2017

Året 2017

23122017

Endnu et år går på hæld. Synes det var et år der kom og gik uden at man husker det for noget særligt (jo, det var vådt, vådt og vådt det meste af året), men tænker man tilbage til starten af året, så skete der selvfølgelig en del. Vi havde i et par år planlagt og glædet os til at GetUp skulle have et kuld hvalpe, og at vi skulle have en ny lille afløser for Odie og (ufatteligt nok!) snart Dingle, som begge er blevet ældre hunde.

Efter en god tur til Holland i det tidlige forår var alle klar til hvalpe, men der kom bare ingen… Af uforklarlige årsager fik GetUp ingen hvalpe, og vi har nu konsulteret en dyrelæge som er ekspert indenfor forplantning hos hunde, og med hendes hjælp, satser vi på endnu engang at skulle til Holland for at parre med Bobby, omkring 1. marts.


Da vi stod med en del opsparet ferie, valgte vi derfor at holde en uges ferie i Harzen, hvor vi hver dag vandrede med hundene i den flotte natur. Vi havde egentlig ikke troet at Odie skulle med på flere aktive ferie, da hun på det seneste er blevet svækket af alderdom, men hun klarede det flot, da vi nøjedes med ture på under 10 km.

DcH Vejle var pænt repræsenteret antals-mæssigt selvom der kun var 3 deltagere.

For første gang nogensinde kvalificerede Lene sig til DcH’s Danmarks-mesterskab i agility med hele 3 hunde. Desværre blev GetUp syg (i en weekend) da hendes 4 år gamle navlebrok pludselig svulmede op og måtte haste-opereres.

Så det blev kun “gamle” erfarne Dingle og bror Flik-Flak som deltog i DM. De klarede sig flot; Dingle kvalificerede sig som 4. bedste mellem-hund til finalen, og på trods af at Flik-Flak skulle springe i stor klasse mod væsentlig større hunde, så var han tæt på også at komme i finalen.

Sidste på året syntes vi igen vi trængte til at komme ud og gå i naturen, så vi drog til Vesterhavet i en uge, hvor vi både gik på stranden men også fik set det storslåede landskab i Nationalpark Thy.


Dejligt at Odie stadig kunne være med, men det er trist at se så hurtigt det går tilbage for den snart 12 år gamle tøs, som i løbet af få måneder næsten har mistet hørelsen, hvilket giver hende store problemer, samtidig med at synet heller ikke er så godt når det er mørkt, så vinterhalvåret er ikke nemt for Åtte…

Det blev også året hvor Lene og Flik-Flak endelig kom igang med Lydigheden. Det har været en lang og sej kamp for at få Flik-Flak til at føle sikkerhed og glæde i lydighedsøvelserne. Sidst i november prøvede de at gå op i LP3 i Hangaren, og jeg skal love for, at Flikker var i hopla. Han kom igennem alle øvelser med højt humør og ender med flotte 300 point ud af 320 mulige – samtidigt blev han også 1. vinder på dagen. Nu er optimismen helt i top og han er allerede meldt til de næste prøver. Næste år holder han pause fra agility (måske ikke helt 😜) og skulle i stedet gerne opnå titlen Dansk Lydigheds Champion, deltage i DM i lydighed og hvis han bliver rigtig god går han måske også efter titlen som Årets DKK Hund i LP3.

Dingle er heldigvis, trods hendes fyldte 8 år, stadig frisk og uden helbreds-problemer, så vi satser på endnu et dejligt agility-år. Der er kommet nye regler for udtagelse til DM, tiderne er blevet strammet gevaldigt, så det bliver spændende at se, om Dingle og Lene kan kvalificere sig til endnu et agility-DM.

 

Lille Loppe, ja hende har vi ingen planer med, undtagen at hun som skrevet gerne skal have et dejligt kuld hvalpe. 4 trofaste hvalpekøbere har ventet endnu et år på at få en hvalp, så denne gang skal det lykkes.

Det blev også året, hvor vi blev invaderet af rotter. Pludselig var de overalt i vores 3 hønsegårde. Vi måtte have kommunens rottemand ud adskillige gange for at lægge gift i kasser, noget vi bestemt IKKE er glade for, med både hunde og katte som spiser masser af mus. Vi har selv fanget 17 rotter (Gizmo har fanget 2) + alle dem der er døde af giften, så der har været liv og glade dage når vi har slukket lyset og lukket døren ind til hønsene. Nu ser det dog ud til, at vi har fået has på dem, og de mange huller og gange i hønsegårdene er blevet færre.

Så sørme det sandt de’cember…

10122017

Dagens vinder i LP3!

27112017

Flik-Flak vandt klasse LP3 med 300 point.

Endelig, endelig, endelig… siden 2014 hvor Flik-Flak blev Årets Hund i LP2, er det kun gået tilbage for vores lydighedstræning. Flik-Flak har ikke været glad og tryg ved øvelserne, så i stedet for at blive ved med at forsøge at gå til officiel prøve i LP, har vi i stedet løbet agility de sidste par år. Nu er det som om Flik-Flak langsomt er ved at finde glæden ved LP igen og efter de seneste måneders træning, hvor han bare blev bedre og bedre, besluttede jeg mig for at nu var det tid til prøve igen. Jan skulle være prøveleder i “Hangaren” ved Rønde, så det blev så dér vi ville forsøge os med et come-back.

Det blev en forrygende prøve og Flik-Flak var i perle-humør; glad, fuld af selvtillid og arbejdede så flot. Vi kom igennem alle øvelser, opnåede 300 ud af 320 point, 1. præmie og bliver dagens vinder af klasse LP3.

Desværre gik kameraet i udu, da vi manglede den sidste øvelse, feltet, men resten af øvelserne kan nydes her:

——————————————————————–

Ang. vores hvalpeplaner, så kan vi efter dagens tur til Århus (300 km senere og 2.600,- fattigere) nu konstatere at GetUp er sund og rask, og der burde ikke være noget fysisk i vejen for at hun skulle få de ønskede hvalpe til foråret.

Dagen startede med at GetUp blev undersøgt og ultralydscannet hos Hinnerup Dyrehospital. Efterfølgende fik hun en øjenlysning på Århus Dyrehospital og den var også fin, så nu venter vi bare på en løbetid før de næste undersøgelser og vaccinationer skal sættes igang, inden vi starter bilen og kører (endnu engang) mod det nordlige Holland så GetUp og Bobby kan “lege lidt” igen…

Med hundene i “sommerhus” ved Nørre Vorupør

19112017

Da vi helt tilbage i 1996 lige havde fået vores første Schapendoes ved navn Fiona, var vi for første gang i dette dejlige sommerhus i det skønne område ved Nørre Vorupør syd for Hanstholm. Sidenhen har vi nok været der 7-8 gange med forskellige hunde. Odie på snart 12 år, var med for første gang da hun kun var et halvt år gammel, og nu har hun så været med for 3. gang. Hun gik pænt med, men er holdt op med at lege med de andre, og går i stedet og snuser for sig selv. Flikker bruger også det meste af tiden med at snuse omkring (på lige lovlig lang afstand), mens GetUp løber rundt og driller de andre – specielt går det hårdt ud over Dingle, som nærmest bliver tromlet ned, når GetUp kommer med 100 km/t og hopper op i nakken på stakkels Dingle.

Denne gang nåede vi overhovedet ikke at blive trætte af vandreturene langs havet, for der var kommet en super god app som hedder “Nationalpark Thy” hvor der var et utal af spændende gåture i forskellige længder og både ved søer, i plantager, i klitter og langs kysten, så vi fik set meget mere af det fantastisk anderledes landskab som Thy er kendt for.

    

På ny igang med “gamle” hvalpeplaner!

6112017

 I begyndelsen af 2017 glædede vi os jo helt vildt til at GetUp og Bobby skulle være forældre til vores H-kuld, og fra denne spændende kombination (hvor selvtillid, glad sind, kort pels og frem for alt et aktivt temperament var højest prioriteret) havde vi planlagt selv at skulle beholde en hvalp.
Desværre gik der et-eller-andet galt omkring den 3. uge af drægtigheden, og GetUp gik “tom”. Der var mange, inkl. os selv, som blev meget skuffede… Men nu er vi igang igen!

Det første som blev foretaget, var en undersøgelse af Bobby’s sædkvalitet, og den var SUPER! Hvad angår GetUp, så har vi kontaktet en dyrelæge som er ekspert i forplantning hos hunde, og fået anbefalet at få foretaget en ultralyd scanning af GetUp’s æggestokke mens de er “i ro” mellem to løbetider, hvorefter vi skal vente indtil GetUp kommer i løbetid, hvilket vi forventer bliver sidst i januar eller først i februar. Så vil der blive foretaget en større “brunst-undersøgelse”, for at fastslå om der er noget fysisk som kunne hindrer at hun bærer hvalpe, og derefter vil der blive lagt en plan for hvad der så skal ske inden vi igen skal hele vejen til Holland for at møde Bobby.
I mellemtiden har vi nu bestilt tid til en øjenundersøgelse, hvilket kræves før vi kan parre igen, og samtidig forhørt os i Holland om udlejeren af det hus vi lejede sidste gang, stadig er villig til at have os og vores 4 hunde på besøg igen.
Hvalpeplanerne i foråret kostede os lidt over 8.000,- og inden vi forhåbentlig beholder den længe ventede hvalp til foråret 2018, runder vi nok ca. 20.000,- så det bliver vores hidtil dyreste hvalp.
Men hva’ pokker – vi holder jo af vores hunde-liv  🙂

Så blev det efterår…

2102017

Vi ved det godt…. Vi har ikke passet vores blog særligt godt de sidste måneder, men det er absolut ikke fordi vi har været dovne – tvært imod, for vi har haft lige så travlt som altid. Vi har bare nedprioriteret blog-skrivning efter at GetUp desværre ikke fik hvalpe, og derfor havde vi ikke det store behov for at tiltrække interesserede hvalpekøbere via blog’en. Alle vores hundevenner følger os på facebook, så derfor foregår alle nyheder på vores kennel-gruppe på facebook. Er man derfor interesseret i at følge med i vores aktive hundeliv, så er man mere end velkommen til at blive en del af vores facebook-gruppe.

DcH Vejle var pænt repræsenteret antals-mæssigt selvom der kun var 3 deltagere.

Af begivenheder i den forgangende periode, kan nævnes at for første gang havde Lene jo kvalificeret sig til DcH’s Danmarks-mesterskab i agility med hele 3 hunde, og endda alle DAN de DOES’er. Desværre var GetUp så uheldig en uge før, at blive syg p.g.a. en medfødt navlebrok som pludselig gav problemer efter 4 år. Det skete selvfølgelig en søndag nat, og vi måtte kører som død-og-helvede for at få hende opereret hos vagtlægen som lå helt oppe i Givskud. 
En rigtig kedelig oplevelse for GetUp og os, og så kunne hun ikke deltage i DM men måtte ligge og lide med sine 11 sting og en særdeles irriterende hudinfektion som opstod efter operationen.

DM var noget af en rutsje-tur; lørdag til de indledende løb gik det helt fantastisk for både Flik-Flak i klassen for de store hunde (hvor han er en af de mindste) og Dingle i mellem-klassen. I deres Agility-løb løb de begge fejlfrit og lå rigtig godt inden Spring-løbet. Desværre havde de så begge et halvdårlig springløb, men alligevel lå Dingle som 4. bedst til finaleløbet, hvorimod Flik-Flak måtte takke af med at blive 8. udenfor de kvalificerede til finalen.


Dingle er trods alt blevet 8 år, og to dage med fuld gas kunne desværre mærkes, og da Lene ikke ville “fedtspille” i finalen, men løb med max fart og tog nogle chancer som overlod det til Dingle selv at løbe nogle af de svære forhindringer, så lavede Dingle et par af sine efterhånden sjældne fejl, og det er dyrt til et finale-løb til DM, og de blev diskvalificeret.
Se billeder fra DM her.

Flik-Flak er efterhånden blevet glad igen efter sin katastrofale kemiske kastration, og er igen blevet glad for at træne LP. Han deltager derfor i november til en prøve i en “Hangar” oppe på Djursland, så Lene og ham træner intensivt igen nu hvor agility-sæsonen er slut.

Odie bliver snart 12 år, og det kan efterhånden tydeligt mærkes. Hun har haft nogle perioder hvor hun har virket trist og træt, men har så tilgengæld også haft nogle lange perioder hvor hun er super glad og fuld af energi. I øjeblikket er hun pludselig havnet i en af de triste perioder, hvor hun virker lidt trist, træt og til tider noget “fjern”. Lene har valgt at lade hende “pensionerer” fra sit aktive sports-liv, hvor hun har deltaget i Rally championklassen, men hvor hun nu ofte virker som om hun har glemt visse af øvelserne eller bare ikke mere forstår kommandoerne. Det er også lige meget for i stedet går Lene nu spor med Odie, og her er det ikke så vigtigt om hjernen fungerer som skarpt som i Odie’s yngre dage, og Odie elsker at gå spor, så det er hendes nye aktivitet udover gåture og tigge godbidder 🙂

Harzen

2092017

Til vores store skuffelse, oplevede vi jo desværre for første gang som opdrætter, at en tæve ikke var med hvalpe på trods af at GetUp havde 3 gode parringer. Vi valgte derfor at tage en uge på vandreturs-ferie i Harzen, da vi jo havde opsparet flere ugers ferie.

Vi gik bl.a. på de gamle grænse-veje mellem DDR og Vesttyskland.

 

På bjergtoppen af Wurmberg, med Bloksbjerg i baggrunden.

 


Det blev en rigtig god uge i St. Andreasberg, hvor vi slappede af med gåture med hundene, god mad og hygge.

Flere billeder kan ses her.

Desværre kommer der flere og flere tegn på at Odie i en alder af 11 år, er mere slidt end vi oplevede med Heeven og Fiona. Efter 4 dage måtte vi korte turene ned til under 10 km, da Odie blev træt, specielt når det var varmt og gik op ad stejle stier. Derudover går det hurtigt tilbage med hendes syn…

Den lille Sebright hanekylling sammen med sine utroligt omsorgsfulde rugemødre.

Bortset fra det, så går det fint med alle dyrene. Dingle, Flik-Flak og GetUp er alle kvalificerede til DcH’s DM i agility i Horsens senere på måneden.

Mor Odie med sine tre hvalpe fra sine 3 forskellige kuld. Alle 3 hvalpe er i år kvalificeret til DcH’s Danmarks Mesterskab i Agility.

Vi er nu endt med at have 6 kyllinger af racen Skånske Blomsterhøns samt en enkelt Sebright kylling. Desværre er hele 4 af blomsterhønsene haner, og den eneste overlevende Sebright er også en hane, så der bliver snart en frygtelig galen om morgenen, og ofte andre gange i løbet af dagen.

Til Agilitystævne i Varde med de yngste

8072017

Vi har efterhånden været rundt i hele Danmark til agilitystævne, men jeg ved ikke hvorfor vi aldrig har været i Varde? En ting er sikkert, der kommer vi meget gerne igen.

Nu har Dingle jo allerede kvalificeret sig til DM, men jeg ville så gerne prøve også at få Loppe og Flik-Flak med. Det er nogen gange rimeligt stressende at have 3 hunde med til stævne, i hver deres klasse og to størrelser. Så nu skulle der ro på, og Dingle bliver gerne hjemme og hygger, da hun hader at kører i bil.
Sidste weekend var vi til dobbeltstævne i Harlev. Loppe er stadig meget plaget af falsk drægtighed,og hun har stadig så meget mælk, at en dansk malkeko ville være dybt misundelig på hendes fyldte “yver”. Da Loppe også mangler at få humøret tilbage, måtte vi i sidste weekend finde på noget, der kunne give Loppe fart på. Loppe havde nemlig oparbejdet en fobi mod slalom… hun småluntede igennem og gik ud af anden sidste pind (det samme gjorde Flik-Flak faktisk også!). Der or valgte jeg at bruge sidste weekend på at afbryde midt i klasseløbene og belønne  lige så snart hun/Flik-Flak havde taget en god slalom. Og jeg skal love for at det havde virket!

Vi kørte fredag afsted mod Ribe for at få en hyggelig dag hos min mor. Så var der heller ikke så langt til Varde.
Som skrevet har vi aldrig været til agilitystævne i Varde, så det var lidt spændende. Der var kun en bane/ring og det gør det altså meget hyggeligere, da man kan sidde og følge alle der løber. Vi var fire deltagere fra Vejle og snart havde vi fået slået to telte op, som vi kunne installere med masser af hunde, stole og andet pikpak.

Flik-Flak havde haft dårlig mave hele ugen og jeg var spændt på om han var klar og ville løbe. Han løb ok i hans første klasseløb, men får en lille tidsfejl – til gengæld tager han en rimelig god slalom. Loppe løber, i sit klasseløb, en så god en slalom at jeg helt glemmer at koncentrerer mig om at hun får feltet på næste forhindring… pyt med det, hun havde pæn fart på.

Verdens skønneste drengerøv… han største mission på stævnerne, er at score damer. Specielt Border-damerne har han et lunt øje til og jo mere de hader ham, jo mere forsøger han at score dem.

Så gjaldt det de Åbne Klasser og dermed de eftertragtede DM-udtag. Loppe lagde ud i AG Åben, og laver et fint løb og får hendes 6. og sidste DM-udtag og skal nu for første gang prøve at deltage i DM, i Agility.
Flik-Flak beslutter sig for, pludselig at løbe som om han havde ild et vist sted. Min slalomplan som havde virket så godt med Loppe, faldt så helt til jorden, da Flik-Flak kom drønende ud af en tunnel og røg langt forbi slalomen. Pyt med det, han havde rigtig god fart på og var super glad.

I SP Åben forsatte Loppe det gode løb og fik endnu et fejlfrit løb. Det var nogle super løbebaner og jeg gav den max gas med Flik-Flak og han gennemfører løbet i fin stil og indenfor banetiden… det 5 DM-udtag er hjemme og han skal nu “bare” have det sidste.

Fire Vejle-hunde med de flotte rosetter som arrangører valgte at give for etfejlfrit gennemløb :o)

Vejret var også perfekt til agility, det meste af dagen var det overskyet. En gang imellem kiggede solen frem og varmede hele pladsen op, men ellers løb vi i fin kølig temperatur.

Tak til DcH Varde for et lækkert stævne, med søde, engagerede hjælpere, speaker hele dagen til alle deltagerene, flotte rosetter til alle fejlfri ekvipager og flot, flot gavebord.

Tak til klubkammeraterne fra Vejle som var med til at gøre det til et hammer fedt stævne og tak til Loppe og Flik-Flak… I er og bliver nogle super seje og dejlige hunde at have med.

Sikke en præmiehøst de to halvsøskende kunne slæbe med hjem – det er noget mor Odie og søster Dingle sætter pris på.

Lene

Med hele banden til agility i Herning/Ikast

11062017

Dingle manglede jo stadig det sidste DM kvalifikations-udtag, så hun var meldt til dobbeltstævne i Herning/Ikast. Når vi nu alligevel skulle afsted, blev Loppe og Flik-Flak også meldt til. Loppe er ikke meget bevendt på agilitybanen for tiden. Mælken er strømmet til, og det meste af tiden bliver der bare slikket mave – hun skal bare ud og glemme alt om de hvalpe, der ikke er der alligevel… Jan skulle være prøveleder i Vejen, både lørdag og søndag, så gamle Odie kom også med som tilskuer til agility.

Lørdag morgen, meget tidlig, drog vi mod Ikast. Bilen var proppet med bure, telt, stol, kaffe og ikke mindst 4 hunde. Heldigvis havde vores gode agility-ven, Lillian, holdt en plads til os, så vi kunne have vores telte ved siden af hinanden.
Jeg havde kun meldt til i de Åbne klasser med alle tre hunde. Det er også rigeligt, når nu Flik-Flak løber i stor og Dingle og Loppe løber i mellem. Det blev til en del løben frem og tilbage for at nå både banegennemgange og løbene i begge ringe.

Dingle havde en super dag. De sidste par stævner havde ikke være så gode. Dingle havde revet overliggere på springene i næsten alle løb og virkede ikke særlig glad. Jeg var bange for, at jeg allerede skulle til at tænke på, at pensionere hende. Lørdag blev dog en rigtig god dag for Dingle. Selv om det var meget varmt, løb Dingle først et super agilityløb… var dog en lille bandit, da hun ikke bliver stående på felterne når jeg siger det. Det blev ikke et problem da hun dog fik felterne, men hun skal selvfølgelig høre efter. Dingle ender med at blive nr. 3 ud af 30 hunde og får sit 6 og sidste, nødvendige DM-udtag. Dingle løber også et rigtig godt springløb og ender som fejlfri nr. 6 med DM-udtag, helt fint, da hun tit har tidsfejl i springløbene på grund af tiden.

Verdens bedste Dinglepot – nr. 3 i Agility Åben og nr. 6 i Spring Åben, ud af 30 hunde.

Loppe og Flik-Flak… tjo, lad os sige at de var med, og det var så det…

Søndag morgen drager vi atter afsted. Nu skulle der altså ske noget med Loppes løb. Flik-Flak er lidt undskyldt, det er højt for ham, at løbe i stor klasse. Nogen gange, synes jeg ikke jeg vil starte med ham på grund af højden, men så løber han lige pludselig nogle fine løb og han får en chance mere. I dag løb han faktisk ok – springløbet var i bagende sol og sammen med springhøjden og at det var 2. stævnedag, gjorde bare, at farten var helt i bund. Han kommer fejlfri gennem banen men får tidsfejl. Derimod løber han senere et rigtig godt agilityløb og får sørme et DM-udtag.
Loppe starter med agilityløbet, og hun gør det trods forventningerne, faktisk rigtig godt. Hun ender med at blive nr. 3 ud af 30 i et fejlfrit løb som giver et DM-udtag. I springløbet løber hun også ganske fint, men er ved at være godt træt. Det kan igen ses og mærkes i slalom, hvor hun forlader slalom to pinde for tidlig. Ærgerligt, da hun ellers løber en fint løb.

Lille Loppe. En fin 3. plads i Agility Åben.

Nu kan det godt lyde som om, at det eneste der gælder, er at få DM-udtag. Det er det selvfølgelig ikke, men ingen tvivl om, at vi gerne vil deltage i DM, og selvfølgelig kæmper for at få udtagene. Det kommer dog aldrig til at spille den afgørende rolle for mig. Det vigtigste er stadig at både hundene og jeg har det sjovt og hygger os til stævnerne. Flik-Flak vil nok aldrig komme med til DM, alligevel stiller jeg op med ham og han elsker at være med… at han så ikke altid gider løbe, er en helt anden sag.

Dingle var i dag ret afklaret med, hvad hun skulle og ikke skulle. I springløbet går hun nærmest banen rundt og i agilityløbet springer hun alle felterne og fatter simpelthen ikke min kommando for at blive på feltet… meget svært, efter 7 års træning. Det er ok, jeg ved at Dingle ikke rigtig gider to dage i træk.

Vi har 3 dobbeltstævner endnu at deltage i, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at lille Loppe også kan komme med til DM… 3 sølle udtag endnu, det burde vi vel nok kunne klare?

Og så vil jeg endnu en gang glæde mig over at have alle 4 hunde med i byen. Hvor er de bare søde og rare at have med. Kan omgås alle andre og er stille og rolige når de ligger i burene i teltet og venter.

Lene

Livet går videre

28052017

Det var så i denne uge vi havde glædet os så utroligt meget til at GetUp skulle føde sine hvalpe, og vi skulle måske selv beholde vores kommende stjerner, men sådan skulle det bare ikke være… Den lille sorte skiderik har bare snydt os, spist masser af god og lækker mad, samt slappet af uden ret meget træning, men nu er det SLUT!

Hurtig er hun ikke, og hun kan være noget sur på andre hunde som viser hende lidt for meget opmærksomhed, men trænes skal der, og her i weekenden deltog hun sammen med storesøster Dingle og storebror Flik-Flak til et lille hyggeligt agility-stævne i Ødis-Bramdrup. På trods af den manglende fart, opnåede hun dog en 2. plads i et “åbent løb” og fik sin første “DM udtagelses-pind”.


Flik-Flak har det svært i klassen for “store hunde”, men han kæmper bravt med de høje spring. “Agility” betyder behændighed, men man skulle nærmere tror det var en højdesprings-konkurrence…

Dansk Schapendoes Klubs klubweekend

21052017

Som altid var jeg medarrangør af de officielle LP- og Rallyprøver. I år havde Schapendoesklubben 20 års jubilæum, så vi ville gerne gøre prøverne lidt mere festlige. Vi havde fået en masse sponsorgaver, så alle deltagerne kunne få en gave med hjem og alle vinderne fik en sød Schapendoes lavet i glas.
Fredag middag mødtes vi på My Camp, Trelde Næs. Det var første gang vi skulle holde klubweekend der, så vi var spændte på at se forholdene. Heldigvis var det et super sted, masser af plads til prøverne og udstillingen og fine hytter der lå lige ved prøveområdet. For en gang skyld var det strålende solskin – vi har ellers altid regnvejr til vores lydighedsprøver om fredagen. Vi fik hurtig pakket ud og lavet bane til lydighedsprøven der skulle starte kl. 15. Jeg havde meldt Flik-Flak til i LP3, synes efterhånden at træningen går godt… men han kan dog stadig ikke rumme de sværeste af øvelsene, specielt fordi han skal holde øje med alt det andet der sker på pladsen uden for banen. Vi får desværre tre store nuller og må nøjes med en 3. præmie.

3. præmie og nr. 2 på dagen…. hmm, vi må snart tage os gevaldigt sammen.

 

Til gengæld kårede dommeren Flik-Flak som dagens gladeste hund.

I år var vi kun 10 hunde der stillede op i Lydighed, håber vi kan få lidt flere med næste år.

Hanne og søster Fregne i LP1.

 

Hanne og Fregne bliver dagens bedste LP-hund og får DAN de DOES vandrepokal.

Jan skulle om dagen efter være prøveleder på Fyn og kørte derfor, efter at have været prøveleder for os, hjem igen med alle hundene. Vi mødtes igen lørdag morgen kl. 6.30, hvor jeg overtog alle hundene og gik en dejlig morgentur på stranden. Så kunne hundene fint sidde i bilen, mens vi gjorde klar til Rallyprøverne.
Vi startede prøverne kl. 13, for at undgå at alt for mange både skulle udstille og deltage i Rally på samme tid. Jeg havde meldt Odie til i Championklassen og hun gik et rigtig fint program. Vi mister to øvelser, én som Odie klumrer i og én som jeg laver forkert. Pyt med det, Odie er blevet rigtig glad for at gå til Rallyprøver og det er det vigtigste.

Odie bliver nr. 2 i Championklassen.

Dingle var meldt til i Ekspertklassen, det var lidt spændende, da hun kun manglede et “cert” for at blive Rally Champion. Den snuppede Dingle lige, samtidig med at hun vandt klassen, så nu kan hun kalde sig for både Dansk Lydigheds- og Rally Champion.

Dingle vinder Ekspertklassen og bliver samtidig Dansk Rally Champion.

 

Og når man bliver Champion, så giver man champagne. Det passede lige med at Jan kunne købe champagnen ovre på Fyn inden han kørte tilbage til os igen.

Så var det Flik-Flaks tur. Jeg havde meldt ham til i Øvet klasse – lidt overmodigt, da vi ikke træner rally og han aldrig har deltaget i Øvet klasse før. Jeg ved ikke hvad der skete med drengen, men han gik banen som om han aldrig har lavet andet. Han ender med at vinde klassen med 100 maksimum point og kan nu kalde sig Rally Øvet Mester.

Flik-Flak som en flot vinder i Rally Øvet.

 

Flik-Flak bliver dagens bedste Rally hund på tværs af alle klasser.

27 hunde var meldt til Rally prøverne, det er virkelig en sport som er ved at vinde indpas. Dejligt at være arrangør, når der er sådanne en opbakning.

Så gik turen hjemad for Jan og hundene igen, mens Hanne, Rie og jeg kunne lige nå at slappe af en lille time, inden vi skulle til festaftenen.

Det var en rigtig dejlig weekend, der bød på gensyn med mange dejlige hundevenner og hvalpekøbere.

Det var ikke småting hundene havde vundet, og Gizmo… ja han ville bare gerne med på billedet.

Lene

Life must go on…

16052017

Efter den første store skuffelse har lagt sig, hvor vi bare ikke mere havde lyst til opdræt, har vi nu haft flere muligheder oppe at vende.

Kombinationen af Bobby og GetUp er jo helt unik, set fra vores synspunkt, og vi ønsker brændende en hvalp efter de to, men så længe vi ikke ved hvor det er gået galt, og GetUp sandsynligvis først kommer i løbetid om et år, hvor hun vil være fyldt 4 år, skal vi helst være ret sikre på succes hvis vi beslutter os for at parrer hende igen.

Mulighed 1: Stoppe med opdræt og købe en “fremmed” hvalp om et par år når Odie og Dingle ikke er her mere. – Det er den nemme løsning…

Mulighed 2: At vi undersøger muligheden for at bruge en dansk hund som vi også finder interessant. – Det er den “sikre” løsning…

Mulighed 3: At Bobby får tjekket sin sædkvalitet, er den ok, så tager vi hele den dyre rejse til Holland igen, hvorefter vi forsøger endnu en gang at få hvalpe. – Det er den løsning vi ønsker os mest, men med størst risiko…

Mulighed 4:……………..

Jo, jo, vi ikke opgivet endnu  😉

Ingen hvalpe…

15052017

7. Uge.Loppen har ingen hvalpe i maven, så vi står nu tilbage med en stor frustration, skuffelse og ærgrelse…

De første 3 uger forløb som planlagt men da GetUp normalt også lider af slem “falsk drægtighed” har vi ikke kunnet være helt sikre på om hun nu også var drægtig før end hun nåede hen i 6.-7. uge og ville vise synlige tegn på at der var hvalpe som bulede ud i maven. De seneste 3 uger har desværre ikke forløbet som forventet og flere af tegnene på drægtighed forsvandt lige så stille… Vi var dog nødt til at fortsætte vores planer mht ferie på vores arbejde, planer for hvalpekøbere og andre ting som skulle være forberedt såfremt alt alligevel gik som forventet.

Men i slutningen af sidste uge kom vi så meget i tvivl at vi valgte at lade dyrelægen undersøge GetUp i dag mandag.

Som frygtet viste undersøgelsen at GetUp ikke bære på hvalpe, og vi får ikke den med stor spænding forventede hvalp efter denne unikke kombination hvor temperament og kort pels var hovedformålet. Vores trofaste hvalpekøbere har nu fået den triste nyhed, og vi står tilbage med et stort tomt hul i vores fremtidsplaner.

Hmmmm….

10052017

GetUp følger ikke den forventede udvikling i sin drægtighed. Hun skulle have haft udviklet større patter, spændt mave og være lettere besværet på traveturene, men intet er endnu sket…

I løbet af den næste 1,5 uge SKAL hun vise klare tegn, ellers ser det meget sort ud for vores og mange andres fremtidsplaner.

LP træning 

2052017

Selvom GetUp er besværet af sin drægtighed, så elsker hun stadig at træne, men det har selvfølgelig sine begrænsninger. Lidt fri-ved-fod er altid et hit for Loppen.

Flikker har fået humøret tilbage og er den glade gadedreng vi kender.

Agility i Føns

30042017

Loppe skal jo af gode grunde ikke løbe mere agility, så i stedet havde jeg meldt Flik-Flak til i både klasse 1 og de Åbne Klasser. Flik-Flak og jeg har ikke løbet agility i lang, lang tid. Siden hans katastrofale kemiske kastration, har han ikke haft glæden ved det (eller noget som helst andet for den sags skyld…). Jeg var derfor meget spændt på hvordan det ville gå…. og nå ja, Dingle var jo selvfølgelig også meldt til – hun skulle jo lige nappe det sidste manglende DM point.

Flik-Flak var heldigvis vendt tilbage til hans gode, gamle “jeg”: En drengerøv, der bare skulle føre sig frem. Han var i forrygende humør og løb nogle rigtige gode baner. Jeg vidste vi ville få problemer med slalomindgangene, det er ikke lige Flik-Flaks stærke side, og så var der selvfølgelig nogle gange hvor Flik-Flak løb sine egne baner og nogle gange, hvor jeg bare måtte give op, fordi jeg ikke kunne følge med ham. Dejligt, dejligt… han kommer med igen næste gange Dingle og jeg tager afsted.

Og Dingle, tja, det blev ikke i dag hun skulle have det sidste DM udtage. I springløbet laver hun pludselig sin egen bane – nok fordi den førte direkte ned til “penalhuset” med guffer og i agilityløbet river hun desværre en pind. Utrolig at hun kunne samle de fem første udtag så let som ingen ting og nu er det bare den sidste der ikke vil i hus. Til gengæld vandt hun Agility 2 og blev nr. 2 i Spring 2, jeg løber ellers aldrig klasseløbene med hende, da hun normalt ikke gider løbe fire løb. I dag blev hun dog bedre og bedre hen ad dagen, nogen gange er de hunde ikke til at blive kloge på. Dingle er nu rykket i klasse 3, men jeg tvivler nu på at hun nogen sinde kommer til at løbe der, da forhindringerne simpelthen er for høje for lille lavbenede Dingle.

Vejret var endelig med os, jeg tror godt jeg kan sige, at det var årets første rigtige forårsdag. Sol hele dagen og kun et par enkelte skyer – perfekt hundevejr. En hyggelig dag med klubkammeraterne, til et hyggeligt lille stævne. Stævnepladsen ligger lige ved siden af stranden, så selvfølgelig skulle hundene da lige have en lille strandtur inden turen gik hjemad igen.

Dingle, til højre, viser stolt sine præmier frem, mens drengerøven misundelig ser på.

Hjemme hygger Jan med Odie og lille Loppe. Loppe er meget sølle nu… kan slet ikke spise sin mad, kun lækre terninger af tørret kød, spiser hun. Hun lægger sig så snart hun har mulighed for det, og sover med store suk. Hun er nu præcis 4 uger henne i drægtigheden. Vi er ikke 100% sikre på at hun er drægtig, men jeg vil mene at vi er oppe på 75% sikkerhed.

Mor Odie og lille Loppe, som forhåbentlig også snart bliver til Mor Loppe.

 

Den bedste lille Loppe.

Lene

Flotte Flipper 

29042017

Stort tillykke til Hanne og DAN de DOES Flipper, som ud af 24 deltagende hunde blev bedste han-hund og BIM, på den internationale udstilling i Roskilde.

Loppen i det sorte hul…

26042017

Livet er bare så hårdt – synes Loppen…

Som forventet, så er GetUp på ved ned i “det bundløse sorte hul” hvor hun bare er trist, træt og deprimeret. Det bliver hun normalt også pga. falsk drægtighed efter sin løbetid, så der er stadig ingen garanti for at hun reelt har hvalpe under udvikling i sin lille mave.

Om morgenen kan hun til nød lokkes ud til morgenmaden, men vender sig straks om efter at have snust til den lækre mad, og bakker væk i afsky og væmmelse…
Bedre går det om aftenen, hvor hun ud over sin normale gang tørfoder også får blodpulver og et rå økologisk dværghøne-æg. Her spiser hun med god appetit, så hun sulter altså ikke.

Når hun er indendøres, ligger hun det meste af tiden med halvt lukkede øjne under spisebordet eller inde i hunde-lænestolen i soveværelset og viser ingen reaktion på noget som helst. Flik-Flak forsøger sommetider at udvælge et spændende tøjdyr eller en gammel tygge-ting i den fyldte hundekurv, og viser med tydelige tegn til Loppen, at NU skal vi lege, men nej… ingen reaktion fra Loppens side…

Udenfor er det straks bedre, og her kan hun stadig forsøge at overfalde sin mors forben, eller vælte kattene med voldsomt slikkeri i deres hoved når hun møder dem.

Vi går mod 4. uge og snart kan vi se om hendes mave vokser 🙂

En weekend der gik helt i hundene…

23042017

En weekend der kun skulle bruges på hunde… det havde vi glædet os til – også fordi det betød et gensyn med nogle af vores hvalpe med deres ejere, og samvær med andre gode Schapendoes-hundevenner.

Verdens største drengerøv… Flik-Flak, når han fører sig frem.

Lørdag havde vi LP- og Rallytræning på programmet. Det blev en dag hvor vi hjalp hinanden med øvelser vi havde svært ved. En dag hvor vi fik diskuteret forskellige løsningsmuligheder for diverse øvelser – både med hensyn til Rally og LP. En dag hvor vi fik snakket en masse dejlig hundesnak og nydt samværet med dejlige hunde og hundevenner. Og ikke mindst, en dag hvor vi igen kunne være sammen  med nogle af “vores” hvalpe og deres ejere :o) Vejret var med os og inden vi så os om, var dagen gået.

Kim og Gritje (GetUp’s søster) træner Rally.

Fregne (Flik-Flak’s søster), med rigtig godt kontakt til sin fører på en rallybane.

Søndag havde jeg for Dansk Schapendoes Klub arrangeret en agilitydag. 10 Schapendoes-ejere havde meldt deres ankomst – nogle var kendte ansigter, og rigtig dejligt, også nogle helt nye folk. Flik-Flak havde to søskende med, nemlig søster Fregne og brormand Fønne… lidt æv, at jeg ikke selv kunne deltage med mine hunde, men sådan er det at være arrangør: Der skal laves kaffe, der skal tages tid, så alle får lige meget ud af dagen, der skal bygges baner og flyttes forhindringer, og bagefter skal alt igen ryddes op o.s.v.

Brormand, Fønne, og Merete i fuld firspring.

Søster Fregne, med krølle på halen.

Det blev en dejlig dag med hunde og hundeførere der hyggede sig max. Skønt at se, hvor hurtigt begynder-hundene lærte hvad de skulle, og hvor lidt der skulle til  for at de øvede klarede banen bedre.

Slalomindlæring for begynderhundene.

Dagen blev sluttet af med en dejlig gåtur for dem der havde lyst. Vores  og instruktørens hunde, havde jo bestemt været forsømte hele dagen, så de nød at kunne gå en time i de smukke omkringliggende skove nær Englesborg slot.

Se billederne fra den aktive Schapendoes-weekend her.

Update på GetUp: I dag er de små “Bobbe-Lopper” i GetUp’s mave tre uger… vi er endnu ikke sikre på at hun er drægtig, men humøret er gået helt i dvale og appetitten er fuldstændig væk om morgenen. GetUp kan en enkelt gang lægge op til leg på gåturene, men stopper alligevel med det samme… hun er meget lille og træt, og selvfølgelig håber og tror vi på, at det er fordi der er en hel flok små “Bobbe-Lopper” i maven.

Lene

En aktiv weekend i vente

21042017

Da GetUp jo ikke kom i løbetid på det forventede tidspunkt i januar/februar, er vi “brændt inde” med en del ferie som vi desværre ikke bare kan overføre til næste ferieår. Vi har derfor taget lidt fridage inden 1. maj, og det resulterede i at hundene får nogle hyggelige og aktive ekstra dage.
Igår gik Lene 8 km med hundene, og i dag fredag stod vi tidligt op og kørte ind mod Vejle, hvor Lene lagde et spor til Flik-Flak.
17991765_10213193124167813_6429694990496960569_o

Lene går rundt ude på marken i det fjerne, hvor hun sætter markerings-pinde og lægger godbidder, i det spor som Flik-Flak senere skal finde/følge.

Efter Flikker havde fundet alle godbidderne i sporet – uden de store problemer – fortsatte vi med en gåtur i området hvor vi boede for mere end 10 år siden. Det blev til travetur i et meget mere befolket miljø end hundene normalt er vant til, og efter et par timer kunne vi kører hjem og få velfortjent morgenmad.
Om eftermiddagen blev der slæbt sten ned til bækken, som nu skal bruges som “kyst-sikring” da vandet æder brinken under vores bro. Samtidig var der nogle træstammer som skulle fragtes op nede fra søen, så hundene havde rigelig med tid til at gå på opdagelse mens vi arbejde.

I morgen kommer nogle aktive Schapendoes-ejere med deres hunde, for at træne lydighed og rally på vores trænings-baner, hvilket foregår som en art workshop, hvor man hjælper hinanden hvor der er brug for det, og kommer med gode råd og problemløsninger, hvis der er behov for det.
Glæder os til at møde bl.a. DAN de DOES Fregne og Grietje.

På søndag holder Dansk Schapendoes Klub en agility-dag for klubbens medlemmer. Et arrangement som Lene har startet, og det foregår inde i en ridehal blot nogle få kilometer fra os. Glæder os til bl.a. at se DAN de DOES Fregne og Fønix.

Men forhåbentlig får jeg taget nogle gode billeder som jeg selvfølgelig vil dele med jer læsere, her på blog’en.

Update på Loppens tilstand: Synes hendes mave er lidt mere spændt, og hendes “talje” er ligesom forsvundet… 🙂

Jan

Med hundene og kattene på tur.

16042017

Det var egentlig meningen at hundene og jeg skulle op på landevejen og derfra på “Holger-turen” som fører os ad en lille bivej rundt i en skov og tilbage ad landevejen, men da vi startede ud i gårdspladsen, kom Mauzi svansende og ville med. Så måtte vi først tage turen ned omkring vores skov og søen, for at gøre Mauzi så træt at hun ikke gad følge os op til den trafikerede landevej. På vej rundt om søen mødte vi også Gizmo, så vi havde begge katte på slæb rundt på turen, inden vi endte oppe ved huset, hvor kattene slap, og vi kunne fortsætte med den oprindelige planlagte tur.



Lidt info/statistik mens vi venter.

16042017

Her er dagbøgerne for Odie’s E-, F og G-kulds drægtigheds-perioder, samt GetUp’s nuværende periode.

21. og 23/7 2009 parring med Zack

17. dagen Mere træt, mere kælen, større patter, mistet appetit.
19 Blander op med hvalpemad. Begynder at veje hende.
22 Morgenkvalme. Spiser ikke.
24 Er gearet ned, slow-motion, mangler glimt i øjet.
32 Begynder at spise normalt. Spændt mave.
36 Deltager i DM. Har lysten men er langsom.
39 Store patter
46 Har taget 2-3 kg på
48 Første tegn på liv. Kløer sig meget. Urolig om natten.
53 Nedsat appetit. Igen i godt humør.
55 Appetit igen, spiser 3-4 gange om dagen. Taget 2,5 kg på.
58 Graver i hundepuder og tæpper. Gemmer sig udenfor.
Spiser kun små portioner. Puster en del.
Kl. 21.35 føder hun.

————————————————————————————————–

15. og 17/3 2012 parring med Kejser

13. dagen Morgenkvalme men spiser om aftenen
25 Spiser ikke, spændt mave, store patter, meget træt.
38 Graver huller i haven
Puster på gåture
Spiser igen
40 Stor mave.  Voldsom kløe.
56 Mærker liv
60 Føder

—————————————————————————————————-

12. og 13/6 2013 parring med Joe

10. dagen Hviler mere. Har ikke lyst til aktiviteter
15 Morgenkvalme, spiser ved middagstid
18 Meget stille. Tuller rundt for sig selv.
Vil ikke med på gåture og spiser ikke andet end lækkerier.
28 Får appetitten tilbage. 1/3 alm. Og 2/3 hvalpefoder.
Har vænnet sig til sine omstændigheder og ønsker at træne,
og går med på gåture, men i slow-motion.
29 Graver sig ned i huler udenfor.
31 Spiser med glubende appetit. Er tydeligvis tyk.
36 Puster og stønner i varmen.
49 Mælk i patterne.
55 Begynder at tjekke temperaturen.
57 Ingen appetit. Uro. Skidter flere gange i løbet af morgenen.
Går selv ind i hvalpekassen og sidder og halser.
57 Føder kl. 10.

—————————————————————————————————-

2., 3. og 4/4 2017 parring med Bobby

9. dagen Kaster op 2 morgener i træk.
Glubende appetit og normalt højt energi-niveau.
Får et rå dværghøne-æg et par gange i ugen.
12 Kløe på kryds/poter.
Tisser usædvanligt mange gange på gåturene.

Loppen venter…

13042017

….og det gør vi også!

Den “søde ventetid”

12042017

Vi har nu rundet den første ud af 9 ugers ventetid, inden GetUp forhåbentlig føder et sundt kuld sorte “Bobbe-Lopper”. De sidste par morgener har hun kastet sin mad op, og man kunne jo håbe det er tegn på drægtighed, men det er nu lidt tidligt hvis det skulle være rigtigt 🙂
Flik-Flak var jo vældig optaget af sin lillesøster da vi kom hjem fra Holland, men han har altid haft særdeles  gode instinkter, og vidst hvor den rigtige var, så de sidste to dage har vi kunnet lade dem være sammen, dog under observation.

Når Flik-Flak har andet i hovedet, f.eks. snuse efter mus, så kan han sagtens stå lige ved siden af sin løbske lillesøster.

I begyndelsen blev han dog nødt til at have line på når vi gik en fælles luftetur, for når først Flikker kommer i sit fjollede humør, så er han svær at styre.

På morgenens gårtur viste Flikker overhovedet ikke interesse i GetUp. Hun markerede til gengæld hele tiden og når han så det, så tissede han da ovenpå men ellers havde han travlt med alt mulig andet.

Da vi startede omme ved vores agility-bane sagde jeg for sjov “Hej Mauzi” da vi gik forbi hendes granskov-hjørne og minsandten om ikke katten igen kom ud og hilste (tror det er “hendes” sted når hun opholder sig ude), hvorefter hun fulgte i hælene på os hele vejen rundt på den halve times tur som foregik i silende kold  regn. Utrolig at den lille kat synes det er sjovt. Da vi kom hjem, fulgte hun med ind i huset og slentrede som en tusse-gammel kat stille og roligt ind foran brændeovenen hvor hun lagde sig sammen med Odie.

Tror hønsene er kommet i påske-humør. Det lille æg er i hvert tilfælde langt under normal standard…

 

Det var den tur til Holland

5042017

Endelig nærmede vi os dagene hvor vores yngste tæve skulle parres for første gang. Onsdag, hvilket var på 10. dagen i løbetiden, kørte vi til dyrlægen for at tage en progesteron-test, da en blodprøve ville kunne fortælle om tiden for ægløsningen nærmede sig. Den viste som forventet at hun var ikke klar endnu, og vores dyrlæge mente først det rigtige tidspunk ville være om 4-5 dage. Det passede perfekt med vores planer, vi havde nemlig lejet et lille hus i nord Holland fra fredag til tirsdag.

Torsdag eftermiddag kørte vi vores enlige hanhund i hundepension. En pension hvor vi har gået til hundesvømning med nogle af de andre hunde, og hvor vi kendte ejeren og forholdene. Alligevel var det lidt underligt at aflevere ham… i de 25 år vi har haft hund, har vi altid haft alle hunde med os, når vi tog på ferie. Det ville dog bare være synd at tage Flik-Flak med til Holland, når han i bilen skulle sidde klods op af sin højløbske lillesøster, og også noget bøvl at holde dem adskilt i det lille hus vi havde lejet.

Fredag morgen kørte vi afsted mod Holland – 700 km ventede forude. Vejret viste sig for sin bedste side, 22-23 grader, dejligt… lige til vi opdagede at vores aircondition var gået i stykker. Vi kom langt om længe ned til Schoorl, hvor vores lille hus lå. Vi blev glædelig overrasket da vi så det. Det lå lidt uden for den lille by kun 10 minutters gang fra Vesterhavet, og ud til et stort klit-område.

Efter at have pakket ud kørte vi ind for at møde den udkårne hanhund og hans ejer. Ejeren havde fundet et lille ugenert sted, midt imellem tulipanmarker og uopdyrkede marker med får. Vejen var en blind vej, så vi ville ikke få uventede gæster, uden at opdage det. Vi var meget spændte på, hvad Loppe ville sige til Bobby… kunne hun lide ham? Kunne Bobby lide Loppe? Kunne de finde ud af at parre, det var jo første gang for Loppe og Bobby havde heller ikke den store erfaring? Ville dagen være rigtig, det var nu på 12. dagen.

Heldigvis var de glade for hinanden og Bobby fik lov at nusse Loppe i måsen, mens hun drejede halen voldsomt til side. Men det var alligevel ikke dagen for den første parring, så Bobby fik ikke lov til at hoppe op på ryggen af hende.

Vi aftalte at mødes samme sted næste eftermiddag. Om formiddagen gik vi en dejlig tur ved Vesterhavet – skønt at se så rent der var på strandene, det kunne vi godt lære noget af i Danmark.

Så afsted ind til vores mødested igen. Loppe lod nu Bobby gå lidt længere, men hun var stadig ikke klar til at gå skridtet helt ud.

Vi besluttede, efter to timer hvor hundene bare havde fjollet rundt, at tage ind til Hoorne, hvor hanhunde-ejeren boede. Der var en dejlig havn med masser af gamle sejlskibe og flotte gamle huse. Vi sluttede byturen af på en lokal pub, med hollandsk øl og “Bitter ballen”, en form for rå pølse – lækkert. Sjovt at se hvordan alle aldersklasser var repræsenteret på pubben, selv folk med deres hunde sad og fik mad og drikke.

Vi prøvede endnu engang at lukke Bobby og Loppe sammen, men nej, tiden var ikke til det endnu. Dagen blev afsluttet med middag på en wok restaurant, hold da op, der var meget lækker mad! En hyggelig dag sammen med hanhunde-ejeren, det var som om vi havde kendt hinanden i laaaang tid – vi forlod restauranten kl. 24, som de aller sidste gæster.
Meeen, nu ville vi altså gerne snart have en parring i hus. Vi aftalte at mødes søndag formiddag igen – det ville så være 14. dagen – og vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at tænke, om det måske var for sent? Havde hun snydt os? Loppe har aldrig været særlig interesseret i hanhunde.

Vi kørte igen de 40 km ind til vores lille “sex-plads”, som vi nu kaldte vores lille mødested.

 

Spændte venter vi på at Herma og Bobby kommer i deres lille blå bil.

GetUp står parat med halen slået til side.

Endelig kommer Bobby!

Vores yndlings træstamme blev flittigt benyttet i den weekend.

Heldigvis var Loppe nu meget mere interesseret, snydt os havde hun altså ikke. Bobby fik lov at hoppe på ryggen af hende, men så gik der ikke længe før Loppe højlydt sagde “piv” og så sprang Bobby straks af igen. Han var faktisk alt for meget gentleman. Vi prøvede i et par timer, men det ville ikke rigtig lykkes for os. Vi kom til at tale om en såkaldt ”dekmeister”, sådanne én havde vi hørt om fra gamle dage. Tilfældigvis kendte hanhunde-ejeren sådan én. Vi besluttede os for at prøve at ringe til ham, og heldigvis ville han gerne komme og forsøge at hjælpe os.

Der blev ventet en lille time på at hjælpen skulle komme…

Vi var dog lidt skeptiske… for Loppe skulle i hvert tilfælde ikke have en dårlig oplevelse, eller i værste fald lide overlast. Må dog også indrømme at vi begyndte at føle os lidt pressede. Foruden at vi selv ville beholde en hvalp, havde vi flere hvalpekøbere som spændt fulgte med i parringen på facebook og via mail. Ud på eftermiddagen kom Douwe (en Schapendoes-opdrætter med 25 års erfaring) og hans søn – heldigvis et par søde og rare fyre, så vi kunne ånde lettet op… og ja, så fik hundene den fornødne hjælp, og efter ikke engang 10 minutter blev der parret. Vi fik nogle gode tricks af Douwe og vi ville helt sikkert selv prøve igen næste dag.
Dagen var nu omme, og vi havde ellers planlagt en tur indtil Amsterdam – det blev så ikke til noget alligevel…Næste dag tog vi en tur til Zaanse Schans, et udendørs national museum, med masser af gamle hollandske huse og møller. Derefter gik turen til Keukenhof, en kæmpe blomsterpark der kun har åbent et par måneder hvor alle løgplanterne blomster. Det var lige tidligt nok, mange tulipaner stod kun knop, men der var dog alligevel mange der blomstrede, absolut et besøg værd.

En tur i Zaanse Schans. Temmelig turistet og mange japanske turister vrængede ansigter når de så vores hunde. Der brugte vi ikke så meget tid..

Keukenhof var helt anderledes. Et lidt mere modent publikum og mere afslappede mennesker som kom for at nyde naturen og parken. Her blev der ofte smilet til os, vi blev fotograferet og flere spurgte til hvilken race det var.

Så var det ved at være tid til endnu et stævnemøde. Spændende om vi selv kunne få det til at lykkes. Loppe var endnu gladere for Bobby og vi fik sørme endnu, efter en del masen rundt, en parring i hus. Bobby havde dog forsøgt så mange gange uden held, at vi var bange for, at mange små “Bobbe-celler” ikke havde nået deres mål, men i stedet var havnet i Loppes pels. Så vi besluttede os for at prøve en sidste gang igen, inden vi kørte hjem dagen efter.Tirsdag, på 16. dagen, gjorde vi huset rent og begav os endnu engang afsted til Lambertschans med vores yndlings træstamme. Bobby og Loppe var henrykte over at se hinanden igen, og ikke længe efter fik vi den tredje og absolut bedste parring i hus… denne gang var vi sikre på at Bobby leverede en “Full load”.
Nu kunne vi ikke gøre mere end at vente i 9 uger, og krydse fingre for en masse små sorte Boppe-Lopper.


Turen hjem gik uden de store problemer, og kl. 10 var vi hjemme.
Dagen efter havde vi begge taget fri fra arbejde, og vi kørte tidlig morgen ud til pensionen hvor Flik-Flak havde tilbragt tiden, mens vi var i Holland. Vi blev fortalt at han havde opført sig pænt, men da det var første gang han var i pensionen, valgte de ikke at lade ham blive luftet ud sammen med andre hanhunde, så i stedet var han blevet sat sammen med en stor Rottweiler tæve som ikke kunne lide andre tæver. Efter at Flikker havde fundet ud af at selvom hun var (meget!) stor, så var hun okay, så gik de to sammen når Flikker ikke var lukket inde på sit “værelse”.
Så blev Flik-Flak lukket ud til os – hold da op han var glad for at se os! Da vi kom hjem valgte vi at lade alle hunde mødes, men Flik-Flak er jo meget “hanhund” så han fór lige i måsen på GetUp, som blev så overrasket over hans voldsomme fremfærd at hun viste ham hele sit fine hvide tandsæt – så var det møde slut! Herefter blev de isoleret fra hinanden, men Flikker kan overhovedet ikke komme ned på jorden igen, så han får en træls periode i de næste par dage inden GetUp holder op med at dufte godt.

Reklamer



%d bloggers like this: