hale i de sidste stykke før de når os. De kan sagtens lege i en lille halv time uden at klage over den ringe service som mælkebaren leverer. Så kan de lægge sig til at sove midt i hvalpegården hvilket vi ikke mindes vi har set ved andre kuld før end de er en uge ældre de.
Den evindelige afspilning af DKKs lyd-CD med alle mulige mærkelige lyde, har også givet pote. Når jeg f.eks. kværner kaffebønner i den utroligt larmende kaffekværn, smækker med ovnlågen, klirrer med tallerkner eller tænder for opvaskemaskinen, er der ikke så meget som et hoved som rejses i flokken.

Personligheden skinner derfor lige så langsomt igennem i deres adfærd og leg med hinanden. Allerede nu er der helt klart nogle som afstikker fra gennemsnittet i flokken. Nogle vandrer mere rundt og udforsker de skumle, mørke kroge af hvalpegården hvor underlige tøjdyr, farlige gummidyr og mærkværdige kugler, bolde, terninger m.m. pludselig kan dukke op. Nogle kan finde på at tage en lur midt i alt postyret fra de andres leg. Nogle vælger at sove ovre i bunken af tøjdyr fremfor i hvalpekassen. Nogle kaster sig over maden når der  serveres Kingsmoor puppy-blend, mens andre slikker lidt på maden, men går derefter rundt og brokker sig over den ringe mad vi serverer. Der er mange små tegn som i sidste ende vil være med til at afgøre hvem vi mener passer bedst til de længselsfuldt ventende hvalpekøbere.

Jo, jo… Nu er de absolut blevet rigtige hundehvalpe :)

Dag 25 (tænder)

7062012

Så har 2-prik fået et par kindtænder, og flere af hendes søskende har også små spidse tapper som er på vej frem flere steder i kæberne, så nu er det en stakket frist før de bliver forvandlet fra små søde og blide tandløse hvalpe, til små monstre med sylespidse tænder som sættes i alt!

De bruger nu en del tid udenfor i hvalpegården hvor de “leger” med hinanden. Dvs. de bider i hinanden, skubber hinanden omkuld og møvre rundt på må-og-få alt imens de hyler, skriger og kommer med alle de lyde de nu har lært. De bruger flittigt de mange tøjdyr til at bide og nappe i, men leger endnu ikke med dem.


Det går fint med at give “fast føde”. Et værre svineri men alle spiser, dog nogle mere end andre, men det bestemmer de jo selv.

I dag kommer den første hvalpekøber på besøg, så jeg må jo hellere få skiftet de værste aviser, så det ser pænt ud når hun kommer for at se sin kommende lille “Flipper” :)

Dag 24 (sove ude og den farlige robot)

6062012

Odie havde ellers lige været inde og give mad før jeg valgte at stå op, men alligevel skulle hun liiiiige tjekke om alt var okay hos hvalpene da jeg stod op og kiggede ind til hvalpene, så de vågnede straks op og skreg på mad.


Jeg troede ellers jeg havde styr på min morgen, og ville give de voksne hunde mad først og dernæst hvalpene, men det blev så omvendt.
Mens jeg gav hvalpene mad, gik Dingle udenfor og pludselig kunne vi alle hører at hun gøede – og det var alvor! Både Odie og Heeven (som åbenbart ikke er helt døv eller også kunne hun aflæse Odie’s reaktion) foér ud af hundelemmen og hvalpene stivnede, mens et par af dem gav et bjæf fra sig.
Så måtte jeg lige ud og se hvad “vagthunden” havde opdaget. Nååååå… det var vores nye robot-plæneklipper som vi ikke kunne få til at virke i aftes, men så åbenbart skulle lade noget mere op i dens ladestation. Den summede nu lystigt rundt på den største af vores træningsbaner og sørgede for at græsset altid er kort og ideelt til lydighedstræning :)

Hundene syntes godt nog det var noget underligt noget som pludselig kørte rundt på deres træningsbane!
Odie fandt hurtigt ud af at den ikke var særlig farlig.
Robomower kører lige så langsomt som Heeven går, så Heeven måtte sætte i skarpt trav for at indhente og undersøge robotten.

Da jeg kom ind havde hvalpene fundet et dejligt sted at sove, og for første gang havde de valgt at sove udenfor hvalpegården. Det skyldtes nok at jeg havde smidt en blød bamse ud til dem, og den lå tilfældigvis op ad den lune radiator, så der blev først nappet, bidt og suttet på bamsen hvorefter de stille og roligt faldt i søvn.

Dag 23 (friheden til at vælge)

5062012

Nu er de så småt ved at vænne sig til at rampen til hvalpekassen er slået ned, og de kan derfor selv vælge hvor de har lyst til at opholde sig.

De sover stadig ca. 2 timer af gangen, og er vågne i 10-15 min. De vælger som regel at sove inde i deres vante hvalpekasse, og helst i en stor varm og social klump, men er der en som skal tisse, er det sjovt at se, at deres instinkter siger dem at de skal gøre det uden for “hulen”. Det skyldes at ude i naturen vil stanken fra tis og afføring tiltrække rovdyr, hvis moderen ikke får fjernet det i tide. Så søvndrukken vakler/tumler/falder den lille hvalp ned ad rampen, vakler et par usikre skridt ud på aviserne og tisser med et sageligt udtryk i hovedet, hvorefter den igen kravler op i kassen, tramper hen over sine sovende søskende indtil den igen finder et godt sted hvor den falder i søvn med en veltilfreds smasken og et dybt suk…
I går havde vi en stakkels lille fyr som havde havde svært ved at komme med sin afføring. Både Odie og vi forsøgte at hjælpe den lille stakkel, men først sidst på eftermiddagen lykkedes det ved hjælp af lunkent vand i måsen og massage i et blødt håndklæde, at få lettet den lille fyr, og jeg skal da også love for at han havde samlet en stor bunke hårde kanonkugler sammen inde i maven.
Hvalpene skulle efter planen have ormekur i dag, så det blev fremskyndet i fald forstoppelsen skyldtes orm. Han blev derefter smurt bagi med zink-salve og allerede i nat da vi kiggede til ham, så han helt fin ud i bagenden. Her til morgen var der intet at mærke på ham og han både drak mælk, spiste den nye Kingsmoor hvalpemad og drak lidt af den nye skål med vand, så han skal nok klare sig :)

Nu er de ikke så tavse mere. Hold da op de kan skrige, hyle, brumme, knurre, bjæffe og i det hele taget skælde ud når mor lige kigger forbi for at tjekke hvordan de har det, men uden at blive for at give mælk.

Man får bare ikke lavet så meget som man regner med når vi har hvalpe. Når hvalpene er vågne, og specielt efter at de har spist, så er der dømt “kvallitets-tid”. Her bliver der masser af mulighed for at være i kontakt med hvalpene, og følge med i deres begyndende indbyrdes leg. Allerede nu er der tegn på hvem der er stærkere end end andre, og hvem der er mere forsigtig over for nye ting end andre. Når de så pludselig bliver trætte, dratter de bare om hvor de nu end befinder sig. Her var det tilfældigvis i en stor varm klump på mine lår. Så måtte jeg bare sidde og nyde det så længe min ryg, ben og bag kunne klare det.

Dag 22 (3 ugers fødselsdag)

4062012

Dagen blev fejret på behørig vis, med mad på sengen og hvalpegården blev pyntet op med festlige aviser i forskellige farver!

Så er vi klar til at hvalpene vågner igen.

Det vil sige, at hvalpene for første gang blev tilbudt opblødt Kingsmoor hvalpefoder rørt med lidt A38, og at hvalpegården blev plastret til med aviser, og det viste sig at være en rigtig god ting, for så snart de vågnede, tumlede den første lille hvalpe søvndrukken ned ad rampen, hvorefter den straks gav sig til at tisse (mest på rampen, men ideén var jo god nok).

En lille fyr vælter ud og giver sig straks til at tisse…

Fine manerer er der ikke plads til..

Odie er stadig ikke helt tryg ved at hendes hvalpe sådan får lov til at tumle rundt uden at hun har styr på sin lille familie. Det må hun så vænne sig til, og hun skal også vænne sig til at nu kommer hvalpene helt hen til hegnet omkring hvalpegården, og dermed kommer de også tæt på både Dingle, Heeven og Gizmo. Dingle har forstået budskabet fra sin mor, så når hvalpene først kommer væltende ud og begynder at skrige hysterisk på mad, så skynder Dingle sig langt væk, så mor ikke bliver sur på hende…

Det med fast føde er ikke nemt… For det første ved de jo ikke hvad det er, for det andet har de jo heller ikke særlig meget kontrol over deres bevægelser, så det hele ender med at nogle laver hjulspænd i madskålen, mens andre forsøger at spise pænt, så de som ligger/står og forsøger at spise, får mad sparket op i hovedet og uden for madskålen, hvilket så andre ruller rundt i, alt i mens alle hyler og skriger.

Forholdsvis mange i kuldet har allerede fattet ideén med mad i en skål.

Odie må pænt vente uden for hvalpegården når denne seance foregår, for ellers æder hun bar al maden, men når hvalpenes interesse for maden er ebbet ud, får Odie lov at komme ind og gøre lidt rent mens hvalpene får fornyet energi ved synes af deres mor. Det udløser endnu et cirkus af lyd og bevægelser, når Odie forsøger at få slikket den sidste madrest af skålen, og hvalpene samtidig forsøger at nå op til patterne.
Nå, efter et stykke tid må Odie give sig, og går ind i hvalpekassen og sætter sig, og hvalpene får deres tørst stillet.

Så bliver der endelig ro… og jeg kan nu rydder op efter madsvineriet, skifte aviser, fjerne hæfteklammer fra en stak aviser og dele dem op i 3-4 siders enheder som ligger klar til at lægge på de steder hvor der snart igen bliver tisset.
Puha! Det er herligt at være kennel-far :)

Jan

Dag 21

3062012

Så skal en ny del af deres verden opleves!

Nu var det så tid til at hvalpene fik udvidet deres verden, og det gjorde vi ved at åbne lågen i hvalpekassen, således at hvalpene havde mulighed for at kigge ud. Det gik over al forventning, for i stedet for at kigge forsigtigt ud, nærmest væltede hvalpene ned ad rampen, og syntes det var det mest naturlige i verden at bevæge sig rundt på henholdsvis puden uden for kassen men også det glatte vinyl-gulv.

Odie var lidt overrasket over at hendes lille familie pludselig myldrede rundt uden for kassen, og den bedste måde at få hvalpenes opmærksomhed er jo at lokke med gratis mælk, så der gik ikke lang tid før familien hyggede sig på puden.
Udenfor hvalpegården fik vi en meget interesseret tilskuer, idet katten Gizmo med vidt opspilede øjne og roterende ører satte sig helt op til hegnet og fulgte opmærksomt med i postyret af hvalpe få meter fra ham. Det brød Odie sig ikke om, og vi satte hvalpene op i kassen igen, og rampen blev lukket så de kunne få sig en lur oven på denne oplevelse.


Dag 20

2062012

Det er jo blevet køligt igen, og det kunne mærkes da Odie fik dårlig mave sidst på natten. Det var godt nok koldt at stå derude og pjatte med vand. Nu har Odie faktisk klaret en hel uge uden dårlig mave på trods af alt det skidt hun indtager når hun gør hvalpene rene, og det er godt nok ikke småting der efterhånden kommer fra de små fredsforstyrrere. Så må Odie lige få en gang Canicur Vet, og så plejer maven at falde til ro igen.

Dagen startede med at jeg gik en tur over i den nærliggende skov med gamle Heeven og Dingle. Heeven synes jo absolut ikke om at gå tur når vi ikke går alle sammen, men med lidt go’bidder fik jeg lokket hende ned for enden af vores grusvej, og så gik det rimelig hurtigt over til skoven. Da hun først kom derover, var det ikke noget problem at bevæge sig, for der er der så mange spændende dufte at snuse til.


Når Heeven finder ud af at vi er på vej hjem fra en tur, uanset hvor turen har gået hen, så sætter hun det lange ben foran, og denne gang var det lige før hun tog livet af mig… Vi var lige vendt om for enden af en skovsti, så både hende og Dingle fik lov til at gå uden line på vejen tilbage til civilisationen. De gik i skarpt trav side om side, og pludselig var det temmelig langt foran mig, så jeg måtte kalde. Dingle stoppede med det samme og stillede sig med siden til for at se hvad hun skulle, men gamle Heeven opdagede åbenbart ikke at hendes følgesvend var stoppet så hun fortsatte ned ad stien. Jeg fik løbeline på Dingle, og småløb op mod Heeven, men hun havde fået et ret stort forspring, så jeg måtte til sidst løbe alt hvad jeg kunne på den ujævne skovsti, hvor jeg både skulle holde styr på Dingle i løbelinen og hvor jeg satte mine fødder. Da vi nåede op på siden af Heeven, kiggede hun overrasket på os, og kastede så nakken tilbage samtidig med at hun satte i fuld gallop, fordi hun åbenbart troede vi alle 3 skulle løbe om kap! Det sket hele 2 gange før jeg fik en hånd ind foran snuden på hende så hun forstod at nu skulle hun stoppe. Det var lige 30 meter før de første huse, så det var i sidste øjeblik vi fik stoppet det gamle gespenst.
Så fik hun også løbelinen på, og vi fortsatte hjemad. Jeg SMS’ede til Lene at hun godt kunne gå os i møde med Odie, men fik svar tilbage at det havde de forsøgt, men halvvejs nede af grusstien var Odie blevet usikker på om hvalpene havde det godt, og var vendt om, så nu sad de alle og hyggede med hvalpene i hvalpegården :)

Jan

Dag 19

1062012

Endnu et gennembrud: En bæ i hvalpekassen!

Normalt ikke noget som får os til at klappe i hænderne, men det er igen et tegn på at de lynhurtigt nærmer sig det punkt i deres liv, hvor de bliver selvstændige og levedygtige hvalpe der uafhængigt af deres mor, og kan takle hvad livet må byde sig af ufordringer.
Utroligt så mange underlige lyde de kan komme med, og der nappes og slikkes mens de tumler rundt mellem hinanden og de to plysdyr de har fået som barnepiger.

Når man går hen og siger hej til hvalpene, er det tydeligt at de kan høre og se en. De kommer vaklende på deres små ben, og straks bliver vores fingre “gennemtygget”. Vi glæder os utroligt til den kommende tid, hvor vi også kan begynde at studere deres temperament, og tale om hvem der skal blive her. Et meget svært spørgsmål lige nu, da de alle er utrolig ens og bare så dejlige.

JanK

Dag 18

31052012

Hvalpene har afgjort fået deres sanser, nogle er længere fremme end deres søskende, men alle er nu fra den ene dag til den anden, kommet et kæmpes skridt videre i deres udvikling.

Nu sover de ikke bare efter at have spist, men bruger 5-10 min. på at kravle rundt og “lege” eller “irriterer” mor. Når vi roder rundt i stuen kommer der sommetider knurre-lyde, eller noget som minder om “bjæf” nede fra hvalpekassen, så de hører hvad vi laver. Vi har derfor igen sat DKKs lyd-CD på computeren, således at de vænner sig til alle mulige ude- og inde-lyde ud over det sædvanlige her i huset.

I dag blev de også registreret ved Dansk Kennel Klub. DAN de DOES F-kuld kommer derfor officielt til at bestå af:
DAN de DOES Flik-Flak
DAN de DOES Fønix
DAN de DOES Flipper
DAN de DOES Frikk
DAN de DOES Fregne
DAN de DOES Fila

Hvem som skal bo hvor, vides endnu ikke, men da der skal bestilles chips til ID-mærkningen som foregår sidst i perioden før de forlader os, så skal papirerne indsendes allerede nu, dog uden angivelse af hvem som er hvem.

Her er en lille video med Gizmo som bare hygger sig her hos os. 

Jeg HADER det…

30052012

Næst efter at aflevere hvalpene 8 uger gamle, så er negleklipning det værste jeg ved, når vi har hvalpe.

I dag var det tid for den første negleklipning på hvalpene. 108 små negle skulle klippes. Jeg havde forberedt mig godt. En skammel var placeret foran terrassedøren så der var lys nok. Negleklipper og briller var lagt frem. Så skulle Odie bare lige fodre dem og jeg kunne vente på at de blev trætte og lagde sig til at sove. Én efter én blev de hentet frem og lagt på mine ben… men ligge på ryggen, næææ, det ville de altså ikke, og hvor i alverden er alt det pels på poterne nu kommet fra.? Det dækkede de små negle og gjorde det svært at se dem tydelig. Puha, jeg HADER det, men stille og rolig fik jeg mig klippet igennem de små negle, mens sveden langsomt brød frem overalt på min krop. Jeg forventer hver eneste gang jeg klemmer saksen sammen, at hvalpen vil hyle op fordi jeg har klippet for tæt på roden.

Stolt kunne jeg klippe negl nummer 108, uden at en eneste af hvalpene havde sagt en lyd. Nu går der heldigvis nogle uger inden vi skal igennem det igen.

Hold op, hvor bliver de søde nu. En uge mere og det er rigtige hundehvalpe der løber rundt :)

Underligt nok, mærker vi ikke det helt store på Dingle, efter vi fjernede alle hendes bamser. Jeg troede hun ville gå rundt og pibe og lede efter dem, men hun har hurtig affundet sig med at de er væk. I morges da jeg var i bad – havde lige skummet håret ind i shampoo – hører jeg Odie meget bestemt sig: Gå væk… Åh nej, jeg vidste at det var Dingle der var gået ind til hvalpene. Vi havde ellers lavet indgangen noget højere for at Dingle ikke skulle springe derind og indtil videre havde hun heller ikke gjort det. Jeg fik det værste skum skyllet af, og gik dryppende ind i stuen. På madrassen ved siden af fødekassen lå Dingle og krøb sammen mens Odie lå nede hos hvalpene. Ingen tvivl om, at Dingle havde prøvet at komme ned i kassen til Odie og alle hvalpene. Jeg sagde til Odie, at det var ok, og kaldte på Dingle. Dingle sendte længselsfulde blikke ned i kassen og rejste sig så forsigtig og kom hen til mig. Dingle har ikke prøvet at komme ind til hvalpene efterfølgende… måske hun nu forstår at Odie mente det alvorligt, at Odie vil have hendes hvalpe i fred :)

DAN de DOES F-kuld 17 dage gamle. De kan nu alle mere eller mindre se og hører, samt hæve sig på skæve ben.


De to tøser DAN de DOES Fregne og DAN de DOES Fila.

Dag 16

29052012
20120529-063336.jpg

Her til morgen var der (igen) et spring i hvalpenes udvikling. Da vi stod op reagerede nogle af hvalpene ved at råbe op, åbenbart fordi de kunne hører os. Da jeg kiggede ned i kassen, havde de klumpet sig sammen i et lille “tårn” oven på deres to bamser, og nogle af hvalpene forsøgte at komme op så de kunne se ud. Dvs. sådan så det i hvert tilfælde ud :)
Så blev der sørget for mad til de voksne hunde, og Gizmo (som sprang ind af vinduet i soveværelset), hvorefter Odie skulle ud og besørge og SÅ var der tid til at hvalpene skulle have mad. Det er sjovt så tydeligt det er, at når Odie har enten spist eller skidtet, så har hun det godt og så skal hvalpene have mad.
Stakkels Dingle er pludselig hårdt påvirket af falsk drægtighed. Hun havde i løbet af natten slæbt 4 tøjdyr op i vores seng, og hun vil hele tiden ind til hvalpene. Odie tager det overraskende pænt og nøjes med lynhurtigt at springe med ind i hvalpegården for at spærre af for Dingle, men vi skal nok passe på hun ikke presses til at skulle jage Dingle væk med magt…

20120529-121334.jpg

2 uger

28052012


20120528-121348.jpg

20120528-132413.jpg

20120528-132420.jpg

20120528-132427.jpg

20120528-132434.jpg

20120528-132444.jpg

20120528-132448.jpg

Dag 14

27052012

Sikke da et vejr. Tiden tilbringes udenfor og en masse ting bliver klaret. Odie er nu med på en lille bitte morgengåtur rundt om søen. Hun sprudler af energi og glæde for tiden, nok fordi hun er blevet mere afslappet og ikke vogter sådan på hvalpene. Når vi arbejder udenfor styrer Odie selv, hvornår hvalpene skal have mælk – ellers tuller hun glad rundt sammen med os andre.
Dingle insisterer på, at hendes lille “pindsvine-bamse-hvalp” skal med op i sengen og sove om natten, ja, ja, et dyr mere eller mindre. Ellers synes jeg faktisk at Dingles humør er på vej op igen, hun løber mere og virker mere frisk.
Heeven er nu igen begyndt at gå glad med på tur. Vi har næsten ikke kunne trække hende med, når det kun var én af os der gik, hun vil kun hvis vi begge går med.

Lene

20120527-152556.jpgEn meget kort tordenbyge giver tid til et lille hvil i stalden
20120527-152611.jpgDe to tøser – glade og tilfredse efter et godt mælkemåltid
20120527-152620.jpgOdie nyder den kolde bæk, når vi går vores lille tur rundt om søen

Vi fik savet alt vores brænde… og gamle Heeven lagde sig i skyggen lige ved siden af, hun er jo døv og kan ikke høre den frygtelig larm. Da vi var færdige lignede hun en omvandrende savsmuldbunke

 

20120527-152637.jpgDet er så varmt, at hvalpene ligger hver for sig og slår mave

Dag 13

26052012

Vi ville have været tidligt oppe for at gå i skoven, men grillaftenen med Solveig trak ud og efter at have været oppe og tjekke hvalpe et par gange i løbet af natten, så blev kl. desværre 10 og vi må nøjes med en meget kort tur i sommervarmen.

25° inde i huset og 40° ude i solen…

Odie har også besvær med at blive liggende hos hvalpene efter hun har ammet. Det er varmt og det påvirker os alle. Selv Gizmo gider ikke være ude men ligger og snuer den indenfor i de kølige og mørke steder han kan finde. Sidste nye påhit er at kravle ind under en kommode. Så ligger han der og surmuler..

Dingle er pludselig igen begyndt at gå rundt med sine tøjdyr. Ikke noget underligt i det, men hun har bare ikke gidet lege med dem i ca. en måned. Hun tjekker også de samme buske og huler ud, som Odie gjorde da hun gjorde klar til fødslen. Ikke noget underligt i det, specielt nu hvor det er så varmt, søger hun selvfølgelig køligheden i buskene. Hun kan bruge 5 min. på at grave og ommøblerer en pude i deres hundeseng. Ikke noget underligt i det, for sommetider får de bare et flip hvor noget skal bøvles rundt.
Der er dog en helt anden grund til disse ændringer i hendes adfærd: Hun skal have “hvalpe”. Midt i alle forberedelserne til Odie’s kuld har vi ikke tænkt over, at Dingle faktisk kom i løbetid lige efter at Odie havde været det, så derfor siger Dingle’s biologiske ur, at nu skal hun gøre klar til hvalpe. Synd for lille Dingle, for hun virker helt forvirret over sine instinkter. Bl.a. er hun (lige som Fille gjorde) begyndt at pive når hun står med et tøjdyr i munden, uden at vide hvorfor hun gør det, og hvad hun vil opnå.
Det skulle dog gerne være sidste gang hun skal gennemgå det, for om ca. en måned har vi planlagt at hun skal sterilliseres.

Det går heller ikke med Heeven som det “plejer”. Hun har jo passeret de 14 år i februar, og samtidig mistet hørelsen. Det har påvirket  hendes adfærd væsenligt, både fordi hun nu ikke mere er i samme kontakt med sine omgivelser, men også fordi hun, i vores øjne, pludselig virker dum når hun ikke mere forstår de helt elementære kommandoer. Vi skal passe meget på ikke at blive irriterede når hun står i vejen og ikke flytter sig når man “siger det”, ikke kommer når man “kalder”, eller om aftenen når der falder ro over familien, så vandrer hun rastløst rundt. Synd for gamle “Mys” som tydeligvis ikke forstår hvad der sker i sit hoved og omkring hende. Hendes mave har aldrig været bedre, og på trods af de svindende muskler i bagbenene og sandsynligvis lidt gigt i ledene, så virker hun fysisk sund og rask. Det er bare ikke den samme gamle hund jeg havde for bare et halvt år siden…

Vi går og venter på vores nye bil skal blive klar. Det skulle den gerne i uge 23, men skat og told, har planlagt at omlægge et eller andet system d. 1. juni, og det kan nemt få indflydelse på hvornår vi kan få registret den og få udlevet nummerplader. Så må Lene nok nøjes med den lille Peugeot 107 når hende og Dingle kører til Schapendoes klubbens aktivitetsweekend ved Nyborg.

Nu mister vi også vores internet! Skyline gik jo konkurs for et par uger siden, men har dog holdt vores forbindelse kørende. I dag læste jeg desværre på deres hjemmeside, at de ikke har kunnet redde internet-delen, så på fredag har vi ingen internet-forbindelse.
Utrolig træls, for vi bor et sted hvor der er så ringe dækning at vi ikke har ret mange muligheder for internet. De vi har er enten dårlige eller meget dyre, specielt i forhold til vores behov, som er forholdsvis lille, så derfor har vi ikke brug for en lynhurtig og kraftig forbindelse til en pris af mere end det dobbelte af hvad vi giver nu…

Dag 12

25052012

Dag 11 (Edderkoppen med det lille lyseblå øje)

24052012

En gang imellem vælger Odie at tage en lur efter at have ammet.
Så hygger hele familien, og det er tydeligt at hvalpen nyder at sove hos deres mor.

Både i går nat og i nat, valgte vi forsøgsvis at sove i det kølige soveværelse, og så lade det være op til Odie at passe sine hvalpe. I går blev vi dog vækket sidst på natten, da Odie lå og sov inde ved os, og hvalpene klagede temmelig meget inde i stuen. Så måtte jeg op (Lene arbejder i øjeblikket så hun er “fredet”), og flytte min dyne og pude ind på madrassen i hvalpegården. Odie fulgte straks med og hoppede op til hvalpene, som så fik deres morgenmad.
I nat måtte jeg først gang op dag jeg fortumlet vågnede ved trippende skridt på klinkegulvet i forgangen udenfor soveværelset. Jeg troede det var Heeven, og fordi vi stadig lukker døren ud til baggangen hvor Gizmo af og til kommer ind i løbet af natten, så kan hundene ikke selv hoppe ud hvis de f.eks. skal tisse. Men det det var i stedet Odie som trippede rastløst rundt, og jeg måtte lukke fordøren op så hun komme ud og tisse.
Lidt senere kunne jeg hører en hund trippe rundt ude på køkkengulvet. Det var igen Odie, og selvom vi havde stillet hundenes vandskål ind i køkkenet, ja så ville Odie altså ud i baggangen og drikke – og det skulle være frisk koldt vand!
3. gang var da jeg hørte Odie hoppe op til hvalpene, hvorefter hun næsten med det samme hoppede ud, hvilket fik hvalpene op i det røde felt: Hva’ pokker skal mor hoppe op og vække os, vi møvre os hen til mælkebaren, og så skrider hun! Nå, jeg satte mig hen til hvalpekassen og Odie hoppede straks op, og så fik hvalpene mad igen.
Da Lene stod op kl. kvart i 6, orkede jeg bare ikke stå op og gå morgentur med Dingle og Heeven, men blev under dynen. Det blev dog ikke den morgen jeg havde håbet, for så larmede hvalpene, så gravede Heeven en hule i tæpperne på gulvet, så hoppede Dingle op i sengen, så hoppede hun igen ned, og til sidst kom Gizmo mjauwende ude fra køkkenet hvor Lene havde undladt at lukke døren. Så måtte jeg springe op inden han evt. valgte at hoppe ind i hvalpegården, for så kan det godt være der blev krig. Han var nu ganske fredelig, men ville bare sig at klokken var 20 min. over syv og han ville meget gerne have sin morgenmad. Okay, så måtte jeg op for alvor og hundene og katten fik deres mad. Så skulle Odie ud og skidte, hvilket normalt giver lidt ekstra arbejde, da hun ofte har dårlig mave pga. hvalpemad og rengøring af hvalpene. Det var bedre end gennemsnittet, men det kostede alligevel en gang vask ved den udendøres bruser. I mellemtiden var Dingle gået på morgentur, og jeg havde ikke fået lukket porten, så i  natbukser og glocks måtte jeg spæne om og se om hun var gået på tur op til vejen. Hun stod dog lige så fredeligt ude på LP-banen (som allerede skal slåes igen efter bare 4 dage!), så ingen grund til panik.

Inde i hvalpegården kan de nu næsten alle hæve sig op på stive skæve ben, når de skal møvre sig hen til mor. De ligner “store fulde edderkopper

…………………………..

Præcist kl. 12 i dag fik jeg en glædelig overraskelse.
Det er en stor oplevelse hver gang de åbner øjnene, men det kom helt overraskende, pludselig at se et lille lyseblåt øje som kiggede på mig, lige da jeg tog en hvalp op for at lægge ham op til Odie.

Det er den sidstfødte han, “Sidsteklatten”, som har taget det utroligt store udviklingsskridt og åbnet det ene øje.

Det er bare så utrolig at de små “fostre” pludselig, fra det ene øjeblik til det andet, får personlighed. Selvfølgelig kan han ikke se endnu, men nu er det en rigtig hundehvalp at se på ;)

Storesøster Dingle fik lov til forsigtigt at komme ind i hvalpegården,
og for første gang, se på sine nye små halv-søskende.

Jan

Dag 10

23052012
20120523-080810.jpg

Ja, ja… De små fostre begynder så småt at minde om rigtige hundehvalpe. De er blevet mere mobile og noget mere bevidste om hvor de er og hvem der er i nærheden. Snart kan de også hæve sig på skæve ben.

………………………………………………………

Holy shit! “Ruder knægt” har lyd! 
Han skulle altså BARE af med noget som havde sat sig fast i hans lille tarm.
Han begyndte med at brokke sig, så begyndte han at små-klynke, SÅ skreg han! Mor Odie måtte skynde sig ind i kassen (og det samme måtte jeg selvfølgelig også), og i fællesskab fik vi styr på den lille dreng, så Odie kunne udfri ham fra hans mavepine.
Bagefter lignede han en hvalp som havde skubbet måsen op af en mur malet med orange fluorescerende maling, så jeg måtte have ham under den lunkne hane i badeværelset. Det syntes Odie absolut IKKE om, mens både Heeven og Dingle syntes det var vildt spændende med den lille rotte jeg holdt i hånden (højt hævet over deres hovedet).
Nu er han godt nok træt, og alle sover roligt igen…

Dag 9

22052012

20120522-153253.jpg

En varm nat men hvalpene havde det helt fint, mens Odie og jeg havde en meget lang nat. Odie skulle ud to gange for at besørge, Heeven kiggede forbi et par gange og det samme gjorde Gizmo. Det bryder Odie sig bare ikke om, så jeg måtte rejse mig og bede dem skrubbe af.
Kl. 5.45 stod Lene, op efter en god nats søvn i det kølige soveværelse. Mens hun gjorde sig klar til at tage på arbejde, gik jeg en tur med Heeven og Dingle i den skønne kølige morgenluft. Det er helt utroligt så alt det grønne er vokset i den uge jeg ikke har gået turen langs kornmarken. Det var også temmelig vådt så hundene (og mine sko) var gennemblødte og fulde af mælkebøtte-frø og andre plantedele, da vi kom hjem igen.
Så fik hundene mad. Det er ikke så lidt Odie spiser og alligevel er hun meget tynd. 20120522-153303.jpg
Hygge i skygge.

Dingle (og Heeven) overfaldet :o(

21052012

Jeg havde besluttet mig for at køre ned til vores gamle område og gå en lang tur med Dingle og Heeven og så tage rundstykker med hjem til morgenmad. Det var en forrygende flot morgen, og godt vi kom afsted så tideligt, for varmen var allerede ved at være voldsom.

Heeven var i løbeline, så er jeg sikker på, at jeg ikke lige pludselig mister hende, fordi hun går en anden vej end os. Hun kan jo ikke høre os og tuller meget rundt i sin egen verden. Da vi skal passere den første å, kan jeg høre at der står en del mennesker og taler. Jeg tager Dingle i line, og ser det er fire unge mennesker med en Labrador og Rottweiler. Hundene er ude og bade, men de bliver hurtig kaldt op og får snor på. Dingle passerer de to store hunde uden problemer, dejligt, det er jo ikke mange hunde vi møder på vores daglige ture, så Dingle har stadig brug for at møde fremmede hunde.
Afsted videre går turen. Længere fremme på den smalle sti, ser jeg tre ældre damer stå og tale sammen – tilsammen har de fire små hunde. Jeg stopper selvfølgelig op og tager Dingle i snor. Ingen af damerne har åbenbart tænkt sig at tage deres hunde i snor, og pludselig kommer en stor dansk/svensk gårdhund-type løbende på stive ben mod os. Jeg bliver irriteret… man kan simpelthen ikke være bekendt ikke at tage sin hund i snor når andre gør det (med mindre du har styr på den), og i hvert tilfælde ikke bare lade hunden løbe hen til andre hunde der er i snor.
Jeg vælger at løsne Dingle for at hun ikke skal føle sig truet. Gårdhunden snuser i to sekunder og løber videre hen mod gamle Heeven. I mellemtiden har Dingle fået øje på to af de andre hunde… “Jaaa, 2 stk. Tyson’er!” (Tyson er jordens sødeste Shipperke som Dingle kender fra agility). Dingle går stille med logrende hale hen mod den ene lille Shipperke… og pludselig sidder Shipperken i struben på Dingle!!!!! – Utroligt, den var godt nok ikke stor, men alligevel får den væltet Dingle omkuld og står truende over hende. Jeg har svært ved at komme forbi damerne – har også Heeven i snor og hun har tilgengæld svært ved at komme forbi gårdhunden. Dingle skriger og prøver at komme væk, og pludselig hører jeg en af damerne sige: “Det går nok….”.  tænder jeg altså af…! Det kan godt være at den lille hund er meget, meget mindre end Dingle, og det kan godt være at den ikke bider struben over på hende, men da Dingle prøver at flygte og den endnu engang nedlægger hende, får jeg altså nok. Jeg kaster mig mellem damerne, får fat i nakken på den lille møg-hund, løfter den i vejret, og mens jeg siger grimme, grimme ting til den, marcherer jeg tilbage til hundens ejer. Jeg overrækker hende den lille hund, stadig hængende i nakkeskindet, og siger: “Kan du  få den hund i snor!”. Hun bliver helt befippet… leder efter snoren, og ser meget brødbetynget ud. De tre andre små hunde er klogeligt nok gået fire meter bagud, jeg tror godt de var klar over, at de ikke skulle blande sig. Jeg får et forsigtig lille: “Fortsat god tur” med på vejen… ikke om jeg ville ønske dem en god tur!
Dingle kigger sig nervøs over skulderen det næste lange stykke vej. Æv da også, sådan en dum episode kunne vi godt have været foruden. Dingle er i forvejen på grund af løbetiden og mor Odie’s beskyttertrang overfor hvalpene, lidt nede i kuldkælderen og dette hjalp bestemt ikke på det.

Vi går videre og møder heldigvis snart en sød, lille blandingshund. Dingle hilser kort, men har ellers ikke lyst til snakke med den. Videre på turen møder vi en dame i kørestol med en lille Bichon. Hun råber om det er tæver jeg har, hvortil jeg svarer ja. Så vil han gerne hilse siger hun. Jeg spørger om den er sød, for Dingle skal altså ikke opleve mere dumt på turen. Ja, ja, siger hun, bare det er tæver du har så vil han gerne. Det vil han også… han logrer helt vild og går frem mod Dingle. Dingle synes han er en herlig lille hund  og får mod på at hilse. Så er det at gamle Heeven vågner og går hen for at hilse på den lille hund også. Om det er fordi hun er så gammel og måske går lidt stift, ved jeg ikke, men nu farer den lille hund lige ud i hovedet på Heeven og bider hende i snuden. Stakkels gamle Heeven, hun giver nogle underlige lyde fra sig, men vender sig så bare om og går lidt væk.
Så snak du med den anden, siger damen til hunden… nej, tak, nu har jeg fået nok af de små gale hunde og går raskt videre.

Jeg får købt rundstykker, og på vej hjem i bilen tænker jeg episoden med de fire små løse hunde igennem. Havde det været Labradoren eller Rotweilleren der havde overfaldet Dingle havde situationen sikkert set meget værre ud, men det var det ikke. De fik deres hunde i snor så snart de så os. De tre ældre damer syntes åbenbart at deres hunde var så små, at de ikke behøvede at tage dem i snor. Det er utrolig uforskammet og ansvarsløst, når de nu ser at Heeven er i snor og jeg med det samme også tager Dingle i snor. Desuden kan de tydelig se, at jeg ikke kan gå uden om dem, men bliver nødt til at passere tæt forbi dem, fordi stien er så smal. Hvad nu hvis Dingle havde bidt fra sig. Det var uden tvivl gået hårdt ud over den lille hund… eller hvad hvis gamle Heeven var kommet Dingle til undsætning? Mine hunde var klart de største, og lur mig, om ikke det var dem der var blevet kald møgkøtere hvis der var sket de små noget…

Lene

……………………………………………………

Uge 2/dag 8

Så er det allerede en uge siden vores liv (igen) ændrede sig radikalt, og vores lille meget rolige velfungerende flok blev udvidet med 6 livlige hvalpe.
Det er jo ikke fordi der er sket så meget med hvalpene på denne uge, det er mere de voksne hunde som har forandret sig og indpasset sig til en ny daglig rutine, hvor det er hvalpene og Odie, det drejer sig om. Odie er virkelig “høj” på al den opmærksomhed og moderrollen. Hun er så glad, fuld af energi og pjattet så man skulle tro hun var et år gammel.
Meningen med dette (efter vores mening) super kuld, har jo hele tiden været at vi selv vil beholde mindst en – gerne to – hanhund, og at de helst skulle indeholde deres far Kejsers energi, glæde, stabile temperament, udseende og arbejdsiver samt deres mors stærke sind, “intelligens” og udseende. Men på det seneste har vi fået flere henvendelser fra interesserede hvalpekøbere som er intetessante for os ud over “det sædvanlige”, så vi overvejer nu muligheden for kun at beholde én hanhvalp for at kunne have muligheden for at give disse købere en hvalp. Tilgengæld vil vi så undlade at sterilliserer Odie, således at hun får et sidste-sidste kuld hvalpe om et år, og så beholde yderligere en hvalp derfra. Hendes sportskarrierer vil desværre nok lide under at hun endnu engang skal døje med falsk drægtighed og yderligere et halvt år med hvalpe. Spørgsmålet er også om vi i det hele taget kan finde en egnet hanhund efter vores kriterier. De fleste avler jo primært med hanhunde som har klarer sig godt på diverse hundeudstillinger og det er jo forholdsvis nemt at se og møde disse typer hanner. Det er straks svære at finde de gode, aktive hanner som bruges til aktiviteter hvor deres brugshunde-egenskaber kommer til deres ret, og at de samtidig har et velafbalanceret og socialt sind. Vi må nok kigge på udlandet og håbe igen at finde en hanhunde-type vi synes om, men der bliver svært for de fleste har jo kun deres Schapendoes som almindelig familiehund hvor deres mulige potentiale aldrig vises frem.

Bortset fra disse overvejelser, savner jeg mit kamera utrolig meget! Det har nu været til reparation i en måned og jeg har derfor måtte benytte min iPhone i stedet, men det er jo en elendig kvalitet man får med sådan et lille kamera. Billederne er udkarpe og slørede så jeg håber snart at få mit kamera tilbage, inden hvalpene begynder at få sanser om ca. 1 uge, for  kommer de gode motiver!

Det blev en varm dag i dag, og det er ikke noget problem at holde hvalpene varme.
Alle sover inkl. mor, halvsøster Dingle og grandtante Heeven (ja, det er altså det billede som er øverst på dagens blog :)

JanK

Dag 7

20052012

Sidder her ved computeren i en afsindig stank af hundeprut når de er allerværst! Odie spiser som et tærskeværk, og der kommer godt nok også meget ud i den anden ende, udover det så prutter hun også fælt. Ikke særligt rart når man om natten sover på en madras lige ved siden af hvalpekassen. Lige meget hvor tungt man sover, så skal jeg love for at man kan få vendt sig om i en fart!
Nå, men alt går fortsat som det skal. Odie passer hvalpene og de vokser støt og roligt. De tager ikke så meget på som vi har set med de andre kuld vi har haft, men tommelfinger-reglen om at hvalpene skal fordoble deres vægt i løbet af den første uge, behøver jo ikke passe til alle kuld.
Vi opdagede i aftes at hvalpene krøb lidt mere sammen og klagede sig lidt, så selvom vi har haft 22-23° måtte vi skrue yderligere op for varmen, hvilket Odie ikke synes om. Specielt ikke efter hun har opholdt sig i kassen i en halv time efter amning og lidt social hygge, for så har Odie det godt nok varmt! Så hopper hun ud på det kolde gulv hvor hun strækker sig så lang hun er, og med et langt dybt suk, falder hun i dyb søvn.
Odie har også vænnet sig til de nye forhold og tager de andres tilstedeværelse væsenligt mere afslappet. Derfor har vi også fjernet tæpperne omkring hvalpegården, så nu kan alle se alle. Eneste problem er dog gamle Heeven som bare ikke fatter noget, og stadig kan finde på at stikke snuden helt ind i hvalpegården hvilket Odie bliver noget utryg ved, og så er der Gizmo som ikke mener at reglerne gælder ham. Han fandt jo stor nydelse i at ligge inde på madrassen i ugerne før fødslen, så at han nu ikke må hoppe over hegnet ind til gården, ja det finder han bare ikke rimeligt.
Lene tog her til formiddag til lydighedstræning med Dingle og Heeven. De skal jo også opleve noget og have noget opmærksomhed. Det påvirkede ikke Odie andet end lige da de tog afsted, for hun troede også at hun skulle med. Men kort efter valgte hun selv at hoppe op i kassen til de små og ligger nu lige uden for kassen og slapper af mens de små sover, fordøjer og vokser :)

Jan

Dag 6

19052012

Odie har stadig en herlig glubbende appetit, men hvalpene suger også mere og mere mælk og kraft ud af den lille hund, så hun har brug for ny energi.
Hvalpene vokser hastigt, er mere aktive og forlanger mere energi. Der er også kommet nye lyde når de enten ligger alene, er sultne, drømmer eller bliver jogget på når mor forsigtigt forsøger at springe op i kassen uden at ramme dem.
Odie er mere rastløs og hopper gerne ud for at gøre sig selv ren uden for kassen eller for at hilse på os, men brokker ynglen sig, er hun der som en mis!

20120519-094421.jpgHer spiser alle på deres vante pladser (Odie fåre næsten 3 dobbelt portion), mens Gizmo kigger på (han havde allerede spist sin teskefuld kattegufmad).

Lidt over middag måtte vi for første gang lade hundene blive alene hjemme. Et par fyrer fra Cameroun (bosiddende i København) tog toget til Vejle banegård hvor vi så skulle møde dem, for at de kunne se vores gamle Toyota Starlet. Et par flinke fyrer som var lige så mistroiske overfor os som sælgere som vi var for dem som købere, så det var en okay måde at handle på. Efter en køretur, tjek af motor, karosseri og kabine, samt papirerne, måtte jeg kører den ene hen til den nærmeste Bank Nordic filial. Anede ikke vi havde sådan en i Vejle, men fandt så ud af, at han mente Nordea. Okay, den kunne jeg finde, og så fik han hævet nogle penge hvorefter vi kørte tilbage til Lene og vennen som havde fået en lang snak om at komme som ludfattig fra ingen ting i Cameroun, og så op til Danmark hvor det hele drejede sig om arbejde, arbejde og arbejde, men tilgengæld kunne de fører sig frem som fyrster når de var på besøg i hjemlandet for så havde de penge på lommen.
Nå, vi fik pengene og de fik bilen – alle var glade, hvorefter vi skyndte os forbi den nærmeste Lidl, for at købe deres bedste torskerogn (kåret til bedst i test) til Odie, og senere også til hvalpene.
Da vi kom hjem var gensynsglæden selvfølgelig stor hos Dingle og Heeven i baggangen og Odie inde i stuen. Hvalpene lå stille, roligt og sov, så Odie havde åbenbart passet dem selvom vi var kørt i næsten 2 timer. Dejligt at vide hvis vi får brug for det igen.

Er det ham som bliver vores næste lille Schapendoes?

Odie er en rigtig hønemor…

18052012

Hold da op, Odie tager hendes rolle som mor alvorlig! Jeg kan ikke huske at hun var så påpasselig med hendes sidste kuld. Hele hvalpegården er dækket til med tæpper, så Dingle og Heeven ikk kan e kigge ind. Specielt Heeven, har Odie svært ved at forholde sig til. Heeven forstår jo ingen ting, og slet ikke at hun ikke må komme ind i hvalpegården, hvor der jo pludseligt lugter så dejligt af hvalpe.

De første par dage lukkede vi Dingle og Heeven ud i baggangen inden Odie skulle ud og tisse. Alligevel var det en kamp at få Odie ud… hun var helt sikker på, at Dingle og Heeven ville komme og tage hvalpene. Sikke nogle stærke instinkter – heldigvis går det bedre nu. Hvalpegården er stadig lukket helt af med tæpper, så ingen kan kigge ind til Odie. Odie kan dog nu (og vil gerne) gå med ud i baggangen for at spise, hvor der bliver hilst overstrømmende på Dingle og Heeven. Vi skal stadig passe på, at Heeven og Dingle ikke bevæger sig ind mod hvalpegården, for så er Odie der med det samme. Det er instinkter som er helt naturlige og som vi selvfølgelig skal hjælpe Odie med at komme godt igennem. Derfor passer vi også meget på katten Gizmo. Gizmo kan heller ikke se meningen i, at han ikke må kigge ind i hvalpegården. Odie er dog lige så bange for at Gizmo tager hvalpene, som med de andre hunde, så Gizmo må sove ude i baggangen om natten, indtil Odie slapper lidt mere af.

Hvalpene trives og vokser – jeg er sikker på, at jeg kan se de er blevet større hver morgen :) Specielt de to tæver tager godt for sig af mælken, de fylder allerede mere end hannerne.

Nu begynder de allerede at ligne små hundehvalpe

De 3 stakkels dyr, som vi må møblere lidt rundt med, for at Odie ikke bliver bange for hvalpetyveri

Lidt ekstra morgenhygge med Første-drengen

Ikke noget så hyggeligt, som suttelyde

Speciel morgenhygge med Første-drengen

Dag 4

17052012

Så kom de karakteristiske “grurghe” lyde når mælken begynder at flyde. Må se om jeg kan få lydene på video. Ellers vokser hvalpene og alle trives. Skal hilse og sige, at de er så skønne varme at have i hånden og de lugter helt specielt henrivende.

De sidste navlestrenge er nu også bidt af, og jeg fik samlet den sidste visne stump op her til morgen, så nu er hvalpene bare så fine at se på.

Find “Holger”!
(og det er ikke ham nede i nederste højre hjørne…)

Odie nyder tydeligt at amme, og får de mest utrolig rolige øjne når mælken strømmer.

Der bliver absolut mere og mere aktivitet i hvalpekassen. Der øvles og bøvles for at få de gode patter, og bliver man skubbet væk bliver der godt nok råbt højt.

…og bare lige for en sikkerheds skyld, så kommer det traditionelle billede fra kassen.
Sådan ser der ud det meste af tiden.

Dag 3

16052012

Ikke så meget søvn i nat, jeg havde vagten i hvalpegården. Den forløb nu meget rolig men for ca. hver halve time måtte jeg lige tænde lommelygten for enten at få en hvalp ind til Odie eller hente den bag hendes ryg, eller give Odie vand, eller hjælpe hende ud for at besørge (hun har nu fået dårlig mave af al det skidt hun får i sig når hun gør hvalpene rene). Jo der er hele tiden noget der skal passes.

Igår tog hvalpene ca. 4% på i væg,t mens de i dag har forøget deres vægt med 7-10%, så alt forløber som det skal.
Odie er vildt optaget af hvalpene og stortrives i hvalpekassen, men er helt forvirret i sit lille hoved når hun både vil passe hvalpene men også gerne vil ud til os.
Det ser lidt sjovt ud når hun løber frem og tilbage, mens henholdsvis hendes hjerne og hendes hjerte styrer hende.

Her til aften kørte Lene afsted til agility-træning med Dingle. Gamle Heeven kom også med selvom hun ikke skal trænes mere, men så oplever hun jo lidt, og samtidig kan der åbnes op til hvalpegården så Odie kan opholde sig hvor hun vil. Hun blev dog liggende med “svømmende” øjne nede i hvalpekassen mens de små skiftesvis diede og sov. Hvilken harmoni og hygge :)

Det må da siges at være en god start på livet: Tryghed, varme og hygge.

Dag 2

15052012

1. Nat: Lene fik tjansen på madrassen i hvalpegården. Heeven, Dingle og jeg fik soveværelset mens Gizmo måtte nøjes med baggangen og naturen, da han er lige lovlig interesseret i hvalpene hvilket Odie ikke bryder sig om.
Der har været en del brokken fra hvalpene, hvilket skyldes at Odie jo er en rigtig hønemor og hun skal hele tiden gøre dem rene og nusse dem. Så de bliver bliver noget sure. Vi kunne hører dem protesterer helt ind i soveværelset.

9.30:  Odie har været ude og både tisse og skidte, har spist (rettelse: SLUGT) en stor skål mad samt drukket en masse vand, så mælkebaren kan være døgn-åben.
Vi er overraskede over sådan en forholdsvis ro og harmoni der er i kuldet. Ikke nok med at de er meget ens i størrelse, men de har adgang til masser af mælk så der er ikke meget slåskamp om patterne, og hvis de ikke spiser så sover de roligt sammen med deres mor. Skønt! når det går sådan :)

Eftermiddag: Da Lene ville ud for at træne lidt med Dingle som jo bliver lidt forsømt i denne og den kommende tid, begynde Odie at pibe højt og ynkeligt, sprang til sidst ud af hvalpekassen og løb hen til lågen for at komme ud. – Hun ville jo også med ud og træne!
Det fik hun dog ikke lov til… Pludselig mens Lene gør klar til at gå ud, kommer en dame ind på gårdspladsen med en flot buket blomster i hånden. Hvad var nu det? Jo, det var et bud med en buket fra Lise og Emil samt deres hunde Thor og far til vores F-kuld: KEJSER! Sikken en dejlig overraskelse.
Så gik der jo lidt tid og Odie var helt forstyrret – kunne ikke finde ud af om hun ville op til hvalpene eller med Lene, så Lene aflyste trænings-timen med Dingle, og gik i stedet ind til Odie så hun kunne slappe af og koncentrerer sig om hvalpene.
Så måtte jeg i stedet gå en tur med gamle Heeven og Dingle. Jo, der er skam forskel på folk, for det var ikke noget problem for Odie at JEG gik…
Nå, men hovedsagen er jo at Odie har det godt, og så må jeg bearbejde det “vink med en vognstang”, som min nye “rally-hund” Odie lige gav mig… :( Glæder mig til min nye lille “allerbedste ven” :)

Aften: Det er altid så dejligt at se når hvalpene begynder på at vibrerer med halerne når mælken løber til. Her til aften skete det, som den første, for den først-fødte tæve :)

En buket blomster fra den stolte far til hans nye 4 sønner og 2 døtre, pryder nu hvalpekassen.

Hvalpegården dag 2.

Odie har en glubbende appetit og drikker en masse frisk, koldt vand fra vores egen brøndboring, så der er udsalg i mælkebaren.

Det er lidt varmt men Odie er meget ked af at forlade hvalpene. Når hun skal ud i gården for at tisse eller skidte, er det et værre cirkus, hvor hun drøner frem og tilbage inden hun får gjort hvad hun skal.

Dag 2

Jeg har nu oprettet et album hvor alle billeder vedr. F-kuldet vil blive lagt ind.

En hvalpefødsel er aldrig kedelig hos DAN de DOES’erne…

14052012

Søndag eftermiddag: I fredags mente vi at vi var i god tid til at tage Odie’s normale temperatur, men allerede der var den lidt lav, og det fortsatte den så med helt hen til søndag eftermiddag hvor den gav et dyk på en grad. Det kan tyde på en snarlig fødsel, og Odie virker mere besværet end de sidste par dage. Samtidig skal hun hele tiden hen til sin “hule” for at tjekke om alt er klar til fødslen.

Endnu engang forsvinder Odie ind i krattet til sin “hule”.

Selvfølgelig får hun ikke lov til at føde ude i naturen, men lige som sidste gang hun fødte hvalpe, ved hun godt hvor det skal foregå, så da vi senere på eftermiddagen gik ind og lod roen falde på det hele, valgte Odie selv at hvile i kassen, hvilket hun faktisk ikke har gjort før.

Endnu er der ro over alt i hvalpegården…

Kl. 14.00: Jordemoderkaffe. Heeven sover stadig i soveværelset da hun ikke har hørt alle er gået. Lene, Odie og Dingle ligger på madrassen ved siden af hvalpekassen.Gizmo ligger og sover på køkkengulvet.
Odie er endnu ikke så rastløs som hun var på dagen da hun fødte sidste gang, så måske går der endnu et døgn (eller mere). Alligevel er det godt at være forberedt, så Lene læser (endnu engang) i vores “fødsels-bibel” Hvalpe på vej af Birgitte Schjøth, mens jeg lige har lavet en kop “jordemoder-kaffe”. Måske det bliver en lang, lang, lang nat…

Kl. 21: Så har vi spist og er klar til en kommende hård nat. Odie puster mere, graver i hvalpekassen eller i puden ved siden af vores seng i det kølige soveværelse, og er i det hele taget temmelig rastløs. Hun vil hele tiden ud til sin favorithule, men turene foregår nu i line.
Gamle Heeven stresser rundt som hun plejer hver aften hvor hun muligvis forventer en eller anden “tygge-ting” men det er bare blevet en vane i hendes gamle hoved for det er sjældent de får noget om aftenen. I øjeblikket er det MEGET anstrengende med hendes konstante vandren over trægulvet mens vi venter på fødslen.
Dingle og Gizmo ligger bare og slapper af. Jeg vil skyde på der sker noget mere omkring kl. 2-3.

20120513-211927.jpg

Odie beder os lukke hende ud til hulen.

22.45: Nu har Odie sagt godnat inde i det kølige soveværelse. Hendes temperatur er stadig lav men nu slapper hun af så måske hun venter til i morgen med veer og fødsel.
Nu går jeg også i seng. Alle, inkl. Odie, sover så det var altså ikke så tæt på en fødsel som vi troede. Så må vi se i morgen. Go nat…

Kl. 3.15: Odie er urolig. Er ude og tisse hvorefter hun hopper op i hvalpekassen. Puster hutigt og tung, afbrudt at pause med “opblokning”.

Kl. 5.32: En stor pige fødes.
Kl. 6.10: Endu en stor pige.
Kl. 6.18: En dreng.

Kl. 7.35: Dejligt! Endnu en lille fyr!

Kl. 8.10: Som rosinen i pølse-enden: En lille flot broget lille fyr!!!! Det koster sgu champagne eller super rødvin (om morgenen)
Utroligt at Odie kunne bærer hele 5 normalt størrelse hvalpe med så lille en udspilet mave. Hun er bare en super mor (og far Kejser kan også være stolt af sine små Kejodie’er).
Der er muligvis endnu en bule, eller også er det et riben… Vi må vente.
Odie har nu fået en gang havresuppe med honning, salt og masser af torskerogn.

Mandag formiddag: Vi syntes ikke at Odie var vokset noget de sidste 14 dage, og var bange for at der ikke var ret mange i hende. Jan mente 3-4 stykker og jeg sagde 4-5 stykker. Efter den fjerde hvalp var født var jeg sikker på at der var endnu en. Jeg kunne mærke en underlig stor bule i Odies mave, som ikke burde være der. Ganske rigtig, der gik ikke særlig lang tid før hvalp nummer fem var født – en dejlig lille mørk hanhund.

En ting var dog sikkert… bulen i Odies mave var der endnu… var det mig der bare mærkede et eller andet der skulle være der, eller? Nej, Odie var ikke færdig med at føde. Jeg har aldrig været i tvivl om, når en af vores tæver var færdige med at føde. Der falder en dejlig ro over tæven og hun pusler og hygger lige så stille om hvalpene.
Det gjorde Odie ikke. Vel tog hun sig af dem, men hun pustede og stønnede og kunne ikke slappe af. Da der var gået to timer sendte jeg Jan og Odie ud på en løbetur. Odie fik tisset, men ikke mere. Tiden gik og jeg blev mere og mere sikker på at der var en hvalp mere. Da der næsten var gået 3 timer, kørte vi afsted til dyrlægen… ingen veer overhovedet, æv altså.

Det var noget af et cirkus at få hvalpe, Odie og os ind i bilen. Vi har jo kun den lille madkasse tilbage at køre i (Peugeot 107) og Odie var panisk angst for at vi tog hvalpene. Afsted det gik. 5 minutter før vi når dyrlægen, får Odie pludselig veer. Nu måtte hun gerne vente til vi var ved dyrlægen, men næ nej, ud skulle den lille ski’. Jeg sad krummet fuldstændig sammen på det lille bagsæde, mens jeg forsøgte at holde 5 små banditter varme og samlet i tæppet. Pludselig kan jeg se at en hvalp er kommet til syne mellem Odies ben. Jeg skynder mig at befri den for fosterhinden og inden jeg ser mig om har Odie bidt navlestregen over, alt, alt for tæt på maven. Blodet løber ud af den lille krop og inden længe begynder hvalpen at se blå ud i hovedet. Vi er ankommet til dyrlægen – uden line, hundepapirer m.m. Jeg kaster mig ud af bilen og løber med den lille blødende hvalp i hænderne ind til dyrlægen som står og taler med en dame. Ikke tid til snak nu. Dyrlægen får hvalpen kastet i armene og får straks en klemme sat på den lille navlestregsstump. Jeg står og varmer den lille fyr – ja, det var endnu en lille dreng – og imens kommer Jan bugserende ind i venteværelset med Odie og de fem andre hvalpe.

Så er vi alle mast ind i lille-bilen og på vej til dyrlægen

Odie får lov til at slikke og pusle lidt om den lille “blå” dreng og inden længe vender hans normale kulør tilbage. Navlen bliver bundet med en snor og vi passer på at Odie ikke bider i den. Imens tjekker dyrlægen Odie igennem og alle de andre hvalpe. Han er sikker på at der ikke er flere hvalpe tilbage i hende… og det samme er jeg – der er faldet en helt anden ro over Odie nu. Odie får en kalkindsprøjtning og en sprøjte for at trække livmoderen sammen, hvis der skulle være nogle moderkager tilbage der ikke er kommet ud.

Vi får os igen mast ind i lillebilen og kører lettede hjem igen.
Nu ånder der fred og ro i hvalpekassen og sådan håber vi det bliver ved med at være de næste par uger :o

Så bliver det ikke bedre… Odie sover helt tryg med to tæver og fire hanner

Hygge og ro

12052012

I morges stod vi tidligt op (jeg gjorde) for at kører ud og hente køberen af vores gamle Citroën, som blev sat af ude ved motorvejen. Da hun også var et “hunde-menneske” fik vi en hunde-snak i et par timer hvorefter det var tid til en gåtur med hundene. Odie skal jo holdes i form så vi tager et par små ture i løbet af dagen. Tilbage igen var det tid til forsinket morgenmad og en lille lur. Da jeg vågnede havde jeg det rimelig varmt og var helt skæv i kroppen. Det skyldtes at både Odie og Dingle lå oven på mig, Heeven lå ved siden af sengen og Gizmo lå nede i stolen.

På min mave ligger Dingle, på mine ben ligger Odie. Heeven ved siden af sengen og katten i stolen.

Da jeg endelig stod op og gik ind til Lene som havde valgt at lægge sig på madrassen i hvalpegården, rykkede alle (som kan hører) ind til Lene.

Odie skal kløes på sin udspilede mave, mens Dingle og Gizmo bare sover videre.

Så er der dømt barsel :o)

11052012

Fra i dag af, skal Odie ikke mere være alene. De næste 14 dag vil mindst én af os være hos hende. Der kan lige blive et par dage sidst i maj hvor vi må flexe lidt, men ellers har vi barsel i 8 uger. Vi har fået overflyttet ferie og gemt afspadsering for at dette kunne lade sig gøre. Det er selvfølgelig lidt træls når vi nærmer os efteråret og ingen ferie har mere… men, men, det betyder meget for os at vi kan være sammen med hvalpene i 8 uger, specielt nu hvor vi selv vil beholde et par stykker :o

Som skrevet tidligere, solgte vi vores bil sidste weekend i Roskilde. Idag skulle vi ud og se på to modeller vi havde udvalgt os, en Peugeot 5008 og en Skoda Superp. Vi nåede kun at se på Peugeot’en, og så var vi sikre på at det var den bil vi skulle have. Dejligt med plads og ingen problem med at få plads til 5 hunde og oppakning. Gamle Heeven kører nu permanent på medicin for at holde maven i orden og umiddelbart ser det ud til at det bare fungerer. Hun har det super godt, spiser med glubbende appetit hver dag og går frisk med på gåturene. Altså må vi nok kalkulere med at hun lever et par år endnu og skal selvfølgelig indgå i pladsberegningen i den nye bil :o

På vej hjem fra bilindkøbet, kørte Jan hjem med Heeven og Odie, og Dingle og jeg kørte ud til vores gamle område for at gå en lang tur. Nogen gange bliver det til for lidt, med at tage de enkelte hunde med på gåtur, uden at resten af flokken er med. Selvom Dingle er 2 et halvt år gammel nu, har hun stadig godt af at komme med på tur helt selv. Hvor er det dog utrolig afslappende, kun at gå tur med én hund – og hvor bliver den ene hund dog lydig af at være afsted alene. Desværre mødte vi ingen andre hunde på turen – selvom vi kender en masse fra dengang vi boede der. Dingle er begyndt at få lidt af hendes gamle humør tilbage. Nu bliver bamserne fundet frem og selvom der ikke bliver leget helt vildt med dem, så er det dog den rigtige vej det går med humøret.

Visse regler bliver nu indført på grund af Odie’s kommende fødsel. Trappen op til TV-stuen på første sal bliver lukket. Sidste gang hun var drægtig faldt hun en uge inden fødslen ned af de sidste fire trin. Der skete ikke noget, men vi ønsker bestemt ikke at opleve det igen. Så nu bliver hun båret op og ned hvis vi skal se TV ovenpå, et gitter bliver også sat for på 1. sal, så hun ikke selv kan gå ned. Fra mandag bliver der lukket ud til bryggerset, så hun ikke selv kan gå ud af hundelemmet om nattet. Hvis hun laver en fødsel som sidste gang, opdager vi ikke at der er noget i gærde og hun går måske bare ud om natten og føder i skoven. Fra i dag af, tager vi hendes temperatur både morgen og aften og håber det kan hjælpe lidt med fødselstidspunktet.

Odie’s mave

8052012

Så blev Odies mave gjort klar til fødslen… kun omkring en uge igen – plus/minus nogle dage.

Vi synes ikke den er voldsom stor – men kommer der sunde og raske hvalpe uden problemer for Odie, ja så er vi tilfredse.

20120508-190444.jpg

2 dage til internationale lydighedsprøver i Roskilde

6052012

Odie var blevet studeret grundig de sidste par dage… ville det være okay at tage hende med til Roskilde en hel weekend? Ja, hun opførte sig ikke speciel anderledes end for en uge siden – maven var ikke blevet særligt større og hun virkede ikke mere påvirket end ellers.

Vi stod op lørdag kl. 4.45 og en time senere var vi på vej til Roskilde. Vejret var perfekt… højt solskin, men ikke for varmt. Da vi ankom til Dyrskuepladsen så vi dog med det samme at alting bestemt ikke var perfekt… på det område vi skulle holde LP-prøverne var der ikke slået græs. Græsset var ca. 15-20 cm højt og hundene ville ikke have en chance for at se hverken apport, næsesøg og felt – æv da også! – Det må altså ikke ske! – det koster os en krig at deltage i prøverne + kørsel, overnatning m.m. og hvis arrangørerne så ikke engang kan sørge for ordenlige forhold så kan de ikke forvente at så mange aktive hundefolk støtter op omkring DKKs arrangementer.
Vi fik slået telt op ved siden af vennerne og måtte bare få det bedste ud af dagen.

Hold op, hvor var jeg nervøs. Jeg har kæmpet en kamp med Dingles dæk-øvelse, og synes faktisk der var kommet lidt styr på den igen. Et er dog træning og noget andet en rigtig prøve. Jeg prøvede desperat at tage det roligt så jeg ikke ville ødelægge noget for Dingle, men jeg tror aldrig mit hjerte har hamret sådan i de to minutter (som føltes som 20 minutter) hvor Dingle skulle ligge dæk. Der var dog ingen grund til bekymring. Dingle lavede en perfekt dæk-øvelse og der var ingen usikkerhed at spore i hende. Hold da op, så var weekenden faktisk redet for mit vedkommende :o Da vi skulle ind og lave de individuelle øvelser fløj jeg gennem øvelserne og Dingle gjorde det faktisk rimeligt pænt (stadig ikke på toppen med iver og glæde). Jeg skal dog ikke beklage mig, for Dingle ender med at vinde klassen med 212 ud af 220 point. Okay antal point jeg kan bruge til Årets Hund.

En mulig hvalpekøber som har været interesseret i en hvalp fra Odie i ca. 1,5 år kom forbi for at hilse på os. Et rigtig sødt hundemenneske som bestemt skal have en af Odies hvalpe. Dejligt, det var dagens 2. succes. Dagen blev endnu bedre da vi også solgte vores bil til en køber som havde været interesseret i et par uger :o Dagen kunne næsten ikke blive mere perfekt, og dog… Aage, en af lydighedsudøverne som tilfældigvis boede i området, hentede efter at prøverne var færdige om lørdagen, sin havetraktor og slog græsset i alle tre ringe – hold da op… de ligenede små golfbaner da han var færdig – tak Aage, det var et smukt træk, som jeg tror jeg, på alle deltageres vegne, kan sige tusind tak for :o

Vejret var forrygende… jeg ved ikke lige hvor kulden som de havde lovet var henne… vi var ved at smelte væk i vores vintertøj. Efter prøvernes afslutning kørte vi ud til vores Bed & Breakfast og fik pakket ud – dejligt kun at skulle køre 10 minutter. Vi besluttede os for at tage en tur ned til Roskilde Fjord for at gå en tur i det dejlige vejr. Det var lige sagen for hundene og vi mødte igen en masse hundemennesker som vi kendte og fik sludret med dem. Tilbage til B&B og videre hen og hente en pizza (+ en masse skinke-topping til Dingles prøve om søndagen… i min begejstring over Dingle var jeg kommet til at give hende hele weekendens pølseration). En god flaske rødvin blev åbnet – og bortset fra gamle Heeven som blev ved og ved, med at plage og tigge som hun plejer om aftenen… ja så var vi andre dødtrætte, og lidt over ni gik vi alle 4 trætte i seng.

Verdens bedste Dingle-pot

Dejligt at kunne sove længe søndag og ikke at skulle køre den lange tur igen. Der var tid til at hente rundstykker og nyde morgenmaden inden vi kørte ind til Dyrskuepladsen igen. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det blev en god prøve igen. Nu kunne Dingle jo hendes dæk-øvelse og det var for mig det vigtigste.
Jeg havde dog lige glemt at vi er to om at bestemme, hvorvidt en prøve går godt eller ej…  og Dingle var altså ikke helt sikker på at det var i orden at ligge i dæk endnu. Jeg når kun at stå i ca. 5 sekunder da Dingle rejser sig forsigtig, går et par meter mod mig ligger sig forsigtig igen. Jeg er målløs… var vi da ikke færdig med det pjat??? Åbenbart ikke… Dingle skal have endnu mere tillid til den øvelse. Ikke noget at gøre ved, nu må jeg prøve at gøre resten af prøven så sjov som mulig for hende da de gode point allerede var forsvundet som dug for den skinnende sol. Dingle er ved at være meget træt, det er sidst på dagen og hun har oplevet meget i weekenden. Alligevel går hun ind og laver noget af det flotteste program jeg kan huske. Hun ender på en fjerdeplads med 195 point… ikke så ringe, men ikke noget jeg rent pointmæssig kan bruge til noget. For at gøre en lang historie kort, så må vi nok en tur til Sjælland igen :o

Nej, Jan sørger ikke over en død Heeven. Heeven er faldet i en dyb, dyb søvn i solen – midt ude i det hele. Det er hårdt at være så aktiv som 14-årig.
(Foto venligst udlånt af Pernille Reiben (som Lene og Dingle har “smadret”)).

Vel ankommet til Farmen igen, var vi spændte på hvordan Gizmo havde passet huset og hvad hønsene havde sagt til at være lukket inde hele søndag. Jeg ved ikke hvem der var mest utilfreds – hønsene eller Gizmo – det var i hvert fald tydelig at de ikke satte pris på vores udflugt. Hønsene kunne lige nå at få et par timers frisk luft og da jeg åbnede for deres dør til friheden, kom de styrtende med høje, vrede skrig. Gizmo stod klar bag døren og klagede højlydt så vi slet ikke var i tvivl om hans mening om hele weekenden. Ja, ja, høns og kat skal nu ikke styre vores liv… i hvert fald ikke ret meget :o de fik alle noget lækkert at spise og jeg tror vi er tilgivet.

Nu skal vi lige have overstået fire arbejdsdage og så står den på “barsels-orlov”. Det går lige pludselig alt for hurtig… jeg tror der er en lille fødsels-nervøsitet på vej…. hos Jan og jeg :o

Lene

Dingle vandt i Roskilde

5052012

20120505-185816.jpg

Så blev der gjort klar til hvalpe

4052012

En lille morgentur med hundene og hjem og spise morgenmad. Hov… så kom der uventede gæster: Vores hunde-veninde Anette kiggede lige forbi og vi kunne alle hygge os med morgenmad sammen. Anette havde alle hendes hunde med, så efter morgenmade skulle vi selvfølgelig lige gå en tur igen. Det tog kun Odie to minutter at finde ud af, at det blev alt for vildt for hende (Anette har bl.a. to Border Collies) så hun vendte om og tøffede ind til Jan igen. Heeven fandt vist aldrig ud af hvad alle de fremmede hunde pludselig lavede på hendes grund, og ligesom med Gizmo, accepterede hun det bare og tullede med som om de altid havde boet hos os. Dingle var som altid venlig og imødekommende over for de fremmede. Hun syntes specielt at lille Holly, en lille Sheltie, var lige hendes type :o

Så skulle der laves hvalpegård. Efter lidt snakken frem og tilbage fandt vi en god måde, så både møbler og hvalpegård kunne være der. Odie, med Dingle lige i hælene, skulle selvfølgelig ind og undersøge det nye rum. Jeg er ikke i tvivl om, at Odie kunne kende fødekassen. At Dingle så også lagde sig i kassen, som om hun kunne huske hun var født der for to år siden, er nok mere tvivlsomt :o

Sluttede lige dagen af med at øve næseprøve med Dingle…. jeg kan kun sige, at en dårlig generalprøve må give en god prøve – hold da op, hvor er den lille ski’ dog er sjusket og ugidelig for tiden. Under alle omstændigheder skal vi nok få nogle gode og hyggelige dag sammen med en masse hundevenner. En mulig hvalpekøber kigger forbi, og en mulig køber af vores bil skal vi også møde, så det bliver spændende.

Efter morgengåturen havde Odie det så varmt at hun måtte ned i bækken for at køle af.

Det er tydeligt at Dingle holder sig mere til sin mor efter Odie blev mærket af sin drægtighed.

Her skulle Jan tage et portræfoto af Dingle foran hønsegården, men hvad pokker er det for et dyr som har sneget sig ind i øverste del af billedet???!!!

Hvalpegården er klar og det er Odie (og Dingle) også.

Hov? Kan vi forvente killinger i stedet for hvalpe?

Så blev de små 7 uger

3052012

…og hold da op de fylder godt inde i Odies mave. Hun er nu meget besværet af maven og alt aktivitet foregår stille og rolig. Vi går kun små ture med hende og sørger for at hun i det hele taget ikke bliver overanstrengt. Det er også slut med lydighedstræningen – selvom hun stadig gerne vil, får hun ikke lov at lave noget.

I morgen vil vi lave hvalpegården klar. Det bliver noget af et arbejde. Vores hus er ikke særlig stort, og når Odie lige pludselig skal have det halve af stuen, ja, så kræver det at nogle af møblerne bliver flyttet til andre pladser i huset. Så har Odie knap 2 uger til at vænne sig til hvalpekassen, og går det lige som sidst, så flytter hun glad ind i den.

Ellers står weekenden i lydighedens tegn. Dingle skal op i en LP2 både lørdag og søndag. Det er internationale prøver som gælder til kvalifikation til Årets Hund. Vi har trænet helt vild på dækøvelserne, som jo pludselig var helt forsvundet i Dingles verden. Det er gået lidt ud over nogle af de andre øvelser, men vi må gøre det så godt vi kan. I det hele taget er Dingle stadig ikke oppe på sit sædvanlige humør – hun mangler lige den sidste glæde og gejst i at præstere det perfekte.

Lene

Varmen er lidt slem for Odie

2052012

20120502-174920.jpg
Trofaste Dingle ligger hele tiden ved sin mor.

Odie har det varmt

2052012

Efter en morgen gåtur trængte Odie til en svalende dukkert i den rislende bæk. Det syntes Heeven også var en god ide mens Dingle nøjedes med at drikke en slurk inde fra bredden.

20120502-124220.jpg

20120502-124251.jpg

Fantastisk!

1052012

Her til aften kunne vi for første gang mærke liv i Odie’s mave. Små, langsomme og “bløde” buler som kom og gik. Tænk at det er kommende fjollede, aktive og glade Schapendoes :o )
JanK

Med Dingle til agility i Odder

29042012

Dingle og jeg skulle selv afsted til dette forholdsvis lille agilitystævne i Odder. Vi havde aftalt at dele telt med vores træningsvenner, Arne og Anti. Dingle og Anti er fine venner så det skulle nok blive en hyggelig dag.

Jeg havde gået rundt med lidt feber de sidste par dage, så aftenen før besluttede vi os for at gå tidlig i seng så jeg kunne være frisk næste dag.

Kl. 24 kalder Gizmo højlydt ude fra baggangen: EN MUS… KOM OG SE MIN FLOTTE (DØDE) MUS!!! Jan lister sig forsigtig ud for at sikre sig at hundene ikke får den. Musen bliver spist og vi går i seng igen. Kl. 2 er der vildt påstyr fra køkkenet og vi hører at Gizmo kalder igen: EN MUS…. KOM OG SE EN NY MUS, OG DEN ER HELT DØD MEN VILDT SJOV AT KASTE RUNDT MED OG SAMTIDIG LAVE FLOTTE AKROBATISKE NUMRE!!! Åh nej, vi orker næsten ikke at stå op igen. Hundene bliver bare liggende så vi prøver at ignorere Gizmo og håber han hurtig vil spise den. Nej, nej, hvis vi ikke vil dele hans fangstglæde, kan han lige så godt få mest mulig ud af musen selv. Den bliver slæbt med ind i stuen og under stor hurlumhej bliver den kastet rundt i hele stuen. Jan smider den døde (og rimelig smadrede) mus ud i baggangen, og døren bliver lukket, så vi håber bare at ingen af hundene skal ud i løbet af natten.

Odie har de sidste uger haft en træls klør og vi havde lige snakket om at det var blevet meget bedre… kl. 3 skal jeg da lige love for at hun startede op igen. Samtidig begyndte min næse at løbe marathon… Dingle blev ved med at putte sig ind til maven af mig… æv, klokken var næsten 4 da jeg kiggede på uret for sidste gang.

5.45 ringede uret… øjnene brændte, feberen dunkede inde bag panden og regnen stod ned i stride strømme. For en sjælden gang skyld overvejede jeg alvorlig at melde fra og putte under dynen igen.

Selvfølgelig gjorde jeg det ikke og Dingle og jeg begav os afsted mod Odder. Hele vejen foregik i silende regn… hvor pokker var det fine solskinsvejr henne?
Heldigvis stilnede det af da vi skulle til at gå banegennemgang. Vi startede med Agility Åben. 30 mellemhunde – Dingle løber fejlfri og bliver nr. 4… fejlfri troede jeg. Det viser sig at kun to hunde holder banetiden og dermed er fejlfrie. Dinge får tidsfejl og dermed ingen DM-udtag. Godt nok er Dingle stadig ikke hurtig, meeeen alligevel, så langsom synes jeg godt nok ikke hun var.

Næste løb er Spring Åben. Jeg prøver noget nyt og ligger Dingles penalhus med guffer bag det bagerste spring, hver gang lige inden vi skal løbe. Dingle er stadig ikke helt med på at skynde sig for at få penalhuset. Løber dog et rimeligt fejlfri løb og får sit sidste Spring DM-udtag.

Så er det klasseløbene. Vi starter med Agility. Dingle snubler i “flyvet” og jeg afbryder løbet for at se om hun er kommet noget til. Ingen ting er sket og vi løber videre. Halvvejs nede af  vippen springer hun af og vi tager den om. På trods af fejlene er jeg dog mere tilfreds med dette løb, Dingle søger mere frem og er hurtigere i bl.a. slalom.

Sidste løb er spring. Dingle er som sædvanlig ved at være træt når vi nærmer os det sidste løb. Til gengæld er hun nu helt med på det med penalhuset. Efter en lidt træg start går hun helt amok mod slutningen og kaster sig frem over de sidste fem forhindringer. Det bliver til et fejlfrit løb og en tredieplads.

Klokken er næsten 16 – hold op, man er godt brugt nu og kan godt mærke den maglende søvn. Arne og jeg beslutter os dog for at vente på præmieoverrækkelsen, da vi begge har placeret os. Der går yderligere halvanden time og vi overvejer alvorligt at tage hjem. Klokken 17.30 ringer jeg til Jan og siger jeg kører. Vi skal mødes hos en opdrætter for at lufte hendes 4 hvalpe og 6 voksne hunde. Klokken 20 er vi hjemme igen, træt, træt, træt, efter en dag der blev alt for lang.

Så kan en præmie ikke bliver grimmere :o )

Efter nattens strabadser sov Gizmo hele dagen. Her i gamle Fiona’s seng.

HIP, HIP, HURRA Chilli

27042012

I dag fylder Chilli 8 år… hold da op hvor tiden bare går.

Chilli var den eneste levende hvalp i Amies første og eneste kuld. Chilli var enorm heldig og fik en super dejlig familie som elsker ham for den han er. Stort tillykke til Chilli – vi glæder os til at se ham og de to-benede til klubweekenden hvor han skal prøve kræfter med en LP3 :o

Jeg ved ikke rigtig hvad han ligner… en sælunge, en muldvarp eller????

En træls regnvejrsdag… som endte med at blive rigtig god

26042012

Vi havde ikke sovet det meste af natten, på grund af Gizmo og Heeven… Gizmo fordi han højlydt skal fortælle os når han kommer hjem midt om natten. Heeven fordi hun kl. 4.00 ville op i sengen og sove – hun kunne selvfølgelig ikke falde til ro og holdt os vågen resten af natten/morgenen.

Afsted på arbejde… kl. 10 må jeg skynde mig hjem igen for at modtage 12 tons træpiller (som egentlig først skulle komme dagen efter på min fridag). Afsted igen til arbejde for at nå et møde kl. 11. Stress og jag resten af dagen for at være sikker på at kunne gå rimeligt til tiden… for der var jo aftalt træning om aftenen.
Vejret var bare træls… det stod ned i stænger så godt som hele dagen. Fristelsen om at blive hjemme fra træning var stor – det var helt i Horsens vi skulle træne – og hvis vejret ikke blev bedre, æv da også :o (

Nu er det bare sådan, at Dingle og jeg har fået et kæmpe problem i vores lydighedsøvelser: at blive i dæk, når jeg går fra hende. Lige siden Christiansfeld, er det bare blevet værre og værre. Så derfor blev regntøjet pakket og vi drog afsted mod Horsens.

Jeg kan se på Dingle, at det er fordi hun er usikker (måske fordi at hun, hvis hun var blevet parret i sidste løbetid, nu skulle til at have hvalpe). Der er altså ingen anden vej frem, end at få hende til at føle sig tryg ved dækken igen. Jeg fortæller hende hele tiden at hun skal blive liggende og roser hende meget, når hun ligger fint. Jeg tror hun fik fortæret 4 pølser i alt som ros, når vi fik nogle gode dækøvelser. Der er altså kun en uge til de næste lydighedsprøver, og det er ærgeligt at tage helt til Roskilde, hvis Dingle rejser sig i alle øvelser hvor jeg forlader hende. På den anden side er det også synd for hende, hvis hun skal ligge og føle sig bange og utilpas fordi jeg forlanger at hun skal ligge mellem fremmede hunde, et fremmed sted.

Aftenens træning var dog så positiv, at jeg tror på at Dingle kan nå at få selvtilliden tilbage til næste weekend. Herregud, det lille pus, er jo heller ikke så gammel endnu, hun behøver også tid til at modnes :o

Heeven og Odie følger nøje med i Dingles dækøvelse

Odie var fuldstændig skør for at træne. Godt hun ikke skal op i en elite-prøve lige nu. Hun sidder og hyler af bare spænding og forventning, inden hun skal igang med de forskellige øvelser. Hendes mave er dog så stor nu, at det sætter en naturlig hindring for farten i øvelserne.

Vi er lidt spændte på, hvordan hun har det fysisk næste weekend. Kan vi uden problemer tage hende med til Roskilde? Ikke fordi det på nogen måde vil stresse hende – Odie har levet det halve af hendes liv på konkurrence-baner rundt om i landet, og der er knap to uger (hvis hun beslutter sig for at gå tiden ud denne gang) til hun skal føde efter Roskilde. Det er jo ingen sygdom at være drægtig, men hun kan blive så besværet at hun vil få en træls tur ud af det. Vi venter og ser tiden an, og om ikke andet tager Dingle og jeg selv afsted :o

Lene

Den helt store omgang til Odie

24042012

Hold da op, hvor Odies mave vokser. Det er faktisk helt uhyggeligt, når man tænker på at der er ca. 3 uger igen. På grund af Odies kløe har hun fået en ganske forfærdelig pels, så jeg besluttede mig for at give hende den helt store omgang frisering. Det var godt at jeg fik det gjort… Odie var faktisk lidt nervøs for at ligge sig på trimmebordet, på grund af den store ufikse mave. Jeg fik hende dog beroliget og fik stille og rolig friseret pelsen igennem fra hoved til rumpe.

En god time senere lignede hun alt andet end en normal Schapendoes… prøv lige at se hende fra oven, der er vist ingen tvivl om at der er fyldt med små hvalpe i maven :o

Odie er blevet voldsom bred over ryggen

Odies appetit er heldigvis vendt tilbage og hun bliver nu fodret en ekstra gang om middagen.

Lene

Odie bliver større og større…

22042012

Ja, når man tænker på at hun “kun” er 5,5 uge henne i sin drægtighed, så synes jeg hun er ved at være temmelig stor. Vi kan se at det allerede hæmmer hende lidt i dagligdagen. På gåturene tøffer hun lige så stille afsted og hun puster over ingen ting. Hun springer heller ikke op ad os mere når vi skal ud og gå tur. I dag begyndte hun at grave under forskellige buske – jo, jo, ingen tvivl om at små hvalpe er på vej :o

Odie er begyndt at grave huller rundt omkring i haven.

Heldigvis er hendes appetit næsten normal igen. Vi fodrer hende dog tre gange om dagen, nu da pladsen i maven allerede er blevet mindre. Bortset fra det, har hun det rigtig fint. Der er en dejlig ro over hende, hun er meget social, logrer meget med halen og hun virker i det hele taget som om hun “nyder” sin drægtighed.

Da vi gik rundt og arbejde i haven så vi pludselig dette syn nede ved hønsehuset:

Næææ… vi har ikke været i hønsehuset… hvorfor tror I det?

Det ser faktisk værre ud end det var :o ) Vi har en høne som på få dage har smidt halvdelen af sine fjer og dem havde vinden så blæst op i en krog i den forreste del af hønsehuset (uden for den afdeling hvor hønsene går men hvor hundene egentlig ikke må komme ind), og så havde Odie og Dingle bare snuset rundt i fjerbunken. De så dog lidt luskede ud da de dukkede op efter besøget i hønsehuset.

Lene

Årets Schapendoes

16042012

Der er blevet uddelt pokaler for året der gik i Dansk Schapendoes Klub. Dingle blev årets bedste LP1, Odie bedste Agilty- og elite-Schapendoes og Heeven rally-lydigheds champion samt årets rally expert Schapendoes. Jo vi spreder os vidt i de aktive hundesports-grene og nu mangler vi nye glasskabe til alt det bling-bling ;o

20120416-192208.jpg

DKK agility i Ribe

15042012

Kl. 4 her til morgen vågnede jeg ved at Dingle havde rullet sig sammen foran min mave, fået dynen trukket næsten af mig og skubbet mig helt ud i sengekanten. Jeg skulle lige til at flytte hende da jeg kom i tanke om lille Dingles “hårde” dag i går, og den hårde dag hun havde i vente. Jeg kunne simpelthen ikke nænne det – hun sov så dybt og fredelig, at jeg besluttede at det var mig der måtte undvære videre søvn. Selvfølgelig noget pjat, men den lille hund kan sno mig om sin pote :o

Kl. 6 stod vi så alle op og begav os på vej mod Jernvedlund tæt på Ribe. Der var fuldstændig ro bag i bilen, der blev bare sovet igennem fra alle tre hunde. Græsset var hvidt af frost og det var bidende koldt, men perfekt vejr at løbe agility i.
Det allerbedste viste sig at være banerne… endelig baner som var super gode klasse-1 baner (der var to gange agility-1 og to gange spring-1 løb). Man kunne løbe dem med en mindre rutineret hund og stadig have et godt og jævnt gennemløb. Dingle løb faktisk ganske godt i det første agility løb og det andet løb var endnu bedre – for første gang søgte hun godt fremad og havde en pæn fart på.
Så var det også ovre med Dingles motivation. Det første spring-løb tager hun fusen på mig… jeg vil gå et stykke fra hende og da jeg vender mig om for at sige “værsgo’” til at hun kunne starte, ja så var Dingle for længst startet. Selvfølgelig skulle jeg have været gået tilbage og forlangt at hun skulle vente… men tingen sker nogen gange så hurtig og jeg valgte at løbe med hende. Det blev til et rigtig dårligt og usikkert løb. Det sidste spring-løb prøvede jeg noget nyt med Dingle. Jeg lagde en lille pose med kødboller i spanden efter sidste forhindring. Da Dingle først var kommet i gang, trak hun så meget efter at komme ned til spanden, at der gik fuldstændig ged i vores løb… jeg kunne simpelthen ikke følge med hende. Et luksus problem, jeg kun er glad for :o

I morgen aften skal vi til et hyggeligt lille DGI stævne. Jeg vil prøve at tage en dåse med og ligge ved slutspringet og se om det er måden jeg får mere fart i Dingle på… hvis den stakkels lille hund ikke bliver slidt op først… vi skal nemlig lige nå en gang seriøs lydighedstræning først… Roskilde nærmer sig med raske skridt :o

Lene

De kom fra øst, vest, syd og nord…

14042012

Jeg var for længe siden blevet spurgt om ikke jeg ville holde et lydighedskursus for Schapendoes. Jeg synes det er svært at finde tiden til det og sagde egentlig bare jo, jo, måske, engang o.s.v. Meget kan man sige om Schapendoes folk… men de er godt nok ihærdige når de vil noget.

Inden længe var der fundet en dato hvor der ikke var lydighed og ikke var agility – det kan faktisk være ret svært.
8 hundefører – flere synes jeg ikke der er plads til, hvis alle skal have mulighed for at få noget ud af det – kom fra Sønderjylland, Nordjylland, Fyn og Sjælland. Alle kom for at lære noget, og alle lyttede og spurgte omkring træningen hele dagen igennem. Ih, hvor jeg elsker at dele ud af min erfaringer til folk, der ligesom jeg, brænder for at arbejde med deres Schapendoes.

Jeg havde sat kurset til at starte kl. 10 og slutte omkring kl. 15. Det er jo fuldstændig hen i vejret… jeg ved det godt – har prøvet det mange gange før. Inden vi er færdige med den første teori, er klokken allerede 12, og vi burde have overstået dagens første praktiske øvelse med hund. Ja, ja, heldigvis havde alle hundeføere god tid. Middagsmaden blev først indtaget hen imod 13.30. Videre gik det med teori og praktiske øvelser og alle kagerne Jan havde bagt til eftermiddagskaffen, blev først indtaget ved fem-tiden. Tiden går alt for hurtig og mange gange synes jeg at kursisterne skulle have haft meget mere tid, men det kan jo kun være tegn på at ingen keder sig :o

Det blev til en rigtig dejlig dag. At vejret også viste sig for sin bedste side gjorde det jo ikke mindre dejlig. Vores kommende hvalpes far var også med. Længe skal man lede efter en hund med så stor en livsglæde.

Lige nu ligger Dingle og Odie og er fuldstændige færdige. Dingle blev dagen igennem brugt som demonstrationshund og nu er hun fuldstændig færdig (Odie er bare (hele tiden) færdig på grund af drægtigheden… kun fire uger henne, og så allerede så træt – håber ikke det bliver alt for slemt at gå resten af tiden). Vi havde et håb om, at gamle Heeven for en gang skyld også ville være træt… men nej, hun går nu på tredje time bare rundt og rundt. Utrolig at den gamle krop ikke falder fuldstændig sammen efter sådan en dag.

En friweekend er det jo desværre ikke – dem har vi faktisk ingen af – så i morgen skal vi til et agilitystævne med Dingle. Hun er ikke helt kvik efter løbetiden endnu, og efter en dag som idag, kunne jeg forestille mig at hun vil være lidt smadret i morgen. Nu må vi se, kan jeg få hende til at synes det er sjovt, så skal det nok blive en god dag. Stævnet er kun for klasse 1 og 2 hunde, så jeg satser på nogle nemme klasse 1 baner hvor Dingle bare kan få lov at løbe og have det sjovt :o

Lene

DKK LP kursus for Schapendoes

Vi er smartere end Odie :o)

11042012

Selvfølgelig kan en hund komme godt igennem sin drægtighed, selvom den har lidt spisevægring hist og her. Jeg har det dog bedst hvis det ikke varer for længe. Så da Odie også begyndte at få madlede middag og aften, begyndte vi at tænke over hvordan vi kunne lokke hende til at spise lidt.

“Gamle-hunde-spillet”… Et spil hvor hunden skal skubbe nogle klodser hen til siden, trække klodsen op og få en go’bid der ligger gemt under klodsen. Jeg bruger det primært når hundene bliver rigtig gamle og jeg ikke “gider” træne med dem. Så er spillet alle tiders… du kan sidde og slappe af og bare iagttage hunden, hvordan den kæmper for at løse opgaven :o
Odie kunne da heller ikke stå for spillet, og efter tre spil havde hun fået en pæn portion mad i maven. Tænk sig, i morgen er de små allerede 4 uger :o


Odie


Heeven

En helt almindelig påskedag på Farmen

8042012

Diverse påskefrokoster var overstået, og på grund af det fine vejr de havde lovet i dag, så var der igen dømt arbejdsdag.

Vi stod tidlig op. Ud på en frisk gåtur med hundene – græsset var hvidt af frost, og det synes hundene er rigtig lækkert. Så ind og få morgenmad. Først blev hundene og katten dog fodret. Nu kræver fodringen at der bliver kræset om Odie. Hun har ikke mere kun morgenkvalme, men har kvalme døgnet rundt, bare hun ser på sin mad. Lidt sovs fra Gizmos kattemad, en stor klat leverpostej og en håndfuld hvalpepiller fik heldigvis den gravide til at spise op :o

Første projekt var derefter en tur på lossepladsen. Vi samler altid sammen til vi har en stor trailerfuld – og så kører vi på lossepladsen. Da vores gode gamle træningsvenner bor i nærheden af lossepladsen, kontaktede vi selvfølgelig dem og spurgte om de var med på en gang hundetræning. Så gik der rask væk 3 timer med hyggelig træning. Dingle var lidt uoplagt idag og havde ikke samme fart og gejst som hun plejer. Odie begynder allerede at være mærket af drægtigheden. Hun skal ikke løbe særligt meget før hun begynder at blive træt (og nu vil nogle nok spørge, om vi da er sikker på hun er drægtig? Ja, vi er 100% sikker. Vi kan mærke at hendes mave er anderledes, hendes patter er vokset meget og så er der selvfølgelig spiseværgringen… noget der ellers aldrig ville forekomme i Odies liv).

Hjemme igen stod der to store projeker på programmet: Flere hegnspæle skulle udskiftes ud nede ved søen og vi havde ca. 10-12 stk. 3-meters fyrstammer som skulle erstatte gamle kant-afgrænsninger mellem grus og græs oppe ved gårdspladsen.

Da vi havde arbejdet et stykke tid, undrede vi os over hvor gamle Heeven egentlig var henne, men tænkte at hun måske bare var blevet træt og var gået ind for at hvile. Senere kom hun glad ned til søen til os og vi tænkte ikke mere på det. Hun var dog lidt underlig… lagde sig ned for at sove hele tiden, og virkede meget selv-tilfreds, selvom hun jo plejer at støve rundt hele tiden???

Nå, men vi blev færdig med hegnspælene og gik tilbage for at ordne de store fyrstammer. Vi blev enige om, at vi fortjente en kage først. Jeg gik ind i huset for at hente kagen og kunne pludselig se hvorfor gamle Heeven var så underlig. Til aftensmad havde vi planlagt ostefondue, og en stor skål havde engang stået midt på køkkenbordet med et helt franskbrød skåret i små tern. Nu lå skålen nede på gulvet og resten af franskbrødsternene lå spredt rundt på gulvet.
Det gamle liv til Heeven, havde på en eller anden måde fået skålen ned fra køkkenbordet og spist franskbrød til hun var ved at revne. Derfor lagde hun sig hele tiden ned i en solstråle for at slå mave i stedet for at støve rundt som hun plejer. Ja, ja, det er jo os der skulle have sat skålen helt ind til væggen. Nu var gamle i hvert fald glad og tilfreds… for franskbrød er hendes yndlingsret :o

Resten af arbejdet blev gjort færdig og klokken 19 kunne vi gå ind, godt gennem-møre i ryggen af at have slæbt på de mange (sindsygt) tunge stammer, men resultat så flot ud og vi havde nået rigtig meget på denne ene dag. – Så har man det bare godt og kan rigtig nyde aftensmaden (selvom portionen nu var halvveret), nyde et godt glas vin og se en god film i TV-stuen.

Lene

Tilskuerne venter på at det bliver deres tur til træning.

Status update fra påsken

5042012

Så er Odie 3 uger inde i sin drægtighed, og dermed er der allerede gået 1/3 af tiden inden hvalpene fødes. – Hold op hvor tiden dog går hurtigt!
Odie har ikke bare morgenkvalme mere, men kan heller ikke få sig selv til at spise ret meget på andre tidspunkter i løbet af dagen. I stedet “vogter” hun over sin mad, så vi skal huske at sætte den væk for at de andre ikke stikker snuden i Odie’s mad. Gamle Heeven (som jo er døv) hørte f.eks. ikke at Odie knurrede da Heeven nærmede sig et kødben som Odie bare ikke kunne sætte tænderne i, men heller ikke ville overlade til de andre. – Jeg skal da love for at stammels gamle “Mys” fik lært at benet IKKE var til fri afbenyttelse!

JanK

Odie er (måske) blevet “lidt” mere stille og virker (måske) lidt mere “tung” i det, så det gå den rigtige vej :o

…og Gizmo slæber utrætteligt den ene mus ind efter den anden. Han er helt utrolig stolt når han i let løb skynder sig op gennem haven for at leverer musen på gulvet i baggangen.

April 2012

Internationale LP-prøver – dag 2.

1042012

Åh nej… I går aftes gik det igen helt galt med Heevens mave. Det har været slemt den sidste måneds tid og hun har haft maveproblemer hver 2-3 dag. Vi havde derfor fået bestilt medicin, så hun kunne komme på penicilinkuren, der hjalp hende så godt sidste gang. Lige nu betød det dog at vi havde en nat forude, hvor vi skulle ligge og lytte efter om hun skulle ud. Vi besluttede derfor ret hurtigt, at vi først ville tage til Christiansfeld kl. 10.30. Det blev som ventet en skrækkelig nat hvor vi bare lå og lyttede efter Heeven, men hun havde åbenbart tømt maven inden vi gik i seng, så hun fik sovet men tarmene skreg flere gange.

Kl. 8.00 stod vi op og fandt Gizmo’s morgengave til os: En sød lille død muldvarp var bragt med hjem og ventede på os i baggangen. Hold op Gizmo er pavestolt når han har et bytte med hjem. Han cirkler rundt om det, kigger på os og miauer, dapper lidt til byttet og kigger igen stolt op på os.
Odies morgengave til os var: Morgenkvalme… et meget sikkert tegn på at Odie er drægtig, for normalt er Odie meget, meget glubsk! Med mindre hun er meget syg, spiser Odie ALTID sin mad, så jeg er slet ikke i tvivl om at der er små hvalpe i hende.
Vi fik lokket en penicilinpille i Heeven og gik en lille morgentur. Et dejligt morgenmåltid med friske æg fra hønsehuset, og vi var klar til at køre til Christiansfeld.

Vinden havde heldigvis lagt sig, så det virkede ikke så koldt idag. Vi havde dog taget endnu et lag tøj på, så vi ikke skulle fryse lige så meget som i går. I dag vi fik glæden af nogle meget voldsomme regnbyger – æv, bestemt ikke hyggeligt prøvevejr.

Jeg prøvede at lave en dækøvelse med Dingle. 45 sekunder og hun satte sig op for at klø sig. Hmmm, det tegnede ikke godt. Da det endeligt blev vores tur og vi skulle igang med fællesdækken, gav jeg Dingle en meget kontant “bliv”-kommando. Hvor dum kan man være???? Dingle fattede selvfølgelig ikke den nye hårde kommando, og sprang glad efter mig da jeg forlod hende. Ja, ja, så var prøven tabt lige som igår. Nu kunne jeg bare prøve at øve præcision i resten af øvelserne. Hold op hvor gik den lille hund godt igen. Hun blev højst trukket et halvt point igen i nogle få øvelser. Vi sluttede med næseprøven… Dingle farer ud og søger – stiller sig på den rigtige pind og kan derfor ikke hurtig finde den. Da hun er så glad og hurtig,  beslutter hun sig for at tage en vilkårlig pind og løbe ind til mig med den. Jeg siger det er forkert og får lov at sende hende igen. Ingen problem med at finde den rigtige pind nu… hun havde simpelthen bare ikke lige tiden og koncentrationen til det :o

Så selv om jeg resultatmæssigt ikke kunne bruge weekenden til noget, så synes jeg Dingle lavede en masse flot arbejde.

MEN… så var det godt at vi havde vores “joker”-hold med. Jeg havde for 3 uger siden spurgt Jan, om han ikke ville gå op til en Rally-prøve med Odie. De kunne prøve at kvalificere sig til DM i denne ene kvalifikation i Christiansfeld, og Odie ville få en sjov oplevelse inden hun går på barsel. Den var Jan med på, og de havde trænet ihærdig de sidste 3 uger. Jeg skulle dog bare holde mig langt væk, da Odie ikke måtte få øje på mig. På grund af voldsomme regnbyger og banernes placering var det svært at holde øje med starttidspunktet. Det endte da også med at de var inde uden at jeg så det. Æv, det ville jeg gerne have set og filmet.

Det ender med at Jan og Odie vinder deres debut i Expert-klassen med 97 point – nok til at kvalificere sig til DM og får en “pind” ud af 3 som resulterer i en fin champion-titel :o

Søde Odie… vinder af Expertklassen med 97 point – første gang hun stiller op.

Jan og Odie på vej rundt i en højre “snurrebasse”

Det var tidligt!

1042012

Det var pokkers!!! Odie som bare er SÅ glubsk og tager de andres mad hvis hun kan komme til det, har her til morgen levnet en håndfuld piller og var ved at kaste op da jeg tilbød at håndfodre hende. Efter skemaet er det 4 dage for tidligt men det er også tidligt at vi alledrede kan mærke hendes mave er spændt og patterne er vokset.

Internationale LP-prøver – dag 1.

31032012

Endelig, så gik sæsonen igang for årets LP-prøver. Jeg havde været noget spændt på prøven på grund af Dingles løbetid. Vi skulle heldigvis kun til Christiansfeld, 30 minutters kørsel herfra.
Hvad sker der lige da vi sidder og får morgenmad? Sneen begynder at falde uden for vinduerne. Snart pisker vinden rundt ude på gårdspladsen, og vi får hurtig pakket mere varmt tøj.

Da vi ankommer til Christiansfeld, er der næsten storm og ind imellem pisker det ned med sne/hagl. Æv, ringene ligger ikke sammen. Eliteklassen er over for sig selv. Altså kan man ikke sidde i sit telt og følge med i det hele. Det hyggelige forsvinder lidt… det er ubeskriveligt koldt og man har ikke lyst til at stå udenfor og kigge på de andre.

Dingle skulle først op ud på eftermiddagen. LP2 hundene var delt mellem to dommere. Det synes jeg ikke er i orden. Det er point der gælder til Årets Hund og det er umulig for to dommere at dømme ens. Skal klassen deles, bør man lade en dommer tage første halvdel af øvelserne og så en anden dommer tage resten. Det kræver nok lidt mere planlægning og måske er det lidt mere besværlig for hundeførerne, men til gengæld bliver alle bedømt af samme dommer i alle øvelser.

Nå, men det blev Dingles tur. Vi gør klar til fællesdæk – den eneste øvelse jeg ikke var 100% sikker på, at Dingle kunne udføre. På vej væk fra hundene rejser Dingles bedste ven sig og løber hen til hendes fører. Jeg kan se på videoen at Dingle bliver meget usikker over det, og da endnu en hund rejser sig bliver Dingle så usikker, at hun også rejser sig, går to skridt frem mod mig og ligger sig igen. Hun gaber længe og virker tydelig utryg ved situationen. Øvelsen er altså tabt, men jeg roser Dingle for at ligge pænt da jeg kommer tilbage igen – det er hvad der sker og Dingle er bestemt ikke på toppen rent psykisk lige nu.

Til gengæld går resten af øvelserne over al forventning. Kun i fremadsendelsen mister vi lidt, da Dingle har så meget fart på at jeg ikke når at få hende stoppet i tide. Resten af øvelser er kun med tab af et halvt point hist og pist.

Vi består med førstepræmie, men desværre ikke med så høje point at vi kan bruge det til Årets Hund.
I morgen tager vi afsted igen, og håber Dingle er mere tryg ved dækken :o

Lene

Forårsstemning

29032012

Allie er ved at være en gammel hund, så nu er hun blevet klippet.

Disco hygger sig i den store sækkestol.

Odie og Dingle graver efter mus…

Dingle har så travlt med at søge efter mus at hun har temmelig svært ved at hører når man kalder…

Hvad er det som ligger ude på plænen?

Nå ja, det er jo Dingle med en af hendes elskede tøjdyr.

Efter turen bliver der puttet godt og grundigt.

Mormor Odie…

25032012

a
Så opnåede Odie lige godt at blive mormor, og Dingle blev moster. DAN de DOES Emilia i Sverige har født 7 hanner. Tillykke til de stolte opdrættere Laila og Stefan hos kennel Workingdoezen:

http://www.kennel.workingdoezen.dinstudio.se/

Den kære Gizmo

23032012

Vi undres stadig over, hvor godt det går med Gizmo og hundene. Gizmo opfører sig som om han har boet her hele livet og hundene har accepteret ham 100%. Kun når de er ude går det lidt “galt”. Gizmo er lidt nervøs udenfor og når hundene spæner hen til ham begynder han straks at løbe, og det får selvfølgelig hundene til at løbe endnu mere efter ham. Det går dog fremad og de sidder mange gange sammen uden for døren og bare nyder det gode vejr, så mon ikke det engang lykkes at de kan gå rundt sammen udenfor også?

Jan har jo været sygemeldt i lang tid nu, og derfor er madrassen slæbt ind i stuen, så man kan hygge sig med en eftermiddagslur sammen med hundene. Prøv lige at se dette billede… tænk sig, at man skulle opleve hundene ligge og sove sammen med en kat :o

Så er der bare dømt hygge… Jan må dog finde et andet sted at nuppe en morfar :o

Gizmo får godt nok tyndet ud i musebestanden omkring Farmen. Han kommer ofte hjem med hans fangst og han er så stolt over det at han miauer meget højt for at fortælle at nu er han igen hjemme med en mus. Dingle er jo bestemt ikke dum, så hun har luret Gizmo’s sprog, og lige så snart muse-miauen lyder, styrter hun ud i baggangen og hugger musen ud af munden på Gizmo, hvorefter hun kaster sig ud af hundelemmen så hun kan sluge musen i fred.
Underligt nok bliver Gizmo ikke sur, men kigger noget ærgeligt efter hans lille lækre måltid som nu forsvinder ned i maven på Dingle i stedet. Vi prøver at komme Dingle i forkøbet. Hun skal selvfølgelig ikke hugge Gizmo’s mus… mest fordi vi ikke vil have hende fuld af orm, men også fordi det er lidt synd for Gizmo, som jo bare er så stolt over at komme hjem med musene.

Her til morgen – kl. 6.20 – stod Gizmo nede for enden af sengen og fortalte højlydt at han var sulten og gerne så at vi stod op NU. Vi blev dog liggende… alle hundene lå og snorkboblede i sengen – og Gizmo besluttede sig så for at tage del i hyggen. Han hopper som det mest naturlige i verden op i sengen, møvrer sig ind bland hundene og ligger sig ned mens dynen bliver æltet godt og grundig af hans små beskidte jord-poter:o
Jo, jo, vi er utrolige glade for Gizmo og selv “katte-haderen” Jan, må indrømme at det var en alle tiders idé at få en kat.

I dag var vi inde og gå en lang tur i vores “gamle område”. Jeg ved ikke om det er fordi gamle Heeven kan genkende området fra dengang vi boede der, men hun bliver altid i usædvanlig godt humør af at gå tur lige netop der. Prøv at se dette lille video-klip – over 14 år – og så løber man stadig rundt som om man var 8 år :o

Vi er blevet bedt om at skrive et lille receportræt om Schapendoes til en hundeside:

http://hundenyheder.dk/raceportraet-schapendoes/

Lene

Agility dag 2

18032012

Ikke så meget at sige om denne dag… end at vi skulle være blevet hjemme.

Dingle var træt, meget træt. Hun løb nogenlunde i det første løb, men så gik det bare ned ad bakke og jeg endte med at trække hende fra det sidste. Vi havde snakket om hvorvidt hun ville kunne løbe idag, da der er en tydelig forandring med hende på grund af løbetiden. Ikke en eneste af hendes bamser er blevet rørt den sidste uge, og det er meget usædvanlig for Dingle. Nu håber jeg bare ikke hun har fået en dårlig oplevelse og husker det til næste stævne.

Lene

En travl og rigtig dejlig dag…

17032012

Dobbelt agility-stævne i Wilhelmsborg ved Århus. Jeg havde meldt Dingle til begge dage og da vi var halvvejs oppe ved Kejser, tog Jan, Odie og Heeven med på tur. Dingle og jeg blev sat af i Wilhelmsborg og Jan, Odie og Heeven tog videre nordpå for at besøge Kejser endnu en gang.

Jeg var lidt spændt på hvad Dingle ville sige til det hele. Wilhelmsborg er nok det største indendørs agility-stævne i Danmark og derfor naturlig nok fuld af støj og stress. Det i sig selv var nok til at Dingle måske ikke ville løbe optimalt, men så have en løbetid oveni også, ja, det var jeg lidt spændt på. Dingle har de sidste 14 dage ikke leget med bamser her hjemme – det gjorde hun heller ikke i sidste løbetid – så jeg var spændt på om jeg kunne “hidse” hende op inden løbet. Nix, Dingle var ikke spor interesseret i hendes yndlingsskind men derimod var hun helt vild med løbetidstæppet hun skulle starte på :o

Vi startede med Agility Åben, Dingle er bestemt ikke hurtig, men løber et fint løb og jeg har god kontakt til hende. Ud af nogen og halvreds hunde bliver Dingle nr. 10 og får endnu et DM-udtag. Næste løb er Spring Åben. Dingle er en bandit… hun tager den forkerte tunnelindgang… for en gangs skyld er det ikke min fejl, Dingle VIL bare i det forkerte hul. Pyt med det… hellere have lidt fremdrift end slet ingen drift :o

Så var der nyt fra Jan og Odie. De var nået godt frem til Kejser og Odie var slet ikke i tvivl om, hvad hun skulle der. Der gik ikke særlig længe så var endnu en god parring i hus. Nu må der simpelthen komme nogle dejlige hvalpe ud af det. Prøv lige at se Kejsers udtryk (ja, ingen tvivl om hvad Odie siger)… er han ikke bare herlig?
Efter flere måneders søgning havde Jan fundet et godt objektiv lige uden for Århus som var til salg, så nu er han klar til at tage superbilleder af de kommende hvalpe.

Så var der klasseløbene tilbage. Vi startede med Agility. Endelig en god klasse 1 bane – ikke voldsom nem, men alligevel så nem at man kunne få et rigtig godt flow i det. Dingle løber et fint løb og ender som nr. 3. Sidste løb er Spring 1. Igen en god bane for begynder hundene, og sørme om jeg ikke får en chance for at prøve at få Dingle i det rigtig tunnelhul, på en strækning som minder meget om det åbne løb. Det lykkes fint og det går forrygende indtil vi kommer til næste tunnel. Der var valgfri tunnelindgang, men jeg havde besluttet mig for tunnelhullet længst væk, da det ville give det bedste løb. Dingle er dog ikke enig og underlig nok løber hun i det andet hul, som over hovedet ikke ligger lige for. Hmm, godt med lidt initiativ og så ved jeg at i morgen skal jeg passe lidt på de tunneler :o

Klokken var blev over fire, og da jeg hørte at præmieoverraskelsen først ville blive hen ad 18.30, så besluttede vi os altså for at køre hjem :o

I morgen står den igen på en dejlig lang agilitydag. Vi må selv afsted, da Jan mener det bliver kedeligt at være tilskuer til et stævne som først slutter henad 20.30 :o

Odie og Kejser parres
Agility Vilhelmsborg cup 2012

Super 1. parring!

15032012

Alletiders parring hvor både Kejser og Odie bare var i hopla!

Torsdag kørte jeg direkte fra arbejde og over til Solveig og Quido hvor Jan også var mødt op med Odie. Odie var meget mere interesseret i Quido, men stadig lidt afvisende når Quido forsøgte at hoppe på ryggen af hende. Vi ventede lidt og Odie tøede mere og mere op. Vi besluttede os for at køre til Arden – så langt er der jo heller ikke, og så ville vi være sikre på at vi ikke kom for sent.

Da vi kom frem til Kejser fik Odie lov til at gå rundt i haven og snuse alt igennem. Så fik Kejser lov til at komme ud – i snor så Odie ikke ville blive forskrækket – og Odie synes han var vældig. Vi slap ret hurtig Kejser og så gik den vilde leg rundt i haven. Odie var lidt kostbar hvis Kejser udviste alt for stor interesse, men så gik Kejser bare væk og tissede op af et eller andet. De blev ved med at løbe lidt rundt efter hinanden, indtil Kejser syntes at nu var det tid. Han forsøgte mange gange, og Lise sagde at han havde fuldstændig styr på det, så vi stod bare stille og iagttog dem. Odie var blevet meget mere medgørlig og til sidst lykkes det Kejser… og vupti, 17 minutter hang de sammen.

Ih, hvor er det rart når de kan finde ud af det helt selv, og hvor er det en dejlig følelse at køre hjem fra sådan en god parring. Nu kan man rigtig begynde at glæde sig.

I morgen skal Dingle og jeg til agilitystævne i Wilhelmsborg. Det er næsten halvvejs oppe ved Kejser, så Jan tager med og kører selv en tur op, for at få endnu en parring.

Så er der kun 9 lange uger tilbage – hvor man kan gå og fantasere om alle de små dejlige hvalpe… finde på det endelig navn til den/dem vi selv beholder og selvfølgelig få bestilt ferie så hvalpene ikke er alene i de 8 uger de er hos os :o






Odie og Kejser hygger sig gevaldig inden parring :o

og vi venter stadig…

14032012

Tiden nærmer sig… det er der ingen tvivl om.

At Odie vil være så flink at vente til weekenden med at blive parret, som var min plan… det er der nu stor tvivl om.

I dag tog vi igen over til Quido for at se hvor langt Odie er i løbetiden. Quido er alletiders “test-hund”. Han er kastreret så der kan ikke ske et uheld, men selvom han er kastreret vil han alligevel gerne parre, så han giver et rigtig godt bud på, hvor langt tæven er i løbetiden. Hvis nogen sidder og får ondt af Quido, så er der ingen grund til det. Vel vil han gerne parre men hvis tæven ikke vil, så er han også ligeglad og går bare sin vej.

Odie var i dag noget mere interesseret end for to dage siden – halen blev slynget til side og rygskindet bølgede frem og tilbage. Lige så snart Quido prøvede at springe op på hende, blev han dog tydeligt afvist. Det var altså ikke den helt rigtige dag i dag… men lur mig, om vi ikke skal afsted i morgen eller fredag.

Prøv at se videoen af lille Odie… hendes bagkrop er bestemt interesseret i en videre aftale, men resten af kroppen siger nej :o

Tiden er ikke til hvalpe lige nu – der er kuld rundt omkring som er langt over 8 uger og ikke solgt endnu. På Schapendoesklubbens hvalpeside kan man se at yderligere 6 kuld er på vej. Det er selvfølgelig noget vi har tænkt over. Konklusionen er, at det er bare ærgeligt. Vi har så godt som, besluttet os for at selv beholde to hvalpe. Én er 100% solgt til en som har ventet meget, meget længe. To andre har også bestilt (men som vi siger, der er ikke noget så troløst som hvalpekøbere) så der venter vi lige og ser tiden an. Et par gode gammel hundevenner overvejer også nøje om tiden er til en ny hvalp nu. Skulle vi komme til at brænde inde med et par hvalpe, mere end planlagt, ja, så er det jo heldigt at vi i forvejen bruger alt vores tid på træning og gåture med hundene. Heldigt at vi bor et sted hvor der er plads til dem og de kan trænes i både det ene og andet. Heldigt at vi har overskuddet til at tage dem med til stævner, byture og andre ting, som hos mange andre ville være en uoverskuelig opgave. Så vi tager det stille og roligt og glæder os utrolig meget til et kuld dejlige hvalpe (som inkluderer mindst 3 hanhunde, tak).

Til sidst en stor tak til Dingle… Tak fordi du alligevel har besluttet dig for at komme i løbetid – fire måneder for sent – men lige tids nok til at jeg må sidde mutters alene til det store agility-stævne i Wilhelmsborg i weekenden :o )

Lene

Sikke da en weekend… håber søndag bliver mere rolig…

10032012

Fredag:

Skulle tidlig op da skorstensfejeren ville komme allerede kl. 7.30. Det blev over hovedet ikke noget problem… kl. 6 hopper Heeven ned af sengen… halvvejs i søvne hører jeg hvordan hun “krapper” hen ad gulvet som om hun glider rundt. Jeg tror hun er gået ind til Jan i stuen, men jeg hører hende komme tilbage igen – stadig gående på en meget mærkelig måde. Jeg tænder lyset og ser hun står med maven trukket helt op – ligesom en kat der skyder ryg. Jeg prøver at lukke hende ud for at se om hun skal af med noget. I mellemtiden er Jan kommet ud af badet og opdager en kæmpe tissesø som han har stillet sig lige midt i.
Heeven er skidt, jeg kan se at hun har voldsomme smerter. Åh nej, jeg er sikker på at tiden er kommet. Vi får Heeven ind igen… hun vil op i sengen… ligger og ryster og har det rigtig skidt. Jeg siger til Jan at han skal blive ved hende og går lige ud for at lufte Dingle og Odie.
Da vi kommer ind igen, fortæller Jan at Heeven har slået en KÆMPE bøvs. Det var ligesom om det lettede for smerterne. Hun ligger nu stille, er holdt op med at ryste og virker ikke som om hun har smerter mere. Jeg tvinger Jan på arbejde – det er jo Jans yndlingshund og han forlader hende helst ikke – og tuller så lidt rundt i nærhenden af Heeven. Hun bliver dog forbavsende hurtig frisk igen. Da klokken bliver 7.30 og skorstensfejeren ankommer, kan jeg næsten ikke mærke noget på hende.
Jeg går en tur for at se om hun både kan tisse og skitte. Ingen problem, hun er stadig lidt stille, men ikke noget usædvanlig. Jeg skulle egentlig have været over og træne, men beslutter mig for at blive hjemme for at se gamle-tøsen lidt an.
I ventetiden kan jeg lige så godt se om jeg kan ordne vores fedtbrønd… den er stoppet og det vil koste omkring 1.500 kr. for at få den fikset. Jeg begynder mit ulækre projekt… Adrrr, jeg tror ikke jeg er skabt til at rense brønd. Jeg bliver dog stædig og får efter 4 timer gang i alle gennemløb (ja, vi bor jo på landet med gamle brønde). Faktisk lidt stolt af mig selv. Heeven er helt normal og jeg aftaler træning om to timer. Kan lige nå at gøre huset rent så vi ikke skal tænke på det i weekenden.
Afsted over til træning. Jeg er specielt spændt på, hvordan Odie vil reagere på hundevennen Quido. Han må lide under at være den der tester Odies parringsvillighed når hun skal parres. Odie slog nemlig halen til side igår til agility da en lille hvid Westie var meget interesseret i hendes mås.
Odie er dog slet ikke interesseret og Quido heller ikke. Fint nok så går alt efter planen.
Får trænet en del med Dingle, som dog er meget ukoncentreret og laver underlige ting… Dingle altså… kun tre uger til næste prøve.
Om aftenen kommer vores lille nye bil, som vi impulsivt kom til at købe. Efter lidt hyggesnak kan vi klokken 23 gå i seng.
Lørdag:
Starter dagen med en rask lille løbetur, prøver så vidt mulig at komme afsted to gange i ugen. Da jeg kommer hjem står den næste syge klar… denne gang er det ikke hundene, men Jan, som har opdaget noget underligt der flyder rundt i hans ene øje. Vi beslutter at tage en tur til vagtlægen. Jeg tager med, og vil mens Jan er hos lægen gå en tur med hundene. Hundene og jeg får en fin tur rundt i det område som vi boede i da vi købte vores første hus i Vejle. Jan går os i møde og fortæller at han er blevet sendt videre til Odense. Vi har to timer til at komme derover inden de lukker. Meningen var ellers, at vi skulle have købt rundstykker og så hjem og hygge os med morgenmad. Nu var der kun tid til at køre hjem og få andet tøj på – et par stykker toast, og hundene fik selvfølgelig også deres morgenmad. Så afsted til Odense. Heldigvis var det let og finde og ingen andre end os var i øjenafdelingen.
Jan fik dryppet øjne og kom ind til undersøgelse. Ups… han havde huller i nethinden – deraf de underlige små ting han kunne se flyde rundt i øjet. Han skulle opereres med det samme. Halvanden time senere og ca. 350 laserlys i øjnene kunne vi køre hjem igen.
Så var lørdag ligesom også næsten forbi.
Gad vide hvem og hvad der har tænkt sig at blive syg i morgen?
Lene

Odie gør klar til træning

5032012

Jubiiiiii….

4032012


Så er den sikker – rødt på hvidt… Odie er i løbetid.
Allerede i torsdags synes jeg hun var hævet en lille, lille bitte smule, men ingen blod. Fredag og lørdag det samme – jeg syntes stadig hun var lidt hævet, slikkede sig måske en anelse mere, men stadig ingen blod på det hvide toiletpapir, når jeg forsigtig duppede hende. Her til morgen kom så den første lille blodplet på papiret, ingen tvivl mere, Odie er kommet i løbetid :o

Hvis alt går som det skal, og som sidste gang hun havde hvalpe, så skal hun parres omkring den 17.-18. marts. Der er Dingle og jeg selvfølgelig til dobbelt agility-stævne i Vilhelmsborg, så der kan Jan bare sætte os af syd for Århus og så kører videre nordpå med Odie og se om det er dagen hun vil parres. Hvalpene vil blive født omkring den 20. maj og være klar til at flytte hjemmefra midt i juli.

Glæden og forventningen er denne gang endnu større end sidst, da vi ved at vi vil beholde en eller to hvalpe. Jeg glæder mig utrolig meget til evt. at prøve at få en hanhund (hvis Odie ellers vil lave hanhunde denne gang), men ellers venter vi og ser hvad der kommer og hvad vi beholder – måske beholder vi det meste af kuldet.

Det bliver et spændende forår vi går imøde :o

Lene

Det var kattens…

27022012

Her til morgen skulle katten Gizmo til sundhedstjek og vaccination, så for at være sikker på at banditten ville være i huset når vi skulle afsted, havde vi valgt at lukke for hundelemmen i nat.

Kl. 6 da Lene stod op, begyndte Gizmo at klage (hundene lå inde i sengen og snorksov sammen med mig :o ). Den irriterende miauw’en blev han så ved med fra kl. 6 til kl. 9.30 da jeg tog afsted til  dyrlægen! Jeg havde bemærket at gamle Heeven’s mave rumlede lidt da jeg stod op, og da jeg spiste morgenmad kom hun pludselig forbi i skarpt trav og fortsatte ud i baggangen hvor hun jo ikke kunne komme ud af hundelemmen, så inden jeg nåede at få hende ud, skidtede den stakkels tøs på måtten. Mens jeg tørrede op, fortsatte Heeven ud i forgangen hvor døren jo også var lukket så hun lagde en bæ foran døren, fortsatte ind i stuen og lagde endnu en dynge midt på gulvet. Klokken nærmede sig hastigt det tidspunkt hvor jeg skulle afstede med den klagende kat, morgenmaden stod halvfærdig på bordet og der var bæ over det meste at huset. Om jeg havde en god start på dagen? Næ….
Nå, jeg fik gjort rent, smidt resten af morgenmaden ud og lukket hundene ud i baggangen hvor hundelemmen blev åbnet efter Gizmo var lukket inde i sin transportkasse. Så afsted til dyrlægen, men uheldigt nok så kommer Grev Ingolf selvfølgelig kørende i sin Lexus størrelse Übersize med krone 24 på nummerpladen, og han kørte godt nok pænt… Efter vi kom ud på hovedvejen fik jeg overhalet og med en jamrende kat på bagsædet gik det i fuld fart mod Vejle. Når lige dyrlægen til tiden. Gizmo er sund og rask, og har et flot tandsæt (bemærkede dyrlægen), og efter en vaccination og lidt snak om vedligeholdelse af sådan en kat (og 632,- fattigere) gik turen tilbage til stakkels Heeven som denne gang havde skidt hele to gange, men heldigvis udenfor.
Nu ligger en udmattet kat i sin lænestol, mens de tre hunde ligger i sofaen med Heeven i midten. Uha, hvor hendes mave den gurgler, syder og bobler…

JanK

En dejlig weekend med skønt forårsvejr

26022012

En lille morgengåtur ned til søen med hundene. Pludselig får Odie øje på noget i det lange græs… jeg er sikker på at det er en mus hun har hørt – dem har hun nu, forgæves, forsøgt at fange i seks år. Hun laver et par store “ræve-hop” ind i det lange græs, og pludselig kan jeg se, hvad det er hun har fået øje på… en kat springer frem fra det lange græs. Gizmo selvfølgelig, men det ser Odie ikke, og hun kaster sig efter ham, skarp forfulgt at lille Dingle. Alt indkald er fuldstændig forgæves, men jeg kan heldigvis se, at Gizmo løber mindst lige så stærkt som hundene. Halvvejs nede ved vores lille bro, kan jeg se at Odie kommer i tvivl om hvad det er hun jagter. Forvirringen er tydelig, hun sætter farten ned til almindelig løb, mens man tydelige kan se at hun er blevet klar over hvem der er foran hende. Gizmo klatrer hurtigt op i et stort piletræ og Odie kigger op på ham, som for at sige: “Hej Gizmo… jeg vidste jo ikke at det var dig, der gik rundt helt hernede ved søen”.
Begge hunde kommer med det samme jeg kalder, lige pludselig var jagten slet ikke så spændende. Da vi går hjemad igen sidder Gizmo stadig oppe i piletræet og kigger surt ned på os. Odie og Dingle stopper op og kigger interesseret op på ham, som om de inviterer ham til at følges med os hjem. Gizmo er dog ikke i tvivl… “Åndsvage hunde, jeg bliver her og kommer hjem når det passer mig – jeg følges i hvert tilfæde ikke med jer!”

Både fredag og lørdag nat blev vi vækket af en meget høj og klagende lyd fra Gizmo. Lyden kom ude fra baggangen og vi blev helt bekymret for ham. Ud af sengen for at se hvad “katten” der nu var i vejen med ham. – Der var ikke noget i vejen, men Gizmo havde fanget en kæmpe markmus, som han insisterede på, at vi skulle se inden han spiste den. Han spandt højt og kiggede skiftevis på os og musen og efter nogle få sekunder spiste han den glad og tilfreds og gik med os ind i soveværelset til han yndlingstol og faldt i søvn.
Tak Gizmo, for at gøre det to nætter i træk kl. lort om natten.

Det blev selvfølgelig også til træning med hundene. Prøv at se video’en herunder. Jeg viste Dingle øvelsen én gang, og så kunne hun udføre den som om hun aldrig havde lavet andet. Næste øvelse vi skal have fat på, er højre-venstre apport fra keglen. Selvom jeg har besluttet mig for at Dingle og jeg bliver i klasse to hele sæsonen, så er øvelserne lidt for kedelige, så jeg er gået igang med klasse tre og elitetøvelserne. Én øvelse har vi dog store problemer med: Stillingskift. Specielt fra stå til sit. Dingle svinger måsen ud til venstre når hun rykker baglæns. Det gør at hun kommer til at ligge i en underlig skæv position i forhold til mig. Jeg har fundet en gammel “træ-ramme” frem som hun kan udføre skiftene i, og på den måde få hende til at undgå det store udsving med måsen.

Odie fik selvfølgelig også trænet lidt lydighed. Vi tager det stille og roligt og sørger for, at det hele er sjovt for hende. Odies store hængeparti er stadig metal-apporten, og indkald med stå og dæk er heller ikke for god. Til gengæld har hun lige nu et super udløb til keglen og et rigtig flot felt. Hendes fri ved fod og også en ren fornøjelse at lave.

I dag blev slalom og et par forhindringer trukket ud fra vinterhien. Jan blev placeret nede for enden af slalomen sammen med et låg og så skulle der bare øves rigtige indgange og hurtig slalom. Hold da op Odie er hurtig… en skam det kikser for hende til konkurrencer, hun kunne være en rigtig super agility-hund, men lad os nu se om en kommende sterilisation ikke gør meget ved det. Dingle var også rigtig god, men hun har nogen gange lidt svært ved at koncentrere sig, når låget ligger i den anden ende af slalomen :o

Mange praktiske ting blev også ordnet i denne weekend. Hønsene fik nye redekasser, tons-vis af muldvarpeskud blev jævnet med jorden, et gammelt piletræ blev skåret ned da det efterhånden lå hen over en af stierne. 50 fliser blev lagt om… rotter havde gennem årene udhulet jorden under dem, så de var sunket langt ned. Det gik meget godt indtil vi skulle have de sidste fliser lagt… hm, der var ikke mere plads… jeg tror Jan må hygge sig med det i morgen.

Så blev det selvfølgelig også til nogle lange, gode gåture med hundene. Heeven går bare små korte ture og Odie og Dingle får nogle lange dejlige ture for sig selv. Stadig noget besværligt, men sådan er det at have en gammel hund i flokken. Der er efterhånden mange hensyn at tage, men så længe Heeven har det godt, gør vi gerne det.

Alle tre hunde er friserede og gamle Heeven har fået sommer-frisure. Hun er blevet bange for at ligge på trimmebordet og har ikke tålmodighed til at blive friseret i en time. Jeg har nu klippet hende helt kort og det tager mig derfor kun max. en halv time at firsere hende. Det er okay når gamle nu har passeret de 14 år.

Lene

Så gik der 10 år!

25022012

I dag er det 10 år siden at vores B-kuld blev født.

Babette (Babs), Beatrice (Trisse), BeeOnly (Only), Basso, Bazil, Bilbo og Bartez.
Det var Heeven’s 2. kuld og far var Douwe Lasdoesha nede fra Holland (sjovt nok så er Douwe også farfar til Kejser som skal være far til vores næste kuld).

I årenes løb har vi haft kontakt til de fleste af familierne der fik hvalpene, og det har vi sat stor pris på. Det er altid rart at hører hvordan hvalpene har det og klare sig gennem livet.

Vi håber de alle har et godt liv og at de forsat må have de i de næste mange år. Deres mor, som fyldt 14 år i denne måned, er for alvor blevet gammel men stadig en glad ældre dame som trives med det liv hun fører nu som pensioneret agility-, lydigheds- og rally-hund. Så hvis hvalpene har arvet deres mors helbred og gener, så burde de også have mindst 4 gode år endnu.

B-kuldet er få timer gamle

2 måneder gamle og der var gang i vores lille hjem.

Babs som hun ser ud i dag.

Basso som han ser ud i dag.

Bartez, Bilbo, Bazil, Basso, Babs, Trisse og Only

D-dreng og E-søskende

20022012

Det er altid utrolig dejligt at hører fra “vores” hvalpe, også selvom der måske ikke er noget særligt at fortælle, så kan et foto gøre os glade.

Her kom der en række billeder fra Fille’s søn Dusty som bor sammen med Odie’s søn Eddie:

Dusty og Eddie tjekker skovarbejde ud. Et stort træ er fældet og det skal man da undersøge nærmest.

Se hvor pænt vi kan sidde.

Er vi ikke dejlige? Kan godt forstå at vi bliver så forkælet :o )

Dingle fandt et gammel Osso Buco marvben. Hun løb rundt med den på underkæben kunne derfor drille sin mor som ikke kunne få fat i det.
(Selvfølgelig noget man skal passe på med, for er benet for lille kan det sluges, og er det stort nok kan det sætte sig fast på underkæben og hunden kan ikke få det af igen).

Et billede af søster Dingle som har fået en Osso Buco knogle.

Endelig forsvandt sneen og regnen stoppede

19022012

Så! –  nu skulle træningen igang igen. Vi havde aftalt med andre hundevenner at mødes på plænerne under Lillebæltsbroen. Det er et fantastisk sted at træne. Pænt velholdt græs så langt øjet rækker. Lige gyldigt hvor mange vi kommer, så er der rigelig med plads til os alle.

Det er Dingle jeg koncentrerer mig mest om… Odie skal bare til at komme i løbetid og få et kuld hvalpe, så skal hendes tur nok komme :o Pjat, pjat, men Odie har desværre stadig nogen gange hendes dumme hormoner at slås med. Der skal ikke meget til, for at glæden hurtig forsvinder og hun ligner en hund der er blevet slået. Det våde græs gjorde at hun havde svært ved at sætte sig på plads og lægge sig. Efter at hun gentagne gange bare stiller sig ved siden af mig uden at sætte sig på plads, mærker hun straks at jeg bliver lidt små irriteret på hende, jeg skal passe meget på at hun stadig bevarer glæden og ikke dykker helt. Derfor træner vi også bare små ting og i kort tid. Med det samme jeg mærker hun dykker lidt, stopper jeg og bytter hende med Dingle. Jeg tror og håber stadig på at når hun efter hendes hvalpe bliver steriliseret, kommer hun til at fungere helt anerledes. Planen er, at jeg kan få et par gode år med hende i eliteklassen – nu må vi se, planer er lette at lave, men nogen gange svære at holde.

Hendes koncentration var også blevet hjemme idag. Det er meget længe siden vi har været afsted og hun havde meget travlt med at holde øje med alle de andre. Så var der også kommet en ny hund på holdet. Tænk sig, en Bearded Collie havde været så “fræk” at komme og træne med os” Sjovt at se, at Odie med det samme spotter en fremmed hund ud, og bruger lang tid på bare at holde øje med den.

Dingle derimod, er stadig en herlig lille hund at træne med. Jeg kunne godt mærke at det også var længe siden jeg havde trænet med hende. Hun havde en fjeder i rumpen og havde svært ved at holde alle fire ben på jorden. Jeg er så småt begyndt at træne klasse LP3 og eliteøvelser med hende – f.eks. indkald med stå, fremsending til kegle o.s.v. Hun synes at det er festligt med nye øvelser, og jeg synes hun er kvik til at forstå de nye øvelser.

Fri ved fod kører rigtig godt for Dingle

Uha, det er svært at holde alle fire ben på jorden

Heldigvis vil Dingle stadig gerne lege med legetøj… det gør meget af træningen lidt nemmere

Sit-øvelsen bliver en rigtig svær øvelse for Dingle. Hun sidder konstant og laver små step med forbenene… det duer bare ikke i eliten

Dingle tilbød selv at hente metal-apporten…

…og sætter sig pænt på plads med den

Odie i hendes “hade-øvelse”: Spring og metal-apportering.

Gamle Heeven var helt på toppen i dag. Jan prøvede at træne lidt Rally med hende. Det duer ikke rigtig mere. Det virker som om, at Heeven bliver meget forvirret over at vi ikke siger noget til hende (det gør vi jo, men hun kan ikke mere høre det).
En apport- og næsesøgs-øvelse kan hun finde ud af, bare vi ikke forlanger at hun skal gå pænt på plads og aflevere den… det kan hun ikke huske hun skal. Hun stråler stadig af stolhed når hun kommer med apporten i munden, og det foregår stadig i pænt tempo.

Sluttede træningen af med at gå en lang tur over plænen med hundene løse og i selskab med de to “fremmede” Bearded Collies. Hold op, hvor gamle Heeven stadig kan løbe, når vi er kommet foran hende. Jeg tror ikke mange vil gætte på at hun nu har passeret de 14 år.

Lene

Heeven fylder 14 år!

18022012

“Mysen”

I dag fylder Heeven 14 år. Ikke noget vi nogensinde havde troet da vi hentede hende i Ødsted for mange, mange år siden. Hun skulle have været en “trøst” for Fiona når de var alene hjemme, fordi jeg skulle gå fra aften- til dag-arbejde, men Fiona hadede den stakkels lille hvalp fra første øjeblik. Vi tog Heeven med ud til bilen, åbnede bagklappen og præsenterede lille Heeven, men Fiona vendte hovedet væk i afsky. Siden lærte den stakkels hvalp på den hårde måde, at Fiona ikke ville have noget som helst med den at gøre. Heldigvis har Heeven altid været en stærk tøs, og hun klarede den hårde opvækst, men fik aldrig den sociale kontakt hun burde, og det bar hun med sig hele livet. Derfor har hun aldrig brudt sig særlig meget om fysisk kontakt hverken fra os eller de andre i flokken. Ikke at hun er asocial eller berøringsangs, hun har det bare bedre tæt på men ikke rører.
Hun har i de sidste mange år været “min” hund, som jeg har løbet agility med og dyrkede på det seneste også rally med hende, men svigtende hørelse og svigtende kræfter i bagbenene har gjort, at hun nu er pensioneret, men vil stadig med på gåture, som dog er nedsat i længde for hendes skyld.
Hun har det fint på trods af den fremskredne alder. Hun har siden sit første kuld hvalpe haft en kronisk mavesygdom “á la Chrons sygdom”, som uanset hvad vi forsøger at gøre, alligevel kommer og går. Det har givet hende mange gange “dårlig mave” i en enkelt dag eller 2, men også det har hun klaret.
Heeven er bare en sej gammel tøs, men gammel ér hun blevet, og er tilmed officielt den ældste nulevende Schapendoes i Dansk Schapendoes Klub hvor hun topper listen over de gamle hunde.

Dagen blev fejret først med en dejlig kold gåtur i blæst og regn, og om aftenen fik de hver et marvben fra vores Osso Buco.

Koldt, vådt og blæsende men er det ikke det man siger: Vejret er der ikke noget i vejen med, det kommer an på påklædningen?

Våde var vi vist alle…

Bagefter blev der slappet af, og Dingle skulle selvfølgelig have sin bamse.

Fødselsdagsbarnet tog sig den frihed at hoppe op i sengen da vi skulle have skiftet sengetøj.

Gizmo holdt øje med de trætte og våde hunde som lagde sin ind i soveværelset hvor han havde planlagt at skulle tilbringe dagen pga. regnvejret.

Så var der marvben til fødselsdagsbarnet og hendes fødselsdags-gæster.

Gizmo skulle selvfølgelig snige sig med på billedet…

JanK

En flot tur i rimfrosten.

13022012

Først skulle hønsene have brød, majs, hvede og frisk vand. Så skulle der skrabes lort ned fra deres sovepladser og så skulle de selvfølgelig snakkes lidt med, selvom det med snakken vist var mere dem end mig. Magle (som er skruk) måtte hives ud af sin hule, hvilket hun efterhånden er vant til, og efter at have strukket sig godt og grundigt gik hun igang med at drikke og spise. Tossede høne..

Hundene fik en lang tur over de sne og isdækkede marker, hvor vi ovre på naboens mark helt ovre ved det yderste hegn, pludselig mødte “Mikkel”. Hundene var så optaget af at snuse i hegnet at de ikke opdagede at en stor men tynd ræv pludselig kom ud fra hegnet 25 m længere fremme. Han kiggede på os, og fortsatte så i skarpt trav over marken ned mod yderkanten af marken hvor der er en bro over et vandløb. Hundene opdagede ingen ting, før Dingle pludselig “frøs”, satte i et gevaldigt hop, og spurtede rundt der hvor ræven var kommet ud fra hegnet. Gamle Heeven begyndte at gø mens hele hendes forkrop løftede sig hver gang hun gøede og nærmest hylede af ophidselse. Så galloperede Odie og Dingle over marken men i den forkerte retning. Mikkel stod vagtsomt med siden til og holdt øje med os helt nede ved broen, men da hundene satte i løb, forsvandt han over broen og videre op over den næste mark.

Hvor pokker blev den ræv af????

Hundene fandt aldrig sporet så turen gik roligt videre. Odie og Dingle fandt stor morskab i at kurrer og gnide sig mod de sne/is-dækkede bakketoppe mens Heeven sindigt stod og ventede på at de blev færdige så vi kunne komme videre.

Nu er de alle trætte, men lille Dingle som faktisk havde en meget trættende dag til agility-stævne igår, valgte at tage en bamse med ud i sneen, og der sidder hun nu og nyder stilheden.

Bamser har også godt af at blive luftet engang imellem…

Dingle til agility

12022012

Denne weekend var vi – DCH Vejle – arrangør af et to-dages agility-stævne. Lørdag var for store hunde og søndag var for små og mellem hunde.

Jeg havde været afsted som hjælper lørdag og havde fået bur, stol m.m. stillet op, så vi kunne sove forholdsvis længe og tage den med ro søndag. Banen var også færdig så vi skulle bare komme til banegennemgang kl. 8.30 – dejlig, dejlig :o

Jeg havde kun ét ønske med Dingle, og det var at hun skulle løbe glad og ikke stikke af hen på feltforhindringerne som hun plejer. Slalomen var ikke gået for godt sidste gang, så den håbede jeg vi havde fået lidt bedre styr på. Nu skulle der bare være nogle gode og nemme klasse-1 baner så vi kunne drøne afsted med fart og glæde.

Efter banegennemgang til Agility-1, kunne jeg se at det med håbet om en nem bane, det var i hvert fald ikke nu. Æv, jeg kan simpelthen ikke forstå at klasse 1 skal være så svær. Ikke én lille hund kom fejlfri gennem banen, selvom de ikke fik deciderede fejl på forhindringerne, så kunne de bare ikke holde sig indenfor tiden. Ud af 22 mellemhunde, kom kun 3 hunde fejlfri gennem banen og kunne holde sig inden for banetiden (nr. 3 var lille Dingle).  Det må da give lidt stof til eftertanke, at så få hunde kan gennemføre en klasse 1?

Næste løb var Agility Åben. En fin bane til en Åben klasse. Dingle løb igen et godt løb uden at stikke af hen på feltforhindringerne. Jeg kunne virkelig mærke at hun hørte mere efter og løb sammen med mig. Det er dog tydeligt at hun stadig er noget usikker på at være afsted og løbe på en fremmed bane. Bl.a. var hun meget forvirret over at en fremmed mand (dommeren) løb tæt ved siden af hende hele vejen over balancen. Vippen er hun også noget usikker på når den ikke er hendes egen gode vippe hjemme i haven, men det skal nok komme. Der ryger selvfølgelig mange sekunder når både balance og vippe skal tages i langsomt tempo, men alligevel bliver Dingle nr. 13 ud af 38 hunde og får hendes første DM-point i agility.

Så kom vi til Spring Åben, en rigtig løbebane uden de helt store sværhedsgrader. Én ting var dog svært for Dingle: Hjulet var med. Hjulet har jeg ikke fået trænet meget med Dingle da vi ikke har sådan én herhjemme, så der er lige så stor chance for at hun springer igennem ude ved siden som hun springer igennem hjulet. Da hjulet var forhindring nr. 2 kunne jeg stå og hjælpe Dingle igennem og resten af banen gik bare derudaf. Dingle kommer fint igennem banen og bliver nr. 8 og får sit andet DM-udtag i spring.

Sidste løb er Spring 1, og for en gang skyld en bane som i sværhedsgrad hørte hjemme i en klasse 1. Dejlig at man kunne spæne afsted med hunden og rigtig få fart og glæde ind i løbet. Der er bare et lille minus… denne gang står hjulet som tredje sidste forhindring og hunden kommer med høj fart og jeg kan ikke nå derhen og hjælpe. Dingle springer ved siden af hjulet, men jeg vil ikke bremse hende, men lader hende drøne i mål – hun bliver selvfølgelig disket, men pyt, hun havde et rigtig godt løb med god fart.

Alt i alt, var det en rigtig god dag. Dingle løb super godt. Tog alle slalomer, alle feltforhindringer og var glad og i godt humør.
Ih, hvor jeg glæder mig til næste konkurrence… nu skal der meldes til dobbeltstævne i Risskov i marts måned :o

Lene

Masser af mus og mad.

6022012

Minsandten om ikke Gizmo hver gang han nedlægger en mus, skal bære den helt ind i baggangen, og med største velbehag (og høje knase-lyde) spiser han den lige for næsen af hundene, mens han af-og-til sender onde øjne over skulderen så hundene ved at de IKKE skal komme nærmere!‎
…og her til morgen lykkedes det Gizmo at nedlægge hele to mus inden for en time og æde rub og stub, men det tog ikke appetitten fra ham. Da hundene skulle fodres stod han parat til at få sin mad. Det giver appetit at være på “arbejde” :o )

Heeven har jo aldrig været særlig glad for fysisk kontakt og har siden sin lidt hårde opvækst med Fiona, aldrig været særlig social. Derfor har hun også svært ved at forstå at Dingle (som er en meget selskabelig, social, glad og aktiv lille tøs), gerne vil både hilse og tage kontakt. Specielt om morgenen når Dingle er ekstra “fresh” så vil hun enormt gerne slikke Heeven i mundvigen, men det foregår altid i et vild og voldsomt tempo så gamle Heeven nærmest bliver blæst omkuld. Heeven skælder ud og brummer men der sker aldrig mere. Vi er ofte nødt til at stoppe Dingle for Heeven kan/vil ikke selv stoppe den lille uromager :o

Det flotte vejr er bare herligt specielt for Odie og Dingle der bare elsker at spæne afsted over markerne. Det er et par år siden Heeven ikke mere kunne følge de yngste.

JanK

Så kom vinteren…

5022012

Der er bestemt fordele og ulemper ved hård vinter og sne. Én af de store fordele ved frost og sne, er at huset kan kan holdes usædvanlig rent. Ingen støv ligger sig over møblerne få timer efter der er gjort rent. Gulvet kan betrædes med bare fødder uden at det knaser med jord og andre gode ting. Frostvejr gør også et eller andet ved hundene. Gåturen bliver pludselig dobbel så sjov og Ode og Dingle farer rundt efter hinanden så vi skriger af grin… selv gamle Heeven tager sig et par løbeture.
De mange gøremål som der altid er på landet bliver “desværre” nødt til at vente. Nogle gamle hegnspæle skal skiftes ud, fliser skal lægges om da rotter eller lignende har undermineret fliserne i carporten og fået dem til at synke, mange, mange ting skal gøres, men kulden gør at de må vente. Altså får man lige pludselig en weekend som kun kan bruges til hygge. Gåture med hundene, varm cacao og gode film i fjernsynes mens brændeovnen sørger for en dejlig temperatur. Jo, det er bestemt også hyggeligt at bo på landet om vinteren.

Når det så er sagt, så behøver det altså ikke være helt så koldt. Når temperaturen når ned under minus 10 grader, så stopper de lange dejlige gåture lige pludselig. Det er så koldt at hundene fryser poterne og isklumper danner sig oppe mellem trædepoterne. Specielt Odie er meget pivset med hendes poter – en tur på omkring 40 meter i det kolde vejr, og Odie tilbringer tiden med at prøve at gnave poterne fri for is.
I dag kom temperaturen heldigvis “op” på  ÷6 grader, ikke koldere end at vi kunne tage en lang tur i skoven uden frosne poter.

Odie og Dingle på vej til agilitytræning. Normalt pakker vi ikke vores hunde ind, men når det er så koldt – næsten minus 14 grader – så bliver det for koldt at vente i bilen.

Jeg havde lovet hundene, at den første februar, så startede lydighedstræningen igen. Nu har vi udelukkende trænet agility de sidste par måneder og da den første store lydighedsprøve er sidst i marts, så er det bestemt ikke for tidlig at komme igang. Kulden gør dog at det ikke bliver til så meget. Jeg har været over i stalden et par gange og træne, men der går ikke længe så er mine fingre stivfrosne og jeg bliver nødt til at gå ind. Lidt træning, som stillingskift og pladssidninger kan trænes indenfor, men det bliver ikke til det helt store. Nå, det er der ikke noget at gøre ved… om ikke andet tager Dingle og jeg 14 dages intensiv træning inden LP-prøven, det har vi prøvet før, og det gik jo helt fint.

Odie bliver der holdt nøje øje med. Jeg tør ikke mere tage chancen for, at Dingle kommer først i løbetid og trækker Odie med. Dingle burde for længst være kommet i løbetid, men jeg tror hendes sygdom i julen har lagt et låg på hendes cyklus. Hvis Odie går hendes sædvanlige 7-8 måneder mellem løbetiden, så kan løbetiden komme i løbet af februar. Vi er ved at blive helt hvalpe-skruk. Vi kan jo se på gamle Heeven at det bare går stærkt med hendes alderdom. Tanken om, lige pludselig at have kun 2 hunde, er ikke til at bære. Hvor vi da glæder os til at kunne få et par hunde mere i flokken (ja, ja, det er næsten besluttet at to hvalpe bliver her :o )

Hjemme fra en gåtur. Heeven ligger sig (som om det var det mest naturlige) lige ved siden af Gizmo.

Gizmo har det supergodt og fungerer fint med hundene. Heeven tror stadig han har boet her altid og reagere slet ikke på ham. Odie og Dingle vil så gerne have lidt mere kontakt med ham. De står ofte foran katten og logrer og prøver at indynde sig – det virker bare ikke på Gizmo. Måske med tiden, vil Gizmo blive lidt mere imødekommende over for hundene, men i øjeblikket ignorerer han dem.
Én ting Gizmo kan, er at holde sig til ved hundenes spisetid. Ligegyldig hvor han er og hvor længe han har været uden og jage, så dukker han altid op når hundene skal fodres. Han styrter med hundene hen til fodertønden og tilbage til bryggerset igen, for at få sin lille klat vådfoder. Ja, ja, det bliver vi nok nødt til at give ham resten af livet… lidt sødt at han sådan allerede har fået nogle vaner.
I morges sov vi for en gang skyld længe. Da vi sagde godmorgen kl. ca. 8.30, kom der et meget klagende miauw nede fra gulvet. Gizmo var ikke tilfreds med at vi ikke var stået op og havde serveret hans morgenmad. Da vi ikke rejste os gik han – som om han ejede hele verden–  hen til sengen og sprang op og lagde sig mellem os og tre hunde og begyndte (efter han havde “æltet” dynen) at spinne helt vild. Meget underligt at kigge på en stor kat mellem alle hundene… hvis nogen havde sagt det ville ske for bare en måned siden, så havde vi troet de var skøre.


Gizmo kommer ikke meget helt hen til os for at få kantakt – jeg tror han er træt af alle hundene som ustandselig er omkring os. Han holder sig dog altid til når der er fodringstid og han kommer altid ind og siger miauw når han har været ude. Selvom vi ikke på den måde har den store kontakt, så er han allerede en stor glæde for os at have. Det giver et eller andet i hundeflokken at have en kat, og jeg tror på lang sigt, så skal de også nok få mere glæde af hinanden. Hvis ikke, så er det lige meget. Gizmo har det som blommen i et æg. Han kan gå ud og ind af hundelemmen som han vil. Gå rundt nede i skoven eller ovre i staldbygningerne.
Jeg er sikker på, at han ikke ville bytte sit nye hjem for et andet :o

Gizmo sover i hundenes stol… så er den sag ligesom afgjort, ingen af hundene vover at sige noget til det :o )

Hønsene har droppet alt der hedder udeliv… det ville vi måske også gøre, hvis vi rundt på bare fødder. Der er selvfølgelig blevet noget mere rengøring, nu hvor de ikke vil ud. Hønselortene fryser fuldstændig til is og er svære at fjerne fra toppen af redekasserne, hvor de sover om natten. Vandet fryser også til is og vi må tre gange om dagen over med en liter kogende vand og blande det i det frosne vand. Magle er blevet skruk, hun ligger hele tiden inde i den redekasse hvor de normalt alle lægger æg. De andre kan nu ikke få lagt deres æg, så vi har prøvet at ligge en æg-atrap i en af de andre redekasser, for at vise tossehovederne at man godt kan ligge æg i andre kasser end lige den, de alle åbenbart finder bedst. Indtil nu har det ikke virket, og vi får bare to æg (normalt 4)… måske det har noget med kulden at gøre også?

Vores flinke nabo har være på besøg med en KÆMPE gummiged og skrabet vores 300 meter grusvej fri. Vi havde egentlig ordnet den med håndkraft, men så bliver det også kun til to små spor, som man skal holde tungen lige i munden for at køre på. Nu har vi en hel motorvej ned til huset.
Underligt nok skal alt det sne der falder i hele området, altid blæse ned og fylde op på vores vej. Selvom der ikke er mere end 5-10 cm sne rundt omkring, så ligger der rask væk 30-40 cm på vores vej så snart det fyger lidt, og med en lille stigning oven i, ja så bliver det hurtig helt umuligt at køre herfra.

Hvem kan da stå for denne charmetrold? Vi kan ikke…

Alt i alt nyder vi vinteret. Pyt med at vi ikke får trænet og ordnet så meget. Ikke nogen af projekterne løber deres vej, og foråret kommer inden vi får set os om. Har I lagt mærke til hvor lyst der allerede er om morgenen og aftenen :o

Lene

Slædehunde?

1022012

20120201-102618.jpg

Siden sidst…

30012012

Nu begynder katten at betale tilbage for vores indsats. Her til morgen kom han stolt ind med en stor levende mus i munden. Han smed den på gulvet i baggangen og begyndte at “lege” med den skrigende mus. Odie kom straks farende og forsøgte at tage musen ud af munden på Gizmo, men Gizmo pustede sig op og hvæsede så Odie måtte trække sig. Ud med katte og mus, og lidt efter var der en mus mindre på området :o )

Stakkels Odie, som altid har været utrolig tændt når hun fik færten af en mus i græsset. Hun har brugt så uendelig meget tid på at stå med snuden begravet i græs og jord, mens halen piskede ophidset, men jeg tror aldrig hun har haft held til at grave sig ned til musene. Nu kommer den skide kat, og straks kan den fange musene og ikke nok med det, den driller også Odie ved at komme ind og vise dem for os…

Ellers må vi sige, at vi stadig har svært ved at tro på hvor nemt det var at indsluse en kat i vores hjem/flok. Gizmo må nok også betegnes som lidt af et “appelsin i vores turban” – andre typer katte havde nok ikke haft så nemt ved at komme ind i vores hjem, og havde nok også givet bare et par problemer, men ikke Gizmo. Han stortrives og accepteres af hundene. Dingle har stadig lidt svært ved at finde ud af hvad hun kan – og hvad hun ikke kan med katten. En gang imellem bliver hun så glad, at hun glemmer at Gizmo ikke gider hende, og så slikker hun lige katten i hovedet mens hun passerer ham.
Odie holder øje med ham og når han springer ned fra f.eks. et bord, så laver hun ofte et spring hen mod katten, men da Gizmo overhovedet ikke reagerer på hendes “angreb”, men bare svanser forbi med højt hævet hale, så står Odie bare måbende tilbage :)

Der er ikke et sted som er “helligt” for katten. Den sover hvor den vil, og så må hundene findet et andet sted.

Heeven har efterhånden fattet at katten er her, og er kommet for at blive. Hun er egentlig lige glad, og det kan katten mærke, så det er tydeligt at den er mere afslappet over for gamle Heeven. Ofte svanser katten lige op ad Heeven eller direkte ind under hagen på hende, og så må Heeven vige…

Apropos Heeven… Vi har i de sidste 2 år syntes at hendes fremskredne alder blev mere og mere tydeligt, og at det ligesom “accellererede”, men efter hun i løbet af de sidste knap 2 måneder har mistet hørelsen (hvis man råber MYSEN! på 2 meters afstand, kan hun reagerer men bliver tydeligvis forvirret fordi hun ikke kan hører tydeligt og heller ikke bestemme hvorfra lyden kommer), så er der sket en mega forandring i hendes opførsel og i forhold til vores relationer.
Da hun ikke kan hører de vante kommandoer, står hun ofte og stirre på os, ligesom for at sige: “Sig noget, jeg kan jo se på dit kropssprog at du vil mig noget”.
Hun tøver med næsten alt. Før kunne man f.eks. sige: “Pas på” og så dansede hun til siden hvis hun stod i vejen, men nu står hun bare enten og forholder sig passiv eller glor uforstående på os.
Skal hun sidst på aftenen ud for at tisse, står hun bare i døren og venter på besked om at gå ud, og må derfor ha’ et lille puf i måsen… Når hun så skal ind må vi ofte ud og hente hende, og hun bliver helt overrasket når vi finder hende i mørket, for hun forstå ikke hvorfor vi ikke bare har kaldt på hende, for så var hun jo kommet – som den trofaste hund hun altid har været.
Hvis hun tror det er tid til en godbid (en weekend aften hvor vi spiser sent ved hun jo godt at så vanker der lidt godt til hundene), men hvis hun tager fejl af dagene kan man ikke mere sige til hende at det ikke gives noget. Hun står bare og glor uforstående på os ude i baggangen hvor skabet med godbider er…
Går man en tur med alle 3 hunde i snor, er det bare så svært ikke at blive irriteret på den gamle tøs, for det foregår ofte i langsomt tempo, og når hun finder noget der skal snuses til tager det bare så lang tid…
I det hele taget skal man passe på ikke at miste tålmodigheden med hende og blive irriteret, for det er jo tydeligt at i hendes verden er det os som har forandret os, og hun kan ikke forstå at vi ikke taler og gør det som hun har lært i de sidste snart 14 år.

Det gør mig så trist at man ikke mere kan “tale” til hende og få en reaktion. For blot et halvt år siden trænede vi lydighed og der var en dejlig kontakt, men nu er den “gamle” Heeven pludselig forsvundet, og tilbage er der en skygge af  Heeven som virker lidt “dum” og er altid i vejen .

De gamle ben virker ikke så godt som de gjorde for et par år siden…

Endnu engang ligger hun i vejen, og man kan ikke mere bede det gamle fjols om at flytte sig…

Heeven tænker: “Du ligner en som vil sige noget til mig, men hvorfor er du så tavs?”

Heeven har aldrig brudt sig om at sove i sengen, men når vi står op synes hun det er dejligt at hoppe op i sengen og ligge for sig selv.

Når hun sover er der ikke mere noget som kan forstyrrer hendes søvn…

JanK

2011

28012012

Farvel Gizmo…

27012012

Så blev det fredag (2 uger efter katten Gizmo blev bragt hjem til os), så klappen for hunde-lemmen blev åbnet, og efter lidt overtalelse (Sheba-dåse-guf), forsvandt Gizmo fornøjet ud i det nærmeste krat… Underligt dyr, men Lene var sikker på at han ville komme hjem igen, da han jo har haft det så godt hos os.

Bare for at gøre det hele endnu bedre for ham, havde Lene valgt at tage Dingle og Odie med til et besøg/overnatning hos hendes mor. Jeg er derfor alene med gamle Heeven og Gizmo.

Der gik ikke engang en halv time, før jeg så en hurtig skygge ude på gårdspladsen, og sekundet efter dukkede Gizmo “mijauwende” op inde i baggangen. SÅ ville han gerne have sin (tidlig) aftensmad, og det fik han som belønning. Derefter lagde han sig træt på hunde-puden på det opvarmede gulv, og faldt i dyb søvn.
Efter 2 timers søvn hoppede han op på bordet i baggangen, hvor han fremover vil få sin mad, og satte sig med en veltilfreds spinden til at spise sit tørfoder. Så kravlede han over i vindueskarmen, gjorde sig ren efter måltidet, kiggede ned på Heeven som stod (og stadig ikke fatter en ski’ af hvad den kat laver i vores hus), hvorefter Gizmo sprang ned lige for næsen af Heeven, og vandrede hen til hundelemmen som efter lidt “boksen” blev åbnet og han sprang ud i mørket :)

Jo, Gizmo har det lige så godt som Heeven, Odie, Dingle, Magle, Nynne, Pylle, Norma og Marlene. Det er sgu’ hyggeligt når dyrene trives!

JanK

Hegnet omkring hundegården er ikke nogen hindring for Gizmo.

Heeven benyttede lejligheden til også at snuse lidt i den nyfaldne sne.

Efter hans første “springtur” faldt han i dyb søvn.

Jeg tror han har det godt…

En af dagene vil jeg fortælle lidt mere om de store forandringer der fortsat sker i Heeven’s fremskredne alder.

Man har lov til at overraskes

23012012

Næste skridt i vores projekt “kat” var, at vi ville sove normalt i soveværelset, og lade dørene stå åbne. Efter er par timer hørte jeg at Gizmo kom listende og hoppede op i han nye yndlings-lænestol, og der lå han så indtil kl. ca. halv seks uden at nogen blev forstyrret i deres søvn :)
Da vi stod op skyndte Odie sig som den første ind i stuen og ledte febrilsk efter katten MEN med logrende hale! Da Gizmo dukkede op ude fra baggangen hilste Odie overglad på katten men rørte ham ikke. Han tog det også dejlig roligt så en god oplevelse. Da Dingle så også kom spænende glemte hun lige i sin morgenglæde af man skulle vise katten respekt så hun styrtede lige ind i hovedet på ham og forsøgte vildt at slikke ham i mundvigen som hun gør ved Heeven (og driver hende nærmest til vanvid). Nu er der bare det problem at et kattehoved er meget lille, selv på en skovkat, så Dingle slikkede ham lidt for vildt i hovedet så han måtte lige krumme ryg! Så skyndte Dingle sig på afstand:)
Utroligt at de har accepterer en kat i flokken og sjovt som Gizmo også følger dem og har lært hvor der spises, soves m.m.

Dingle til agility – dag 2

22012012

Bur og stol stod natten over i ridehallen, så vi behøvede ikke så tidlig afsted i dag og Jan ville stå op og lave morgenmad – dejlig med et ordentlig måltid inden endnu en lang dag. Vi blev lidt forsinket men burde efter GPS’en være der halv ni – et kvarter inden første banegennemgang. Jeg havde bare ikke lige taget højde for spejlglatte veje. Allerede oppe på hovedvejen kurede bilen lidt med bagenden… okay, så måtte jeg jo tage den lidt med ro. Det blev lidt lysere og jeg kunne se at vejene faktisk var spejlblanke af is. På motorvejen mellem Kolding og Taulov talte jeg 7 biler der var kørt galt – gule og blå blink hele vejen, og jeg måtte sætte farten helt ned til max 70 km i timen. Heldighvis blev motorvejen bedre da vi nåde Fyn, men jeg havde sat næsten et kvarter til, og da jeg ankom måtte jeg skynde mig ind og gå bane med det samme. Mit lår hamrede og dunkede, pillen havde ikke nået at virke endnu.

Vi startede med Agility 1: fejl i slalom og senere en disk. Det var lige godt pokkers – kan vi da slet ikke tage en slalom mere?

Heldigvis begynder pillen at virke og jeg er rimelig mobil da vi skal ind og løbe Agility Åben. Denne gang lykkes slalom og en masse andre ting. Vi får desværre en væring på en forhindring da jeg vender mig for hurtig og trækker Dingle med, men et rigtig godt løb og målet med at gennemføre en slalom er nået :o

Næste løb er Spring Åben. Dingle er ved at være træt, det er kun lige at jeg kan hidse hende op med kaninskindet. Alligevel bliver det vores første fejlfrie løb nogensinde… hold da op det var dejligt, at et helt løb endelig lykkedes. Oven i hatten får Dingle også sit første DM-udtag… skal vi måske håbe på at vi kan gå efter at komme med til DM :o

Sidste Spring 1 løb: Dingle er fuldstændig færdig, men da det er en god klasse 1 bane hvor der bare skal løbes og for første gang en meget nem slalom-indgang, vælger jeg at løbe og så prøve at få en god oplevelse ud af det. Dingle er så træt, at hun tager forkert indgang i slalom… lille ski’ den skulle hun have haft. Pyt, pyt, vi tager den om og Dingle løber ellers et fint løb.

Afsted hjem, mens der endnu var lyst og benet ikke gjorde alt for ondt. En fryd at komme hjem og se hvor godt det går med Odie og Gizmo :o

Nu skal den stå på ren afslapning – et par gode film, Jans hjemmelavede pizza og en god flaske rødvin.

Glæder mig til næste stævne i februar, og håber på at Dingle er endnu mere sikker og stabil.

Lene

Surprise!

22012012

Efter en sen gang lækker Taco (Lene var jo til agility hele dagen og havde fået en skade i låret, så det blev lidt sent m.h.t. mad), så stod jeg i køkkenet for at rydde af, og da jeg vender mig om står ikke bare mine tre hunde diskret og tigger i behørig afstand, nej der sidder minsandten en arrogant kat i forreste række :)
Jeg skal love for ham Gizo har allerede indtaget positionen som flokkens fører! Odie hilser også på ham på en underlig underdanig måde, sikkert fordi på hundesprog viser katten med sin arrogante væremåde at den er en leder, så Odie ved ikke om hun skal hilse pænt eller sætte ham på plads. Da hun er en god hund har hun indtil nu valgt det første, men hun er ofte fristet af at opfordrer ham til leg fordi Gizmo virker så ligeglad og overlegen. En enkelt gang har hun nærmet sig for hurtigt og med for hurtige bevægelser (på hundesprog er det bare alm. opfordring til leg), men Gizmo ønsker ikke den tætte kontakt

Som en rigtig fængsels-fange higer Gizmo efter friheden og den friske luft. Her opdagede han at der stod et vindue på glem i badeværelset.

Dingle til agility – dag 1.

21012012

Dobbeltstævne på Fyn i agility – ihhh, hvor har jeg glædet mig til det.

Første løb var agility 1. Det var første gang Dingle skulle løbe i en fremmed hal, og det kunne man godt mærke på hende. Hun løb meget forsigtig, men det hele gik dog fint indtil vi kom til slalom, hvor Dingle tager en forkert indgang. Det skal lige siges at det var en svær slalom-indgang, jeg synes ikke den var i orden til en klasse 1 bane. Klasse 1 banerne skal være næsten lige ud af landevejen, så nye hunde kan få en rigtig god oplevelse. Dingle ender med at blive nr. 2 ud af 21 hunde… ikke engang nr. 1 var fejlfri, det siger lidt om sværhedsgraden.

Efter Dingles noget tøvende løb, vidste jeg hvad jeg skulle bruge resten af dagens løb til: Fart og glæde. Agility Åben fik fuld fart på, og nu var Dingle helt med. Løb et rigtig godt løb indtil vi kom til slalom. Hun har så meget fart på, at hun igen kommer ind i port 2. Men da hun har sådan en glæde, vælger jeg at lade hende løbe videre så hun får en god oplevelse. Næste løb er Spring Åben. Vi har igen god fart på og igen går det galt i slalom… nu må det altså være mig der gør noget forkert. Til træning tæsker Dingle bare igennem slalom, så jeg må på en eller anden måde gøre hende usikker til konkurrence. Måske jeg prøver at hjælpe hende for meget? Sidste løb er Spring 1. Banen er en rigtig løbe-bane, lige hvad vi har brug for. Der er dog et stort minus: Slalomindgangen. Du kommer nede fra én ende og skal løbe et laaaaangt stykke, lige ud over 3 spring, vende 180 grader og ind i en slalom. For en ny urutineret hund kan det kun lade sig gøre hvis du kan følge med op og vende hunde i den anden ende. Jeg giver den altså fuld gas og da jeg næsten når op i den anden ende, mærker jeg et “plop” i højre baglår. Æv da også, min gamle fiberskade er sprunget op. Jeg prøver forgæves og humpende at få Dingle ind i slalommen, men nu går det da helt galt. Jeg tager to forhindringer mere, men må så give op og humpe ud af banen.

Pokkers også. Nu var Dingle lige blevet tryg ved at løbe og jeg havde glædet mig til en hel dag mere i morgen igen. Jeg må for en sjælden gangs skyld prøve at tage nogle smertestillende piller og ligge med varmepude hele aftenen. For blive hjemme og give op uden at prøve at løbe…. det gør man altså ikke :o

Lene

Lidt nyt om Kejser (og katten)

21012012

På nytårsgåturen havde vi jo fornøjelsen af at bl.a. Kejser også deltog. Som mange sikkert ved, har vi jo valgt Kejser som far til vores næste kuld hvalpe.
Dingle’s søster Enya ses også på videoen.

Hjemmesiden er også blevet opdateret, hvor “Hvalpe-siden” nu har fået til tilføjet flg. undersider:
“Forberedelserne til F-kuldet”
“F-kuldets stamtræ”
“F-kuldets dagbog (de første 8 uger hos os)”
“Læs mere om Odie, Kejser og os”

På den sidste side er der kommet billeder af Kejser, og en præsentation af ham, skrevet af hans ejer Lise.
——————————————-

Og ang. katten Gizmo som nu har boet hos os i en uge, så er det sidste projekt: “Sammenføring af Odie & Gizmo”, indtil nu gået over al forventning.
I aftes mødtes de uden “sikkerheds-foranstaltninger” andet end at vi begge holdt øje med dem. I dag hvor Lene og Dingle er til agility-stævne på Fyn, har Heeven, Odie og Gizmo været sammen i hele huset. Og hvad er der så sket? Jo, de har sovet, sovet og sovet mens jeg har arbejdet på computeren. En gang imellem er Gizmo kommet ind for at spise eller for at hilse, og her gang har Odie skyndt sig ham i møde med logrende hale. Hun er lidt usikker på ham, men han er så uendeligt lige glad med hundene, så han svanser bare stille og roligt lige forbi næsen på Odie som ikke fatter det underlige kropssprog en kat nu engang har. Når han med ét sæt springer op på møblerne eller hopper ned, så rykker det lidt i Odie som helt klart er fristet til at jagte den lille sniger som opfører sig som om han ejede det hele, men det fantastiske er, at Odie besinder sig og i stedet skynder sig hen for at snuse lidt mere til katten.
Gizmo har både taget deres hundekurve og lænestol i brug når han vil sove. Det synes Odie altså også er noget underligt noget, men hun gør ikke andet end at betragte og snuse :)

Underligt med en kat i huset. Pludselig sniger han sig hen og ligger sig på min mus!

Jeg kan da godt forstå at hundene synes Gizmo er lidt “spookey”

Gizmo havde taget hundekurven, så Odie måtte sove på gulvet og Heeven fattede stadig ikke hvad der sker…

Opdatering på Gizmo kontra hundene…

20012012

Så gik den første uge med Gizmo, og status er nu:

Gamle Heeven tror han har boet her altid og går rundt med ham som hun går rundt med de andre hunde; altså ikke nogen kontakt, men bare accept af at Gizmo også bor her – go’ gammel hund.
Lille Dingle har stadig respekt for ham, men kan næsten ikke holde ud at han ikke vil lege. Hun lægger sig foran ham og siger små pibelyde mens hun dapper med poterne. Det har dog ingen effekt hos Gizmo, han ignorere Dingle fuldstændig. Dingle kan sammen med Heeven bevæge sig frit rundt sammen med Gizmo – go’ lille Dingle.
Så er der Odie tilbage… for første gang fik hun her til aften lov til at komme ind i stuen og vende sig til Gizmo. Vi startede med mundkurv og snor på, så vi var sikre på, at hun ikke ville fare på ham. Vi blev dog noget overrasket over hendes reaktion. Hun har alligevel vænnet sig meget til ham, ved at han har gået rundt her en hel uge. Hver gang hun ville over og tage kontakt, kaldte vi stille på hende og gav hende en go’bid. Jeg tror såmænd ikke hun ville gøre ham noget, men vi ville ikke risikere at hun fik en på hovedet af Gizmo og de fik deres tålelige forhold ødelagt.

Så i det store og hele synes jeg det går rigtig fornuftig, og jeg glæder mig til at få vores rolige dagligdag tilbage, hvor vi ikke hele tiden skal skille hund og kat ad.

I morgen tager Dingle og jeg til agility-stævne, og Jan har så hele dagen med Odie og Gizmo, så håber jeg de stille og roligt kan få en god dag sammen :o

Dagens anden store projekt var frisering af Gizmo. Han havde fået nogen voldsomme store pelskugler på indersiden af bagbenene. Det lykkes mig at frisere kroppen så nogenlunde, men da jeg skulle igang med at klippe pelskuglerne af, så skal jeg love for at Gizmo sagde nej. Han gav et stor skrig, gav mig to rifter på armen og stak af. Så måtte jeg vente til Jan kom hjem. Jan iførte sig stor kedeldragt og arbejdshandsker og så kom Gizmo på trimmebordet. Gizmo havde ikke mere og skulle have sagt, Jan holdt ham så han stod på bagbenene og jeg kunne få klippet de store pelskugler af. Der bliver noget pelspleje at øve med Gizmo… gad vide om man kan lære en gammel kat at blive friseret?
Lene

Sidste nyt om projekt “indslusning af kat”

17012012

Gizmo føler sig nu så meget hjemme i sit nye territorium at han ikke vil affinde sig med den indhegning hvor han kan være i fred for hundene. Han klager, og hvis vi ikke reagerer springer han da bare lige over hegnet. Han går derefter stille og roligt ud til henholdsvis den ene og den anden dør hvor han sidder og klager fordi han vil UUUUUUD! Han går også bare hen i køkkenet hvis herren er lækkersulten, hvor han står og miauwer. Hvis det ikke udløser noget smider han sig demonstrativt på gulvet, strækker højre forben helt ud, og lægger sit hoved til hvile hvorefter han sover selvom der evt. er en hund i nærheden.

Stakkels Dingle, som jo synes det er mega fedt at få en ny legekammerat, for Gizmo ignorerer hundene totalt. Dingle har et par gange være med ude og været fri mens Gizmo har været i sele/line. I aftes blev hun så lidt for ivrig og kom lidt for tæt på den højrøvede kat, og det var nok at han bare lige pustede sig op, så Dingle fortrak i en fart. Efter den lille episode har Dingle ikke turdet gå frit rundt i huset, men holder lav profil, kigger forsigt rundt om hjørnerne eller lister forbi katten hvis den ligger og hviler på gulvet. Egentlig nok en god lærerstreg i forhold til at Dingle fik en klobesat pote på siden af hovedet.
Heeven forstår ligesom stadig ikke hvad der er sket i hendes liv. I “gamle dage” for bare 2-3 år siden havde hun kastet sig over katten i raseri, men står Heeven f.eks. i køkkenet og stepper forventningsfuldt med sine to stive forben, er det sket at katten sniger sig stille og roligt op på siden af Heeven hvor den også står og kigger op på hvad jeg arbejder med på køkkenbordet. Så er det lige at mit hjerte står stille et øjeblik, men når Heeven (som jo er 99% døv) pludselig opdager at der står en skide kat ved siden af hende, så er det lige som hun tænker: “Hva’!?”, snuser lidt til den lådne fyr mens foretager sig ellers ikke noget. Virkelig sært, og ikke noget jeg havde troet :)
Odie lærte jo igennem sin opvækst med Amie, altid at være på vagt over for fremmede, og af sin nu afdøde bedste veninde, Fille, lærte hun at katte skal jagtes, nedlægges og helst myrdes (de nåede dog aldrig at få fat i en kat…). Derfor er hun stadig ikke overbevist om at det er okay at der nu befinder sig en arrogant kat lige midt i hendes liv. Bliver Odie overrasket over at se katten (på den anden side af gitteret) har hun kastet sig gøende mod katten, men andre gange står hun forsigt logrende og kigger på katten. Vi roser og giver godbidder så Odie nok når at tage et par kilo på i løbet af de par uger katten skal være lukket inde i huset. Katten tager nok også noget på, for i øjeblikket laver han jo ikke andet end at spise, sove og “fede” den.
Jeg må indrømme det er mere anstrengende at forsøge at indsluse en kat i en flok hunde som vores, end jeg havde forventet. Man får ikke lavet ret meget andet end at holde øje og socialiserer. Men “sådan er vi”, og selvom andre har anbefalet bare at lukke hundene ind til katten, en ad gangen, og så lade dem forstå på den “hårde måde” at de skal respekterer katten, så forsøger vi i stedet at få flest positive oplevelser for alle parter og undgå de negative.
Det kunne jo være dejligt med en stor familie :o )
JanK

Stemningsbilleder fra træning under broen

16012012

Det går som forventet – og noget bedre end frygtet.

16012012

Gizmo er faldet 100% til. Han tuller rundt over hele huset som om det var hans. Han har jo en del af stuen som er hegnet inde så hundene ikke kan komme ind, men når det ikke passer ham at være spærret ude fra vores hygge, så springer han bare over hegnet, hvilet skræmmer livet af Odie som stadig ikke kan set det retfærdige i at vi skal have en kat gående lige midt i hendes kongerige. Når hundene kommer ud i baggangen så Gizmo kan gå rundt i huset for sig selv, tigger han i køkkenet som hundene, han springer op på borde, reoler og vindueskarme som om det var det mest naturlige. Han ligger og hygger i hundenes lænestol eller ligger oppe på det øverste trappetrin op til TV-stuen hvor det er køligt. Jo, han har det rigtig godt :)

Her til morgen havde han sovet sammen med Lene i stuen og for første gang havde han lagt sig i et tæppe lige ved siden af den madras hvor Lene sov. Hundene sov i soveværelset med mig, og var meget ivrige for at hilse på Lene og for  at se om den pokkers kat stadig var i huset – og det var han… Da Lene var taget på arbejde fik Dingle lov til at komme ind og sidde på madrassen sammen med mig mens at Gizmo var fri i stuen. Dingle er en usædvanlig hund på mange måder, og tager utroligt mange ting særdeles afslappet, og Gizmo er ingen undtagelse. Dingle sad lige så stille og betragtede Gizmo som kom svansende med højt hævet hale. På en halv meters afstand stoppede han og snusede til Dingle som også strakte snuden frem, og mere skete der ikke. Så kravlede Gizmo op på min modsatte side og spandt mens han hilste på mig. Dingle syntes sikkert det var en mærkelig måde at opfører sig på men hun gjorde ikke noget. Da Gizmo kig ind under spisebordet og lagde sig, gik Dingle forsigtigt over og bøjede hovedet ind under bordet for at se hvad Gizmo lavede, hvorefter hun gik tilbage til mig og lagde sig på madrassen mens hun kiggede på katten som bare lå og fedede den på gulvtæppet.
Senere tog jeg chancen og efter at hunden var kommet udenfor, satte jeg en sele og rem på Gizmo hvorefter jeg bar ham ud på LP-banen. Jeg skal love for det var nogle opmærksomme hunde som fulgte mig gennem gården og ned til plænene. Specielt gamle Heeven var pludselig helt oppe og kører. Jeg bad Dingle og Odie om at lægge sig hvorefter jeg satte Gizmo ned. Han kiggede sig lidt omkring, gik et par skridt ind mod noget højt græs hvorefter han begyndte at spise langsomt af de lange græsstrå. Så kom Heeven forsigtigt hen til os og snuste indgående til den store flotte kattehale som lå der i græsset. Så fik Odie lov til at komme hen bag mig og efter han havde sat sig, fik hun lov til at komme frem og snuse forsigtig, og til sidst fik Dingle også lov. Gizmo havde lagt sig roligt ned i græsset og sugede indtrykkene til sig, på trods af de store hunde som sad/lå/stod bag ham. Efter et kvarters tid rejste han sig for at begive sig længere ind i buskadset men der kunne jeg ikke komme med sålænge han var i line, så jeg bad hundene lægge sig ned (ja på nær Heeven som jo er døv, så hun forstod ikke spor af hvad jeg forsøgte), hvorefter jeg forsigtigt løftede Gizmo op på armen og gik langsomt tilbage til huset fulgt af hundene.
Tilbage i huset blev Gizmo løsnet fra selen og så havde han huset for sig selv, mens hundene og jeg fik en morgentur.

Nu har jeg tid til lidt computer-arbejde mens Gizmo sover i vindueskarmen ved siden af mig, og hundene ligger rundt omkring på gulvet. Hyggeligt ;)

Hunde, høns og nu kat.

14012012

Må jeg præsenterer vores 2,5 år gamle han norske skovkat: GIZMOOOOOOOOOO!

Dingle møder Gizmo for første gang

I de første par uge må Gizmo bo i halvdelen af stuen så han vender sig til sit nye hjem.

Gizmo vil gerne ud…

Så er den første dag næsten gået. Alle, både mennesker og dyr, har alle lemmer og øjne i behold.
Vi har delt stuen op i to, så Gizmo kan være i fred i den ene halvdel.

Vi startede dagen med en lang gåtur. Da vi kom hjem tog vi sele på Gizmo og prøvede at tage ham lidt med udenfor. Det er lidt kedeligt for ham, bare at være indenfor, han er jo vant til at være ude. Dingle og Odie kom med udenfor på skift, for at vende dem til at Gizmo også er udenfor.

Hundene er meget optaget af Gizmo. Dingle er meget nysgerrig og jeg tror hurtig hun ville kunne gå med sammen med Gizmo. Gamle Heeven forstår ikke rigtig hvad der foregår. Hun kan tydelig lugte at der er en som ikke plejer at være her inde, men reagere ikke voldsom på selve Gizmo. Så er der Odie… tja, Odie mener bare at han skal væk, og det skal være langt væk. Hun kan ikke se nogen som helst grund til at han er her inde i huset sammen med os.

Planen er foreløbig, at vi prøver at gøre hundene trætte og tilfredse med træning og gåture og så ellers lade dem vende sig til at der er en kat inde i huset. Gizmo er udmærket klar over, at han ikke er velkommen. Han bliver inde hos sig selv og går kun velfornøjet rundt, når hundene er lukket ude i baggangen. Så lige nu skiftes de til at gå rundt inde i huset og så håber vi de langsomt vender sig til hinanden.

Lene

Beslutningen er taget…

11012012På fredag kører vi ud og hilser på (og forhåbentlig henter) Gizmo.

Gizmo er en suveræn til at fange rotter (bærer dem stolt med ind i huset – døde heldigvis. Nogle har været så store som en thermokande!)
Gizmo er af hankøn og kastreret
Gizmo bor for øjeblikket sammen med en Schäfer
Gizmo er sød og kærlig, og skal sammen med Schäferhunden desværre hurtigt skifte hjem på grund af voldsom allergi hos familiens yngste barn
Gizmo skal kun pels-soigneres ca. 10 minutter hver 14 dag (hvilket han ikke bryder sig om…)

Der er kun ET stort minus: Gizmo er en stor KAT… af racen Norsk Skovkat…

Jeg må med skam erkende, at jeg bestemt ikke er tryg ved at en kat flytter ind til hundene, og slet ikke i den størrelse.
Vi har diskuteret sagen rigtig meget. Ikke kun hvorvidt vi skulle have kat og hvilken race, men også om det skulle være en voksen kat eller en killing. Da Gizmo er vant til hund tror vi at han vil have lettere ved at falde til. Han er en pæn stor kat og vil nok også få lidt mere respekt end en lille killing.
Vi har selvfølgelig også diskuteret hvor vidt det bare skulle være en ude-kat. Jeg er dog sikker på, at en ude-kat blot ville skabe en masse uro. Hele hundenes liv ville kun komme til at gå op i, at jage den pokkers kat der nu bor ovre i stalden. Bor den inde i huset tror, og håber jeg, at den kan blive en del af flokken. Desuden ved jeg også, at det vil irritere mig at have en kat, jeg ikke kan snakke med og tage med ind i varmen når det er koldt. For selvfølgelig skal katten passes og plejes ligesom hundene (og hønsene):o
Vi vil købe 3 stk. mundkurve, bare for at være sikker på at hundene ikke vil snappe efter ham. Selvfølgelig skal hundene ikke gå rundt med mundkurv på, men i starten tror jeg det vil give en god tryghed for os, at de ikke kan fare i flæsket på Gizmo. Vi har hørt at han skal være indendørs de første 14 dage for at han ved, at han nu bor her. Når vi er på arbejde, kan vi lukke døren ud til baggangen hvor hundene går, og hundene kan bruge hundelemmen som de plejer og gå ud og ind som de vil. Når vi kommer hjem må vi så lukke for hundelemmen så Gizmo ikke smutter ud. Om natten har vi tænkt os, at Gizmo skal være inde i stuen sammen med mig (Jan kan giver sig ikke… katte er irriterende og meget lidt søde – han bliver klogere, gør han :o )

Jo, jo, det hele er skam planlagt… men går det som det plejer, så går tingene deres helt egen gang. Vi må vente og se, men forhåbentlig falder det hele på plads, og vores lille landsted kan igen blive rottefri uden at vi skal bruge fælder og gift.

Alt det bøvl og udgifter bare pga. at vi gerne ville have vores egne hjemmeavlede æg lørdag morgen…

Lene

Endelig træning igen…

8012012

Jeg tror ikke jeg nogen sinde har holdt så lang en pause fra lydighedstræningen… halvanden måned blev det til. Lysten har ikke rigtig været der og vejret har bestemt heller ikke rigtig været til træning – storm og regn det meste af december måned. I stedet har vi holdt agilitytræningen ved lige en gang i ugen indendørs i en ridehal, og så ellers taget nogle lange gåture. Jeg tror såmænd også det er sundt for hundene at holde en pause en gang imellem.

I dag startede vi så op igen. For en gangs skyld havde de lovet tørvejr og mange havde meldt deres ankomst til vores nye “træning under Broen”. Jeg havde egentlig regnet med at Odie og Dingle ville være helt oppe og køre fordi det var så længe siden de havde trænet, men i stedet var de helt oppe og køre over alle de nye, og forholdsvis unge, hunde og så det “at være afsted” igen,  som tog meget af energien og koncentrationen. En masse god træning blev det dog til, både med Odie og Dingle. Selv gamle Heeven fik lavet lidt Rally – på hendes egen langsomme og sindige måde.

Der er allerede sat kryds i kalenderen til årets første internationale DKK-stævne. Det bliver den 31. marts/1. april i Christiansfeld – god tid til at få trænet Dingle op til en sikker LP2 prøve :o
Ellers starter agilitysæsonen jo også langsomt op. Dingle er meldt til dobbeltstævne i Odense her i januar, og så følger Vejles stævne i februar og dobbeltstævne i Risskov i marts. Jo, jo, inden vi ser os om er kalenderen booked fuldstændig op (igen) – og midt i det hele skulle Odie jo gerne have et kuld hvalpe. Vi glæder os helt vildt til at vi forhåbentlig igen skal beholde en hvalp eller to… og denne gang håber vi på at vi selv kan vælge hvem det skal blive… selvom vi ikke kunne have valgt en bedre hvalp end lille Dingle, så kunne det nu være dejligt selv at styre det lidt :o

Et par Schapendoes-folk har været “efter mig” for at jeg skulle afholde et LP-kursus. Jeg har tænkt lidt over det og kan sikkert nok overtales. Det er hundeførere som seriøst vil noget med deres Schapendoes inden for lydighedstræning, og sådanne folk er det en fornøjelse at undervise. Jeg tænker det kunne blive sidst i marts måned, inden sæsonen går ind for alvor, og inden Odie forhåbentlig ligger med hvalpe. Er du interesseret så skriv en mail… jeg vil højst have ca. 8 personer på et kursus, de første 5-6 pladser er nok besat, og ellers bliver det efter “først til mølle princippet”.

Vi har fået et træls problem her på gården: Mus og rotter! Jeg tror det er på grund af hønsene. Hønsene vil vi meget nødigt undvære. Ikke kun lægger de nu godt med æg, men de er også blevet en stor fornøjelse at have. De har – tro det eller lad være – hver især utrolig stor personlighed og vi nyder at iagttage dem og gå og hygge om dem. Vi har haft rottemanden på besøg, da vi slet ikke var i tvivl om, at der var rotter hos hønsene. Kunne det bare blive ved den ene eller to og formerede de sig ikke så voldsomt og bar rundt på sygdomme, så måtte de for min skyld gerne bo her. Sådan er rotte-virkeligheden desværre ikke, og vi bliver nødt til at få dem væk. Én rotte er fanget hos hønsene… men nu har det vist sig, at den ikke var alene, for der er stadig rottebæ m.m. rundt omkring på gulvet. Et eller andet krapyl er også flyttet ind på loftet. Rotten/musen gnaver og larmer helt vildt – specielt om natten – og vi har endnu ikke kunnet fange den.
Vi har selvfølgelig overvejet hvad vi skal gøre. Vi kan være heldige at fange dyret på loftet og rotten hos hønsene og så være fri for gnaverne de næste mange måneder. Sansynligheden for at det vil ske, er nok ikke særlig stor. Vi kan få en lille Rotte-hund, men det tiltaler os ikke så meget… hvad hvis den ikke fanger rotter/mus men bare fordriver tiden med at grave huller efter muldvarpe? Og en lille hund kræver i vores øjne også masser af motivering og pasning, så den løsning bliver det ikke.
Så er der selvfølgelig katten tilbage… Uha, den er svær at sluge for Jan. Jan er langtfra kattemenneske, og vil meget nødig bo sammen med en. Jeg er vokset op med katte og vil meget gerne have en kat. Det store spørgsmål er også om vi nogensinde vil kan få hundene til at acceptere en kat? Jeg kunne godt tænkte mig en stor indekat, men ved ikke om det nogensinde vil kunne lade sig gøre. Udekatte vil blive jagtet dag og nat – og gider de så bo her? Det er svært, meget svært. Vi må se tiden lidt an og så se hvad vi beslutter os for.

Lene

Trætte efter en gåtur hviler Dingle med gamle Heeven


…men det er nu bedst at ligge og hygge med mor Odie (som har lavet en “redde” i gulvtæppet).

Året der gik, og året der kommer…

1012012

De første tanker når man tænker tilbage til året 2011, er tanker der bestemt ikke er særlige positive.

Midt i Juli måned mistede vi pludselig Fille på morgengåturen. Hun faldt pludselig om af et hjertestop. Det kom som et ufatteligt stort chok for os alle. Fille var kun 6 år og burde have haft mange, mange gode år endnu. Hun var en hund fuld af livsglæde, altid i godt humør og spredte meget morskab i vores liv og vores hundeflok. Vi savner hende utrolig meget og har stadig svært ved at forstå hvordan en sund og rask hund bare kunne dø så pludselig.
Heevens mave gik helt galt midt på sommeren og vi måtte have hende på en skrap penicillinkur. Det gik meget op og ned med maven og hun var på penicillin tit og ofte. Heldigvis er der nu kommet ro på maven igen, og hun har det så godt som nogen sinde.
Sidst i december var vi så ved at miste lille Dingle. Heldigvis er hun en lille fighter og kom sig med lynets hast, og i dag fejler hun ikke spor.

Tænker vi efter er der dog også mange lyspunkter:

Lille Eddie – Dingles bror – faldt fuldstændig til hos Karen, Ole og Filles søn Dusty. Eddie og Dusty har utrolig meget glæde af hinanden og leger dagen lang. Tak til Karen og Ole, at I gav Eddie en chance for et nyt hjem og holder os underrettet med fotos, telefonsamtaler og hyggeligt samvær til klubweekenden m.m.

Gamle Heeven har på trods af hendes mave, haft et godt og aktivt år. Jan fik gjort meget ved rally-træningen og Heeven nød af få lov at arbejde. Heeven vandt Expert-klassen tre gange i træk, og blev Rally Champion. Desværre er Heeven nu næsten helt døv, kan ikke mere springe bare få cm og nogle gange virker hun også lidt senil, så Jans håb om at kunne få Heeven trænet op til Champion-klassen bliver nok ikke til noget. Bortset fra det, så er hun i fysisk super form og er dog stadig helt i top, og hun er med på mange gode gåture.

Odie bestod Eliteklassen for første gang med høje point og kvalificerede sig også til DCH’s DM i agility. Jan fik hende også kvalificeret til DM i Rally. Ellers blev det ikke til meget konkurrence for Odie i året der gik. Hun er meget præget af hendes løbetider og næsten umulig at arbejde med når hun er falsk drægtig. Vi har besluttet at hun bliver steriliseret efter hendes næste kuld hvalpe. Da vil hun være seks år og burde have mange, mange gode år tilbage at arbejde i.

Dingle havde et rigtig godt år. Det var slet ikke meningen at hun skulle have været til så mange LP-prøver, men allerede til Dansk Schapendoes Klubs aktivitetesweekend vandt hun klassen og blev samtidig den bedste lydigheds-schapendoes på dagen blandt alle hunde på tværs af klasserne (desuden vandt hun også mellemklassen for tæver på klubudstillingen).
På grund af Filles død og Odies løbetids-depressioner fik hun lov at overtage en masse af deres prøver. Det blev til en del LP1 prøver, hvor hun næsten hver gang blev nr. 1. Hun kvalificerede sig således til finalen om Årets Hund i LP1. Her kørte hun flot igennem og kan nu kalde sig Årets LP1 Hund 2011 i Dansk Kennel Klub. I november måned overtog hun igen en prøve fra Odie, men nu var det en LP2-prøve hun skulle prøve kræfter med. Det blev til 3 ugers intensiv træning for at blive klar og Dingle blev så klar som hun kunne blive. Hun vandt klassen, ud af 11 hunde, og har samtidig kvalificeret sig til DM i 2012.

Dingle havde kvalificeret sig til DM i LP1 og Heeven og Odie var kvalificeret til DM i Rally. DM blev afhold på Bornholm og vi besluttede os for at tage en uges ferie på Bornholm samtidig med DM. Det blev ikke til nogen vinderplacering med nogen af hunden, men vi havde en rigtig god ferie med mange lange traveture.

Ferie blev det også til i Tyskland. Rie og Morten, vores gode hundevenner, ville gerne en tur til den tyske Schapendoesklubs udstilling, og vi besluttede at tage med og  samtidig at lave en ferie ud af turen. Det blev til en dejlig uge med mange vandreture… og udstillingen? Ja, Dingle vandt mellemklassen for tæver, fik Klubcertifikat, og det var jo også meget sjovt :o

Når vi nu kigger frem på år 2012, så er der allerede rigtig mange planer som er lagt. Den største plan, og det vi glæder os mest til, er at Odie skal parres. Vi har i Kejser fundet den mest perfekte hanhund, og har besluttet, hvis alt går vel, at vi vil prøve at beholde en hanhund selv. Alt afhængig af hvordan det hele går, beholder vi måske også en lille tæve. Vi glæder os helt vildt til at få en eller to små nye Schapendoeser og det eneste problem vi får, er at vi måske nok må ud og finde en større bil. Gamle Heeven virker nemlig (heldigvis) ikke som om hun har tænkt sig at sige farvel foreløbig :o

På den aktive side er der kun lagt planer for Dingle. Odie holder pause fra alt der hedder konkurrence, om det så er agility eller lydighed, og skal først igang igen efter hun er blevet steriliseret. Dingle skal rigtig i gang med at løbe agility. Jeg håber jeg får en rigtig god, lille og sjov hund at løbe med.
På LP-siden bliver Dingle i LP2. Det er stadig agility jeg vil satse på med Dingle, så LP tager vi stiller og rolig. Vi satser på at Dingle kvalificerer sig til Årets Hund i LP2, og vil selvfølgelig prøve at vinde igen i år.

Heeven kommer selvfølgelig med rundt og så længe hun har det godt og gerne vil træne lidt, så gør vi selvfølgelig det.

Vi har en god følelse af året der kommer og glæder os til at komme rundt i hele landet til konkurrencer, sammen med alle andre dejlige hundemennesker.

Lene

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: