Dagbog G-kuldet

(NB! Dagbogen for DAN de DOES G-kuld starter nederst på denne side…)

 

8. uge (SÅ! har jeg valgt min nye hund)

29092013

Hvalpehygge.

Hvalpehygge med Schapendoes og Dansk/svenske gårdhunde.

Endnu en begivenhedsrig dag i DAN de DOES G-kuldets liv. Dagen startede med leg i haven, efterfulgt af enkeltvis præsentation af vores indendøres trænings-staldbygning for at se hvordan de reagerede på et komplet nyt sted med nye dufte og mærkelige ting og sager. Senere stod den på endnu en udflugt, hvor vi kørte til DcH Vejle’s træningsbaner, hvor vi mødtes med opdrætter Linda Petersen som havde sit 1 uge yngre kuld  Dansk/Svensk Gårdhundehvalpe med. Flere af dem havde ikke havde meget hale da de kørte hjem (det havde de såmænd heller ikke da de kom), og flere blev noget ømme bagi efter at Geo havde humpet dem godt og grundigt. Så ka’ de lær’ det! – tænkte Geo…

Se billederne fra hvalpetræffet her.

Efter disse sidste udfordringer og prøvelser, har jeg taget den ufattelig svære beslutning (og jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg har valgt rigtigt, hvilket Lene bestyrker mig i…), og valgt min nye hund som blev: DAN de DOES Get GetUp (hidtil kaldet “tante Rød).

Tante Rød bliver her og kommer til at hedde DAN de DOES Get GetUp.

Tante Rød bliver her hos os, og kommer til at hedde DAN de DOES Get GetUp.

81 August hvalpe - 132581 August hvalpe - 130881 August hvalpe - 1320
Primært pga. hendes temperament, da hun under alle forsøg har vist at hun (i øjeblikket) har mest selvtillid, bedste hoved, bryst, vinklinger og hale, MEN desværre (i øjeblikket) er noget af en amøbe med små korte ben. Min frygt går på, at hun bliver endnu mindre end fx. vores egen Dingle, som jeg mener er lidt for lille til en sportshunde-udgave af en Schapendoes. Jeg kan kun håbe på at hun i løbet af det næste 1,5 år når en højde på mindst 44 cm, men vi må se…

JanK

Tante Blå skal til Sønderborg og kommer til at hedde DAN de DOES G....?

Tante Gul skal til Sønderborg og kommer til at hedde DAN de DOES G….?

Tante Blå skal til Rørvig og kommer nok til at hedde DAN de DOES G... Lullu.

Tante Blå skal til Rørvig og kommer nok til at hedde DAN de DOES G… Lullu.

DAN de DOES Geo skal til Esbjerg og måske han bevarer det navn han efterhånden allerede lystrer.

DAN de DOES Geo skal til Esbjerg og måske han bevarer det navn han efterhånden allerede lystrer.

Se flere billeder på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

8. uge (tiden nærmer sig…)

28092013

Ikke engang en uge tilbage, før vi skal tage afsked med Odie’s og Joe’s hvalpe. Vi har fundet rigtig gode hjem, og håber på en god kontakt i mange år fremover.
På mandag er det tid til ID chipning, torsdag er det dyrelæge-tjek og vaccination og fredag er det bye-bye black birds…
Det vil også sige, at senest mandag eftermiddag skal jeg have bestemt mig for hvem der skal være min kommende “DAN de DOES Get GetUp” og dermed min fremtidige LP-trænings-kammerat, kommende mor til Lene’s næste hanhund, samt måske min agility- og rallylydigheds-hund.

Tante Rød

Tante Rød

Tante Gul

Tante Gul

Tante Blå

Tante Blå

DAN de DOES Geo

DAN de DOES Geo

Det er enormt svært da mine to favoritter, Gul og Rød, hver især har mange kvaliteter men selvfølgelig også mindre heldige sider. Ingen af dem er perfekte, og jeg kan kun beslutte ud fra det jeg har oplevet i løbet af disse intense 8 uger, men kan ikke vide med sikkerhed hvordan hvalpene bliver når de er fuldvoksne om 2-3 år. Puha det er svært, man burde beholde begge tøser i mindst et halv år og så “bare” sælge den ene, men det kan vi jo ikke :o

013_2337

3 generationer: DAN de DOES G-hvalp, mor Odie og far Joe, samt farfar Koffi.

I dag havde vi for sidste gang, det ugentlige besøg af far Joe’s familie. Joe’s opdrætter var også med, og vi havde en dejlig eftermiddag med hvalpehygge og masser af hunde-snak.

3 generationer: DAN de DOES G-hvalp, mor Odie og far Joe, samt farfar Koffi.

Ren hvalpehygge

I fredags var hvalpene for første gang med i bilen, da vi kørte ud til den lokale genbrugsplads med tonsvis af tisse-aviser.

I går havde vi så hvalpene på bytur hvor vi kørte ind til det nærmeste indkøbscenter hvor der var fremmede mennesker som ville snakke med hvalpene og larmende biler som kørte frem og tilbage på parkeringspladsen.
013_2122IMG_3937IMG_3948
I morgen kører vi til en af vores træningspladser hvor vi skal mødes med en Dansk-Svensk-gårdhunde opdrætter som har 7 hvalpe på samme alder som vores kuld, og så kan hvalpene få muligheden for at lege med fremmede hvalpe.
I i løbet af den næste uge vil vi forsøge at give dem endnu flere udfordring i små portioner, så hvalpene socialiseres i forhold til den verden de snart vil komme ud i, og samtidig vil  vi også kunne lærer hvordan de forskellige hvalpe reagerer på forskellige situationer, og dermed kunne rådgive de kommende ejere i hvad de evt. skal tage hensyn til i det daglige så hvalpen får bedst mulige start på sit nye liv. Kan hvalpen kun opleve positive ting og undgå negative oplevelser i mindst det første år, vil den være meget bedre rustet til resten af dens liv hvor der uundgåeligt vil komme grimme oplevelser.

JanK

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

8. uge (leg med alle de voksne familie-medlemmer)

26092013

Man bliver bare så glad og i godt humør når hundene leger. Vi har nu, af flere gange, ført de yngste hvalpe sammen med deres voksne halvsøskende, og med stor succes.

IMG_3916

Storesøster Dingle viser sin lillesøster hvordan man ruller i det friske græs.

Storesøster Dingle viser sin lillesøster hvordan man ruller i det friske græs.

Mor Odie holder på afstand lidt øje med om de store halvsøskende ikke bliver for voldsomme i deres leg med de små.

Mor Odie holder på afstand lidt øje med om de store halvsøskende ikke bliver for voldsomme i deres leg med de små.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

7. uge (mere leg…)

25092013

013_2025

013_2032

013_2045

013_2078

013_2086

013_2095

013_2067

013_2116

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

7. uge for hvalpene og Dingle på forsiden af lokalposten

24092013

"Hov!" tænker mor Odie "jeg troede ikke der var nogen som så at jeg stadig forsøger at give de sorte banditter lidt mælk"

“Hov!” tænker mor Odie “jeg troede ikke der var nogen som så at jeg stadig forsøger at give de sorte banditter lidt mælk”

013_2013

Lille Geo...

Lille Geo er træt…

Det ligger så dybt i Dingle og Flik-Flak at de på dette tidspunkt af dagen er lukket inde mens vi er på arbejde, så selv om porten er åben og de kan gå frit, så vælger de at ligger hvor de plejer at vente på at Lene  snart kommer hjem.

Det ligger så dybt i Dingle og Flik-Flak at de på dette tidspunkt af dagen er lukket inde mens vi er på arbejde, så selv om porten er åben og de kan gå frit, så vælger de at ligger hvor de plejer at vente på at Lene snart kommer hjem.

Se flere billeder på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle 

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

7. uge (mor leger med hvalpe)

23092013

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

DM i Agility 2013

22092013

Dette var så årets 3. store begivenhed: DCH’s DM i agility. Som det efterhånden er blevet sædvane, så tog jeg selv afsted mens Jan passede hvalpe. Denne gang var det en ren tøsetur, det vil sige at Flik-Flak blev hjemme. Dingle og jeg kunne nyde en hel weekend sammen, kun hende og mig :o

DM blev afholdt på Fyn, så altså ikke voldsomt langt væk. Alligevel ringede vækkeuret klokken 5.30 lørdag morgen… der var jo også lige nogle hvalpe der skulle ordnes inden vi kunne tage afsted. Vi skulle dele telt med Lillian, vores agilitytræner, og efter teltet var slået op kunne vi efter en kort luftetur nyde morgenkaffen og et rundstykke.

DM foregår således: Lørdag løber vi et Springløb og et Agilityløb. Gennem de to løb kvalificerer du dig til finalen om søndagen. Der er to finaler om søndagen: en A-finale og en B-finale. Vi var 25 hunde i mellemklassen og de 10 bedste fra lørdagens løb, ville ryge direkte i A-finalen. De sidste 15 hunde kæmper i B-finalen og nr. et, to og tre fra B-finalen får lov at løbe med i A-finalen.

Første løb lørdag er et agilityløb. Jeg kan med det samme se, at det slet ikke er en bane for Dingle og mig. Banen er alt for svær og jeg vil blive nødt til at have fat i Dingle hele tiden for at få hende gennem banen. Det lykkes os og komme igennem men vi får en tidsfejl på 1 sekund. Derefter kommer springløbet… ikke en dyt bedre for Dingle og mig. Igen må jeg hele tiden kæmpe for at Dingle ikke løber forkert. Det går rimeligt fornuftigt, men desværre river Dingle pinden på det allersidste spring. En masse hunde var blevet disket i et af løbene så det var spændende hvem der kunne gå direkte videre i A-finalen. Det er ikke noget der bliver offentliggjort, man må pænt vente til søndag med at få resultaterne.

Dingle blev sammenlagt nummer 7, og skal altså løbe i A-finalen. Det vil også sige at vi i dag havde god tid, inden vi skulle løbe. Vi kunne først nyde alle hundene i B-finalen. Jeg blev helt misundelig på banen… det var lige sådan en bane Dingle og jeg gerne ville løbe – måske vi var så heldige, at A-finale-banen var lige så god?
Vejret var godt og der var en rigtig god stemning. En masse rigtig gode hunde var havnet i B-finalen på grund af en disk, og det var meget spændende, hvem der ville blive nr. et, to og tre og altså ryge med over i A-finalen.

Så blev “vores” bane bygget. Jeg kunne med det samme se, at det var en super bane for Dingle og jeg. Vel var der en del fælder – som Dingle sikkert også ville dumpe i – men der var også mulighed for at give den gas og få løbe-glæde ind i Dingle. Først skulle de små hunde løbe, dejligt, så kunne man rigtig få banen sat fast i hovedet. Så blev det mellem-hundene… Jeg havde en lækker pølse jeg kunne hidse Dingle op med. Dingle løber rigtig flot og jeg får hende godt forbi de to første fælder og ind i den svære slalom. Jeg ved, at nu kommer der en stor udfordring for mig… Jeg er altid ca. 2 meter foran Dingle, når slalom er slut. Normalt slet ikke noget problem, men denne gang skal vi vende 180 grader og løbe tilbage igen over de næste forhindringer. Da vi nærmer os enden på slalomen, begynder jeg at sætte farten ned for ikke at komme alt for langt foran… det var dumt, meget dumt. Dingle bliver med det samme usikker og kommer til at springe en slalompind over. Så er det hele tabt og jeg vælger bare at løbe bane færdig og selvfølgelig blive disket. Ærgerligt, det var en rigtig god bane og jeg er sikker på, at vi kunne have løbet den rigtig godt og fejlfri. For første gang ærgede jeg mig helt vildt over at blive disket… og så på sådan en dum ting som vi normalt aldrig får fejl på.

Der var ikke at gøre ved det, vi ender sammen med alle de andre der bliver disket, som en nr. 9 til dette års DM. Dingle var rigtig glad i det sidste løb og det glæder jeg mig så over.

I det hele taget glæder jeg mig over, hvor dejlig nem Dingle er at have med. Det er lige meget hvilken hund, ung eller gammel, tæve eller han, der kommer over til hende, hun hilser pænt på dem alle og der er aldrig nogen sure miner at spore hos Dingle. Vejret var super godt til at løbe agility i, ikke for varmt og ikke for koldt, så vi havde en rigtig dejlig og hyggelig weekend. Glæder mig allerede til næste år, hvor Dingle og jeg bestemt skal løbe noget mere agility :o

Lene

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

7. uge (far, farfar, mor og halvbror)

21092013

Se flere billeder på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle

I dag stod vi op kl. 5.30 for at sende Lene og Dingle afsted til DcH’s danmarks-mesterskab i agility. Det var så også overgangen til min uge som babysitter, mens Lene nu skal “slappe af” på arbejde. Hold da op der er sket meget siden jeg havde tjansen for en uge siden. Stadig er det en stor fordel kun at have 4 hvalpe for så er der ikke så meget rengøring, oprydning og ballade.
Kl. 11 kom Joe’s familie på besøg for at tjekke op på hvad der er sket med deres hanhunds små afkom.
Da hvalpene kort forinden lige var gået til ro efter en aktiv formiddag, startede vi i stedet besøget med at gå en tur med Flik-Flak, Odie og hvalpenes far Joe samt Joe’s far “Koffi” som jo også er farfar til hvalpene og farbror til Flik-Flak så det var noget af en familie-sammenkomst.
Det var underligt at se hvordan Joe og Odie helt klart stadig var på bølgelængde. Odie slog halen til side og spillede underdanig, og Joe var lige så interesseret som da de skulle parres, men lige som dengang, så er han ikke så dominerende at Odie på nogen måde føler sig presset/truet, så selvom han snusede hende i måsen og pustede sig op, var Odie ikke på noget tidspunkt sur på den dejlige sorte dreng.

Efter turen var hvalpene udhvilede og Joe’s familie fik over en time i fornøjeligt selskab med de små sorte banditter.

JanK

Fra venstre farfar, far, halvbror og mor til DAN de DOES G-kuldet.

Fra venstre farfar, far, halvbror og mor til DAN de DOES G-kuldet.

Hygge med hvalpe, kage og kaffe på terrassen.

Hygge med hvalpe, kage og kaffe på terrassen.013_1990 013_1983 013_1968

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

7. uge (så er der kontakt)

20092013

Mor Odie har jo siden hun fødte sine hvalpe, passet godt på dem, og hendes to ældre hvalpe har fra første sekund forstået budskabet, og holdt sig på passende afstand.
Det har så også gjort at vi har ventet med at introducerer de små hvalpe i G-kuldet til halvsøster Dingle og halvbror Flik-Flak. Men idag var det en god dag at prøve, og som vi havde håbet/forventet, syntes specielt Flik-Flak at en lille hvalp var vildt spændende at lege med. Glæden var dog mest på Flik-Flak’s side, da de små hvalpe godt nok syntes han var stor og hurtig, men når vi beholder GetUp, så skal de nok få meget glæde af hinanden.

JanK

DAN de DOES Flik-Flak leger med sin halvsøster Tante Rød.

DAN de DOES Dingle leger med halvsøster Tante Rød

DAN de DOES Flik-Flak leger med sin halvsøster Tante Gul.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

7. uge (dobbelt fødselsdag hos DAN de DOES’erne)

19092013

Så blev de fire sorte banditter 6 uger. Der er fuld fart på dem nu. De sover ikke længere i en dyb søvn, men springer op så snart de hører noget i nærheden af hvalpegården. Vejret har været godt de sidste par dage, og meget af den vågne tid går med at lege udenfor. Det er også nu, at arbejdet med at passe dem, for alvor begynder. Vi prøver at få døren lukket op, så snart en hvalp bevæger sig hen mod den. De fleste gange får hvalpene succes med at tisse og klatte udenfor, det håber vi selvfølgelig vil hjælpe de kommende ejere med at få dem hurtigere renlig (inkl. os selv). Så snart hvalpene er vågne, skal der selvfølgelig også leges og hygges med dem. Fire gange om dagen får de special mad – opblødt hvalpepiller med mælkeerstatnings-pulver, babyvællings-pulver, torskerogn, leverpostej eller lignende blandet i. De elsker de små måltider men har selvfølgelig almindelig tørre hvalpepiller stående til fri afbenyttelse. Samtidig vil Odie stadig ind og give mælk engang imellem, selvom de ofte er så ivrige at de bider hende i patterne, så hun snerrende springer ud af hvalpegården igen. Et par gange har hun også kastet hendes nyligt spiste aftensmad op til hvalpene. Det har dog en anden effekt end hun havde tænkt, for mens hun selv spiser sin mad igen, får de små sorte banditter lejlighed til at en tår mælk, hvilket stadig er no. 1!

Dagen i dag blev som – ja, jeg kan næsten skrive som sædvanlig – afsluttet med besøg af kommende hvalpekøber. Altid en fornøjelse at få besøg, når man er sikker på at man har fundet en perfekt familie til en af hvalpene :o

Lene

013_1952

For 8 år siden, fandt vores gamle Fille, resterne af “Daisy” ude på pløjemarken bag vores hus. Daisy var et barbie-dukke-hoved som underlig nok var havnet på pløjemarken. Fille elskede det lille dukkehoved og der blev leget med hovedet i mange år. Efterhånden er der kun skalpen med hår tilbage. Det er til gengæld også et stort hit hos vores nuværende hvalpe.

013_1924

Nårhhh, er jeg nuttet, eller hva’?

013_1920

Nogle uger endnu, og Oskar får sin “Albert”, “Hannibal” eller ???? med hjem.

013_1921

Stor størrelsesforskel på den mindste og den største tøs. Svært at vælge hvem skal blive vores GetUp…

013_1943

Ren hvalpehygge i det dejlige vejr.

013_1923

Lille smuksak

 

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

6. uge (ude godt men inde bedst)

18092013

Det kolde og regnfulde vejr afskrækker ikke hvalpene, som forlanger at komme ud og besørge når de har sovet og spist. En god ting da vi så undgår grisseriet indenfor. Desværre har stakkels Geo haft dårlig mave i et par dage, men det ser heldigvis ikke ud til at det går ud over hans gode humør. Vi giver ham en lille portion Canicur Pro morgen og aften, og håber at han snart får normal mave igen. De øvrige fejler ikke noget, så han har nok spist noget han ikke skulle have gjort.
Selvom de gerne vil ud og lege, så kommer de dog alle ind af sig selv, og hygger sig med diverse legetøj og -redskaber som de har i hvalpegården.
013_1913

013_1915

Mau-Mau er lige glad med al vores hvalpe-halløj, og nyder livet i fulde drag.

Mau-Mau er lige glad med al vores hvalpe-halløj, og nyder livet i fulde drag.

013_1909

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

6. uge (“agility-træning”)

17092013

Så blev den utroligt populære tunnel at op i haven. F-kuldet havde sidste år meget glæde af den da de boede hos os, men tog også glæden med ud hos deres nye familie, hvor de fortsatte med at suse igennem tunneller når de så dem.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

6. uge (Joe’s familie og opdrætter)

15092013

Se flere billeder på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle

Endnu en begivenhedsrig dag i hvalpenes liv. Først besøg af en af vores naboer, og senere på dagen var det far Joe’s familie og Joe’s opdrætter som kom forbi for at hygge med de glade og aktive hvalpe. Heldigvis blev vejret godt, så snart sad vi alle ude i haven, mens hvalpene væltede rundt og legede med både hinanden og os.
Utrolig så meget glæde sådan nogle små skabninger kan give :)

JanK

013_1901013_1899013_1886 013_1874013_1878013_1876 013_1867013_1861013_1855

Bagefter tankede de op hos mor.

Bagefter tankede de op hos mor.

Efter mælken fortsatte de med deres Kingsmoor hvalpefoder.

Efter mælken fortsatte de med deres Kingsmoor hvalpefoder.

Og SÅ! var det tid til en "morfar".

Og SÅ! var det tid til en “morfar”.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

6. uge (endnu en kat)

14092013

Se flere billeder på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle

Vi nåede lige at have “kvali tid” med hvalpene ude i haven, inden regnen begyndte. De var nok vågne og aktive i næsten en time, og jeg skal love for at de var aktive. Odie var ude og holde øje med dem, men var godt nok noget irriteret på dem når de hele tiden skulle drille hende, ved at forsøge at snige sig ind under maven og nappe i hendes hængepatter. Odie ville jo bare sidde og hygge sammen med os, men det var altså umuligt, og det hjalp jo heller ikke på situationen, at hun kort forinden netop havde ladet dem die, og en enkelt fik så meget mælk, at et mælkebøvs resulterede i et ordentlig skvulp mælkeopkast.
Gizmo kom tilfældigvis forbi ude i haven, og gik på sin vanlige arrogante måde hen til hegnet hvor han med tydelig øjenkontakt og lange “Miauuuu” fortalte at han gerne ville løftes ind til os. Det tør vi dog ikke endnu, da hvalpene sommetider er meget voldsomme i deres leg, og hvis man kaster sig frådende over en stor norsk skovkat, kunne det resulterer i nogle alvorlige bank, så det venter vi med, til en anden dag hvor de er mere rolige.

Dingle og Gizmo lagde sig pænt afventende på lidt afstand af de små larmende krapyler.

Dingle og Gizmo lagde sig pænt afventende på lidt afstand af de små larmende krapyler.

013_1840013_1832013_1826013_1825

Med kun 4 i flokken, er der ikke det store problem med at få en plads ved foderskålen.

Med kun 4 i flokken, er der ikke det store problem med at få en plads ved foderskålen.

JanK

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

6. uge (græs/kat!)

13092013

Se flere billeder på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle

Sommerens nok sidste tørre og varme dag blev udnyttet af hvalpene, til at udforske endnu et nyt område; denne gang græsset.

Halvsøster Dingle og halvbror Flik-Flak syntes godt nok de små var nogle pusseløjerlige størrelser, og vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op.

Det er endnu for tidligt at lade de voksne halvsøskende være sammen med hvalpene, da Odie stadig er en særdeles vogtende hønemor. De skal nok få mulighed for at lege med deres små halvsøskende, men nu må de lige vænne sig til den kontakt der er gennem hegnet.

I dag kom endnu et par (håbefulde) mulige hvalpekøbere på besøg. Efter vi på tragisk vis måtte sige farvel til lille Podie, har vi det luksus-problem, at vi nu skal udvælge de bedste familier og dermed hjem til vores 3 små hvalpe (Get GetUp bliver jo her hos os).

I dag var så første gang hvor alle aviser blev udskiftet og gulvet fejet. Samtidig blev fødekassen fjernet, så der nu er mere plads til leg.

I dag var så første gang hvor alle aviser blev udskiftet og gulvet fejet. Samtidig blev fødekassen fjernet, så der nu er mere plads til leg.

013_1777013_1789013_1771013_1816

Det sjældent at Odie når at lægge sig ned, så nu foregår amningen stående.

Det sjældent at Odie når at lægge sig ned, så nu foregår amningen stående.

Jeg må stadig op ca. kl. 2.00 og kl. 4.00 hvor Odie gerne vil ind og amme, hvorefter hvalpene nu har fundet ud af, at det er sjovt at komme ud på terrassen i mørket hvor de besørger. Dygtige små hvalpe!

Jeg må stadig op ca. kl. 2.00 og kl. 4.00 hvor Odie gerne vil ind og amme, hvorefter hvalpene nu har fundet ud af, at det er sjovt at komme ud på terrassen i mørket hvor de besørger. Dygtige små hvalpe!

013_1748013_1753

Da hvalpene var ude og lege her til aften, viste Mau-Mau for første gang interesse for de små.

Da hvalpene var ude og lege her til aften, viste Mau-Mau for første gang interesse for de små.

Det var tydeligt at hvalpen tog mødet med katten som noget positivt, og Mau-Mau virkede oprigtigt glad for mødet.

Det var tydeligt at hvalpen tog mødet med katten som noget positivt, og Mau-Mau virkede oprigtigt glad for mødet.

Nu har Flik-Flak efterhånden vænnet sig til at Mau-Mau insisterer på at skulle ligge i kurven sammen med sin langhårede ven.

Nu har Flik-Flak efterhånden vænnet sig til at Mau-Mau insisterer på at skulle ligge i kurven sammen med sin langhårede ven.

JanK

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

5 ugers fødselsdag

12092013

013_1738

013_1737

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Et alt for tidligt farvel…

11092013

Vi vidste det godt inderst inde… der var noget helt galt med lille Podie. Ikke at han var den mindste der blev født, han havde stadig en normal fødselsvægt i forhold til de hvalpe Odie plejer at føde. Ikke at han ikke tog så meget på som de andre, ikke alle hvalpe tager lige meget på, og han pattede fint ved Odie, og tog på i vægt hver dag.

Det var først da hvalpene var mellem 2 og 3 uger og begyndte at bevæge sig, vi kunne se at Podie var anderledes. Han havde svært ved at holde balancen og han havde svært ved at holde hovedet stille. Han var den der spiste mest da vi begyndte at give dem fast føde og vi håbede at han bare var senere udviklet end de andre.

Da hvalpene blev 4 uger kunne vi se en underlig adfærd hos Podie. Når han blev ophidset, f.eks. når han kunne lugte mor Odie, farede han rundt i cirkler, stødte ind i ting og fik først samling på sig selv efter et stykke tid.

Vi håbede stadig på at han bare var senere udviklet end de andre. Det kunne også være at han, lige som vores Dingle, havde svært ved at følge med de andres udvikling og først i de sidste par uger før vi evt. skulle have solgt hende, fik samme sikkerhed i sine bevægelser som resten af sine søskende… vi kunne næsten ikke huske hvordan det havde været med Dingle. Dingle bliver nu 4 år og fejler absolut intet, og vi havde gerne beholdt Podie for at give ham den samme chance som Dingle fik.
Men vi vidste det jo godt… Dingle havde slet ikke opført sig på den måde… noget var alvorlig galt med Podie. Vi prøvede at tjekke hans syn, for han stødte ind i ting og øjnene så ikke helt ud som de andres. Det var svært, nogen gange syntes vi han kiggede efter os og andre gange kastede han bare med hovedet.

I dag ringede jeg til dyrlægen… han var faktisk ikke i tvivl da han hørte symptomerne: Vand i hovedet.

Jan fik en tid allerede i eftermiddag og da jeg kom hjem fra arbejde kørte han den lange, trælse tur til dyrlægen. Vores dyrlæge kunne ikke sige med sikkerhed at det var vand i hovedet men alle de klassiske symptomer var der, men det er normalt først fra 6-7 uger og op til 3-4 mdr. alderen at det bliver så slemt at man er helt sikker. Men et eller andet var helt galt med hans adfærd og Podie ville ikke få et godt liv. Dyrelægen kunne se at øjenene ikke fungerede ordentlig og var sikker på at Podie var mere eller mindre blind. Valget var ikke så svært at tage… vi havde selvfølgelig talt om den skrækkelige mulighed… og en blind hund, temmelig sikker med en svær hjerneskade, skal man ikke holde i live. Vores dyrlæge var heller ikke i tvivl, var Podie hans hund, var han straks blevet aflivet.

013_1646

R.I.P. lille Podie, du fik kun lov at leve knap 5 uger – hold op hvor vi allerede savner dig.

Lene

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

5. uge (ud i naturen)

10092013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle)

Efter “kun” at have været oppe to gange og hjælpe Odie så hun kunne give mælk uden at træde på nogen, og uden at de bed hende i stykker, var det jo fornøjeligt at skulle op da Lene’s vækkeur ringede kl. 5.45.
Den nye rutine er som flg.:
Lorte og beskidte aviser fjernes
Friske aviser lægges på tissesøerne
Beskidte aviser bringes over i stalden hvor de kommer i en lukket plasticpose (føj den er ulækker at åbne)
Dagens ration af hvalpe-cocktail blendes
Hvalpene fodres
Voksne hunde fodres
Mau-Mau fodres (Gizmo var ikke hjemme fra nattens ekspedition)
Køkkenredskaberne efter hvalpemaden rengjøres
Clips fjernes i nye aviser hvorefter de deles i passende stykker á 4 sider
Så kom Gizmo, så han skal også lige have sin “blæver”mad
Efter Lene var taget afsted, væltede jeg bare lige i seng igenzzzzzz…..

Kl. 9.30 vækkes vi at høje skrig og hvin inde fra stuen. Det er hvalpene som nu er vågne og slås så totterne næsten fyger gennem luften. Jeg skynder at lukke terrassedøren op da det igen er godt vejr. Hvalpene synes ikke det skarpe solskin og den friske blæst er noget særlig interessant, og fortsætter med deres egen leg.
Så hopper Odie ind gennem hvalpegården og ud til mig på terrassen. Det hjalp lidt, og nogle af hvalpene kommer tøvende hen mod udgangen. Tante Rød møvrer sig op over fodtrinnet og er som den første ude, og hilses hjerteligt med logrende have af mor som står og venter. De øvrige kommer langsomt ud én efter én. Der bliver pivset lidt, nogle ryster lidt på benene men det går som forventet, og efter nogle minutters undersøgelse af det nye område, fortrækker de fleste ind i hvalpegården igen. Tante Rød, Geo og Podie har fået lidt smag for den nye verden, og specielt Tante Rød går på en længere ekspedition på terrassen, og har så meget selvtillid at hun forsøger at angribe sin store mor som overvåger hvalpens færden ude i den farlige verden.
Efter 5-10 min. er alle inde igen, hvor de først får lidt tørfoder, men Odie forbarmer sig over dem, og de slutter af med et festmåltid af masser af dejlig varm mælk. SÅ! blev der ro i efterfølgende 2 timer…

JanK

013_1714013_1678

Tante Rød hilser for første gang på halvsøster Dingle.

Tante Rød hilser for første gang på halvsøster Dingle.

Tante Rød tror hun er sej, og forsøger at angribe mor.

Tante Rød tror hun er sej, og forsøger at angribe mor.

013_1663013_1710013_1713

Det bedste i hvalpenes liv er stadig når mor Odie forbarmer sig, og giver dem mælk.

Det bedste i hvalpenes liv er stadig når mor Odie forbarmer sig, og giver dem mælk.

013_1649

Kattene skulle ikke nyde noget af al det postyr med hvalpene, og så de hyggede sig i baggangen imens.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

ESS 2013

9092013

...og det bedste ved at komme hjem: gensyn med de små – hold da op de havde udviklet sig i løbet af de to dage.

…og det bedste ved at komme hjem: gensyn med de små – hold da op de havde udviklet sig i løbet af de to dage jeg havde været væk.

Lene

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

5. uge (tørre piller)

9092013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle)

I de sidste par dage har hvalpene, ved siden af deres hvalpegrød, fået tilbudt en lille skål med almindelig Kingsmoor hvalpe-piller. Podie og Geo har et par gange nappet lidt til de hårde piller, men i aftes var der lige pludselig  flere som var interesserede i små piller, og de lå, sad og stod mens de gumlede og suttede på pillerne.

013_1609

Læg mærke til tegningen i baggrunden. Det forestiller far Joe som overvåger sine hvalpe. Tak for tegningen Astrid :)

Læg mærke til tegningen i baggrunden. Det forestiller far Joe som overvåger sine hvalpe. Tak for tegningen Astrid!

Odie har stadig svære og svære ved at finde ud af sine instinkter. På den ene side vil hun jo gerne ind og tjekke hvalpene, gøre dem rene og give mælk, men på den anden side er de nu så store og mobile (og har spidse kløer og skarpe tænder) så når de kaster sig over hende flygter hun sommetider med en knurren. Det bedste er hvis vi kan nå at få hende guidet ind i fødekassen og lagt ned, men det når vi efterhånden ikke mere…

Som den sidste "værtshus-gæst" forlod lille Podie mælkebaren efter mor havde givet en tår over tørsten. Han skulle liiiige have talt færdig med sin nye ven "Lamse".

Som den sidste “værtshus-gæst” forlod lille Podie slingrende mælkebaren efter mor havde givet en tår over tørsten. Han skulle liiiige have talt færdig med sin nye ven “Lamse”.

Hvalpene er nu også så aktive at de er begyndt at vise interesse for husets øvrige beboere. De prøver at komme i kontakt med både Dingle og Flik-Flak, men nu har de to voksne halvsøskende i mere en 4 uger fået tydelig beske på deres fælles mor, at hvalpene er adgang strengt forbudt, så de holder sig pænt på afstand. Dingle vil dog meget gerne ind og hugge hvalpenes bamser, lige som hun også gjorde ved F-kuldet, men hun tør ikke springe ind i gården. Flik-Flak holder øje med hvalpene på afstand men undgår dem bevidst.

Dingle overvejer om hun kan nå at hoppe ind og hugge en bamse uden at mor og hvalpene opdager det...

Dingle overvejer om hun kan nå at hoppe ind og hugge en bamse uden at mor og hvalpene opdager det…

DAN de DOES G-kuld keder IKKE i hinandens selskab!

DAN de DOES G-kuld keder sig IKKE i hinandens selskab!

013_1619

“AV! mit ører!”

013_1617013_1621

Odie nyder igen at komme med på ture og opleve lidt andet end hvalpe, og nu hvor markerne desværre er ved at blive pløjet og gjort klar til endnu en såning, kan vi kun gå i kanten af markerne.

Hvalpene har endnu ikke stiftet bekendtskab med Mau-Mau og Gizmo, men den absolutte dronning i huset er jo Mau-Mau, som benytter enhver lejlighed til at vise hun kan tillade sig hvad som helst.
Sidste nye “provokation” er, at når Flik-Flak eller Dingle ligger og slapper af en hundekurv, så sniger Mau-Mau sig forsigtigt op i enden af kurven og ligger sig højt spindende til rette i hundenes pels.
Hundene stoler dog ikke på den utrolig kærlige kat, og forsigtigt sniger de sig ud og ligger sig på gulvet så dronning Mau-Mau kan få kurven for sig selv…

JanK

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

5. uge (ny rytme)

7092013

Så var det 2. nat hvor hvalpene frit kunne benytte hele hvalpegården. Lene er til stort europæisk Schapendoes træf med Dingle og Flik-Flak, så jeg har to nætter for mig selv.
Efter en sidste gang at have tilbudt mad og hygget mig med hvalpene, gik vi til ro omkring kl. 23. Det var ikke alle som var vågne til den sidste hygge, så allerede kl. lidt over midnat var der voldsom aktivitet inde i stuen. Det var tante Rød som var fuldstændig vågne og fuld af sjov & ballade. Efter at have smidt tørre aviser på et par tisse-søer og samlet et par fine faste bæ’er op (utrolig at alle har super mave på trods af at de har kørt på fast føde i flere dage), slukkede jeg lyset og vaklede i seng.
Kl. 4 var den gal igen! Denne gang var det Odie som stod udenfor indgangen til hvalpegården og peb fordi hun ville ind og give mælk, men turde ikke springe ind fordi ynglen væltede rundt lige indenfor indgangen. Der var også en enkelt hvalp som noget fortumlet sad ude i stuen, så enten havde Odie været inde og give mælk, men fortrudt og så havde den ene hvalp hængt fast og var trukket med ud i stuen da Odie sprang ud, eller også havde denne lille hvalp været så forhippet på at komme ud til mor som stod lige udenfor udgangen, at hvalpen selv var klatret over.

Nå, jeg fik den lille sorte bandit smidt ind, og hjalp Odie med at komme helt ind i fødekassen, som i Odie’s verden er det eneste rigtige sted at give mælk. I løbet af få sekunder havde alle 5 hvalpe også fundet vej ind til mor, og kastede sig begærligt over patterne. Der gik ikke mange sekunder før mælken strømmede og Odie’s øjne svømmede mens hun sukkede af velbehag.
013_1518

Lidt efter var seancen overstået, og hvalpene væltede rundt, mætte og tilfredse, mens Odie fik lov til at tjekke dem og gøre et par stykker rene.
013_1522

Jeg vaklede igen søvndrukkent i seng.
Kl. 6, gentog det hele sig igen. Underligt at Odie pludselig insisterede på at give mælk med det “gamle” 2-timers interval. Hvalpene gad næsten ikke die, og en enkelt benyttede lejligheden til i stedet at rulle sig ind i mors pels.
I seng igen. Det var ved at være en lidt anstrengende nat, men dejligt at det hele går godt med den nye rytme.

Nabo-bonden ville sikre sig sin efterårspløjning, så nu gik han minsandten igang med at pløje! Efter halvanden time uden særlig meget søvn, kunne jeg hører at nu var hvalpene vågne for alvor, og jeg kunne lige så godt stå op og lave dagens ration af mad, hvorefter hvalpene fik deres, Odie fik sin morgenmad, det samme gjorde begge katte som havde ventet siden kl. 6, og hønsene blev lukket ud.
Ja, Go’ morgen!

JanK
013_1534013_1581013_1590013_1596

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

5. uge (Hurtigere, højere, længere!)

6092013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle)

Jamen, kan man stå for sådan en lille hvalp?

Jamen, kan man stå for sådan en lille hvalp?

Det var så hvalpenes første nat alene ude i hvalpegården. De gider ikke mere være i hvalpekassen, men har fået et nyt yndlingssted at sove, og det er i det fjerneste hjørne af hvalpegården foran hundekurven med de mange flotte plasticbolde.

fff

Dejligt sted at sove, absolut det sted i hvalpegården hvor der er mest påstyr når vi, de øvrige hunde og katte går forbi, så det må føles som at sove midt på en banegård...

Dejligt sted at sove, absolut det sted i hvalpegården hvor der er mest påstyr når vi, de øvrige hunde og katte går forbi, så det må føles som at sove midt på en banegård…

Odie var inde hos dem et par gange i løbet af natten, og vi kunne hører at de var aktive et par gange, men vi nøjedes med at være inde og tjekke dem en enkelt gang, da en af hvalpene pludselig skreg op. Det var vist bare en væmmelig søskende som havde bidt sig fast et eller andet sted. Vi har en sparepære tændt hele natten, så Odie kan selv bestemme om hun vil ind til dem eller bare lige tjekke at alt er ok.

Nu gider de ikke mere sove i hvalpegården.

Nu gider de ikke mere sove i hvalpegården, og tante gul er allerede kravlet over kanten, med en bulet næse til følge, så nu er lågen permanent nede.

Jeg skal da også love for at Odie er blevet “pige-sur” over at hvalpene nu har valgt at stå på egne ben. For bare 3 dage siden fik de mælk hver 2. time døgnet rundt og hun kunne hoppe ind og passe dem når hun mente det var tid, men nu får de en enkelt gang mælk i døgnet – hvis de er heldige. Til gengæld bliver der godt nok også hygget igennem når de endelig får varm mælk. Bagefter bliver de utrolig afslappede og ligger smaskende og fjoller rundt på ryggen med alle 4 stænger i vejret mens mor tjekker dem og gør dem rene.

013_1490013_1499013_1493
Ellers er deres Kingsmoor-hvalpefoder absolut stadig et hit, og når de opblødte piller iblandet diverse gode ting og sager bliver serveret for hvalpene, bliver der smasket, slikket og tygget indtil skålene er næsten helt rene. Så får Odie lov at hoppe ind og klare det sidste, men hvis de små unger så prøver at benytte sig af at mor er optaget af noget andet, og forsøger at nappe en tår mælk, så bliver mor skide sur og fortæller dem højlydt at det er HENDE som bestemmer når mælkebaren er åben, og ikke før!

Vores hjemmelavede aktivitets-redskaber er allerede et hit, og specielt den smarte “gynge” som skal styrke deres balance, får de meget tid til at gå med. Kurven med plasticbolde er også indviet, og selvfølgelig skal aviserne på gulvet også lige endevendes engang imellem.

013_1507013_1513
Her i weekenden skal jeg gøre klar til den udendøres hvalpegård, så hvalpene forhåbentlig kan nå at nyde det fantastiske sensommer-vejr.
I morgen kommer far Joe’s familie for igen at forsøge at følge med i hans hvalpes udvikling, men da det er 2 uger siden de sidst var her, kan de nok ikke engang kende dem igen. Astrid har lavet denne herlige tegning som viser Joe og hans 5 hvalpe.
fra joe

JanK

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Fødselsdag! G-kuldet er nu 4 uger gamle…

5092013

…og dermed er halvdelen af tiden hos os gået, før de skal ud til deres nye hjem og familier.

Tante Gul kan nu selv kravle ud af fødekassen, når den er lukket. Vores madras som vi på skift har sovet på i de sidste 4 uger, er nu fjernet så den ikke bliver overtisset.
Når hvalpene er færdige med at lege og lave balade, lægger de sig til at sove rundt omkring ude i den store hvalpegår, som om de altid har været ude. Jeg skal også love for at appetitten er vokset, efter de nu er kommet ud og føjte omkring.

De øvrige voksne hunde har stadig ingen adgang til hvalpegården, og Dingle har lavet “bukkelege” foran lågen og vil meget gerne ind. Flik-Flak ignorere dem helt. Han ved godt at mor (endnu) ikke vil have andre hunde i nærheden af sine hvalpe.

IMG_2404

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 27 (Ud i verden!)

4092013

Mod min vilje, har vi desværre ikke været så flinke til at opdaterer hvalpenes dagbog, men der er så meget som også skal passes/klares/ordnes samtidig med at passe og nyde hvalpene.
Bortset fra det, så går alt som forventet. Hvalpene vokser og udvikler sig i rasende fart. De er vågne i op til 20 min af gangen, de spiser hvalpegrød med glubbende appetit, de har alle sanser så de kan nu bruge dem til at lege. F.eks. kan en hvalp kigge på en anden hvalp eller en bamse, hvorefter den går i knæ med forbenene mens bagkroppen står lige op i vejret, og med piskende hale kaster den sig over sit “bytte”, ofte med knurrende og sprutten.
De prøver også at dominerer hinanden, ved at “dappe” med forpoten i hovedet på en af de andre hvalpe, eller bide sig fast i øret eller snuden. På et tidspunkt bliver den angrebne hvalp temmelig sur, og så bliver der godt nok råbt højt.
De kan nu også selv komme af med deres afføring. Det er altid et frygtelig pinefuldt mareridt når en hvalp for første gang selv skal gøre det uden mors hjælper. Nøj! hvor sådan en hvalp kan hyle og skrige, men efter de har prøvet det et par gange, bakker de nu rundt i et par cirkler (og så skal vi skynde os at finde køkkenrulle frem i mellemtiden) hvorefter der dratter fine små faste klumper ud af enden. Når de har sovet eller spist tisser de også hvor de står, og det kan både være på mor Odie’s pels eller på håndklædet hvor madskålen står. Små grisebasser, men dejligt vi kun har 5 af slagsen :o

I dag var det så tid til at hvalpene for første gang fik mulighed for at udforske verdenen udenfor fødekassen som nu har været deres hjem i 4 uger. Den lille låge blev slået ned, og der gik ikke mange minutter før Podie som den første, tumlede ned at rampen. Lidt efter stolprede de alle 5 lystigt rundt i den store hvalpegård.

Odie synes også hvalpene er ved at være så gamle at de mere eller mindre kan klare sig selv. Lene ligger stadig om natten på madrassen ved fødekassen, og tænder lyset for Odie så hun kan hoppe op og amme, for nu er de lynhurtigt på benene når de kan lugte/hører/se mor, og så er Odie bange for at træde på dem i mørket.
Sidst på ugen fjerner vi dog madrassen og lader i stedet en lampe være tændt ved kassen, så Odie selv kan klare det om natten.

Sidste weekend var Lene afsted til DM i lydighed med Dingle og Flik-Flak, og den kommende weekend tager de afsted igen. Denne gang deltager de i det store Europæiske Schapendoes træf i Løjt ved Åbenrå, hvor Lene stiller i lydighedsprøverne fredag eftermiddag, deltager i hunde-udstillingen om lørdagen, og løber mod de øvrige europæiske deltagere i agility-konkurrencerne om søndagen.
Så må Odie og jeg passe hvalpene, og tage imod de besøgende som kommer i løbet af weekenden, for at se hvalpene.

JanK

Go! Podie. Flot klaret af den lille fyr, som straks lågen var lagt ned, ville ud og opleve den nye verden.
Go! Podie. Flot klaret af den lille fyr, som straks lågen var lagt ned, ville ud og opleve den nye verden.

013_1487

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

DM i DKK Lydighed… så bliver det ikke bedre!

1092013

Hvor var det dejlig at se hvalpene igen… tro det eller ej, de var vokset meget :o

Så store at de kan spise rigtig mad :o

Så store at de kan spise rigtig mad :o )

Lene

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

3. uge (fast føde, hørelse, syn)

31082013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle)

013_1417

For en uge siden kunne de ikke andet end hæve sig lidt op på skæve ben; nu vralter de rundt efter at de har fået mælk, de leger, de slås og kan både se og hører. Sindsygt så stærkt det hele foregår i deres udvikling.


Her får de fast føde for første gang i deres liv. Go Podie nærmest kastede sig over det, så Kingsmoor-mælkepulver-babyvælling-A38-torskerogn-blandingen må siges at være et hit.


“Lille tante Blå” pjatte-hygger efter hun har spist og inden hun falder i søvn igen.

Forleden havde vi besøg af far Joe's familie.

Forleden havde vi besøg af far Joe’s familie.

013_1456

Dag 20 (kæledække)

28082013

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 19 (Odie har også et liv)

27082013

Odie har jo i øjeblikket et herligt humør så nu får hun så småt lov til at træne elite lydigheds-programmet og rally champion-programmet.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 18 (mere frihed)

26082013

I dag præsterede Flik-Flak at snige sig ind i den forbudte indhegning som udgør hvalpegården, og lægge sig til at sove ved siden af Lene og Odie som tog en “mormor”. Underligt nok accepterede Odie at der for første gang var andre dyr i nærheden af hendes dyrbare hvalpe. Helt fint, for så kan vi åbenbart godt fjerne det yderste hegn, som sørgede for at Odie følte sig fuldstændig sikker med hvalpene.

20130826-171703.jpg

20130826-171720.jpg

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 17 (navne)

25082013

To Schapendoes opdrættere på besøg fredag og i dag søndag kom Joe’s familie på besøg for første gang og besøgte deres hanhunds hvalpe.

20130825-204957.jpg
Foto: Astrid Juul Stenderup.

Jo, jo, hvalpene vænner sig hurtigt til at være i forskellige hænder. De fik forøvrigt også klippet alle deres sylespidse små kløer for første gang. Odie har små rifter omkring patterne, så det var altså på tide at afkorte deres våben.
De kan nu hæve sig på alle fire ben, og er så hurtige at Odie virkelig skal skynde sig for at komme ned at ligge så de kan die. Hun fortsætter med sin glubbende appetit og der giver bonus i den stadige strøm af mælk som hun insisterer på at hvalpene stadig skal have med max. 1 times mellemrum.
Det var forøvrigt dejligt at se hvor afslappet og glad hun var for besøgene, på trods af at hendes hvalpe var oppe i hænderne på de forskellige mennesker.

Nu har vi også udfyldt formularen til Dansk Kennel Klub, og hvalpene har hermed fået flg. navne:
DAN de DOES Geo
DAN de DOES Go Podie
DAN de DOES Get GetUp
DAN de DOES Gaya
DAN de DOES GoGo Gipsy

JanK

20130825-205112.jpg
Joe, den stolte far til hvalpene.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 14 (kontakt til omverdenen)

22082013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle)

Det var så endnu en uge, og dermed min sidste barsels-uge i denne omgang. Det har været dejligt men hårdt ikke at have sovet mere end ca. max. en time ad gangen hver nat. Om dagen er timerne bare forsvundet med alt muligt, uden at jeg kan sige med hvad.
Det meste af tiden er jo, lige som om natten, gået med at holde øje med når der ammes, at de to mindste får deres tår. Det er blevet sværere og sværere at sørge for at de små får rigelig med mælk, for de to største er efterhånden så store, at de når at tømme 2-3 patter før de små går tom, og søger en ny mælkeforsyning, og så er antallet af patter ligesom sluppet op…
I det sidste døgn er de så småt begyndt at komme med forskellige små lyde når de ikke sover tungt, hvilket de jo gør i ca. en halv time efter hvert måltid. Også kontakt til den nærmeste omverden er noget nyt. Når de har diet, slikker de nu hinanden i hovederne og på forpoterne hvor de lugter af mælk. Når mor Odie hopper logrende op i kassen, er det også sjældent at hun skal vække dem. De får straks færden af mor, og kravler skrigende rundt og leder efter de gode patter bagerst i rækken.

Nu da hvalpene er 2 uger gamle, og Odie ser ud til at have et rimelig afslappet forhold til mulige trusler mod sit nye afkom (Gizmo er den værste), åbner vi derfor dørene for hvalpekøbere, venner og bekendte.
Der er såmænd kke så meget at se på endnu, men jeg ved at far Joe’s familie meget gerne vil besøge hvalpene mens de er helt små, og så følge dem i de næste 6 uger hos os, inden de skal ud til deres fremtidige hjem og have et godt og aktivt liv.

JanK

013_1220013_1215

Der gå stadig ikke over en time før Odie hopper op i kassen for at tilbyde mælk og gøre hvalpene rene. Hun nyder det tydeligtvis, men det er sjældent at hvalpene får sovet færdigt før de vækkes af mor.

Der gå stadig ikke over en time før Odie hopper op i kassen for at tilbyde mælk og gøre hvalpene rene, og det gælder hele døgnet.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 12 (øjenåbning)

20082013

013_1071

I aftes så jeg lige et glimt i et øje hos Tante Rød, og her til morgen var det så Geo som åbnede et øje på klem. Da Lene kom hjem fra arbejde, kunne vi i fællesskab få et par billeder af det store øjeblik, og nu går det for alvor stærkt med udviklingen, så snart er det ikke bare er døve, blinde muldvarpe, men rigtige hundehvalpe.

DAN de DOES Go Podie

DAN de DOES Go Podie

Tante Blå

Tante Blå

Odie er desværre ramt af dårlig mave. Det er svært at kurerer selvom hun får Canicur Pro, for hun gør jo hele tiden hvalpene rene og de er nu så store, så det er meget affald som Odie’s krop skal klare uden at blive påvirket. Indtil videre ser det ikke ud til at have påvirket mængden af mælk, men Odie er træt, trist og har mistet appetitten. Håber på snarlig bedring…

JanK
013_1078013_1095013_1121

Jeg skal da love for at Dingle og Flik-Flak er blevet knyttet tæt til hinanden nu hvor der er hvalpe, og opmærksomheden ikke er på dem hele tiden.

Jeg skal da love for at Dingle og Flik-Flak er blevet knyttet tæt til hinanden nu hvor der er hvalpe, og opmærksomheden ikke er på dem hele tiden.

Odie får et sageligt svømmende blik i øjnene når der ammes.

Odie får et sageligt svømmende blik i øjnene når der ammes.

Dag 11 (trænings-legetøj)

19082013

Vi har jo allerede skruet et par redskaber sammen, som hvalpene kan fornøje sig med om et par uger, men nu har vi også købt en masse plasticbolde som vi hælder i en stor, lav kasse. Så kan de små også hygge sig med dem.

20130819-185040.jpg
Fik i fællesskab fordelt de sidste sten på gårdspladsen ud af de 8 tons vi fik leveret. Mau-Mau syntes det var svært at gå i det tykke lag sten, men de var dejlige at ligge og sole sig i.

20130819-185345.jpg

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Int. LP-prøver dag 2. – og lidt hvalpenyt

18082013

Kl. 2.30 valgte en eller anden bandit at overskide sig selv og underlaget i hvalpekassen, så op og vaske, gøre rent og skifte tæpper. Jo, vi hygger os såmænd med vores skønne hvalpe.

Kl. 2.30 valgte en eller anden bandit at overskide sig selv og underlaget i hvalpekassen, så Jan måtte op og vaske, gøre rent og skifte tæpper. Da han kom tilbage, havde de små banditter allerede snuppet hans seng. Typisk hunde!

Share this:

Dag 9 (den aktive familie deles)

17082013

Man bliver helt forpustet, når man følger de små hvalpes rivende udvikling. Der er langsomt kommet mere kontrast i kuldet, og nogle begynder så småt at skille sig ud. 3 af hvalpen virker som om de fysisk er lidt længere fremme i udviklingen end de to andre. Kuldet blev jo født på 58. dagen, hvilket er et par dage tidligere end “normalt”, så det kunne tyde på at de to efternølere liiiige skulle have haft “et par dage mere i ovnen” for at have været på samme niveau som de 3 store.
De små har det ofte svært når mor tilbyder mælkebatteriet. De blinde hvalpe kan så småt hæve sig lidt op på deres små skæve ben, og møvrer sig lynhurtigt rundt som store edderkopper i deres søgen efter de gode patter som sidder nede ved lysken på Odie. Når de store så kommer tumlende, kan de små sommetider godt blive væltet helt omkuld og trille væk fra mor, og SÅ! begynder de at brokke sig, mens de igen forsøger at orienterer sig om hvor patterne lige blev af. Derfor sørger vi for, at lægge de to små til de gode patter, hvilket er noget af en kamp, når en af de store allerede har suget sig godt fast til en pat, og man så skal trække den fri; det er lige før man hiver stikket ud på Odie, så stærkt suger de. Så siger det SVUP! og en af de små suger sig fast på den gode pat og begynder at ase og mase for at få mælken til at strømme.
Odie har meget mere mælk denne gang end ved hendes to første kuld, hvilket klart kan se på hvalpenens vægtforøgelse, og de behøver normalt ikke bruge mere end max. 3-4 minutter på at tæske løs på mors patter før man hører de vidunderlige klukke-lyde og roen breder sig over flokken.
Samtidig med hun ammer, udløses der også nogle hormoner i Odie, så hendes øjne svømmer helt hen, og hun er nærmest bevidstløs, mens de dier.
Der skal dog ikke så meget til før hun er fuldstændig vågen, som f.eks. når Gizmo (igen) forsøge at snige sig ind og sove på madrassen ved siden af hvalpekassen, eller en af de små hvalpe slår en stinkende prut. En prut er tegn på snarlig afføring og så går Odie straks igang med rengøringen, så der ikke kommer noget som helst skidt i hvalpekassen. Jo, Odie er den perfekte mor!
Pga. den lille kamp jeg har med de store hvalpe hver gang der skal dies, så de små får mest, gør at jeg måske sover ca. 1 time ad gangen om natten. Det er trods alt det dobbelte af den første uge, men hold da op man er groggy, når Lene udhvilet står op for at tage på arbejde, eller som i dag hvor hun sammen med Dingle og Flik-Flak skulle til den første lydighedskonkurrence siden pausen siden først på sommeren. Vigtige point i kampen om kvalifikation til finalen om Årets Lydighedshunde 2013 står på spild, men det må Lene selv skrive om når hun kommer hjem i aften.
Så i dag deles vores lille aktive familie.
Lige efter de var taget afsted til Viby, begyndte en frygtelig hjerteskærende piben og klynken nede fra hvalpekassen. – Det var Tante Gul som have hård mave. Nøj hvor hun skreg, og det blev ikke bedre da Odie forsøgte at lindre smerten ved at slikke hende på maven og i enden. Hvalpen skreg og Odie klynkede af bare bekymring over den vedvarende hylen. Pludselig hører jeg et blødt bump ude mellem de to “lag” hegn omkring hvalpegården. Det var selvfølgelig Gizmo som var blevet nysgerrig af al den hylen. Uden at lade Odie vide at katten var på vej, måtte jeg diskret bevæge mig hen til det første hegn. Da jeg kiggede ned på den anden side,  blev jeg mødt af et stort kattehoved med et par store gule øjne og med et “Miaaarghhh” hilste han pænt på mig. Uha, godt Odie ikke hørte det, for så havde helvede været løs i laksegade!
Nå, jeg fik løftet Gizmo ud på den rigtige side af hegnet, og roligt skyndte jeg mig tilbage til skrigeriet, hvor Odie baksede rundt med den panikslagne hvalp, som åbenbart troede at mor var skyld i smerterne, for den kæmpede en kamp for at komme væk fra mor.

Så var min morgensøvn ligesom slut, og efter adskillige minutters stress faldt der ro over Tante Gul som fik lov at die. Jeg fandt lidt olie frem som hun lige fik et par dråber af, så nu går det nok glat næste gang hun skal af med noget (og jeg skal hilse og sige at det er ikke mere er småting der kommer ud af enden på hvalpene!).

JanK

Normalt falder der hurtigt ro over flokken når de har fundet hver deres pat.

Normalt falder der hurtigt ro over flokken når de har fundet hver deres pat.

Efter at mælken har strømmet, falder de én efter én af patterne, og falder i søvn.

Efter at mælken har strømmet, falder de én efter én af patterne, og falder i søvn.

IMG_3541

013_1053

Hvalpene er så mobile at nogle få gange når Odie ikke at lægge sig ned før de har suget sig fast i underetagen.

Hvalpene er så mobile at nogle få gange når Odie ikke at lægge sig ned før de har suget sig fast i under-etagen.

Andre gange sover hvalpene så tungt at de ikke opdager at mor gerne vil give mælk igen. Så ligger Odie og kommer med pibe-lyde, selvom de jo stadig er døve og blinde, så det hjælper ikke så meget før de pludselig får færten af mor.

Andre gange sover hvalpene så tungt at de ikke opdager at mor gerne vil give mælk igen. Så ligger Odie og kommer med pibe-lyde, selvom de jo stadig er døve og blinde, så det hjælper ikke så meget før de pludselig får færten af mor.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Det var så første uge i G-kuldets liv

15082013

Hvor blev dén uge lige af? Det føles på samme tid som om det var igår at hvalpene blev født, og alligevel føles det også som om vi har haft de små kravl i evigheder.
De vokser jo enormt stærkt, og man kan se på deres ben og bevægelser, at de er begyndt at udvikle muskler og styrke. De er mere “mobile” når Odie hopper op i kurven, og forsøger man at sorterer lidt i hvem der får de gode patter og hvem som sagtens kan nøjes med en af de forreste som ikke indeholder så meget mælk, så er det lige før man ikke kan trække dem af den pat de lige har suget sig fast til.
Der kommer afgjort også mere ud af de små. I dag måtte jeg for første gang vaske en hvalpe og samtidig vaske tæppet i hvalpekassen, fordi der kom så meget bæ ud af en lille fyr, at Odie ikke nåede at få spist det hele. Jeg skal hilse og sige, at Odie’s ånde i øjeblikket kan vække de døde!
Odie har igen fået et helt normalt afslappet forhold til Dingle og Flik-Flak. De var faktisk sammen på en mindre tur ned til søen, men specielt Dingle er meget opmærksom på Odie’s signaler. Kattene virker også mindre interesserede i det lukkede afdeling hvor de underlige lyde kommer fra, så det stresser ikke mere Odie så meget.

JanK


Når der er gået ca. en halv time, vågner de små brokke-hoveder, og forlanger Odie’s opmærksomhed. 


“Ja, ja, JA! Nu kommer jeg”. Men de skal ikke tro de er noget (endnu) så de må kommer til mor hvis de vil have mad. Det kneb lige lidt med Go Podie og den røde pige. Så må jeg lige hjælpe lidt til, så de også får noget af mælken når den pludselig begynder af strømme.

De 3 tøser: Blå, Gul og Rød. Jeg tror én af dem bliver min næste hund.

De 3 tøser: Blå, Gul og Rød. Jeg tror én af dem bliver min næste hund.

013_1038

Odie ligger absolut ikke hele dagen og snuer i kassen sammen med hvalpene. Men brokker de sig hopper hun straks op og tjekker dem hver især. Her faldt hun dog i søvn sammen med sit yngel, efter at de havde ammet og alle lagde sig til at sove.

Odie ligger absolut ikke hele dagen og snuer i kassen sammen med hvalpene. Men brokker de sig hopper hun straks op og tjekker dem hver især. Her faldt hun dog i søvn sammen med sit yngel, efter at de havde ammet og alle lagde sig til at sove.

Odie har igen fået et normaliseret forhold til sine store hvalpe. Her ligger de og venter på at Lene kommer hjem fra arbejde.

Odie har igen fået et normaliseret forhold til sine store hvalpe. Her ligger de og venter på at Lene kommer hjem fra arbejde.

Fødslen og hvalpene har i fællesskab forårsaget et sand kaos i Odie's pels, specielt på hendes lår, så i dag skulle hun befries for lidt knuder...

Fødslen og hvalpene har i fællesskab forårsaget et sand kaos i Odie’s pels, specielt på hendes lår, så i dag skulle hun befries for lidt knuder…

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 6 (Odie har fået overskud til andet end hvalpe)

14082013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem alle)

Snart er der allerede gået en uge, og jeg føler ikke engang jeg har fået sovet ud endnu efter den lange dag i torsdags, da hvalpene blev født.
Det går fint, og det mest øjnefaldende ved dette kuld, i forhold til Odie’s 2 første kuld er, at de vejer forholdsvis meget, tager lynhurtigt på og virker dejligt store og kraftige. Specielt de to største tæver lægger hårdt ud, og har en vægt som Odie’s tidligere hvalpe næsten brugte et par uger på at nå. Tror vi har været heldige med denne kombination, at vi måske får lavet en “ordentlig” størrelse Schapendoes tæver, da alt for mange i de seneste år (efter min mening) er blevet så små og fikse, at de ikke ville kunne flytte et lam om de så fik hjælp fra 10 hyrder og en kran.
Forbilledet må være deres tip-tip oldemor “Fie”, som også gik under navnet “Skrumlet” og var en herlig stærk tæve som ikke var bange for noget. Kunne godt tænke mig at min nye “Get Get-up” blev sådan en type…

Jodiernes tip-tip oldemor Fie (Solankers Efie)

Jodiernes tip-tip oldemor Fie (Solankers Efie)

Ellers er det sidste nye, at Odie har fået så meget overskud at hun forlader hvalpekassen om natten når det bliver for varmt, og hopper selvfølgelig op igen når de klager. Det samme sker om dagen og i dag smuttede hun ud sammen med Flik-Flak og Dingle, for at hygge med et tyggeben i de dejlige vejr.
Hun fortsætter med den usædvanligt gode appetit som hun jo helt ekstraordinært også havde i ugerne op til fødslen. Det kan jo kun være godt ,at hun har noget at stå imod med, når hvalpene hver halve time forlanger mælk, MASSER af tyk fed og nærende mælk!!!

Da de 3 sorte tæver er ens sorte, set ovenfra, men har forskellige hvide aftegninger på bryst og mave, har vi nu købt allergene- og parabene-fri neglelak som vi har dryppet på ryggen af de tre. Senere vil de få forskelligt farvede halsbånd eller bomuldssnor på.

Blå er førstfødte tæve, Gul er sidstfødte tæve og Rød er 2. sidstfødte tæve.

Blå er førstfødte tæve, Gul er sidstfødte tæve og Rød er 2. sidstfødte tæve.

JanK

Sådan ser min seng ud i disse første 2 uger: En madras på gulvet ved siden af hvalpekassen, og lommelygten klar når der skal hjælpes med at finde mor (og omvendt).

Sådan ser min seng ud i disse første 2 uger: En madras på gulvet ved siden af hvalpekassen, og lommelygten klar når der skal hjælpes med at finde mor (og omvendt).

Odie forlod for første gang hvalpestuen, for at nyde en tygge-ting sammen med resten af hendes "gamle familie".

Odie forlod for første gang hvalpestuen, for at nyde en tygge-ting sammen med resten af hendes “gamle familie”.

Odie har en glubbende appetit, og spiser alt hvad der stilles foran hende.

Odie har en glubbende appetit, og spiser alt hvad der stilles foran hende.
(Billedet illustrerer bare at Odie spiser selvom der ligger en kat i nærheden. Det viser altså ikke at hun også spiser kat…)

013_1023013_1015

Må jeg præsenterer: DAN de DOES Go Podie!

Må jeg præsenterer: DAN de DOES Go Podie!

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 4 (første dag med én på vagt)

12082013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem)

Der sker jo ikke så meget den første uges tid. Hvalpene spiser, sover, besørger og vokser.
Jeg er begyndt på mine første 2 ugers “vagt” hvor Lene er på arbejde mens jeg passer den zoologiske have. Jeg “sover” også på madrassen ved siden af fødekassen, og tænder ofte lommelygten når en hvalp ikke kan finde sin mor, eller mor ikke kan få en hvalp hen og blive gjort ren fordi de andre har hægtet sig fast i patterne. Temperaturen ligger ret højt herinde, så de små ikke bruger energi på at holde varmen, men kan koncentrer sig om at vokse. Det gør det ikke nemmere for mig at sove…

013_0952

Sove, det er til gengæld noget de små er bedst til!

013_0949

Det er utrolig dejligt at opleve hvor Odie tydeligvis holder af moder-rollen.

Mon mor Odie forsøger ved hjælp af tankeoverførsel at give nogle af alle de ting hun har lært, videre til hendes nye hvalpe?

Mon mor Odie forsøger ved hjælp af tankeoverførsel, at give nogle af alle de ting hun har lært, videre til hendes nye hvalpe?

Typisk, bare fordi han ligner en BC med halskrave-aftegninger, så er der ingen rigtig Schapendoes som gider lege med ham. – Så må mor trøste ham...

Typisk, bare fordi han ligner en Border Collie med halskrave-aftegninger, så er der ingen “rigtig” Schapendoes som gider lege med ham. – Så må mor trøste ham…

Man kan godt se hvor den lille fyr har fået sine anderledes aftegninger fra. Det er de samme som hans tip-oldefar Schapenborg's Matisse.

Man kan godt se hvor den lille fyr har fået sine anderledes aftegninger fra. De minder om dem hans tip-oldefar Schapenborg’s Matisse også havde.

Dingle og Flik-Flak ved jo pr. instinkt, at en tæve med hvalpe, er noget man skal passe på, så selvom Odie pludselig er blevet utrolig sød og nærmest underdanig når hun kommer ud og vil hilse på sine voksne hvalpe, så holder de pænt afstand. Første gang Odie ligefrem kastede sig ned foran Flik-Flak og spilede underdanigt med tungen, da blev den stakkels dreng så forvirret at han begyndte at knurrer af sin mor. Odie er lige glad, i den tilstand af glæde og selvværd hun er i, da skal der vist meget til før hun bliver sur :)

Når det er vejr til det, foretrækker de andre dog at ligge udenfor, mens Odie ligger inde med sine nye yndlinge.

Når det er vejr til det, foretrækker de andre at ligge udenfor, mens Odie ligger inde med sine nye yndlinge. Godt de to halvsøskende har hinanden i denne tid :)

JanK

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Dag 3 (mere afslappet dag for Odie)

11082013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem)

Odie har nu (for 3. gang) vænnet sig til sin nye moderrolle. Hun er ikke mere så meget på vagt, hvis hun hører de andre hunde/katte udenfor hvalpegården, og hun hopper også selv ud af kassen og smyger sig under det håndklæde som udgør “porten” mellem hvalpegården og resten af stuen. Så kommer hun med logrende hale ud til os andre i stuen (eller enda helt ud i gården), hvor hun hilser og viser tydeligt at hun er i et fantastisk godt humør og oser af selvtillid.
Der går dog ikke mange minutter før hun kan høre klagende lyde fra sine hvalpe, hvorefter hun hurtigt smyger sig tilbage under håndklædet, hopper tilbage i kassen, hvor hvalpene (endnu engang) grundigt tjekkes inden de får lov til at spise og hygge hos mor.

Det er synd at sige at Odie får meget motion i disse dage.

Det er synd at sige at Odie får meget motion i disse dage.

De sover ca. 20-30 min. og så er der en eller to som begynder at brokke sig lidt, og så er det igen tid til at spise. De spiser så i 10-15 min. hvorefter de falder i søvn, ofte med en dievorte i munden.
Vi fører et vægtskema for hver hvalp, og den opdateres hver morgen. De tager alle godt på, og gennemsnitlig har de i løbet af de første 3 døgn taget væsentligt mere på end i Odie’s første 2 kuld hvalpe. Deres fødselsvægt har også være højere end de første kuld, så spændende at se hvad der ellers kommer af forskelle.
Odie har helt klart haft en helt anderledes optakt til fødslen og i de første par dage efter fødslen. Hun er som nævnt mere glad, viser mere selvtillid og ro, og så har hun spist utrolig meget inden fødslen, og især nu, elsker hun mad. Hun ligefrem hyler og piber når de voksne hunde får mad.
Vi kan også se, at modsat ved de første to kuld, så virker Odie ikke specielt tynd efter at have født hvalpene. Hun er i særdeles god stand, og det kan klart ses på mængden af mælk, som kommer i løbet af få minutter og varer ved i længere tid end f.eks. ved F-kuldet.

IMG_3501

Der er vist ingen som kan forlange mere i begyndelsen på disse små Schapendoes'ers liv.

Der er vist ingen som kan forlange mere i begyndelsen på disse små Schapendoes’ers liv.

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Det var så det første døgn (meget at vænne sig til – for alle).

9082013

(Alle billeder lægges løbende op på vores web-album. KLIK HER for at se dem)

Vi er begge stadig godt “groggy” efter alt det som skete i går, og nattesøvn blev der ikke så meget af i nat, men det er tydeligt at Odie befinder sig som blommen i et æg. Hun pusler hele tiden om de små og de får næsen ikke ro til alt sove i fred.

Odie holder tydeligvis af at være mor igen, og når hvalpene ligger og sover, ligger Odie og piber af bare utilfredshed over at de ikke kommer over til hende.

Odie holder tydeligvis af at være mor igen, og når hvalpene ligger og sover, ligger Odie og piber af bare utilfredshed over at de ikke kommer over til hende.

"Er mine og Joe's "Joedier" ikke bare fine?" spørger den stolte mor.

“Er mine og Joe’s “Joedier” ikke bare fine?” spørger den stolte mor.

Hun har i løbet af dagen så småt vænnet sig til at det er okay at Dingle og Flik-Flak også godt kan være i huset uden at hun behøver tro at de vil stjæle hendes hvalpe. Odie holder dog omhyggeligt øje med hvor tæt hendes ældre hvalpe kommer hendes nye Jodier. Odie spiser og drikker helt fint, og løber selv ud og tisser i gården, men skynder sig dog lynhurtigt tilbage til hvalpegården igen.
Hun kommer sommetider hen til hegnet og beder os lukke hende ud, hvorefter hun på en meget overdreven måde logrer vildt med halen, kaster sig om på ryggen og kigger op på os med et glad glimt i øjet. Hun er i utrolig godt humør :)

013_0775013_0788

Så har Odie født 5 sunde og raske Schapendoes hvalpe

8082013

Ja, ja, hos os skal en hvalpefødsel skal jo ikke bare gå lige efter bogen.

Vi havde jo god tid… jeg havde sat Odie’s fødsel til lørdag – som ville være 60. dagen – lige som første gang hun fødte. Anden gang hun fødte var på 62. dagen, så ingen grund til panik.

I nat havde jeg svært ved at falde i søvn… Odie er lidt urolig, skraber i tæpperne og kan ikke rigtig falde til ro. Endelig falder vi i søvn, blot for at vågne to timer senere da Odie skal ud. På med halsbånd og line. Odie skal tisse og alle hendes hvalpehuler skal tjekkes. Vi går i seng igen og Odie sover resten af natten uden videre uro.

Her, mellem alle træpillerne, synes Odie det vil være fint at føde hvalpene.

Her, mellem alle træpillerne, synes Odie det vil være fint at føde hvalpene, så de sidste par dage blev stedet tjekket hver gang hun kom forbi.

I morges er alt som det plejer… og dog – Odie virker lidt mere anspændt og rastløs. Hun halser lidt og kan ikke rigtig finde hvile. Temperaturen viser stadig ikke at der er fødsel på vej, og hun er også kun på 58. dagen. Vi taler lidt om det og bliver enige om, at Jan venter med at møde til klokken 10 og jeg tager så fri klokken 12… to en halv time kan hun vel godt være alene?

Odie er lidt urolig her til morgen. Tjekker fødekassen ud og graver lidt i tæpperne.

Odie er lidt urolig her til morgen. Tjekker fødekassen ud og graver lidt i tæpperne.

Jeg tager på arbejde… Jan ringer en time senere og fortæller at han har været ude og gå med alle hunde, og Odie har været i super godt humør – altså ingen grund til panik. En halv time senere ringer Jan igen og beder mig komme hjem med det samme!!!! vandet er lige gået (ud over hele gulvet). jeg råber hurtig farvel til kollegaerne og styrter ud til bilen, og hu hej gik det hjemad :o

En underlig tanke strejfer mig: Det er i dag d. 8/8, og på nøjagtig samme dato fik vi vores første kuld tilbage i år 2000. Dengang fik vi 2 sorte hanner og 2 sorte tæver, bl.a. vores meget savnede lille Amie. Måske dette betyder noget…?

Er hjemme på ca. 20 minutter, da den første hvalp kommer til verden. En KÆMPE stor sort tæve på 395 g… “Hvad sker der lige Odie?”, “Du føder altid små bitte hvalpe!” 10 minutter senere kommer endnu en sort hvalp til verden, også stor, 345 g. Odie tager nu en pause. Pusler om hvalpene og virker enormt rolig og afslappet.
Efter en time begynder veerne igen (ikke særligt kraftige), og en “lille” broget han på 295 g kommer til verden. Odie slapper helt af igen, og tager det utrolig flot – pusler om de tre hvalpe, får lidt mad og drikke, – men, men, vi kan se at der er mindst to hvalpe mere i hende.

Dingle og lillebror Flik-Flak opfører sig eksemplariske. De er lukket ude i baggangen, men der ligger de lige så stille og sover hele formiddagen.

Dingle og lillebror Flik-Flak opfører sig eksemplariske. De er lukket ude i baggangen, men der ligger de lige så stille og sover hele formiddagen.

Gizmo er utrolig fornærmet over at han pludselig er formént adgang til "hans" del af stuen.

Gizmo er utrolig fornærmet over at han pludselig er formént adgang til “hans” del af stuen.

Tiden går, og efter en time begynder hun med små veer. Veerne bliver kraftigere, men der sker ikke rigtig noget. Efter 1 time tager Jan hende med ud på en frisk løbetur. Der sker stadig ikke noget. Lidt småveer hist og pist, men ikke noget at snakke om. Ud og løbe igen – stadig ikke noget resultat.
Nu begynder bekymringerne at komme – næsten 2 timer er nu gået siden første ve efter sidste hvalpefødsel, og hun burde have født en hvalp mere.
Vi opdager en grøn “streng” som hænger ud af hende. Det ligner en navlestreng. Senere bliver den grøn og der kommer mørkt væske ud af Odie.
Åh, nej, det har vi prøvet før og det er ikke et godt tegn. Vi var sikre på at der lå en død hvalp i hende. Vi ringer til vores dyrlæge og hun synes vi skal komme med Odie. Bilen bliver pakket. De tre hvalpe i en lille foret kasse og så Odie og jeg ind bag i hundeburet.

Odie puster ud – tre store hvalpe er født.

Odie puster ud – tre store hvalpe er født.

Vel ankommet til klinikken tager vi et røntgenbillede af Odie. Det viser mindst to hvalpe som ligger trygt og godt langt inde i livmoderen, og langt fra den underlige prop som spærrer i fødselskanalen.
Odie får en kalkindsprøjtning… men der kommer ingen veer overhovedet.
Tiden går, Odie er helt afslappet og nyder de tre hvalpe, på trods af at vi venter i en af de bure som Vindinggård dyreklinik bruger til patienter, og i en af naboburene er en gammel Papapillon vågnet efter nakose, og begynder at gø vedvarende hæst.

"Shhhhh!" siger Lene til den gøende Papillon i buret ved siden af.

“Shhhhh!” siger Lene til den gøende Papillon i buret ved siden af.

Odie får endnu en sprøjte som skal trække livmoderen sammen, og vi begynder at tale om det forestående kejsersnit.
Intet sker og dyrlægen skal lige ud og tilse en anden patient, da der pludselig sprøjter sort-brun væske ud af Odie. Vi er sikre på at vi nu skal se den døde hvalp… men pludselig mellem Odies bagben, fisker Jan en blodig sort sort tæve op – og den er LEVENDE!!! Åh hvor var vi lettede.
Nu skulle den sidste hvalp også bare ud. Odie tog igen en slapper, men pludselig efter et kvarter fødte hun igen en sort tæve.
Vi tog endnu et røntgenbillede og som viste at der ikke var flere hvalpe. Odie fik endnu et skud kalk og penicillin og vi kørte hjem igen.

Her er det færdige resultat: 3 sorte tæver, en sort han og en broget han.

Her er det færdige resultat: 3 sorte tæver, en sort han og en broget han.

Alle har det godt, men hvalpene er “underlige” at se på. Vi er vandt til at Odie føder små bitte hvalpe. Nu ligger der store hvalpe som ser ud til at være mindst en uge gammel. Ikke så sært der ikke var mere end fem :o
De spiser alle godt og jeg synes allerede de har fået store runde maver.

Hvor er de bare flotte! Ligner små "muldvarpe".

Hvor er de bare flotte! Ligner små “muldvarpe”.

Odie nyder afgjort sin moder-rolle.

Odie nyder afgjort sin moder-rolle.

Nu er det vidst også på tide at Dingle og Flik-Flak får sig en ordentlig gåtur :o

Lene

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : 1 Kommentar »

Kategorier : Uncategorized

Odie føder på Amie’s fødselsdag

8082013

8.45
Så er fødslen igang og vandet er gået

9.15
Han, 345 g

20130808-092505.jpg

9.27
Tæve, 395 g

20130808-093320.jpg

10.32
Han, 295 g
Har lidt problemer med en blødende navlestreng som blev revet over på langs, men er nu bundet med en knude.

20130808-111539.jpg

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Status Odie

8082013

Odie har været meget urolig i nat. Her til morgen skulle hun ud og skidte flere gange og vil ikke så meget som snuse til sin morgenmad. Nu er hun selv gået ind i sin fødegård hvor hun halser dybt. Tror jeg må blive hjemme fra arbejde…

20130808-062249.jpg

Share this:

Like this:

Rediger : Rediger
Kommentarer : Leave a Comment »

Kategorier : Uncategorized

Temperaturen

6082013

…er heldigvis ikke så høj mere, men nu koncentrerer vi os om en helt anden temperatur, og det er Odie’s temperatur.

Vi begyndte i går mandag, med at tjekke Odie’s temperatur, og tjekker den fra nu af morgen og aften. Temperaturen vil stige og falde når hun nærmer sig fødslen, og når den når sit højeste for derefter at falde ca. 1 grad og bliver der, kan vi forvente en fødsel indenfor et døgn.

IMG_3439

Familien bakker op om mor Odie (den lille bandit som har sneget sig op i lænestolen til Flik-Flak er Mau-Mau som også føler hun er en vigtig del af familien).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: