På weekendtur til Sjælland

30 04 2018

Jeg har til min skræk fundet ud af, at lille Dingle snart bliver 9 år, og at jeg måske kun har min lille agilityhund et enkelt år mere (kun til agility – Dingle lever forhåbentlig til hun bliver 20 år!). Så i år skal vi prøve at løbe DKK agility, og se om vi kan kvalificerer os til Dansk Kennel Klub’s DM i agility. Det har jeg kun prøvet en gang før for mange, mange år siden med lille Amie.
Det første udtagelsesstævne var på Sjælland, og hurtigt blev der arrangeret en weekendtur med overnatning hos Hanne. Hanne har Flik-Flak’s søster Fregne og gode gamle brune Rita. Fregne havde aldrig prøvet at starte til et officielt agilitystævne og efter lidt overtalelse, ville Hanne gerne deltage med Fregne. Jeg havde foruden Dingle meldt Flik-Flak til, som nu endelig var begyndt at blive normal efter søster GetUp’s løbetid.

Kl. 4.30 ringede uret lørdag morgen – puha, det var tideligt! Jeg havde aftalt at mødes med Hanne kl. 7.30 i Albertslund, så vi kunne få slået stævnetelt op, og lidt pudsigt, så kører vi samtidigt ind på parkeringspladsen – lidt over 200 km væk fra mig og 50 km fra Hanne. Vi får telt slået op, og næste store og vigtige projekt var at få Fregne målt. Schapendoesen har en dum størrelse til agility. Mange bliver lige lidt for store til at deltage i mellemklassen, og at springe i den store klasse, kan tage glæden fra mange. Heldigvis bliver Fregne målt til mellemhund og vi kan ånde lettet op. Foruden de almindelige klasseløb var Dingle også for første gang tilmeldt et Hold, som skal løbe til DM. Dingle gjorde en fin indsats for hendes nye hold, løb fejlfrit i både spring og agility, og vores hold ender også med at vinde weekendens holdkonkurrence.

Vores dejlige blandede hold: en Jack Russel, en Kooiker, klubkammeraten Pudlen Dundee og Schapendoes Dingle til præmieoverrækkelse.

Dingle havde en forrygende dag, vinder AG2 og bliver nr. 3 i SP2 og har dermed 3 ud af de 8 kvalifikationspoint hun skal have til DM.

Flik-Flak… her troede jeg at han var kommet over løbetiden, men jeg blev klogere. Der var masser af løbske tæver til stævnet og jeg har da aldrig oplevet så mange hensynsløse tæveejere. Nu har jeg haft Flik-Flak med til DcH stævner hele sidste år og selvfølgelig har der også været løbske tæver der. Det har bare aldrig været det store problem til DcH’s stævner. Tæveejerne har taget hensyn og jeg har kun mærket det hvis jeg skulle starte sammen med en løbsk tæve. Til dette stævne vandrede ejerne rundt på hele pladsen med de løbske tæver og sludrede med folk. Ja, jeg så endda folk sætte sig i stole helt ude ved ringsiden med deres løbske tæver. Før jeg selv fik hanhund, kunne jeg da ikke drømme om at gå rundt med mine løbske tæver, mellem alle folk på stævnepladsen. Jeg synes det er almindelig høflighed, at man holder sin løbske tæve væk fra området, og viser hensyn indtil man skal løbe. Men sådan er vi åbenbart så forskellige… her gav det sig så udslag i, at Flik-Flak’s drengehjerne eksploderede fuldstændig. Jeg havde ingen kontakt med ham overhovedet og han hylede og skabte sig hver gang han fik fært af damerne (og det fik han hele tiden). Hans løb blev selvfølgelig også derefter. Ud af weekendens fire klasse 1 løb, fik han kun ét fejlfrit løb. Lidt undskyldt var han dog, for nogle af banerene kunne lige så godt have været klasse 3, så svære var de.
Fregne startede hårdt ud til hendes livs første agilitystævne. Løber fejlfrit i SP1 og bliver nr. 3, med en oprykningspind.
Vi var enormt heldige med vejret, 17 grader og solskin, perfekt til at løbe agility i, det gør lige det hele mere hyggeligt.

Sidst på dagen kørte vi hjem til Hanne og lukkede hundene i haven så de lige kunne vænne sig til hinanden. Det gik helt stille og smertefrit; Fregne og Flik-Flak legede sammen, Dingle tøffede rundt for sig selv og også gamle Rita acepterede hurtigt de nye venner.

Fregne og Dingle deles om fåreskindet i sofaen – hvor er det dejligt, når hundene bare enes så godt.

Søndag bød igen på godt vejr og vi fik endnu en dejlig agilitydag. Dingle var en frækkert i SP2 og valgte at tage en forkert tunnelindgang og havde desværre en nedrivning i AG2, så det blev ikke til flere DM udtag denne weekend. Flik-Flak var igen forfærdelig og helt uden for pædagogisk rækkevidde, men jeg tror han selv synes han har haft en fantastisk weekend. Fregne løb igen fejlfri i SP1, men fik desværre en lille tidsfejl på 0,11 sekund.
Tak til Hanne for en dejlig weekend og overnatning, det må vi bestemt gøre om igen en anden gang.

Flik-Flak, Dingle, Fregne og Rita på den skønne stævneplads i Albertslund.

Hjemme igen sent søndag aften, kan vi konstatere, at Flik-Flak ikke længere er interesseret i Loppe – måske der så nu er håb om, at han langsomt bliver normal i hovedet igen?

Lene

Reklamer




Kingsmoor – kvalitets hunde- og katte-mad!

24 04 2018

Så er de flotte foder-præmier fra http://www.Kingsmoor.dk slæbt 300 m oppe fra landevejen (da fragtmanden ikke ønskede at kører sin monster-truck ned ad den smalle markvej).

Det er en del af de mange lækre præmier der er til LP- og Rally deltagerne på Dansk Schapendoes Klubs aktivitets-weekend på den skønt beliggende campingplads ved Fredericia.

NB! Husk det er sidste tilmelding d. 30/4!

Jeg har hyret Gizmo til at bevogte foderet så GetUp ikke hapser det. Hun er nemlig temmelig sulten i denne tid. Håber det er tegn på hun er drægtig…





Succesfuld parring!

20 04 2018

DAN de DOES Get GetUp “Loppen” er nu parret med Excellent Bob Chicko de Olde Grise “Bobby”.
Hvalpe (kaldet BobbyLoppyer) forventes født lørdag d. 16. Juni 2018.

Sikken en uge!!!! Mandag havde vi en aftale hos fertitlitets-dyrelægen i Hinnerup. Her skulle der foretages en såkaldt “progesteron-test” af GetUp, for at se hvor tæt på hendes ægløsning var, og hvornår vi skulle til Holland for at parrer med Bobby.
Udfra vores erfaring fra sidste år, så mente vi. at hun skulle parres onsdag-torsdag-fredag, så ingen panik. Men vi syntes dog at det var lidt underligt at bror Flik-Flak pludselige blev vildt forelsket i lillesøster tidligt søndag morgen, så…
Lene skulle arbejde og jeg havde 2 ugers ferie, så det var mig som måtte kører den lange tur nord på. Desværre blev jeg syg dagen før, og indtil det sidste, vidste jeg ikke om jeg var i stand til at kører tidlig mandag morgen på motorvejen i myldretiden. Jeg besluttede dog at tage afsted. – 5 timer senere lå jeg igen i sengen og husker egentlig ikke så meget fra turen… Men da vi kom derop kunne dyrelægen konstaterer at Flik-Flak havde haft ret; GetUp havde haft ægløsning inden for de sidste 24 timer, så vi skulle bare afsted til Holland med det samme! Den forrige uges skedeskrab som var sendt til et tysk laboratorium for test af eventulle uønskede bakterier, som vi så havde mulighed for at behandle før parringen, viste sig at være smidt væk af de elendige tyskere, så vi kunne ikke på forhånd vide om det var omsonst at kører hele vejen til Holland, hvis GetUp havde en infektion som alligevel ville dræbe sædcellerne. Dyrelægen kunne tilbyde at foretage et nye skedeskrab og sende til Tyskland, og så kunne vi få et resultat når vi kom hjem fra Holland. Joooo… det var da bedre end slet intet resultat, men utrolig amatøragtigt af det tyske laboratorium!!!!
På vej hjem holdt jeg ind på en rasteplads og fik orienteret Lene om at vi skulle afsted til Holland i morgen tidlig, fremskyndet pasning af Flik-Flak i hundepension, fremskyndet leje af hus i Holland og selvfølgelig fortalt Bobby’s ejer at vi skulle mødes i morgen aften.
Senere på dagen skulle jeg have skiftet til sommerhjul på bilen, der skulle pakkes og Lene skulle afsted med Flik-Flak til pensionen allerede fra samme aften.

Tirsdag var det super flot vejr med sol og sommer. Vi havde planlagt en time ekstra så der var plads til diverse trafikale problemer, men da vi nåede igennem det store vejarbejde i Hamborg, havde vi mistet mere end en halv time, og ankomst-tidspunket forrykkede sig mere og mere jo længere vi kørte. Vi valgte at kører med 150 km/t fra Hamborg til Holland. GPSen hjalp os igennem diverse problemer, og bortset fra et dumt svin i en stor Jeep som mente at mine 150 km/t ikke var nok til at overhale med, når han nu ønskede at kører med 180 (eller mere), og efter at have blinket et par gange med det lange lys, valgte han derfor at kaste sin bil indenom mig, og vildt og voldsomt presse sig ind foran mig og den forankørende bil, med det resultat at vi måtte lave en katastrofe-opbremsning og slingre derudaf med 150 km i timen. Det hjalp bestemt ikke på stress-niveauet skal jeg hilse og sige!
De vi nåede til Joure i nord-Holland, var der et større vejarbejde, og med fuld fart kørte trafikken bare igennem de smalle passager med beton-vægge på begge sider, og et-eller-andet sted i det mylder, forsvandt vores vej mod Amsterdam… Ingen mulighed for at vende på motorvejen, så Lene måtte ved hjælp af GPSens kort improviserer, og selvom GPSen hele tiden sagde “Vend om, vend om” så fortsatte vi på små snoede kanal-veje ud i det hollandske landskab og fandt heldigvis den rigtige vej længere ude. Air-con kørte på højeste gear, og alligevel svedte jeg som et svin…
Nå, men vi hentede dog et par minutter, og kun lettere forsinket, kunne vi åbne døren og ejeren af Bobby kunne sætte sig ind på forsædet med Bobby, så vi kunne kører et sted hen og parrer. Hendes bil var brudt sammen ugen for inden. Da hun sætter sig ind på forsædet stivner hun, rynker brynene og udbryder: “Hvad er det der lugter af?”. Jeg forslår uden tøven: “Småkager?”, hvorefter hun spærrer øjnene op og siger højt “SMÅKAGER!?”, “Nej, der lugter af HUNDELORT!”. Efter at have kørt i 9 timer i en varm hårdt pakket bil med to voksne svedende mennesker og 3 langhårede hunde, så kan det godt være at vi ikke havde bemærket at det ikke var lutter lagkage der lugtede af. Men okay, der er åbenbart forskel på hollandske og danske næser… 🙂

Bobby opdagede med det samme at GetUp sad i buret bag sædet, og det var da utroligt hvor mange forskellige lyde den hund kunne frembringe, samtidig med at savlet sprøjtede ud over alt i kabinen i en halv time.

Der blev parret og vi kunne endelig kører mod det lejede hus (et kvarter for sent) og modtage nøglen hvorefter vi for første gang i 12 timer kunne slappe af…

Næste dag havde vi en fri dag, og havde besluttet at besøge tulipan-parken “Keukenhof” syd for Amsterdam. Et sted vi også besøgte sidste år, men da var vi 3 uger tidligere på den, og blomsterne var ikke rigtigt sprunget ud. Det var de nu, men derfor var der desværre også et menneske-hav af alle mulige nationaliteter med en gennemsnitsalder på +60, som i 26 graders varme og vindstille vraltede rundt på de små stier, stoppede op midt i det hele for at beundrer en blomst, for at snakke eller stillede sig an for at tage en “selfie”. Dårlig beslutning at jeg holdt fast på at tage i parken på trods af det varme vejr. Efter bare en time måtte vi flygte til udgangen, og forsøge at undgå at hundene blev trådt på, eller at vi stødte ind i en gammel gangbesværet overvægtig amerikaner som skulle tage selfies.

Dagen sluttede af med besøg på den fantastiske wok-restaurant “De Wok van Pejo” i Hoorn, som vi også besøgte sidste år. Utrolig lækker mad og bare så meget at man simpelthen ikke var i stand til at smage det hele, men min østers og sushi som jeg havde fablet om i et halvt år, DET nåede jeg!

Næste dag stod vi op kl. 5.45, luftede hunde i det pragtfulde sommervejr, fik pakket bilen og gjort huset rent, og fortsatte til Hoorn hvor vi endnu engang fik Bobby med i bilen og en halv time senere var endnu en parring i hus.

Så var det hjemad. Min sygdom fra i søndags kunne stadig mærkes, og havde kun fortaget sig lidt, så efter sådan et par hektiske dag, kunne jeg godt mærke at jeg var tæt på muligvis ikke at gense Danmark, så jeg bad ekstraordinært Lene om at kører en del af vejen.
Det var nu dejligt til en forandring at kunne følge med i landskabet vi passerede, uden at skulle holde øje med trafikken.

Loppen følger med i trafikken gennem forruden.

Da vi nærmede os Hamborg var det desværre lige til myldretiden og GPS kunne bare konstaterer, at alt stod stille fra 15 km før Hamborg og hele vejen gennem Hamborg. Vi valgte derfor at forsøge os med den alternative rute GPSen foreslog, også selvom det var tværs igennem Hamborg centrum kl. 15.30 torsdag eftermiddag! Det gik langsomt og der var afsindig meget trafik på kryds og på tværs af de mange veje som ustandseligt skar hinanden, men vi fik set Hamborgs gamle bymidte med en stor sø og et flot springvand foran gamle bygninger fra forrige århundrede, fik handlet ind i Lidl og tanket billig diesel, så vi ikke behøvede at gøre det i Neumünster som ellers var planlagt, og pludselig var vi igennem Hamborg og på vej mod grænset 🙂
Hurtigt ind til Calle og fylde bilens sidste plads med rødvin, kørte ind i gårdspladsen kl 21, hilste på to katte som godt nok tydeligt viste at de havde savnet os, fjernede en hel spand æg ude fra hønsene, tømte bilen, og kl. 22 sad vi ved spisebordet, og kiggede på hinanden og spurgte: “Hvad skete der lige dér?”.

Gizmo lagde sig demonstrativt i en af rejse-taskerne da vi kom hjem. Måske for at vise at han ikke ønskede at vi rejste uden ham…

Jan





Besøg hos fertitilets-dyrelægen i Hinnerup

11 04 2018

Så har GetUp været hos Hinnerup Dyrehospital og fået taget bakterie-prøve fra indgangen til hendes kønsorganer, fået herpes-vaccine, ormekur, og er nu på omega3-fedtsyre og specielle mælkesyre-tabletter. Desuden skal hun også allerede nu på Kingsmoor hvalpefoder.
1. Progesteron-test bliver på mandag, hvor vi gerne skulle få et fingerpeg om hvornår hun skal parres.
Det SKAL på længere sigt give et stort kuld sunde raske hvalpe!

Bagefter gik vi en tur rundt om Illerup Ådal. Her har mennesker ofret til guderne ved at smide alt muligt i mosen. Det eneste vi bemærkede var mudder, mudder og så lidt mere mudder…

Flot var det men koldt og blæsende, så man skulle tro det var i januar.

 

Flik-Flak er ikke så pjattet, så da han ville drikke af en mudderpøl, så hoppede han ned og svømmede lidt rundt.





Så kom løbetiden endelig!

6 04 2018

Flik-Flak har en eminent følingen med GetUp’s tilstand, og selvom han har været meget interesseret i hende i lidt over en måned, så viste han tydeligt i går, at det var sket noget ekstraordinært i aftes, og ganske rigtigt så er GetUp endelig kommet i løbetid.

I næste uge skal hun derfor til endnu en undersøgelse hos fertilitets-eksperterne i Hinnerup. Så må vi se hvad de siger vi skal foretage os som det næste.








%d bloggers like this: