Dagbog F-kuldet

(Bemærk venligst at dagbogen begynder nederst på siden…)

Dag 68: Sidste side i dagbogen om DAN de DOES F-kuld 🙂

20072012

Efter knapt 10 ugers forventning, glæde, latter, tårer, bekymring, søvnløshed, træthed m.m. er Fønix som den sidste af Odie’s 2. kuld, rejst til sit nye hjem sammen med sin forventningsfulde nye familie. Det gik egentlig bedre end jeg havde forventet, for pga.vi på forhånd havde planlagt at skulle beholde mindst en hvalp, så havde jeg helt klart knyttet mig (alt for) meget til nogle af hvalpene, men jeg tror på at vi har fundet nogle gode familier til alle hvalpe, så nu håber jeg bare at alt går godt i de næste 12-14 år :)

Vi startede dagen med at stå forholdsvis tidligt op, og gik en sidste gang en frisk morgentur i den regnvåde natur med Fønix og hans familie. Herligt at se hvordan de alle trives og har det godt med hinanden (ja altså bortset fra gamle Heeven og katten Gizmo…).

Fønix leger en sidste gang med bror Flik-Flak, mor Odie og halvsøster Dingle.

Vores nye lille Schapendoes: Flik-Flak.

Gamle Heeven er bare IKKE tilfreds med at vi har beholdt den lille nye ballademager…

Da vi kom hjem fik drengene en lur inden at Fønix’ nye familie kom og kørte ham til Hjortshøj oppe ved Århus.

Farvel lille Fønix…

Det første vi så gjorde var, at påbegynde Flik-Flak’s hundelems-træning, så vi allerede fra på mandag kan lade ham være alene med Odie og Dingle, og samtid være sikre på at han kan komme ud hvis han vil.
Vi var måløse! Det tog få minutter, så havde Flik-Flak lært at hoppe ud, og lidt efter havde han også fattet hvordan man kommer ind igen (Gizmo tog flere dage om at turde bare presse en pote på gummi-dugen som udgør hunde/katte-lemmen).

Først skal han lærer at kravle ud…

…og så skal man også ind igen.

Så skulle der ryddes op! Hvalpegården skulle pilles ned og hegnet skulle monteres på hegnet ude i hundenes alene-hjemme-skov, så lille Flik-Flak ikke kan presse sig igennem de store masker i det normale hegn. Hvalpekassen skulle bæres ud og vaskes, aviserne fjernes en sidste gang, og begge stykker vinyl skulle vaskes. Samtlige plysdyr, tyggeting m.m. skulle enten vaskes eller rengøres. Den udvendige hvalpegård skulle pilles ned, hegnet rulles sammen og de forskellige ting og sager som hvalpene har kunnet muntre sig med, skulle også rengøres og lægges på plads rundt omkring i huset og i staldbygningerne.

Alt imens vi brugte 3-4 timer på dette arbejde, tullede Flik-Flak glad rundt og hyggede sig med den kæmpe store frie verden han nu havde fået adgang til. Han virkede totalt på hjemmebane selvom han aldrig har været i en del af de ydre bygninger. Odie og specielt Dingle nyder også at have “fri adgang” til en sjov lille legekammerat, selvom Flik-Flak ofte synes de er lige lovlig voldsomme at leg med, men så går han da bare sin vej.
Indenfor lykkedes dem ham at tisse hele to gange på gulvet, så renlighed er ikke lige det han går mest op i. Han har også fået sin egen personlige lille vandskål ud at stå sammen med den høje skål som de voksne har. Det synes han er helt fint. Han har også fået tilbudt sin mad ude i baggangen ved siden af sit vand, og det syntes han ligeledes var helt fint, så det er en super start på integreringen af vores nye lille familie-medlem :o

Nu lukker jeg for albummet om DAN de DOES F-kuld, men starter op med albums med de enkelte hvalpe, såfremt vores hvalpekøbere sender billeder af deres hvalpe som snart kan kaldes for “unghunde”.

Og skulle nogen komme til at savne alle hvalpehistorierne, ja, så håber vi at kunne bringe en ny dagbog om hvalpe, næste år i september :o

DAN de DOES F-kuld

Jan

Dag 67 (snøft… sidste dag med Fønix)

19072012

Jan ville bruge den sidste dag med de to små drenge på en tur i byen og besøg på hans arbejdsplads. Han var kun lige kommet på arbejde, da han blev kaldt hjem… kloakfolk stod klar til at ordne det stoppede overløb fra septitanken.

Det gamle beton-rør har måske fungeret upåklageligt i mere end 50 år gammelt, men efter kommunen forlangte at septitanken skal tømmes hvert år, er der kommet luft til skidtet, og der er kommet ætsende gasser ud i systemet, så betonrøret var fuldstændig opløst…

Det blev altså ikke til den helt store oplevelse med de små hunde, men til gengæld fungerer vores septitank igen, og vi kan vente med kloakeringen :o

Om eftermiddagen kom en hvalpekøber fra vores allerførste kuld på besøg sammen med hendes faster og niece fra Australien. Faster er udstillingsdommer for hunde og hver eneste gang hun bliver inviteret til Danmark for at dømme, skal de altid ud og have en kop kaffe hos os. I Australien er der nemlig ingen Schapendoes, så selvfølgelig skal hun (og nogle år også hendes kollegaer som hun rejser sammen med) ud for at se vores herlige, men ukendte hunderace. Sjovt nok havde vi sidste gang hun var på besøg også hvalpe. Det var lille Dingle og søskende, men de var kun 2 uger, så denne gang var der lidt mere hundehvalp at se på.

Vi lukkede gamle Heeven ud i baggangen og så fik hvalpene lov at invadere hele huset. Hold da op, hvor Odie og Dingle legede med dem. Vi kunne nyde kaffen mens vi grinende kunne følge med i hvalpene og de voksnes vilde leg med diverse tøjdyr.

I mellemtiden var solen kommet frem og da vores gæster takkede af, kunne vi lige nå et par timer i haven. Bl.a. skulle dybe spor efter den lille gravemaskine der havde kørt rundt på LP-banen og den pæne have, tromles godt og grundig. Heldigvis var jorden efter den megen regn meget blød, og vi kunne næsten skjule sporene.

Vi ville afslutte dagen med en tur op efter post. Fønix og Flik-Flak blev lukket ud, og afsted gik det op ad grusvejen. Det er sjovt så forskellig de to drenge er. Flik-Flak morer sig når han bider i gamle Heevens pels og hun skælder ham ud. Han tager det ikke særlig tungt, men spæner bare videre. Fønix, derimod, er en meget “sødere” hund og kan ikke forstå at Heeven ikke vil snakke med ham. Jo mere Heeven siger nej, og brummer af ham, jo mere prøver Fønix at indynde sig hos gamle. Det er en ond cirkel som vi sørger for at bryde inden Heeven bliver rigtig sur – ingen grund til at Fønix skal have en dårlig oplevelse.

I det hele taget har de to drenge det så dejligt sammen. De hygger sig dagen lang med leg både ude og inde. Hold op hvor man kommer til at holde af sådan en lille hund, når man kun har de to hvalpe at forholde sig til. Snøft, snøft, det bliver hårdt at sige farvel til Fønix i morgen :o (

Til gengæld ved vi at han er længe og inderligt ventet og kommer til at få et rigtig godt hjem – akkurat som hans søskende… og herregud, der er kun et godt år til, at vi skal have hvalpe igen… gad vide om Odie kan lave nogen der er lige så søde én gang til????

Lene

18072012

Det er helt sikkert at de to brødre hygger sig,
meeeen… det var nu sjovere da der var 4 andre søskende…

Sidst på eftermiddagen i går trænede vi med Odie og Dingle (jeg forsøgte igen med Heeven, men 14,5 års arbejde og indlæring er forsvundet som dug for solen…). Bagefter tog vi hvalpene ud på plænene og her viste Odie og Dingle hvordan man skulle sætte pris på det “belønnings-legetøj” som normalt kun fåes i forbindelse med ros efter en øvelse.

Dingle lærer Fønix hvad en “vand-apport” er for en ting.

Fønix er en sød dreng, og vil gerne vise det overfor Dingle.

Odie og Dingle viser først hvordan man kan lege trækkeleg…

Så lader Odie Fønix forsøge at tage den ene ende af snoren.

Jo den er go’ nok, det er sørme hende den gamle sure tante som er kommet ud til hvalpene!

Det var egentlig ikke meninge af gamle Heeven skulle være sammen med hvalpene, da hun ikke mere gider sådan noget krapyl, og hun kan ikke forstå at de ikke kan forstå athun ikke gider dem, men efter trænignen tog vi hvalpene i snor, og så gik vi alle 7 op efter post for enden af grusvejen. Virkelig underligt, for sidst vi gik med 5 hunde var i januar 2009, lige før Amie døde af nyresvigt… :(

En fin lille tur op efter post med alle hundene.

Det gik jo fint med alle hunde samlet, så her til morgen gik jeg som sædvanligt en tur med Odie og hendes yngel, men undlod at lukke for lågen ind til huset. Der gik ca. 20 min. så kom gamle Heeven glad travende ned til os i skoven. Begge hvalpe var selvfølgelig meget hooked på at hilse, men det virkede ikke så insisterende som før, og jeg kunne kalde på hvalpene så Heeven kunne fortsætte uden deres irriterende indblanding.


Et par gange mere på turen måtte hvalpene bare lige hen og hilse underdanigt på Heeven, og straks stoppede hun op, og skældte ud, hvorefter alle fortsatte :o


Heeven viste bl.a. hvalpene at vandet kan bruges til andet end at drikke.


Inde i den lille granskov, lærte hvalpene at grave huller. En alletiders irriterende handling som vi ikke nødvendigvis sætter pris på…

På stien ned ved søen lå der (igen) en stor muldvarp, jeg tror det er Gizmo som nakker dem, men ikke gider spise dem, så det er jo helt fint. Dingle og Odie snusede lige engang, hvorefter de fortsatte deres tur. Lidt efter kom hvalpene, og Flik-Flak syntes godt nok det var en underlig fyr som lå der, men han fortsatte også. Fønix derimod… han snusede i et sekund, og så hapsede han den store muldvarp og forsøgte at sluge den! Jeg tog ham op og ville tage den døde muldvarp ud af munden på ham, men det ville han sørme ikke tillade. Jeg måtte presse en finger ind mellem hans kæber for at løsne op, så opsat var det lille rovdyr på at spise sit bytte! Han skal nok blive populær hos sin nye familie når han udrydder bestanden af muldvarpe ude på deres græsplæne ;o


Først er der ingen ting i kassen, men så: “Hokus pokus” kommer der to store hvalpe ud! Fantastisk!

Dag 65 (mangler der ikke nogen?, kratlusker-familien)

17072012

For første gang tror jeg, at jeg så et tegn på at Odie manglede nogle af sine hvalpe. Her til morgen da jeg stod op, skyndte hun sig, som sædvanligt, ind til hvalpeindhegningen og stod med viftende hale og peb og peb indtil de to drenge kom styrtende hen til hende, men hun blev ved i længere tid end normalt. Senere på formiddagen gjorde hun det igen et par gange, og da jeg tog Odie, Dingle, Fønix og Flik-Flak med ud på græsplænene, var Odie meget mere opmærksom på hvor de to hvalpe befandt sig. De havde selvfølgelig travlt med undersøge buskadset så hun måtte have hovedet ind i det høje græs for at lokke dem frem igen. Flik-Flak kom vist i for tæt kontakt med brændenælder for han havde et farligt mas med at gnide og klø sig i hovedet. Fønix var tæt besat med burrer, som han desperat selv forsøgte at fjerne, men det blev det bare værre af, for han bed dem i stykker og de blev derfor gnedet ind i hans fine pels. Han havde åbebart også lagt sig på en dræbersnegl for han var fuldstændig slimet til i fedte gul stads på maven, og det vil bare ikke gå af igen :(

Opdagede at der desværre er gået betændelse i 2 af Dingle’s sår efter stingene. Det ene indeholdt en lille stump snor, så det fik jeg hurtig fjernet, og det efterlod et grimt lille hul i huden, som jeg tømte for fed betændelse og blod. Det andet sted var nærmest en hel byld, men også den kunne presses tom. Nu bliver hun renset med klorhexidin et par gange om dagen, og så håber jeg det bliver pænt igen.


Mor, halvsøster Dingle samt brødrene Flik-Flak og Fønix leger på LP-banen.


Kratluskerne…


Fønix på spanden.

Dag 64 (Farvel Flipper)

16072012

Så blev det tid til at sig farvel til lille Flipper. Vi havde inden da været udenfor næsten en time med de små og Dingle og Odie. Der var blevet leget og løbet, så vi håber at Flipper vil sove det meste af turen hjem til Sjælland.

Farvel Flipper

Selvom det er trist, meget trist, at sige farvel, så har vi ligesom med resten af hvalpene en rigtig god følelse ved at sende ham hjemmefra. Vi er sikre på, at Flipper får et rigtig godt hundeliv, fuld af aktivitet og kærlighed :o

Lene

15072012

Lørdag: Nu havde de gamle hunde “lidt” nok under hvalpene, nu skulle de til at have deres normale gåture igen. Vi luftede først hvalpene sammen med Dingle og Odie. Så blev hvalpene byttet ud med gamle Heeven og vi tog en rask tur på 4,5 km. Puha… det er vidst ikke de gamle hunde der ikke er i form… halvvejs var både Jan og mine ben syret godt til af det raske tempo :o Vi kunne også se at det var lang tid siden vi havde gået turen, for ude i en skov, var der meter-høje brændenælder og tidsler, så vi nærmest havde brug for mancheter for at kommer igennem det ufremkommelige vildnis.


Morgentur med Odie, Dingle og brødrene Fønix, Flipper og Flik-Flak

Om eftermiddagen fik vi det sidste hvalpebesøg i denne “hvalpe-omgang”. Det var Fønix’s far og mor der kom på besøg en sidste gang inden Fønix flytter hjem på fredag. Det blev igen en hyggelig dag hvor vi bl.a. tog hvalpene med på en lille gåtur rundt om søen sammen med Odie og Dingle.

Søndag: Samme start på dagen som igår. Først en tur med Odie, Dingle og hvalpene. Ind med hvalpene og ud med gamle Heeven, og så en tur over i “store”-skoven. Vi nåede det i tørvejr og hundene nød at komme ud på en lang morgentur igen.

Efter snart 2 måneders pause, kom de tre voksne hunde på en længere morgentur.

Om eftermiddagen skulle vi til LP-træning. Længe, længe siden… Selvfølgelig kunne det ikke blive til så meget, når vi havde de tre små drenge med. Det var også lige så meget for at de kunne hilse på fremmede hunde af en anden race. De klarede det rigtig flot, fremmede Border Collier og en stor Samojede. Efter tyve minutter kunne vi putte dem i buret og de faldt i søvn. Jeg fik trænet lidt med Dingle og lidt med Odie. Jeg har ca. en uge til at beslutte om jeg og Odie deltager i DM i Eliteklassen. Odie har ikke trænet i ca. et halvt år og jeg kan ikke være sikker på at humøret er højt til den tid. Øvelser er bestemt heller ikke på plads. I fællessit lagde hun sig ned efter 1,45 min. og i fællesdæk rejste hun sig simpelthen efter tyve sekunder for at gå hen og snuse. Vi har en måned til at træne i og det er nok tvivlsomt om jeg kan få hende trænet op til at klare en eliteprøve. Nu må vi se… om ikke andet skal hun deltage i Rally sammen med Jan til DM, så hun kommer da med og jeg har jo stadig lille Dingle som skal op i en LP2.

Jeg var spændt på om Dingle var helt sig selv efter operationen – det var hun heldigvis. Ingen slikken i såret eller underlige gangarter fordi det irriterede hende.

Det blev også til lidt klikker-træning med Flik-Flak, hvor han bliver belønnet for at “dutte” på henholdsvis en “target” (et lille stykke gulvtæppe) og en næsesøgs-genstand. Imponerende som han allerede lystre sit navn. Jeg glæder mig til at komme rigtig igang med ham :o

Det er meget tydeligt at hvalpene har passeret de 8 uger. De gider ikke længere nøjes med hvalpegården ude og inde. Nej, nu vil de ud og opleve verden og suge masser af nye indtryk til sig

Nu vil vi nyde lille Flipper resten af aftenen. Han rejser i morgen – underligt, så er der kun én tilbage (+ Flik-Flak)

Lene

Flipper sider og funderer over hvorfor Dingle og co. ligger derude på græsset når vi bare går fra dem.

Flipper og Fønix kigger på, mens bror Flik-Flak hilser på nye hunde.

Flipper sider og funderer over hvorfor Dingle og co. ligger derude på græsset når vi bare går fra dem.

De tre brødrer hygger sig en sidste dag før Flipper forlader dem.


Mor og halvsøster Dingle, lærer F’erne at lede efter mus.


…og her lærer de at hilse på katten.


Fønix, Flipper og Flik-Flak slås om den samme gamle godbid. Mens Fønix skælder ud på Flipper, snupper Flik-Flak hurtigt godbiden for næsen af hans brødre.

13072012

…og de er bestemt ikke velkomne :o ( I går fandt jeg en loppe på Dingle og Odie. Kunne egentlig ikke forstå det, da vi lige har behandlet Gizmo for 14 dage siden. Men det er selvfølgelig loppeæg fra sidste loppeangreb, tilbage i midt i marts, der nu bliver klækket. Pokkers også, vi har aldrig i de 18 år vi har haft hund døjet med lopper, og Odie som kløer sådan i forvejen pga. hormonforandringer i forbindelse med drægtigheden – det har bestemt ikke gjort det bedre at hun nu også har lopper. Så er der også hvalpene… ikke særligt rart, at de nu også muligvis har lopper.

Vi skulle starte med at få pillet det sidste sting ud af maven på Dingle. Hun vidste nu hvad vi ville, og var ikke meget for at lægge sig ned på bordet. Æv, det var ikke til at få saksen ned under knuderne og klippe snoren over. Jan kom på en genial idé: Vi kunne bedøve Dingle med isterninger. En pose isterninger blev fundet frem og holdt ind mod maven. Lidt efter var hendes mave så tilpas følelsesløs, at jeg kunne hive ud i den lille snor og få den klippet knuden over.

Planen for i dag var, at vi ville køre ind til et lille indkøbscenter i Vejle, så “drengene” kunne opleve lidt byliv. Vi kan godt mærke at de har passeret de 8 uger. De gider ikke længere nøjes med hvalpegården og deres udendørs indhegning. De vil ud og opleve noget og det skal de selvfølgelig også. Vi pakkede bilen med alle 6 hunde og drog afsted mod Vejle. Første stop var hos en bager hvor der blev købt rundstykker til en dejlig morgenmad vi skulle have når vi kom hjem. Mens Jan handlede sad hvalpene og jeg med bagklappen åben på bilen og hvalpene kunne suge nye indtryk til sig. Videre om til centeret hvor hvalpene fik deres små seler på og så ud at gå tur.  Det er helt vildt, hvor mange mennesker der MÅTTE hen og snakke med sådan tre små fyre. Vi gik om til vores tandlæge, hvor Mia i receptionen har selv haft Schapendoes, og jeg vidste at hun gerne ville møde de små. På vejen mødte vi Mias datter og hun fik heldigvis også mulighed for at hilse. Dejligt at se, hvor glade alle hvalpene var for at hilse på fremmede mennesker. Hele tandlægeklinikken – og patienter, samt folk fra nabo-butikken – myldrede rundt om de små for at hilse. Videre på vores tur. Vi kom forbi Vindinggård Dyreklinik som vi vil til at bruge når vores gamle dyrlæge går på pension. Karina, som vi kender fra Rally-lydighed og som arbejder derinde som klinikassisten, kom løbende ud for at indfange os :o Hun sad selv på klinikken og vi gik med ind for at hvalpene kunne få en rigtig god oplevelse hos en dyrlæge. De fik frisk vand og masser af guffer, og vi fik en god snak med Karina om vores loppeplage. Vi skal selvfølgelig behandle Gizmo hele tiden så vi slipper for at lopperne lægger æg i møbler og tæpper. Vi fik  piller til hvalpene – så hvis de har lopper – så vil de ikke kunne formere sig og de vil langsomt uddø (altså lopperne). De gamle hunde er selvfølgelig også blevet behandlet, så nu håber vi de små møginsekter er udryddet, eller godt på vej til det.

Det var jo en vældig dag for hvalpene, men vi har jo også de gamle hunde. De skulle ikke snydes – det bliver de dog, nu hvor alt vores tid går med de små. Vi kørte om til “Skoleskoven” hvor Jan tog gamle Heeven i snor og gik en tur i det dejlige område. Jeg drønende op i et hundeområde hvor Dingle og Odie kunne løbe løse og rigtig hygge sig. Ind i bilen med de gamle hunde og så gik turen hjemad. Klokken 14.30(!) satte vi os til bords og skulle have morgenmad :o

Puha, det var en trættende formiddag. Vi blev nødt til lige at hvile et par timer, og så var det op og igang med at gøre rent…
Alle hundetæpper og puder blev stoppet i vaskemaskinen og så blev hele huset støvsuget grundigt. Imens tog alle hundene sig en velfortjent lur og klokken 19.30 var alle klar til nye oplevelser. Hvalpene, Odie og Dingle kom med på en tur ned omkring søen. Vi tager ikke gamle Heeven med. I går forsøgte vi om det kunne lade sig gøre. Der gik ikke mere end to sekunder, så havde hvalpene fundet ud af at Heeven var vældig interessant. Vi troede at de ville lade hende være i fred hvis vi gik, men de hoppede op ad hende og bed i hendes pels. Heeven begyndte at sprutte og vi besluttede os for ikke at tage chancen. Ingen grund til at hun skulle sætte én af de hvalpe på plads, som ikke skal blive her. Der kommer selvfølgelig et opgør med Flik-Flak og det tager vi til den tid. Hvalpene der flytter har dog ikke brug for den slags. Så Heeven må blive hjemme mens vi andre går tur. Utrolig så friske de små allerede var igen og de nød turen, hvor området omkring søen var helt nyt for dem.

Tilbage med hvalpene og ud med Heeven. Odie, Dingle og Heeven gik med op efter posten, mens Jan begyndte på aftensmaden. Nu er klokken snart 22, kun gamle Heeven bliver ved med at vandre hvileløst frem og tilbage (som hun gør hver aften). Hvalpene er fuldstændige færdige efter en rigtig god dag og ligger lige så lange de er og sover :o

Godt nok har vi nu fået en fin ny og større bil, men når der både skal være plads til buret med hvalpene (bemærk de 3 små hoveder der stikker op af buret), et bur til de store hunde, og al Jan’s indkøb, så er der ikke plads til ret meget mere…

Dette billede bliver jeg simpelthen nødt til at vise frem. Er de ikke dejlige alle sammen?
Lille Frikk sammen med Ida og Amalie.
Foto: Dina Egeland

Ikke fordi de rigtig gider at være i den udendørs hvalpegård mere… men lidt kan man da altid lege derude, og en omvendt gummi-urtepotte er sjov at kravle rundt på.

12072012

Da de fire resterende hvalpe ikke mere bare gider lege hele tiden for sig selv eller tulle rundt i indhegningen i haven, valgte jeg at starte dagen med, kl. 8.15, at hente de 4 hvalpe ud i gårdspladsen, hvorefter Odie, Dingle, de 4 banditter og jeg, gik en tur rundt om bygningerne i det våde græs og 10°-12° varme/kulde. Hold op hvor de nyder at spæne rundt rundt og snuse til al ting. En mosegris/muldvarp er i øjeblikket igang med at ødelægge enden af vores LP-bane, og det er den bane hvor robot-plæneklipperen kører, så de mange muldvarpeskud iblandet sten, er ikke godt for klipperen. Jeg fandt en gang under jorden og gravede fri så jeg hurtigt kunne sætte et par sakse der ned, men så snart jeg forlod hullet, dykkede lille Fregne ned, så kun hendes bagkrop og vrikkende hale stak op over jorden. Så måtte jeg lige trække hende op, og så spænede hun videre. De er jo som en sæk lopper, og det ene øjeblik er de samlet hos Odie og Dingle, og det næste øjeblik er de spredt for alle vinde. Heldigvis reagere de på at jeg klapper i hænderne – så kommer de spænende med ørerne helt omme i nakken, og hopper op og slikke/bidder i mine hænder.

Fik idag fjernet alle Dingle’s operations-sting, pånær en enkelt hvor knuden ligger lidt dybt under huden, og efter at have bøvlet med den lidt for lang tid, så er det åbenbart så ømt at Dingle ikke vil ligge stille. Den må jeg lige vente med til Lene kommer hjem, så vi i fællesskab også kan få fjernet den lille skiderik.
Ellers ser såret fint ud. En enkelt knude havde lavet noget betændelse, men de øvrige ca. 7-8 sting var helt fine. Det bliver dejligt for Dingle at blive fri for de snærende tråde. Det får hun lov til at fejre med en gang aktiv LP-træning i eftermiddag, hvor jeg også heller må igang med Odie og hendes ekspert-klasse rally, såfremt vi skal med til DM.

I dag skal vi tog afsked med lille Fregne…
Fregne har i løbet af de sidste par uger ændret karakter, fra en lettere hidsig lille dame som flere gange startede et slagsmål, til at blive en mere fornøjet, logrende hvalp som elsker at slikke os i hovedet og kommer logrende hen til os så snart hun ser os. Hun er kommet til at ligne lille Frikk enormt meget på mange måder. Må nok indrømme at selvom jeg holder utroligt meget af alle hvalpene, så bliver det meget trist at skulle af med Fregne i eftermiddag (men det sagde jeg nu også da først Frikk og dernæst Blue-eye (Mellanie) forlod os…). Heldigvis skal Fregne “kun” til Nordsjælland, og bo hos en af vores gode Schapendoes-venner, så vi får helt sikkert tæt kontakt og vil se Fregne flere gange om året.

Fregne møder for første gang sin nye familie: Store brune Rita og lille sorte Ekke.

Fregne skal nok også gå til hvalpemotivation samme sted som søster Mellanie, så det bliver sikkert et fornøjeligt gensyn mellem de to eneste tøser i kuldet.

I eftermiddag når vi skal til lydigheds-træning med de voksne hunde, tager vi de sidste 3 drenge med i bilen, og så kan de få lov til at opleve aktive Border Collies, Labrador, Samojeder m.m. Nok ved at være på tide at de oplever lidt mere som ikke bare drejer sig om dem. Verden består jo af andre “vidundere” :)

Jan

Gizmo tager endnu en slapper-dag, da det både er vådt ude, og kraftige byger kommer og går..

Så er de sidste nye billeder blevet uploadet til vores album:

DAN de DOES F-kuld

11072012

Efter at have været oppe kl. 3 og kl. 5, kunne jeg med god samvittighed gå i seng igen og sove, da hvalpene var forholdsvis rolige, men kl. 2 min. over 9 ringede en dame fra kommunen. Hun beklagede at hun forleden havde rådet forkert ang. vores planer vedr. etablering af et privat spildevands-rensningsanlæg.

I stedet for at vi kunne få lov til et “beplantet filter-anlæg” (biologisk, selvrensende og noget billigere i drift), havde hun lige “glemt” at vi i vores område OGSÅ skulle rense for fosfor, så i stedet blev det mindst lige så dyrt som et kemisk-elektrisk mini-renseanlæg, som godt nok kræver en del strøm og kemikalier, men til gengæld skulle være uden bøvl og vedligeholdelse fra vores side. Så nu skal vi altså have gravet sådan et anlæg ned i prydhaven, til den nette sum af over 80.000,-. Jo, jo, det er herligt at bo på landet og være mere eller mindre uafhængig af resten af samfundet, men det koster (endnu engang)…

Lidt senere ringer vores mekaniker og fortæller at han på det kraftigste vil anbefale at vi får smurt nogle dyser i motoren, mens den er ny, for at undgå fremtidige problemer. Det er selvfølgelig for egen regning, så det kostede lige 3.500,-

Så var dagen lige som begyndt lidt træls… Samtidig trak truende sorte skyer op i horisonten, så jeg skyndte mig at rejse et par transportbure i den lille bil. Forer dem med aviser og tæpper, hægte træk-seler på de 4 hvalpe, og afsted til byen. Vi har i de sidste par dage hørt fra Mellanie og Frikk som jo er flyttet hjemmefra, og begge synes godt nok at biler er noget farligt noget, så inden Fregne rejser i morgen, var det tid til at den lille flok endnu engang kunne stifte bekendskab med byen.
Fregne bryder sig jo ikke om at kører i bil, hvilket vi fandt ud af da hun skulle til dyrlægen, og hun brokkede sig lidt da jeg kørte afsted. Da vi ankom til parkeringspladsen ved et indkøbscenter, tog jeg Fregne og Flik-Flak i hver sin snor og satte dem ud på fortorvet. Straks kom en dame og skulle hører hvad det dog var for nogle herlige hvalpe. Så skulle jeg til at snakke med hende i stedet for at koncentrerer mig om hvalpene. Fregne ville gerne sidde lidt og suge indtrykkene til sig, hvorimod Flik-Flak bare ville ud på eventyr og det skulle være NU! Nå, jeg slap fra damen, for blot at støde ind i en ny ældre dame, som ikke ville tale med hvalpene men bare tale om sin egen lille Westie. Samtidig begyndte det at dryppe, og jeg kunne hører at når dråberne ramte mit hoved så kom der en sydende lyd, for jeg var ved at være temmelig anstrengt over alle de “forhindringer” jeg mødte, når jeg nu gerne ville bruge al min opmærksomhed på hvalpene..
Vi skyndte os ind i bilen igen, mens bygen langsomt trak væk. Så var det tid til Flipper og Fønix, som skulle skifte med det første par hvalpe. De var tilgengæld mere ens i reaktionen, og syntes ikke det var specielt spændende, men ville hellere ind og snuse rundt i det nærmeste buskads. Det fik de så lov til, for larmen af biler, mennesker, cykler m.m. var jo stadig omkring dem, så det var okay. Dog lige indtil jeg fandt ud af, at de sædvanlige “sviner” havde ladet deres hunde skide over alt hvor der bare var så meget som en tot græs, så UD med hvalpene igen. Så kom regnen igen, og vi måtte ind i bilen.
Nu var jeg efterhånden ved at være træt af udviklingen af min oprindelige gode plan, så jeg kørte hjem med nogle dødtrætte hvalpe, mens regnen trommede på bilens tag. Da vi nærmede os vores hjem, var det pludselig tørt og solen skinnede…. For pokker da også, hvor uheldig kan man dog være?

Hjemme igen, faldt alle hvalpene trætte omkuld, på nær Flik-Flak som forlangte at komme ud i haven hvor han så hyggede sig for sig selv i 20 min. før det grimme vejr nåede hjem til os.

Dingle valgte at ligge udenfor selvom det regnede. Hun lå dog rimeligt i ly for de store dråber.

Da han så også faldt i dyb søvn, kunne jeg endelig få udskiftet tis-aviserne, og gå en tur med de gamle hunde. Det går væsentlig bedre med Dingle og hendes operations-sår, men jeg er sikker på at hun glæder sig til i morgen hvor vi vil fjerne stingene. Det tyder desværre på, at Odie igen fået den samme kløe som hun havde omkring tidspunktet hvor hun blev parret. Det er underligt, for det kommer som lyn fra en klar himmel, og hun napper og kløer sig så den smule underuld hun efterhånden har fået siden sidste kløe-periode, igen ryger af i store totter. Skyldes det hormoner, vores indeklima (fugt/svamp i væggen?), maden, vejret, årstiden????? Det er bare så træls ikke at kunne hjælpe hende, og ikke vide hvad det skyldes.

Gizmo gad sørme heller ikke være udenfor i regnen, men tog en slapper-dag.

10072012

Jeg troede (naiv som jeg er) at det nu blev lidt roligere med kun 4 hvalpe, men nej… De lagde sig godt nok pænt til at sove tidligt i aftes, men det gjorde jo så, at de vågnede tidligt (kl. 2.15) og jeg måtte op og samle beskidte aviser op, og sad og hyggede med de 4 vildbasser i en time. Fik tid til at læse et par opdateringer fra Frikk’s og Fila’s nye familier som sendte sene updates over facebook.

Der blev skidtet yderligere 2 gange (indenfor på aviserne da det blæste og regnede fælt derude), så jeg troede at så havde jeg styr på det, men kl. 5 var der igen larm i hvalpegården, og de havde lavet nærmest hjulspænd i mere bæ…
Så måtte jeg igen rydde op og gør rent, hvorefter jeg lod dem rase videre, og gik i seng.
Lene stod op for at gå på arbejde, og jeg kunne hører at hvalpene fortsatte deres larmende leg. Det gjorde de faktisk hele morgenen, så da det blev tørvejr henad kl. 9, og de alligevel ikke gad gå ud og lege i haven, valgte jeg at bærer dem ud i gårdspladsen, hvor både Odie og Dingle befandt sig (gamle Mysen var lukket inde i huset, hvilket hun var temmelig utilfreds med). Der drønede de så vildt glade rundt i en halv time mens Odie og Dingle legede med dem.

Det var underligt at se, at Dingle pludselig er begyndt at knurrer når hun leger, lige som vores fjollede Fille og gjorde.. – På fredag er det årsdagen for Fille’s uforklarlige hjertestop. Det gør stadig ufattelig ondt at tænke på…

På et tidspunkt opdager jeg, at katten Gizmo havde sneget sig ud i gården, og havde minsandten lagt sig i “jagt-position” lige i nærheden af hvor hvalpene drønede rundt med mor og halvsøster. Han så noget lusket ud, og da en hvalp fik øje på ham, og straks hoppede over mod Gizmo, fortrak han sig mens han hele tiden skulede over skulderen. Så blev han også for en sikkerheds skyld lukket ind i huset.
Da jeg lidt senere begyndte at indfange de små bæster, opdager jeg at Gizmo sidder på en smal vindues-gesims og kigger forskrækket ned på en hvalp som står lige så lang den er, og vil op og bide i Gizmo’s flotte lange hale. – Jeg redde begge dyr…

Det er bare så dejligt at vi har en god forbindelse til vores nye hvalpekøbere, og at facebook kan benyttes til her-og-nu beskeder og billeder. Vi har siden i nat fået updates fra Frikk’s familie som jo har brugt hele natten til at kører op i Sverige, overnatte på hotel og videre i dag mod hans nye hjem i Norge.

Samme updates fik vi fra Fila’s (nu skal hun hedde “Mellanie”) familie som jo har både en Cavalier King Charles og en Chihuahua, og det var herligt at se billeder af deres møde.

Alt i alt en god start på hvalpenes nye liv, og det tyder på at de tager nye ting som de nu kommer, efter at de lige har set tingene an.
Savner dem… :(

Foto: Jens og Therese.

I eftermiddags tog vi hvalpene med ud på LP-banen, og det var utrolig dejlig at se hvordan Dingle er vendt tilbage til sit gamle “jeg”

Jan
8 uger gammel… så er det vidst på tide at begynde at træne :o
Jeg tog Flik-Flak med ud i baggangen og begyndte at lære ham “klikkeren”. I starten fik han en guf bare for at høre klikket. Senere skulle han tage kontakt, det vil sige kigge op på mig, for at få et klik/godbid.
Et par gange mere, og jeg tror han har fattet det :o

Mens Flik-Flak blev trænet i baggangen, lå husets voksne dyr
og ventede på at de snart kunne få deres kl. 19-mad…

Lene 

9072012

Ja, denne dag ville jo komme… vi skulle sige farvel til lille Frikk og Fila. Vores norske hvalpekøbere skulle, som de første, hente Frikk. Farmand og sønnike havde taget turen alene. Det ville nemlig blive en meget lang tur hjem. De kunne have taget færgen til Norge… men så skulle Frikk opholde sig alene i bilen i de tre timer færgeturen varede. I stedet havde de valgt at tage den lange tur over Sjælland, gennem Sverige – hvor de ville overnatte – og så videre mod Ålgård ved Stavanger. Vi håber de får en god tur hjem og at lille Frikk opfører sig eksemplarisk :o

Lidt senere var det Filas tur til at blive hentet. Hun skulle også ud på en forholdsvis lang køretur: Virum på Sjælland. Fire mand stærk var mødt op for at hente den nye lille guldklump hjem.

Det var trist, rigtig trist at sige farvel til de kære små. Til gengæld er vi overbeviste om, at de begge har fået et perfekt hjem – og det hjælper jo gevaldig på det :o

Nu er en god flaske rødvin blevet åbnet og vi vil skåle på, at begge familier har fået den bedste og mest perfekte hund, til lige netop dem :o

Lene

Frikk tager sig en slapper inden den lange tur hjem

Farvel Frikk… og rigtig god tur hjem til Norge

Fila er som altid oplagt til fest og ballade

Farvel Fila… håber vi snart ser dig igen, evt. på agilitybanen :o )

…og de tre forsømte “rejer”

8072012

Det var mig der havde nattevagten i nat. Jeg sidder hver gang en times tid ude i den dejlige sommernat, mens jeg på skift har alle hvalpe oppe for at hygge og snakke. Det var noget vemodigt at tænke på, at det var sidste gang jeg sad med lille Frikk og Fila. Tænk sig, i morgen bliver de 8 uger – hold da op hvor tiden flyver afsted. Det er også i morgen at jeg igen starter på arbejde. Æv, tiden er gået alt for hurtig, jeg ville gerne have haft mindst 14 dage mere. Jan har yderligere 14 dage, rigtig heldig da den sidste hvalpe bliver næsten 14 dage længere.

Dagen i dag var den sidste sommerdag i denne omgang. Formiddagen blev brugt til at undersøge flere tilbud på rensningsanlæg. Om eftermiddagen kom Fønix’ “far og mor” på besøg. Det blev til en rigtig hyggelig eftermiddag ude i haven med alle hvalpe :o

I dag var også første gang at Dingle viste tegn på at have det lidt bedre. Jeg ved ikke om Schapendoes er mere pylret end andre hunde – måske det er mig der er mere pylret – men jeg synes godt nok det er en hård og træls omgang at sterilisere en tæve. Dingle har for første gang siden operationen logret og virket mere glad. Jeg tror ikke hun har smerter mere, men stingene strammer selvfølgelig under maven, og helt godt bliver det nok først når jeg fjerner stingene på torsdag. Lige nu er det bedste ved at beholde en hanhund, tanken om at han aldrig skal udsættes for sådan en operation. Når tiden kommer til Odie vil jeg undersøge muligheden for at få operationen foretaget gennem et lille, bitte hul i maven. Jeg har hørt fra andre at hundene kommer meget hurtigere over det. Det er ikke alle dyrlæger der kan udføre sådan en operation, men jeg ved at de kan i Ribe. Det koster selvfølgelig noget mere end en almindelig operation, men det er der ikke noget at gøre ved.

Lene

Lille Frikk har lært at kravle op i stolen. Til gengæld tror han at han også at han kan flyve når han vil ned…

Fønix havde besøg af sin kommende familie, som havde medbragt lækker kage til kaffen, så alle havde en hyggelig eftermiddag :o )

7072012

Vi ved det jo godt… jo mere man giver hvalpene, jo mere vil de have.

I forhold til de andre hanner, syntes Jan at lille Frikk godt kunne trænge til mere sul på kroppen. Jan havde taget ham op af hvalpegården og med ind i henholdsvis stuen og bryggerset og givet ham lidt ekstra lækker mad. Hvad sker der så??? Hvis Frikk er i hvalpegården og ser at Jan er i nærheden, nægter Frikk nu totalt at være alene sammen med sine søskende i hvalpegården. Han hyler og skriger mens han presser hans lille næse ud gennem tremmerne. Vi er ved at blive vanvittige af ham… og jeg har nu sagt til Jan, at hvis Frikk fortsætter igen i aften, så må Jan sidde i hvalpegården med Frikk på skødet og se TV.

Morgenen startede også med skrig og hyl… det var idag tid til den helt store rengøring hos hvalpene – det vil sige grundig gulvvask og vask af legetøj, puder og tæpper i hvalpegården, og fejning af terrassen. Jeg satter mig udenfor med hvalpene imens Jan ordnede det indendøres. Så var det at Flipper (igen) havde fundet et sted han kunne komme ud (det var også Flipper der brød ud gennem hegnet som lille når han skulle skidte), lige hvor hegnet støder op mod terrassedøren kunne han kravle op og mase sig ud i friheden. Da det var lykkedes for ham et par gange, ville han selvfølgelig kun være udenfor. Han hylede og skreg fordi jeg spærrede ham vejen ud i friheden. Han løb rundt og prøvede desperat at kravle over hegnet, mase sig nedenunder og igen prøve at komme ud ved døren. Samtidig stod lille Frikk og hylede foran døren fordi han kunne se Jan gå rundt og gøre rent indenfor. Hold da op… så er det man tænker: Godt de snart flytter hjemmefra :o

Hvor de da også mangler Dingle at lege med. Hun har det ikke for godt endnu, så jeg tør ikke lade hende være inde hos hvalpene. De hyler og skriger når de ser hende og kan ikke forstå at hun ikke kommer ind til dem. Vi fandt lidt andet “legetøj” som de kunne fornøje sig med i stedet. Nogle små træstammer de kunne løbe rundt imellem og en stor, blød plasticbalje de kunne kravle op i.

Vi fik desværre afbud fra dagens gæst, så for første gang i tre uger havde vi en hel dag uden besøg. Det skulle udnyttes… vi knoklede i haven, kun afbrudt af (mange) pauser hos hvalpene når de lige vovede sig ud i sommervarmen.

Først blev alle aviser og legetøj fjernet.

Med kosten blev en pæn bunke sand, grus og jord fejet sammen i hvalpegården, hvorefter der blev vasket grundigt med brun sæbe, inden friske aviser blev lagt ud.

Nej lille Frikk… du kommer ikke ind til Jan nu!

Så er der igen lidt nyt som hvalpene kan muntre sig med.

Flipper i fuld firspring.

Flik-Flak har et godt overblik.

Slåskamp er noget af det der bliver brugt rigtig meget tid på.

6072012

I dag havde de så lovet regn… men morgenen var okay, så hvalpene nød at det ikke var så varmt pga. den overskyede himmel. Efter at have leget i et par timer gik de alle 6 ind under en have-stol og faldt i søvn.

Da den ventede regn så kom, væltede de alle ind og gik igang med at splitte aviserne til atomer, sloges, skreg og skabte sig, lige indtil vi gav dem hver især et stykke tørret lever. Hold da op! det var noget de kunne lide, og lige som de voksne hunde, så knubsede hvalpene lynhurtigt de store sorte klumber og slugte stumperne, hvorefter de støvede helt febrilske rundt og ledte efter mere.
Odie lå oppe i sofaen og holdt øje med hvalpene inde i hvalpegården, mens gamle Heeven lå i den anden ende og sov. Det syntes Dingle så hyggeligt ud, så selv om hendes operations-sår irriterer hende, sprang hun op og lagde sig sammen med sin mor.

Så fik vi skiftet aviser og gjort rent i resten af huset inden vores gamle nabo kom på besøg. Vi havde for flere år siden lovet hende at inviterer på kaffe og hvalpe-kik når vi havde et kuld, så nu skulle det være. Samtidig ville vi præsenterer hende for vores ønske om at købe noget af hendes jord som ligger rundt om vores hus, nu hvor hun er blevet enke og overvejer at sælge marker og gården.
Det blev til en hyggelig snak og hun vil overveje vores ønsker når hun engang får styr på hvad hun vil og hvilke muligheder hun har.

Ellers var lille Frikk ude på egen hånd. De andre sov men det gjorde den lille mand ikke, så da vi sad og hyggede med kaffe og kage ved bordet, kom Frikk om og sidde med ved bordet. Det syntes han helt klart om, så da vi satte ham ned igen, hang han flere gange i hegnet omkring hvalpegården, og tiggede om at komme ud.

Lidt senere da vi fulgte naboen på vej (hun kom over markerne iført store gummistøvler), kom vores Flik-Flak med på et stykke af vejen, og han syntes det var vildt sjovt at løbe sammen med de 3 voksne hunde. Specielt gamle Heeven, som han kun kender som en gammel sur tante som lusker rundt uden for hegnet, var han vældig opsat på at “irriterer” ved at forsøge at slikke hende i mundvigen, men sådan noget gider Heeven ikke, så vi måtte redde den gamle hund fra hvalpen, men de skal jo vænne sig til hinanden i løbet af de næste par uger.

Hvalpene har jo vænnet sig til bare at kunne gå ud af terrasse-døren, så da det begyndte at regne var de lidt sure over at sidde og kukkelurer inde i hvalpegården…

5072012

…Den skulle nu ikke bruges til at slappe af i… 60 meter hæk og tonsvis af buske og træer skulle klippes. Et kæmpe arbejde som altid tager flere dage. Vi fik det ordnet i dag, kun afbrudt af pauser med hvalpene når de for en kort stund var udenfor i varmen – det meste af tiden ligger de under havens buske eller inde i huset hvor det er lidt køligere.

Vi har i dag også været ude og få taget mål til et nyt hundebur til bilen. Vi vil have pladsen udnyttet bedst mulig så det kræver godt håndværk at få et bur der ikke efterlader spildplads ude i siderne.

Eftermiddagen bød på besøg af Rie. Vi tog alle hvalpe med ned på vores store træningsbane. Havde egentlig forventet at de ville blive omkring os… men nej, inden længe spurtede de rundt inde i skoven, og Rie, Jan, Odie og jeg, måtte flere gange ind og lede efter de små eventyrer.

Jan måtte sidst på dagen en tur på arbejde… vi skulle jo have lavet vores hvalpebrochure til alle hvalpekøberne… tænk, kun tre dage mere og de første to forlader os :o (

Lene

4072012

Det er rigtig blevet sol og sommer. Hvalpene ligger det meste af dagen og sover, enten indenfor eller udenfor under en busk eller stol der kan give skygge. Middagsroen blev dog brudt i dag, da vi fik besøg af en lille gravemaskine. Vi skulle have taget prøver af jorden, nu hvor vi skal have vores eget minirenseanlæg. Gravemaskinen havde vist ikke fået olie i mange dage, den peb og hylede hver gang den bevægede sig. Hvalpene synes dog også det var lige lovlig meget, sådan lige ude foran deres hvalpegård og de forsvandt en efter en ind i huset.

Lille Flik-Flak kunne dog ikke styre sin nysgerrighed og kom ud for at kigge på den underlige maskine.

Flik-Flak kommer ud for at undersøge den underlige maskine nærmere

Odie spiser med, ved hvalpenes foder-fad.

20120704-210703.jpgGizmo hilser hjertelig på Odie…. som synes han er lige lovlig klam.
20120704-210647.jpgGizmo har aldrig været med til grill-aften hos os… så hvorfra skulle han vide, at han ikke må gå på bordet når vi har spist?


Hvalpene fik tørret havkat og -kylling fra Dalum dyrhandel. Dét er noget de kan lide!

3072012

Dagen startede (som sædvanligt) kl. 4.30, da bl.a. vores egen Flik-Flak syntes at livet jo ikke skal spildes med søvn, så jeg måtte op og lukke dem ud i haven. Om morgen er hvalpene helt vilde, og de spæner rundt og laver ballade. På et tidspunkt var der dog 3 hvalpe som sad lige så stille oppe på den “lille bro” med strakte halse, mens de nød den stille, kølige og halvmørke morgenstund.

Hov Flik-Flak…

Da jeg fik fat i mit camera, var de to allerede igang med noget andet, men jeg fik da et billede af vores Flik-Flak som helt klart skal træne noget mere i den agility-forhindring som hedder “A-brædt” og hvor hunden skal HELT ned på den nederste del af nedgangen, før den må forlade forhindringen. Flik-Flak sprang bare oppe fra toppen…
Det blev en rigtig dejligt dag med flot vejr, men jeg valgte at blive indendøres det meste af formiddagen, da Lene var til tandlæge i Esbjerg, og Dingle jo blev steriliseret igår. Hun har det faktisk okay, og tager det væsentlig bedre end f.eks. Fiona og Fille gjorde, men det gør ondt på hende kan man se, og stingene stikker og strammer når hun bevæger sig. I nat vågnede vi flere gange ved at hun slikkede operations-såret, men alligevel kunne hun selv gå ud og både tisse og skidte her til morgen, og hun spiste lidt og drak igen en masse vand.
Op ad dagen valgte hun selv at gå ud og lægge sig over på det kolde gulv i stalden. Her lå hun i et par timer, mens jeg kiggede ud til hende et par gange. Til sidst var hun forsvundet, og efter at have ledt rundt omkring huset, fandt jeg hende omme på agility-banen hvor hun lå og kiggede op ad grusvejen hvor Lene ville dukke op på et tidspunkt.
Da Lene kom kunne hun logrende tage imod, men skyndte sig derefter at bukke sammen og slikke det strammende sår. Senere på dagen da vi lå og hyggede med de vilde hvalpe inde i indhegningen i haven, sad Dingle udenfor og ville ind, men da jeg forsøgte at sætte hende ind, kunne hun selvfølgelig ikke bevæge sig som hun troede og hvalpene væltede hende nærmest, så hun måtte bæres ud igen. Så sad hun lige udenfor hegenet og kiggede bedrøvet på os inde i indhegningen.

Leg i middags-heden.

Odie ville også ind men kan jo stadig ikke finde ud af om hun vil give mælke en enkelt gang, eller afvise hvalpene når de kommer for tæt på hendes slunkne patter. Hvalpene har efterhånden vænnet sig til mors vrede knurren, og holder også lidt igen med at forsøge at patte, men engang imellem løber iveren af med en enkelt og så siger mor højt og tydeligt NEJ! Lidt efter går Odie dog stille hen og med logrende hale hilser hun på den lille hvalp lige som for at sige “undskyld” for skæld ud’ene.
På et tidspunkt sagde hendes instinkter hende dog at nu skulle hun sørge for hvalpene, og hun begyndte at kaste op, men det er ikke sket før, så hvalpene vidste ikke at de skulle spise den store portion varme mad som blev serveret oppe i enden af mor. I stedet benyttede de sig af at mor stod stille, og sugede sig straks fast i patterne. Pludselig fandt Fønix ud af at det duftede af varm mad, og han kastede sig straks over opkastet som han delte med mor. Lidt efter stod hele familien og nød frokost i det grønne…

Jan Kölner

Flik-Flak får lige besked af Fila, at det er HENDES papir-kugle!






2072012

I dag skulle alle hvalpe vaccineres. Vi har 45 minutters kørsel til dyrlægen, så hvalpene skulle ud på en forholdsvis lang køretur for første gang i deres liv. De tog det alle fint og kun én blev lidt køresyg da vi drejede ind hos dyrlægen. Alle blev tjekket grundig igennem og alle var sunde og raske :o

De tre gamle var også med så de kunne få deres årlige sundhedstjek. Lille Dingle måtte vi efterlade hos dyrlægen, da hun skulle steriliseres. Puha, en beslutning der har trukket ud i to år. Et eller andet sted har jeg det skidt med at sterilisere en sund og rask hund, bare fordi det går ud over hendes arbejdsevne. Det er jo ikke hende der har valgt at løbe agility og dyrke LP… men mig der har valgt det. At Flik-Flak inden længe bliver en del af flokken, gjorde at nu skulle det være. Operationen gik godt og Dingle er hjemme igen, og jeg ved jo at det bliver det hele værd, når hun om nogle dage igen sprudler af livsglæde og fjoller rundt med hvalpene. At hun de næste 12 år kan have det samme gode, stabile humør, uden at blive falsk drægtig, stille og indelukket omkring løbetiderne, gør at det er en beslutning jeg om nogle dage vil være glad for at jeg tog. Nu er huset lukket for besøgende de næste dage, så hun stille og rolig kan komme sig.

Gamle Heeven på 14,5 år, fik også et eftersyn, og dyrlægen kunne konstaterer at hun var sund og rask, og at hjertet arbejde så effektivt at hun kunne holde mange år endnu :)

Flik-Flak har fundet ud af, at der er fred og ro ovenpå katte-hulen, så der hopper han op når han f.eks. har fået en lækker godbid eller bare vil sove i fred.

Afsted til sundheds-undersøgelsen.

Fregne og Flik-Flak fjoller på trinbrættet.

Dag 48 (ID-mærkning)

30062012

Så startede min sidste del af ferien, og jeg skal ikke hygge mig med arbejdsro og fri kaffe i hele 3 uger. Nu står den på hårdt arbejde i hvalpeafdelingen. Allerede i nat følte jeg det for første gang på min trætte krop, da jeg ikke bare kunne gå i seng igen, mens Lene var hos hvalpene. Den første tørn kl. ca. 2.30 tog Lene, og så måtte jeg tage den næste kl. 5, da de igen ville ud i haven og skidte. Igen en nat uden en eneste udtrådt bæ i hvalpegården, så der er en idé i det vi gør.

Kl. 11 kom vores gode veninde Solveig, som også er DKK ID-mærker. Nu skulle vi være helt sikre på hvem som blev hvem, inden den lille elektronisk chip (en lille bitte metal-cylinder), med en kanyle blev trykket ind under nakkeskindet. Drengene tog det i stiv arm, mens begge tøser gav et hyl fra sig. Det var dog ikke værre end at de fortsatte med at lege og slås med de andre så snart de kom ned i hvalpegården igen.

Jan

Fregne blev Fregne

Blue-eye blev Fila

Et-plet blev Flipper

To-plet blev Fønix

Ruder Knægt blev Frikk

Sidste klatten blev Flik-Flak

Jeg holder hvalpen, mens Solveig først afspritter huden og dernæst trykker den lille chip ind under nakkeskindet.

Godt man er gået fra den gamle metode med at mase nåle ind i øret, og dernæst smøre sværte ind i såret, så der fremkom en mere eller mindre læsbar tatovering…
Nu er der faktisk kommet en endnu mindre chip end ved sidste kuld, og kanylen er derfor også blevet det mindre.

Der tygges okse-næser. Vores Flik-Flak er jo så,
smart at han vælger at kravle op på katte-hulen, så han har sin godbid i fred.

Vi har haft mange lange diskussioner omkring lille “Blue Eye”. Hun er altså noget specielt og Jan ville gerne beholde hende selv. Vi må dog også se i øjnene, at det ikke kun er lutter lagkage at beholde to hvalpe på én gang. Muligheden for at få et nyt kuld hvalpe om mange år ville heller ikke være tilstede, da vi jo ikke kan avle på Blue Eye. Vi bestemte os for, at lade skæbnen råde… der skulle komme en hvalpekøber der var lige så hundetosset som os. En hvalpekøber der ville dyrke en eller anden form for sport med Blue Eye. En hvalpekøber som ville tilbringe alt sin fritid med hunden og værdsætte hendes herlige livlige temperament lige så højt som os.

Vi har fået en del henvendelser på lille Blue Eye, men ingen af dem kunne leve op til vores ønsker og krav. Et eller andet sted passede det os fint, for så kunne vi jo selv beholde hende. Det gik jo helt efter planen… lige indtil en mulig køber ringede. Hun ønskede en ny hund til bl.a. agility. Over telefonen lød hun meget interessant og vi inviterede hende over på besøg. Lidt triste må vi erkende at hun nok er den perfekte ejer til Blue Eye. Vi har sagt at hun skal tage hjem og tænke over det et par dage – for det er så let at sige ja til en hvalp når man står med de små i hånden. Jeg skal tage meget fejl om hun ikke ringer og siger at hun gerne vil have Blue Eye… og ja, så får hun hende – bedre aktivt hjem tror jeg ikke vi kan finde.

Næste plan er så, at vi venter med at sterilisere Odie, og får endnu et kuld hvalpe på hende. Der skulle der så gerne være en god lille tæve til Jan, som vi også kan bruge til videre avl.

Lene

29062012

Kan du gætte hvem som er blevet til hvem?

Så er alle hvalpe navngivet, og vi har besluttet os for hvilken hvalp som vil passe bedst til deres kommende familier.

Vi har med undren lagt mærke til en underlig adfærd hos først én og nu to hvalpe: De graver efter vand/mad!
Vi har før lagt mærke til, at inden vores norske skovkat skal drikke vand af vandskålen, så “skraber” den på kanten af skålen med bløde “svømme-bevægelser” først med den ene pote og dernæst med den anden pote.
Sandsynligvis et levn fra da den pattede hos sin mor.
Det samme er Fregne begyndt at gøre når hun skal drikke, og i aftes stod hun ved madskålen og skrabede skiftevis med den ene og den anden pote, så Kingsmoor hvalpe-pillerne fløj om ørerne på hende og de omkringstående hvalpe. Pludselig gjorde vores Flik-Flak det samme, så nu padles der gevaldigt når der skal spises. Til stor glæde for gamle Heeven som står parat uden for hvalpeindhegningen, og spiser de piller som ryger uden for hegnet :)

Siden kl. 4 i morges har det tordnet mere eller mindre konstant. Det glædelige er, at hvalpene ikke virker påvirket af bulder og brag, så de mange gange vi har afspillet Dansk Kennel Klubs lyd-CD har åbenbart virket efter hensigten. Hvalpene sover ikke som de plejer, men små-leger og pusler rundt, så selvfølgelig er de forstyrret af larmen, men altså ikke bange. Skøn start på deres hunde-liv :)

Jan

Tørrede oksenæser… hold da op, det var noget der faldt i de små banditters smag :o
Der blev tygget og tygget, så blev der byttet rundt og man prøvede at få sidemandens oksenæse, som helt klar var bedre og større end den man selv havde fået.

Spredt ud som fluer, lå de meget længe og prøvede at spise oksenæser

Flik-Flak i fuld gang

Gizmo var her til morgen dagens helt… sørme om han ikke havde fanget en muldvarp. Det var så hans muldvarp nummer to, ja, ja, det hjælper alt sammen på de trælse muldvarpeskud.

Lene

28062012

Vi diskuterer jo stadig de detaljer, som senest lørdag formiddag, skal afgøre hvem som bliver Flik-Flak, Fønix, Frikk og Flipper. Blue-eye og Fregne har jo allerede fået navne, og familie.

Derfor var vi meget glade for at Kejser’s ejer Lise, og Kejser’s opdrætter Birgitte fra kennel Camagi, havde lyst til at endnu engang at komme på besøg og fortælle hvad de synes om hvalpene, både hvad angår temperament, men specielt også udseende, set ud fra en aktiv hanhunde-ejers/opdrætters synspunkt.
Det var overskyet og til sidst begyndte det også at dryppe lidt, så det var helt fint vejr for hvalpene, og de var vældig aktive. Desværre fik jeg ikke taget de håbede fotos af hver enkelt hund, så det må vente lidt til bedre vejr…
Birgitte fik dem, to og to, uden for have-indhegningen og ud i selve haven, for at se deres bevægelser uden at blive forstyrret af legende søskende. Der blev faktisk flyttet lidt på hendes egen tidligere opfattelse, i forhold til sidste besøg, af hvem der eksteriør-mæssigt var bedst i øjeblikket, og det samme gjaldt også for vores vedkommende.
Vi har nu kun to drenge som vi ikke er helt sikre på, hvilken familie de vil passe bedst til. Det er de små detaljer til forskel, og da en hvalp i 7 ugers alderen vokser og udvikler sig enormt hurtigt, er det på ingen måde ensbetydende med, at de også vil bevare det udseende og temperament de har nu, når de bliver bare få måneder ældre.
Men derfor vil vi jo alligevel helst vælge den rigtige hvalp til lige netop den familie med de behov og forventninger de stiller til deres kommende aller-bedste-ven :)

Jan Kölner

Birgitte havde en lille gave med til hvalpene, og den blev straks indviet.

Lise forsøger at få hvalpene til at bevæge sig roligt fremad, så vi kan se deres bevægelser, men det var lettere sagt end gjort, for de hoppede og dansede, mens de overfaldt den raslende gren der blev trukkett for næsen af dem.

Dingle brillierede igen med sin fantastiske glæde over at være sammen med hvalpene.

Lise havde bolde med til hver enkelt hvalp, og den ene skulle også straks afprøves, men den var lidt svær at få presset gennem døråbningen.

DAN de DOES F-kuld

27062012

Først vil jeg undskylde den manglende opdatering i går… men Dingle trængte til en ordentlig gåtur, så hun kunne få brændt noget krudt af, og Jan kom direkte hjem fra arbejde til besøg af en af vores hvalpekøbere, og videre til aftensmaden, så dagen gik som alle de andre: Hvalpebesøg og hvalpehygge :o

Vi er jo vældig imponerede over at hvalpene faktisk kun vil skidte udenfor, og helst så langt væk som muligt. Det vil også sige, at de hyler og skriger kl. 4 om morgenen mens de febrilsk prøver at komme ud af havedøren. Så er det bare med at komme ud af sengen, få dem lukket ud og hygge med dem en lille time, og så kan man ligge sig et par timer igen.
Et-plet er blevet virkelig ekstrem! Han kan ikke “pølle” ude på græsplænen som de andre. Næ, den lille fyr maser sig igennem hegnet og helt ud i haven, hvorefter han spæner over til det nærmeste buskads hvor han lægger en nydelig klat, hvorefter han går tilbage til hegnet og hyler og skriger, fordi han ikke kan komme ind igen. Nu har vi sat ekstra hegn op, så han ikke kan komme ud.

Jeg tror jeg er ved at have fundet ud af, hvem Flik-Flak skal være – Jan er heldigvis enig i mit valg, så jeg tror beslutningen er taget. Hvem der ellers skal have hvem er også så småt også ved at gå op :o

Odie fik i dag lyst til at lege bamse-leg med hvalpene, men hvor er hvalpene henne?

Lille bandit!

Lene

DAN de DOES F-kuld

25062012

I dag var der ikke tid til at sove længe. Foruden at skifte aviser hos hvalpene skulle jeg have gjort lidt rent i huset. De gamle skulle også ud på en lille gåtur og så var der de obligatoriske clips der skulle pilles ud af et nyt bundt aviser. Det hele skulle være ordnet inden klokken 11, hvor jeg fik besøg af 3 gode forhåndværende kollegaer. Det blev til en hyggelig formiddag/eftermiddag, og pludselig var klokken blevet 17. Jan kom hjem og vi havde lige en time inden vores norske hvalpekøbere kom på besøg.

Det blev til en rigtig hyggelig aften hvor hvalpene rigtig fik brugt noget krudt sammen med Marcus, Amalie og lille Ida. Vi fik gennemgået pelspleje på en Schapendoes og talt en masse hundesnak. Dejligt at familien ville tage på ferie i Danmark bare for at hilse på os og hundene. Vi er helt trygge ved at sende en hvalp op til dem og nu går de spændt og venter til på lørdag, hvor det bliver afgjort hvilken hvalp der flytter til Norge :o

Det var blevet dejligt vejr og vi besluttede os for at gå en lille aftenstur med de gamle hunde. Det bliver ikke til så meget for tiden. Både fordi hvalpene tager alt tiden, og fordi Odie jo har dårlig skulder (som faktisk er blevet helt god igen), så vi går ikke lange ture med hende.
Vi nåede kun lige ned til søen da Odie og Dingle på samme tid fik færten af et dyr. De satte i gang med 180 km/t i timen og nåede kun lige rundt om næste hjørne, da Odie gav et skrig fra sig. Vi troede først at det var en kat som havde smækket hende en på snuden, men så hurtig at hun havde trådt forkert på det i forvejen skadede ben. Pokkers også, hun er nu så halt at hun faktisk ikke støtter på benet. Vi vil helst ikke give hende smertestillende så længe hun ammer hvalpene, så vi venter til i morgen og ser hvor slemt det er og så må vi ringe til dyrlægen og høre hvad vi evt. gør.
En ting er sikkert… fra nu af bliver hun kun luftet i snor :o (

Lene

Så er der “slukket” for alle hvalpe – jeg tror ikke vi hører mere fra dem før i morgen :o )

24062012

I dag havde de lovet regn hele dagen… og det skal jeg love for kom til at passe. Hvalpene har for første gang i flere uger tilbragt det meste af tiden indendørs. Der er dog et tidspunkt hvor de SKAL ud… når de skal skidte. For første gang har vi klaret hele dagen uden at der er blevet skidtet indendørs. Med tisseriet kniber det lidt mere… det har åbenbart ikke så stor betydning for dem :o

Vi startede dagen med besøg af vores gode hundeveninde Rie, som havde friske rundstykker og brunsvir’ med fra Odense. Så blev der ellers hvalpe-hygget, spist morgenmad, snakket hunde og -hundetræning.

Eftermiddag var fri, så vi besluttede os for (for en gang skyld) at tage en time på øjet. Man kan godt mærke at vi er oppe mellem 4 og 5 om morgenen.

Så var det tid til at trimmebordet kom ind og stå ved hvalpegården. Fra nu af, kommer hvalpene daglig på bordet for at blive friseret, få kigget negle og tænder – ja, i det hele taget for at de kan vende sig til at være i hænder og blive undersøgt på kryds og tværs.

Lene

Med nogle lækre guffer foran sig, så er det ingen sag at blive børstet.

Vi skal så småt gøre klar til at tage nogle portræt-fotos af hvalpene, så Dingle var prøve-model.

Gizmo’s tidligere lege-kasse, er nu blevet et hit hos hvalpene. Der kan faktisk være op til 5 hvalpe inde i kassen på samme tid. Tilgengæld kommer der så også nogle væmmelige lyde derinde fra…

..og pludselig er der fuldstændig ro, for så er de alle faldet i søvn :)

23062012

Endelig lørdag, og efter en uges arbejde hvor man er oppe 2 gange hver nat, så glædede jeg mig trængte jeg til at få sovet og slappe af – troede jeg….
Kom først i seng ved midnat, var igen oppe et par gange for at gøre rent efter hvalpene og lade Odie hoppe ind og give en lille tår mælk, så da vi næste morgen vågnede kl. 9.15 føltes det som om man havde været ude og feste hele natten, og tømremændene rumsterede inde i hovedet.
Nå, det er jo bare super skønt at have hvalpe, så ind i stuen, få fjernet de værste grise-aviser, lukke hvalpene ud i haven, og så igang med den ugentlige udskiftning af ALLE aviser i hvalpegården.
Nu er hvalpene jo blevet så gamle, at de ikke bare sover efter at have været aktive i et stykke tid, så da vi gik igang med at samle aviserne sammen, var det med deltagelse af 6 fornøjede og lettere irriterende hvalpe. Specielt da jeg til sidst ville feje vinyl-gulvet inden der blev lagt et lag friske aviser, så hang der konstant et par hvalpe oven på kosten, og en anden begyndte at spise af den opfejede bunke skidt.
Vi blev dog færdige, og har nu indskrænket aviserne til kun halvdelen af hvalpegården, så hvalpene (forhåbentlig) vænner sig til kun at tisse på aviser.

Så skulle vi have “morgenmad” kl. 11.30 og ud at lufte de gamle hunde inden der kom et hold mulige hvalpekøbere på besøg, men lige da vi skulle afsted, stod det ned i stænger, så vi blev noget forsinkede. Da vi endelig kom ud, blev det kun en kort tur for pludselig kom der en bil ned ad vejen.
Så blev der hilst på hvalpene og snakket Schapendoes, lige indtil næste bil kørte ind på gårdspladsen. Det var vores “gamle” hvalpekøbere fra Norge som kom for at besøge deres kommende lille “Frikk” for først gang.
Vi har aldrig mødt familien før, og normalt sælger vi ikke til udlændinge som vi ikke kender, så vi var meget spændte på hvem som vi havde kommunikeret med gennem mails og facebook. Heldigvis viste det sig at være en utrolig god og positiv familie, som vi har en rigtig god fornemmelse for, så det er helt sikkert at lille Frikk får et godt og kærligt hjem. Familien holder lille mini-ferie i Danmark, så vi ser dem igen på mandag.

Familien Egeland fra Norge på besøg på Egelandvej nr. 64 i Danmark.

Vejret var heldigt da vi havde besøg af begge familier, så de fik set hvalpene på slap line ude i haven, hvor halvsøster Dingle imponerede med sit glade og aktive gemyt, når hun legede med sine halvsøskende.

Nu er hvalpene (og Dingle) dejligt trætte, og vi kan tage et velfortjent glas rødvin og få lavet lidt aftensmad, inden vi skal fodre hvalpene af en sidste gang inden vi går i seng.
I morgen får vi besøg af en af vores gode Schapendoes-hundevenner som gerne vil hygge sig med hvalpe, selvom hun endnu ikke er klar til at få flere Schapendoes, men derfor kan man jo godt hygge sig med den helt ubeskrivelig “duft” af hvalpe :)

JanK

Dag 40 (børne-besøg)

22062012

Vi har ventet længe, inden vi åbnede dørene for børn. Odie har denne gang været lidt stresset over gamle små-senile Heevens evindelige piben og steppen rundt om hvalpegården, når vi har opholdt os derinde sammen med hvalpene. Da Dingle så også blev falsk drægtig og prøvede at bytte sine bamser ud med Odies hvalpe, og katten Gizmo begyndte at vise lidt for stor interesse for hvalpene, ja, så synes vi der var rigeligt med stress for Odie.

Nu er Odie blevet meget mere afslappet, og vi synes det var på tide at hvalpene mødte “små mennesker”. Det første lille menneske blev Philip, min nevø fra Norge. Det gik over alt forventning, Philip er vant til hunde, bor sammen med to dværg-schnauzere, så inden længe var der fuld gang i legen.

At sidde midt i en tunnel, hvor hvalpe kommer løbende både forfra og bagfra, det er bare lykke.

Hvem nyder det mon mest?

Om eftermiddagen kom vores nabo på besøg med to børn, og igen tog hvalpene det som det mest naturlige med fremmede mennesker i deres lille verden.

Sidst på dagen da det var blevet dejligt køligt, gav Dingle den igen hele armen som legetante. Man kan bare ikke få nok af at kigge på Dingle og hvalpene. Dingle elsker dem og acceptere at de efterhånden er blevet så dus med hende, at de ikke altid er lige søde ved hende. De hægter sig fast i hendes pels så den bliver revet af… bider hende med de små sylespidse tænder i mundvig, øre, hale og ben. Alligevel bliver hun bare ved med at tonse rundt med dem – håber hun forstår at sige fra, hvis de bliver for hårde ved hende :o

Gummi-pølser på snor… hva’ er nu det for noget?

Nu, klokken 20.30, er der ro fra alle hunde. Vi vil fejre fredagen med god rødvin og et spændende ostebord.
Prøve at lade op til i morgen, hvor vi igen får besøg af forventningsfulde mulige hvalpekøbere :o

Dag 39 (agility-træning)

21062012

Nej, pjat, det er ikke agility-træning :o men Dingle og hvalpene eeeeelsker den tunnel. Tit og ofte har Dingle sine bamser med i legen og det er lige før at hun sidder fast når specielt den store bamse skal slæbes med igennem tunnelen.

Ellers har det været en kedelig dag. Kedelig fordi, det har været så varmt, at hvalpene stort set har sovet hele dagen væk.

Dingle og jeg sluttede af med LP-træning sammen med hundevennerne. For første gang i flere måneder synes jeg der var kommet lidt ro på Dingles dæk-øvelse. Indtil andet er bevist, tager jeg det for, at Dingle er ved at lære det igen. Jeg ville så gerne begynde at træne med Odie igen. Jeg kan se at hun savner det og gerne vil igang igen, men skulderen driller stadig og hun bliver nødt til at tage den med ro indtil videre.

Til sidste et par billeder af vores nye bil – så blev der pludselig plads til et par hvalpe, og vi er klar til at tage på tur :o

Lene

Så fik vi endelig vores DAN de DOES-mobil.

…og der er masser af plads til reklame!

Dag 38 (færdig med baby-mad)

20062012

Nu er det slut med opblødt hvalpe-foder. Vi har den sidste uges tid strøet en håndfuld hvalpe-piller der ikke var blødt op, ud over græsplænen. Hvalpene synes det er vældigt at søge efter maden, og i dag ville de ikke længere spise den opblødte mad, men kun have piller.

Uha, tiden går hurtig. Jeg bliver helt nervøs over, at der kun er halvanden uge til at vælge hanhund. Alle fire er meget ens og opfører sig på nogenlunde samme måde.
Godt at man har ferie, så der er masser af tid til at være sammen med dem og granske dem nøje.

Forleden kom stakkels Odie galt afsted. Vi havde besøg af nogle hunde-venner, da hundene hørte at gæsterne havde hunde ude i bilen som gøede. Derfor spurtede Odie og Dingle side om side, ud af stuen, ud i baggangen og igennem hundelemmen. Sandsynligvis har de villet igennem den lille lem på samme tid, for bagefter haltede Odie temmelig meget på det ene forben. Hun ømmer sig ikke når vi massere hende, men hun har nok slået sin skulder. Det er helt slemt når hun har ligget og sovet på den dårlige skulder, men er hun først kommet igang, går hun næsten uden at halte.
Synd hun også skal døje med det samtidig med, at hun har sin flok af store hvalpe som nærmest driver rovdrift på hende og hendes patter, når hun engang imellem vil ind til hvalpene.
Hun er i fuld gang med at vænne dem af med at få mælk, men hendes instinkter siger stadig, at har hun det godt, så vil hun også ind og give dem mad. Andre gange vil hun bare ind og tjekke at de er rene og har det godt, men det ved de jo ikke, så de forsøger at hægte sig fast under Odie’s mave, og det er med skarpe tænder og spidse kløer, så Odie knurrer og sprutter, hvorefter hun forsvinder igen.

Lene

Aviser skal skiftes ofte nu. Selvom de er flinke til at gå hen til havedøren når de skal besørge, så kan det ikke undgås at der stadig bliver tisset og skidtet indenfor.

Om morgenen er der aller mest gang i de små… men vi så nu gerne at de kunne sove lidt længere end kl. 4.30 :o )

Så hyggeligt at sove tæt med brormand

19062012

I dag fik hvalpene kat til morgenmad… Dvs. de fik tørret havkat, hvilket specielt to af dem var helt pjattet med :o )

Ellers gik dagen som i går… alt, alt for hurtig. Der er så mange ting jeg egentlig skulle ordne – men der er ikke noget at gøre, hvalpene tager alt min tid :o

Det har været rigtig dejligt vejr idag, så vi har været meget ude i haven. Dingle er blevet fuldstændig forelsket i de små. Hun tigger og ber’ for at komme ind og lege med dem. Når hun så får lov, finder hun straks en stor bamse, slæber den med ud i haven og prøver at “tvinge” de små til at lege. Det er dog på nuværende tidspunkt nok Dingle der får mest ud af legen. Når hun har prøvet længe nok at få de små til at lege, går hun i selvsving. Løber og løber som en sindsyg, rundt og rundt om flagstangen, inden hun kaster sig ned foran den første og bedste hvalp igen.
Nogen gange ruller hun rundt på ryggen og er hun heldig er der hvalpe i nærheden som gider at kravle rundt på hende. Så ligger hun og snadrer i deres ben, ruller rundt, inden hun igen kaster sig ud i vild løb. Man kan simpelthen ikke få nok af at kigge på dem, sikken livsglæde hos både Dingle og hvalpe.

Vi sluttede igen dagen af med hvalpebesøg, så nu klokken 20 er der fuldstændig ro… så længe det varer :o

Lene

Dag 36 (Endelig ferie!)

18062012

Ferie eller ej, kl. 4.30 står hvalpene op. Vi kunne selvfølgelig bare lukke ørene og sove videre, men tanken om at de tonser rundt i deres eget bæ, gør at vi står op, får dem lukket ud i haven, mens beskidte aviser bliver samlet sammen. Så er det tid til den første morgenmad, og derefter ud i haven igen. De fleste af hvalpene står nu henne ved døren og piber, når de skal ud og skitte. Med dagens vejrudsigt er det bare med at nyde den dejlige morgen. Der går dog ikke lang tid, så er hvalpene trætte igen og klar til at sove videre. Vi skynder os ind i seng igen – kan lige nå halvanden time inden Jan skal op for at køre på arbejde. Hvalpene vågner selvfølgelig da Jan står op, så jeg kravler igen ud af sengen og går med de små i haven. De voksne bliver også fodret og da Jan tager afsted på arbejde, har de små igen lagt sig til at sove, og Heeven, Odie, Dingle og jeg skynder os igen i seng og sover en time mere.

Så er det tid til en gåtur med de “gamle”. Endnu skinner solen og vi får gået en dejlig lang tur. Hvalpene når at komme ud endnu en gang, og så er det også slut med sol og sommer. Regnen begynder, som lovet, at sile ned. Det gør nu ikke noget for mit næste projekt: Gamle Heeven skal friseres. Hun er ved at blive langhåret igen og friseringen er gået en uge over tiden. Det bliver lige så slemt som frygtet. Heeven har dog en god dag og vil gerne ligge på trimmebordet, så det gør det hele noget lettere. Vi når dog ikke særlig meget, da telefonen ringer og nogle af vores gode “gamle” hvalpekøbere spørger om de må komme og se hvalpe. Selvfølgelig må de det. Jeg når lidt over halvdelen af friseringen… resten må vente til i morgen.

For første gang, så er hvalpene slet ikke til at få liv i, da de får besøg. De sover og sover og det bliver kun til stille hyggen. Mens vi sidder hos hvalpene, hjælper gamle Heeven os af med kagen vi skulle have haft bagefter. Mums, mums, to stk. winerbrød og to kokoskager nåede hun at spise inden vi nåede hen i køkkenet.

Chilli var med på besøg – men ventede selvfølgelig i bilen. Det var han bestemt ikke tilfreds med, der plejer jo at ske en masse sjovt og spændende når han er hos os. Vi forbarmede os over ham og gik lille tur. Regnen var næsten stoppet og alle hundene nød at komme ud og gå tur.

Så skulle de små igen have mad og hygges om og så var den dag ligesom gået. Men hyggelig var den, og nu glæder jeg mig til tre dage med godt vejr, så vi kan være ude i haven og jeg kan begynde at studere hvem der skal være Flik-Flak.

Efter en tur i haven er det dejligt at blive tørret og varmet i et håndklæde.

Lene

Dag 35 (fint besøg, ruskeleg)

17062012

Her til eftermiddag fik vi besøg af Lise og Birgitte, som er henholdsvis ejer og opdrætter af Kejser, som jo er far til vores F-kuld.
Generelt var de overraskede over så ens hele kuldet er, så det var svært at udpege nogle som var bedre bygget end andre. Dog var der et par som i øjeblikket så bedre ud end de to andre brødre, men det var så lidt og de forandrer sig så meget, at både Birgitte og Lise gerne vil komme forbi når hvalpene er blevet lidt større, så de bedre kan se deres kropsbygning og bevægelser.
Vi er selv begyndt at have en klar fornemmelse af hvem der er oppe og nede i hierakiet blandt hvalpene, og ligeledes hvem som er “gemytlig”, eller mere en “ballademager” selvom de i løbet af en lille uger sagtens kan forandrer sig fra den ene yderlighed til den anden, da de udvikler sig så hurtigt både mentalt og fysisk.
Hvad angår kropsbygning, og udseende i det hele taget, er der også nogle enkelte tegn som viser hvem der (i øjeblikket) virker lidt tung/let bygget, lidt kort/lang i kroppen, lang/kort benet, kraftigt/feminint hoved osv.
Men generelt synes vi, til forskel fra vores øvrige 5 kuld hvalpe, at dette kuld er homogent på utrolig mange punkter, og lige fra de var små, har der ikke været ret meget “brok” fra dem. De spiser, leger, sover uden at vi hører ret mange klage-lyde fra dem, så de har brugt de første uger af deres liv på at hygge sig.
Lene har i løbet af de sidste par uger skiftet ud i sit (for øjeblikket) valg af yndling, så Flik-Flak er altså ikke den samme som først. Jeg har også fået en yndling, men synes egentlig at det faktisk mere virker som om det er hvalpen selv som har valgt mig. Den kommer sommetider selv op og putter i mine arme når de skal sove, eller den bruger meget tid hos mig (med at bide i mine fingre, ødelægge mit ærme eller strømper, eller hopper op for at hapse mig i hagen). Nu må vi se, det er først når de skal ID-chippes at vi skal foretage det endelig valg.
I mellemtiden sidder der et par hvalpekøbere og venter utålmodigt på at få at vide hvem de får hjem om bare 3 uger…

Det sidste nye hvalpene har udviklet i dag er “ruske-leg”. Dvs. når de f.eks. finder et lille tøjdyr, og jeg tager fat i den anden ende af dyret, så hiver, slider og rusker hvalpen i pelsdyret for at vinde ruske-legen.

JanK

Dag 34 (ny madskål, grønt græs og søde søster Dingle)

16062012

Nu er de små madskåle for små, så nu spises der er den store skål, venligst udlånt af Solveig.Pas på! Her kommer DAN de DOES Fregne!Vi havde jo håbet at halvsøster Dingle ville synes om hvalpene, men at hun var så glad for dem er over al forventning.

Midt under legen ude i haven, forsvandt Dingle pludselig ind i huset, og kom tilbage med et tøjdyr som hun glad og stolt viste frem til sine nye små venner, mens hun tydeligt sagde: “Kom og leg!”



15062012

Frokost på terrassen.

Da vi planlagde dette kuld, var det primært fordi vi sidste år ved denne tid mistede stakkels Fille pga. et hjertestop… Gamle Heeven ved vi ikke hvor længe vi har, og 2 hunde er alt for lidt når vi bruger al vores fritid med hundene.
Den oprindelige plan var derfor, at vi ville beholde to han-hvalpe fra dette kuld, og sterilisere både Odie og Dingle.

Vi har jo været så heldige at få hele 4 han-hvalpe at vælge imellem, og det er heller ikke problemet, “problemet” er mere at Fila – kaldet “Blue eye” – ikke var med i planen.  De oprindelige  købere der var skrevet op til hende, skulle bl.a. bruge hende til avl. Det må hun ikke på grund af hendes blå øje, så hun er nu blevet “til overs”. Hun virker som noget, som kunne gå hen og blive en rigtig god sports-hund for mig, og det er derfor en oplagt mulighed for at beholde hende sammen med Lene’s “Flik-Flak” og samtidig få hende steriliseret.

Men så har vi den næst-bedste han – “Fønix” – “tilovers”, men ham mener vi ikke at vi endnu har fundet et egnet hjem til.
Så er der også dukket en anden plan op. I stedet for at beholde to hvalpe fra dette kuld (med hvad der kommer af ekstra indsats fordi de begge skal opdrages, trænes og socialiseret hver for sig således at de ikke bare bliver to uopdragne lømler som bare holder sammen som en “flok i flokken”) så kunne vi finde to gode hjem til BÅDE Fila og Fønix, og så undlade at steriliserer Odie. Om et år kunne vi så lade hende parrer en “sidste gang”, og så kan jeg beholde en hvalp derfra. Til den tid ville Flik-Flak være rimelig trænet og socialiseret, så vi i fællesskab også kunne gå igang med den nye hvalp.
Desuden ville der være lidt mere aldersforskel på vores (til den tid) 4 hunde, og flere mulige hvalpekøbere har allerede vist interesse for et kuld i 2013.

Vi tænker og tænker, men har svært ved at afgøre hvad der er bedst for os og hundene.

JanK

14062012

Igen lidt af en træls nat. Hvalpene legede og gik herefter til ro allerede før kl. 22, og da vi begge var trætte valgte vi at droppe den sene aftensmad, men gik i seng.

Allerede kl. halv tolv var der mylder inde i hvalpegården, og Odie sprang selvfølgelig straks derind for at se hvad der var på færde, men det fik jo bare hvalpene til at blive endnu mere aktive. Odie har på det seneste haft svært ved at slappe af og nyde amning, da hvalpene nu er så store og voldsomme, at Odie aldrig når at få lagt sig ned, og de fleste gang når hun ikke engang at sætte sig ned, før hvalpene hægter sig fast i patterne i hendes understel. Når vi går ind til dem, kan vi guide Odie op i hvalpekassen, og ved at fjerne et par af hendes “hæmorider” kan vi hjælpe hende til at lægge sig ned, og dermed slappe lidt af og hvalpene kan nemmere koncentrerer sig om at die.
Det skete så 2 gange i løbet af natten, og når jeg alligvel var oppe, kunne jeg jo lige så godt lægger aviser over tissesøerne, og fjerne ildelugtende bæ’er. Henad kl. 4.30 var der igen postyr, og en enkelt hylede og klagede fordi moar ikke ville give mad nok. Vi forsøgte at sove videre, men kl. 5.20 stod vi så op (svimle og groggy af mangel på søvn) og mens Lene gjorde klar til at tage på arbejde, gav jeg alle dyre mad og lukkede herefter hvalpene ud i haven hvor de hurtigt har vænnet sig til at  tisse og klatte. Problemet er så bare det sølle danske sommervejr, med ca. 10° hvilket er lige lovlig koldt for de små hvalpe, så selvom de hellere vil være ude indtil de falder om, bliver de alligevel hentet ind.
Så skulle jeg kører Lene på arbejde, da Told & skat jo har valgt at omlægge deres nummerplade system lige nøjagtig nu hvor vi venter på at hente vores nye bil, og modsat når vi ikke betaler f.eks. vores skat til tiden, så har det ingen konsekvenser at viikke kan få udleveret vores nummerplader… Nå, men derfor er jeg så nødt til at kører Lene på arbejde, kører hjem igen, for at have bilen til senere på dagen hvor jeg skal ned i byen. Sidst på dagen må jeg så igen kører ind og hente Lene. Tak for ingen ting – Told & skat!

Her til formiddag fik hvalpene og Dingle også at lege i haven. De legede i næsten 20 min. før Gizmo pludselig sad under computer-bordet lige ved døropningen ud til haven, men dog uden for hvalpe-hegnet. Hovedet nærmest kørte rundt på ham med alle de hvalpe lige for næsen. Pludselig sad han så oppe på bordet, så jeg måtte lige markerer, men han vidste helt sikkert godt at det var forbudt, for han dukkede nakken og skyndte sig ned. Lidt senere dukkede han så op ude i haven lige op ad hegnet ind til hvalpene, hvor han satte sig til rette og studerede hvalpene. De var ikke specielt nysgerrige, men var da lige henne og hilse. Snart er de vokset sig så store at han nok ikke mere betragter dem som muligt bytte, men i øjeblikket stoler jeg ikke på vores professionelle storvildts-jæger

Gizmo tænker: “Hvis jeg nu bider ham over i 5 dele, så tror jeg egentlig nok jeg kunne klare den lille lækre mundfuld”

Der er bare så meget som skal undersøges og opleves i den verden lige lige har opdaget.

Bagefter var det trætte hvalpe som lagde sig til at sove. Her er der én under og en ovenpå hvalpe-trappen.

Dag 31 (daglig og natlig hygge)

13062012

Lene går på arbejde i disse to uger, hvor jeg så passer hvalpe og hus. Det gør så også, at det er mig som har tjansen om natten når der pusles, pibes, lages eller bliver lavet “anstrengende lyde” inde fra stuen, mens Lene får lov til at (forsøge) at sove videre. Efter at have fodret dem en sidste gang lidt før midnat, og ventet på at de så efterfølgende får besørget og lagt aviser på (hvilket ikke altid er nemt at se i halvmørket blandt hvalpe som bare myldrer rundt) eller fjernet en lille ildelugtende bæ inden den bliver skøjtet rundt i og smurt ud over det hele.

Et par gange i løbet af natten går Odie ind og tjekker hvalpene, og piber samtidig højlydt, men det er ikke nødvendigvis fordi de skal have mad, men i mørket er hun åbenbart i tvivl om alt er okay. Det gør selvfølgelig at de alle vågner og myldrer igen rundt. Sommetider står jeg så op og fjerne mere tis og bæ, inden jeg vakler søvndrukken i seng igen.
Ved 6-tiden står Lene op, og jeg gør lidt mere rent inden hvalpene får morgenmad, og det samme gør de andre hunde og katten.
Når Lene er smuttet på arbejde, kan vi alle lige tage et par timer på øjet inden det hele gentager sig.

Mor Odie fører an ud af terrasse-døren, mens hendes yngel forsøger at holde trit med hende.

Når det er godt vejr, får hvalpene lov til at gå ud i haven, hvor også Dingle får lov til at lege med hvalpene. Hold op! hvor Dingle elsker hvalpene men kan bare endnu ikke forstå at de ikke kan løbe efter hende og lege vildt.

Utroligt så meget Dingle holder af hvalpene, og hvad hun finder sig i!

Dingle har lidt svært ved at styrer sig når hun leger med de små hvalpe, og en gang imellem må vi redde en hvalp som er ved at blive hvirvlet ind i den pels-tornado som ligger og ruller rundt på jorden.

Sådan en gang leg ude, er virkelig noget der kan gøre dem dejligt trætte, og når de så tumler ind i hvalpegården igen, sover de gerne i et par timer. Så er der tid til at jeg går en lille tur med de “gamle” hunde. Det er helt vildt så alt det grønne er eksploderet på markerne omkring os. Det er efterhånden et par uger siden jeg har gået med Odie pga. hun har brug for al den energi hun kan få, for at give mælk, men nu er hun efterhånden ved have så meget sul på kroppen, og hvalpene får jo almindelig mad, så det gør ikke noget at Odie også kommer ud og oplever lidt.

Ud på eftermiddagen kom en af vores naboer på besøg, og hvalpene fik igen lejlighed til at hilse på et fremmed menneske.

Ikke noget de lægger særligt meget mærke til, de synes jo alt er dejligt, og suger bare til at den nye verden de “lige” er født ind i for bare 4 uger siden :)

JanK

Dag 30 (ude i haven for første gang og Klubweekend 2012)

12062012

Den udendørs hvalpegård blev indviet i dag. Den blev studeret meget nøje inden hvalpene én for én begyndte at bevæge sig ud i den friske luft. Vi var så optaget af hvalpene, at vi ikke havde lagt mærke til, at endnu en “sniger” var kommet via hvalpegården og ud i den udendøres hvalpegård. Dingle havde set sit snit til endnu engang at prøve at komme i kontakt med hvalpene. Underlig nok fik hun lov af Odie – men der blev dog holdt et vågent øje med hende. Dingle var lykkelig for at kunne snuse og undersøge hvalpene. Hun prøvede forgæves at få dem med på leg, men det lykkedes ikke helt, da hvalpene var mere interesseret i de nye omgivelser. Kun én gang måtte Odie lige op at markere. Dingle kom til at vælte en hvalp omkuld – den gav et piv fra sig – og straks stod Odie foran Dingle og viste tydeligt Dingle vejen væk fra hvalpen. Dingle sagde pænt undskyld, og to minutter efter var Dingle i fuld gang med at få hvalpene til at lege igen :o

Senere da hvalpene var kommet ind igen, og havde fået noget at spise, gik tre af dem – meget bevidst – hen til døren og tiggede for at komme ud. Kun lige kommet udenfor, satte de sig alle for at skidte – fire uger gamle, og allerede på vej til at blive renlige :o

Endnu en verden åbnede sig i dag for hvalpene.

Halvsøster Dingle leger med hvalpene

Dingle var fuldstændig forelsket i de små, og kunne bare ikke forstå at de ikke kunne løbe efter hende, når hun løb fra dem…

Mon det bliver vores nye “Flik-Flak”?

 

Lene

Dag 29 (En stille dag med lidt “rutine”)

11062012

I går aftes kom Lene træt hjem efter en begivenhedsrig klubweekend (KW12) i Dansk Schapendoes Klub.

Hun skriver en beretning om weekenden hvor kun Dingle deltog, i næste indlæg.

Hva’ eller hvem skal jeg så overfalde?

Så blev der ro…

Dag 28 (glade ubekymrede hvalpe, og rovdyret…)

10062012

Det er så utrolig livsbekræftende og super terapi at opholde sig i hvalpekassen når hvalpene leger (og for så vidt også når de sover, for så  er der en dejlig ro kun afbrudt af små sovelyde og lidt flytten rundt på sovepladserne). Som en af gæsterne i går sagde, så troede hun at de var meget større ud fra de billeder vi viser her på nettet, for der virker de jo som halvvoksne hundevalpe og de fleste billeder viser også situationer hvor der er kontakt til kameraet. I virkeligheden tumler de rundt og leget med alt hvad de støder på, og ofte er tager de fejl af afstanden og egne evner når de skal overfalde et tøjdyr eller en søskende. Så kan de sætte af i et flot hop men falder lige på snotten når de igen lander. Efter at have sundet sig, har de glemt hvad det var de var igang med, og fortsætter med at lave noget helt andet.

De har nu alle fået en hulens bunke syle-spidse tænder, og det er ved at være slut med at lade dem gnave i ens fingre, for de har også fået flere kræfter, så det er lige før de kan punkterer en fingerspids.

Heeven og Dingle fattede jo ret hurtigt at Odie absolut ikke ønskede at dele sine hvalpe med dem, og katten Gizmo har egentlig ikke vist den store interesse for hvad der foregik inde i hvalpegården. Når han opholder sig inde i huset er det jo kun for at spise og sove, og så er han det farlige rovdyr som jager alt småvildt, når han er udenfor, men…

I var det tæt på at gå helt galt. Odie og mig opholdt os inde i hvalpegården sammen med de meget legesyge hvalpe. Gizmo var (igen) i et mærkeligt humør, og han var meget  ”oppe at køre”. Jeg tror han kom direkte fra en mislykket jagt, og alle hans sanser var derfor vakte. Han satte sig opmærksomt helt henne ved hegnet og foldede sin store flotte hale sammen foran sine forpoter, hvilket fik Odie til at stivne. Hvalpene syntes jo Gizmo var spændende, så de kom helt hen lige for næsen af ham, hvilket fik ham til at krumme sig sammen til en kugle med snuden helt inde ved hvalpene, så jeg valgte stille og roligt at gå ud og flytte ham.
Så lagde han sig over på tæppet under spisebordet (ca. 3 meter væk), men var stadig usædvanlig fokuseret på hvad der skete i hvalpegården. Pludselig krummer han sig sammen, og flytter med små ryk alle fire poter helt sammen så han kunne sidde på en 5-krone, og med et voldsomt afsæt springer han hele vejen fra bordet og over til indgangen til hvalpegården, og sætter straks af igen, og vupti! landede han som et rigtigt farligt rovdyr lige midt i hvalpeflokken. Al hans kropssprog signalerede “JAGT!” så både Odie og jeg foér over og beskyttede hvalpene mod katten.
Jeg fik heldigvis først fat i katten og fik ham hurtigt båret ud i baggangen og lukket døren. Det var tydeligt at han blev meget overrasket og bange for den behandling for han har faktisk aldrig fået nogen “opdragelse” da det jo er ham som bestemmer, og det har heller ikke før været noget problem.

Så var aftenen godt nok ødelagt. Heeven var tydeligvis stresset over det hele, og gik rastløst frem og tilbage med klaprende kløer over trægulvet, og Odie kunne ikke mere slappe af, men var hele tiden klar til at forsvare hvalpene hvis noget skulle komme for tæt på.
Jeg var derfor nødt til at lukke døren ud til baggangen i nat, og derfor kunne Odie heller ikke komme ud af hundelemmen. Hun har skiftevis god og dårlig mave pga. hun gør hvalpene rene og spiser hvalpefoder, og i det sidste døgn har hun haft meget dårlig mave, så det var et ekstra uheldigt tidspunkt hun ikke kunne komme ud.
Odie lagde sig inde i den varme stue og turde ikke forlade hvalpene. Jeg sov ikke særlig meget i nat, for jeg lyttede også efter den mindste lyd, og Odie vandrede en del rundt i løbet af natten. Gizmo hørte jeg mærkelig nok ikke noget til, så han har enten været ude i den regnfulde nat eller bare sovet i vindueskarmen i baggangen.

Her til morgen var der faldet lidt mere ro over det hele. Heeven bruger jo det meste af dagen på at vågne, så hende var der ikke meget postyr fra, og Gizmo havde lige fanget en lille mus, og spist det meste af sin mad, så han var tilfreds, rolig og afslappet. Odie fik sin mad, blev luftet (hun havde helt fin mave igen) og virkede naturligvis meget træt. Hvalpene har leget og spist deres Kingsmoor puppy-blend så nu sover de alle 9, og jeg kan nu gå igang med at rydde op og gøre rent, måske få noget morgenmad og gå i bad. Hov kl. er 11! og jeg stod op kl. lidt i 8…

JanK

Jeg stoler ikke mere på ham Gizmo…

Mor og søn…

Der er efterhånden ikke meget plads i mælkebaren.

Jeg skal ellers love for at de nu leger og slås!

Odie har lidt svært ved at accepterer at hun ikke nødvendigvis er midtpunktet i hvalpenes liv. Her er hun gået ind for at give mælk, men dem som er i hvalpekassen de sover, og de andre leger udenfor…

Alt skal bides i, selv ens eget ben…

Lille Fila ser desværre ud til at have fået et “collie øje”. Et blåt øje forekommer jo af-og-til hos andre racer uden at det gør noget særligt, mens der hos hunde med svagt pigment (lys hud/lys pels) ofte følger døvhed med såfremt de har anlæg for blå øjne, men hos Schapendoes (hvor det sjældent forekommer og ikke betyder noget for hunden når den har almindeligt kraftigt pigment), bliver det bedømt som en så alvorlig “fejl” at den ikke kan udstilles og ikke indgå i avl. Lidt tåbeligt når man accepterer gule øjne såfremt en Schapendoes har brun pels (da alle pels-farver jo er tilladte og derfor er svagt farve-pigment med dertil hørende gule øjne og kødfarvet snude også tilladt!).
Jeg synes jo alle Schapendoes burde have mørke brune øjne, næsten sorte – eller også skulle ALLE andre øjen-farver fejl-kategoriseres, men sådan er det ikke…
Fila har allerede det herligste tillidsfulde og aktive temperament, så hun bliver ikke solgt til hvem som helst, og finder vi ikke et super hjem til hende, så bliver hun afgjort min nye lille skønne tøs, og med de spring-egenskaber hun vist i går eftermiddag, så tror jeg på en kommende agility-stjerne såfremt hun kan blive i mellem-klassen :o )

Dag 27 (gummerne kløer, Odie’s kærester er bare seje!)

9062012

Lene og Dingle er til Schapendoes klubbens årlige aktivitets-weekend. Det startede vist ikke så godt resultatmæssigt, men det må hun selv skrive om når de kommer hjem søndag aften. Derfor hygger jeg mig med de øvrige 8 hunde og katten Gizmo.

(Jeg kan dog godt fortælle at på trods af en mindre god indsats i lydighedsprøverne, så blev Dingle tilgengæld 2. vinder i åben klasse tæver på lørdagens udstilling. Hele udstillingen blev forøvrigt vundet af Zack som er far til Dingle og dermed vores D-kuld. 2. bedste han blev Kejser som er far til vores nuværende kuld – så har vi en god smag hvad angår racetype? :)

Zack & Odie, og Kejser og Odie.

Det meste af eftermiddagen havde vi besøg af endnu en af vores hvalpekøbere, som også er en af vores gamle Schapendoes-venner med egen kennel. Hun var ikke i tvivl om at Fregne (indtil videre) opfylder de fleste ønsker hun har til en ny Schapendoes, men hun syntes generelt af kuldet er meget homogent, hvilket vi selvfølgelig er glade for at hører :)

Jeg sad og lavede dette indlæg på blog’en, og da jeg vendte mig om, havde begge hunde og katten valgt at hvile bag min stol (Dingle er på udflugt med Lene)

Hvalpene har nu alle fået op til flere tænder, og det er tydeligt at gummerne kløer, for de bider i alt. Derfor lagde jeg et par ko-klove ind i hvalpekassen. Det syntes Odie var et hit! Hun lagde sig straks ind sammen med hvalpene og gik igang med at gnave og tygge, og hurtigt fik hun følgeskab af sin yngel, som også syntes godt om de ildelugtende klove.

Det er da hyggeligt når familien har samme interesse!

Når mor alligevel opholder sig i hvalpekassen er mors pels det bedste sted at sove.

Billed-albummet med samtlige billeder siden kuldet blev født.
(opdateres dagligt).

Dag 26 (personlighed)

8062012

I løbet af de sidste 2 døgn, ja måske kun i løbet af dagen i går, udviklede hvalpene pludselig personlighed. Der er nu gået nogle dage siden de fik hørelsen og synet, men de har ikke rigtigt kunnet forstå at bruge det. Samtidig har de fået en væsentlig bedre kontrol over deres bevægelser, og det er nu tydeligt at når de foretager sig noget, er det ikke bare tilfældigheder, men (rimelig) velovervejede handlinger.
For bare to dage siden kunne de da godt støde ind i hinanden og de kunne også tilfældigvis tumle hen mod en bamse, og når de nu alligevel var stødt i bamsen, kunne de jo lige så godt blive der lidt og undersøge pelsdyret. Nu er det tydeligt at de ser bamsen, hvorefter de resolut vandre hen til den, dapper den med en pote og bider sig fast i tøjdyret for at give den en rusketur. Når de ser hinanden går de også lige i flæsket på bror eller søster. Det er med oprejst front og vilde fagter med forbenene alt imens der snerres og spruttes.

De kan også vågne op, og efter at have tisset ude på aviserne, begynder de bare at tulle rundt og lege, i stedet for at råbe om mad. Når vi sætter os ind i hvalpegården kommer de straks hen til os, og ofte foregår det med en logrende hale i de sidste stykke før de når os. De kan sagtens lege i en lille halv time uden at klage over den ringe service som mælkebaren leverer. Så kan de lægge sig til at sove midt i hvalpegården hvilket vi ikke mindes vi har set ved andre kuld før end de er en uge ældre de.
Den evindelige afspilning af DKKs lyd-CD med alle mulige mærkelige lyde, har også givet pote. Når jeg f.eks. kværner kaffebønner i den utroligt larmende kaffekværn, smækker med ovnlågen, klirrer med tallerkner eller tænder for opvaskemaskinen, er der ikke så meget som et hoved som rejses i flokken.

Personligheden skinner derfor lige så langsomt igennem i deres adfærd og leg med hinanden. Allerede nu er der helt klart nogle som afstikker fra gennemsnittet i flokken. Nogle vandrer mere rundt og udforsker de skumle, mørke kroge af hvalpegården hvor underlige tøjdyr, farlige gummidyr og mærkværdige kugler, bolde, terninger m.m. pludselig kan dukke op. Nogle kan finde på at tage en lur midt i alt postyret fra de andres leg. Nogle vælger at sove ovre i bunken af tøjdyr fremfor i hvalpekassen. Nogle kaster sig over maden når der  serveres Kingsmoor puppy-blend, mens andre slikker lidt på maden, men går derefter rundt og brokker sig over den ringe mad vi serverer. Der er mange små tegn som i sidste ende vil være med til at afgøre hvem vi mener passer bedst til de længselsfuldt ventende hvalpekøbere.

Jo, jo… Nu er de absolut blevet rigtige hundehvalpe :)

Dag 25 (tænder)

7062012

Så har 2-prik fået et par kindtænder, og flere af hendes søskende har også små spidse tapper som er på vej frem flere steder i kæberne, så nu er det en stakket frist før de bliver forvandlet fra små søde og blide tandløse hvalpe, til små monstre med sylespidse tænder som sættes i alt!

De bruger nu en del tid udenfor i hvalpegården hvor de “leger” med hinanden. Dvs. de bider i hinanden, skubber hinanden omkuld og møvre rundt på må-og-få alt imens de hyler, skriger og kommer med alle de lyde de nu har lært. De bruger flittigt de mange tøjdyr til at bide og nappe i, men leger endnu ikke med dem.


Det går fint med at give “fast føde”. Et værre svineri men alle spiser, dog nogle mere end andre, men det bestemmer de jo selv.

I dag kommer den første hvalpekøber på besøg, så jeg må jo hellere få skiftet de værste aviser, så det ser pænt ud når hun kommer for at se sin kommende lille “Flipper” :)

Dag 24 (sove ude og den farlige robot)

6062012

Odie havde ellers lige været inde og give mad før jeg valgte at stå op, men alligevel skulle hun liiiiige tjekke om alt var okay hos hvalpene da jeg stod op og kiggede ind til hvalpene, så de vågnede straks op og skreg på mad.


Jeg troede ellers jeg havde styr på min morgen, og ville give de voksne hunde mad først og dernæst hvalpene, men det blev så omvendt.
Mens jeg gav hvalpene mad, gik Dingle udenfor og pludselig kunne vi alle hører at hun gøede – og det var alvor! Både Odie og Heeven (som åbenbart ikke er helt døv eller også kunne hun aflæse Odie’s reaktion) foér ud af hundelemmen og hvalpene stivnede, mens et par af dem gav et bjæf fra sig.
Så måtte jeg lige ud og se hvad “vagthunden” havde opdaget. Nååååå… det var vores nye robot-plæneklipper som vi ikke kunne få til at virke i aftes, men så åbenbart skulle lade noget mere op i dens ladestation. Den summede nu lystigt rundt på den største af vores træningsbaner og sørgede for at græsset altid er kort og ideelt til lydighedstræning :)

Hundene syntes godt nog det var noget underligt noget som pludselig kørte rundt på deres træningsbane!
Odie fandt hurtigt ud af at den ikke var særlig farlig.
Robomower kører lige så langsomt som Heeven går, så Heeven måtte sætte i skarpt trav for at indhente og undersøge robotten.

Da jeg kom ind havde hvalpene fundet et dejligt sted at sove, og for første gang havde de valgt at sove udenfor hvalpegården. Det skyldtes nok at jeg havde smidt en blød bamse ud til dem, og den lå tilfældigvis op ad den lune radiator, så der blev først nappet, bidt og suttet på bamsen hvorefter de stille og roligt faldt i søvn.

Dag 23 (friheden til at vælge)

5062012

Nu er de så småt ved at vænne sig til at rampen til hvalpekassen er slået ned, og de kan derfor selv vælge hvor de har lyst til at opholde sig.

De sover stadig ca. 2 timer af gangen, og er vågne i 10-15 min. De vælger som regel at sove inde i deres vante hvalpekasse, og helst i en stor varm og social klump, men er der en som skal tisse, er det sjovt at se, at deres instinkter siger dem at de skal gøre det uden for “hulen”. Det skyldes at ude i naturen vil stanken fra tis og afføring tiltrække rovdyr, hvis moderen ikke får fjernet det i tide. Så søvndrukken vakler/tumler/falder den lille hvalp ned ad rampen, vakler et par usikre skridt ud på aviserne og tisser med et sageligt udtryk i hovedet, hvorefter den igen kravler op i kassen, tramper hen over sine sovende søskende indtil den igen finder et godt sted hvor den falder i søvn med en veltilfreds smasken og et dybt suk…
I går havde vi en stakkels lille fyr som havde havde svært ved at komme med sin afføring. Både Odie og vi forsøgte at hjælpe den lille stakkel, men først sidst på eftermiddagen lykkedes det ved hjælp af lunkent vand i måsen og massage i et blødt håndklæde, at få lettet den lille fyr, og jeg skal da også love for at han havde samlet en stor bunke hårde kanonkugler sammen inde i maven.
Hvalpene skulle efter planen have ormekur i dag, så det blev fremskyndet i fald forstoppelsen skyldtes orm. Han blev derefter smurt bagi med zink-salve og allerede i nat da vi kiggede til ham, så han helt fin ud i bagenden. Her til morgen var der intet at mærke på ham og han både drak mælk, spiste den nye Kingsmoor hvalpemad og drak lidt af den nye skål med vand, så han skal nok klare sig :)

Nu er de ikke så tavse mere. Hold da op de kan skrige, hyle, brumme, knurre, bjæffe og i det hele taget skælde ud når mor lige kigger forbi for at tjekke hvordan de har det, men uden at blive for at give mælk.

Man får bare ikke lavet så meget som man regner med når vi har hvalpe. Når hvalpene er vågne, og specielt efter at de har spist, så er der dømt “kvallitets-tid”. Her bliver der masser af mulighed for at være i kontakt med hvalpene, og følge med i deres begyndende indbyrdes leg. Allerede nu er der tegn på hvem der er stærkere end end andre, og hvem der er mere forsigtig over for nye ting end andre. Når de så pludselig bliver trætte, dratter de bare om hvor de nu end befinder sig. Her var det tilfældigvis i en stor varm klump på mine lår. Så måtte jeg bare sidde og nyde det så længe min ryg, ben og bag kunne klare det.

Dag 22 (3 ugers fødselsdag)

4062012

Dagen blev fejret på behørig vis, med mad på sengen og hvalpegården blev pyntet op med festlige aviser i forskellige farver!

Så er vi klar til at hvalpene vågner igen.

Det vil sige, at hvalpene for første gang blev tilbudt opblødt Kingsmoor hvalpefoder rørt med lidt A38, og at hvalpegården blev plastret til med aviser, og det viste sig at være en rigtig god ting, for så snart de vågnede, tumlede den første lille hvalpe søvndrukken ned ad rampen, hvorefter den straks gav sig til at tisse (mest på rampen, men ideén var jo god nok).

En lille fyr vælter ud og giver sig straks til at tisse…

Fine manerer er der ikke plads til..

Odie er stadig ikke helt tryg ved at hendes hvalpe sådan får lov til at tumle rundt uden at hun har styr på sin lille familie. Det må hun så vænne sig til, og hun skal også vænne sig til at nu kommer hvalpene helt hen til hegnet omkring hvalpegården, og dermed kommer de også tæt på både Dingle, Heeven og Gizmo. Dingle har forstået budskabet fra sin mor, så når hvalpene først kommer væltende ud og begynder at skrige hysterisk på mad, så skynder Dingle sig langt væk, så mor ikke bliver sur på hende…

Det med fast føde er ikke nemt… For det første ved de jo ikke hvad det er, for det andet har de jo heller ikke særlig meget kontrol over deres bevægelser, så det hele ender med at nogle laver hjulspænd i madskålen, mens andre forsøger at spise pænt, så de som ligger/står og forsøger at spise, får mad sparket op i hovedet og uden for madskålen, hvilket så andre ruller rundt i, alt i mens alle hyler og skriger.

Forholdsvis mange i kuldet har allerede fattet ideén med mad i en skål.

Odie må pænt vente uden for hvalpegården når denne seance foregår, for ellers æder hun bar al maden, men når hvalpenes interesse for maden er ebbet ud, får Odie lov at komme ind og gøre lidt rent mens hvalpene får fornyet energi ved synes af deres mor. Det udløser endnu et cirkus af lyd og bevægelser, når Odie forsøger at få slikket den sidste madrest af skålen, og hvalpene samtidig forsøger at nå op til patterne.
Nå, efter et stykke tid må Odie give sig, og går ind i hvalpekassen og sætter sig, og hvalpene får deres tørst stillet.

Så bliver der endelig ro… og jeg kan nu rydder op efter madsvineriet, skifte aviser, fjerne hæfteklammer fra en stak aviser og dele dem op i 3-4 siders enheder som ligger klar til at lægge på de steder hvor der snart igen bliver tisset.
Puha! Det er herligt at være kennel-far :)

Jan

Dag 21

3062012

Så skal en ny del af deres verden opleves!

Nu var det så tid til at hvalpene fik udvidet deres verden, og det gjorde vi ved at åbne lågen i hvalpekassen, således at hvalpene havde mulighed for at kigge ud. Det gik over al forventning, for i stedet for at kigge forsigtigt ud, nærmest væltede hvalpene ned ad rampen, og syntes det var det mest naturlige i verden at bevæge sig rundt på henholdsvis puden uden for kassen men også det glatte vinyl-gulv.

Odie var lidt overrasket over at hendes lille familie pludselig myldrede rundt uden for kassen, og den bedste måde at få hvalpenes opmærksomhed er jo at lokke med gratis mælk, så der gik ikke lang tid før familien hyggede sig på puden.
Udenfor hvalpegården fik vi en meget interesseret tilskuer, idet katten Gizmo med vidt opspilede øjne og roterende ører satte sig helt op til hegnet og fulgte opmærksomt med i postyret af hvalpe få meter fra ham. Det brød Odie sig ikke om, og vi satte hvalpene op i kassen igen, og rampen blev lukket så de kunne få sig en lur oven på denne oplevelse.


Dag 20

2062012

Det er jo blevet køligt igen, og det kunne mærkes da Odie fik dårlig mave sidst på natten. Det var godt nok koldt at stå derude og pjatte med vand. Nu har Odie faktisk klaret en hel uge uden dårlig mave på trods af alt det skidt hun indtager når hun gør hvalpene rene, og det er godt nok ikke småting der efterhånden kommer fra de små fredsforstyrrere. Så må Odie lige få en gang Canicur Vet, og så plejer maven at falde til ro igen.

Dagen startede med at jeg gik en tur over i den nærliggende skov med gamle Heeven og Dingle. Heeven synes jo absolut ikke om at gå tur når vi ikke går alle sammen, men med lidt go’bidder fik jeg lokket hende ned for enden af vores grusvej, og så gik det rimelig hurtigt over til skoven. Da hun først kom derover, var det ikke noget problem at bevæge sig, for der er der så mange spændende dufte at snuse til.


Når Heeven finder ud af at vi er på vej hjem fra en tur, uanset hvor turen har gået hen, så sætter hun det lange ben foran, og denne gang var det lige før hun tog livet af mig… Vi var lige vendt om for enden af en skovsti, så både hende og Dingle fik lov til at gå uden line på vejen tilbage til civilisationen. De gik i skarpt trav side om side, og pludselig var det temmelig langt foran mig, så jeg måtte kalde. Dingle stoppede med det samme og stillede sig med siden til for at se hvad hun skulle, men gamle Heeven opdagede åbenbart ikke at hendes følgesvend var stoppet så hun fortsatte ned ad stien. Jeg fik løbeline på Dingle, og småløb op mod Heeven, men hun havde fået et ret stort forspring, så jeg måtte til sidst løbe alt hvad jeg kunne på den ujævne skovsti, hvor jeg både skulle holde styr på Dingle i løbelinen og hvor jeg satte mine fødder. Da vi nåede op på siden af Heeven, kiggede hun overrasket på os, og kastede så nakken tilbage samtidig med at hun satte i fuld gallop, fordi hun åbenbart troede vi alle 3 skulle løbe om kap! Det sket hele 2 gange før jeg fik en hånd ind foran snuden på hende så hun forstod at nu skulle hun stoppe. Det var lige 30 meter før de første huse, så det var i sidste øjeblik vi fik stoppet det gamle gespenst.
Så fik hun også løbelinen på, og vi fortsatte hjemad. Jeg SMS’ede til Lene at hun godt kunne gå os i møde med Odie, men fik svar tilbage at det havde de forsøgt, men halvvejs nede af grusstien var Odie blevet usikker på om hvalpene havde det godt, og var vendt om, så nu sad de alle og hyggede med hvalpene i hvalpegården :)

Jan

Dag 19

1062012

Endnu et gennembrud: En bæ i hvalpekassen!

Normalt ikke noget som får os til at klappe i hænderne, men det er igen et tegn på at de lynhurtigt nærmer sig det punkt i deres liv, hvor de bliver selvstændige og levedygtige hvalpe der uafhængigt af deres mor, og kan takle hvad livet må byde sig af ufordringer.
Utroligt så mange underlige lyde de kan komme med, og der nappes og slikkes mens de tumler rundt mellem hinanden og de to plysdyr de har fået som barnepiger.

Når man går hen og siger hej til hvalpene, er det tydeligt at de kan høre og se en. De kommer vaklende på deres små ben, og straks bliver vores fingre “gennemtygget”. Vi glæder os utroligt til den kommende tid, hvor vi også kan begynde at studere deres temperament, og tale om hvem der skal blive her. Et meget svært spørgsmål lige nu, da de alle er utrolig ens og bare så dejlige.

JanK

Dag 18

31052012

Hvalpene har afgjort fået deres sanser, nogle er længere fremme end deres søskende, men alle er nu fra den ene dag til den anden, kommet et kæmpes skridt videre i deres udvikling.

Nu sover de ikke bare efter at have spist, men bruger 5-10 min. på at kravle rundt og “lege” eller “irriterer” mor. Når vi roder rundt i stuen kommer der sommetider knurre-lyde, eller noget som minder om “bjæf” nede fra hvalpekassen, så de hører hvad vi laver. Vi har derfor igen sat DKKs lyd-CD på computeren, således at de vænner sig til alle mulige ude- og inde-lyde ud over det sædvanlige her i huset.

I dag blev de også registreret ved Dansk Kennel Klub. DAN de DOES F-kuld kommer derfor officielt til at bestå af:
DAN de DOES Flik-Flak
DAN de DOES Fønix
DAN de DOES Flipper
DAN de DOES Frikk
DAN de DOES Fregne
DAN de DOES Fila

Hvem som skal bo hvor, vides endnu ikke, men da der skal bestilles chips til ID-mærkningen som foregår sidst i perioden før de forlader os, så skal papirerne indsendes allerede nu, dog uden angivelse af hvem som er hvem.

Her er en lille video med Gizmo som bare hygger sig her hos os. 

Jeg HADER det…

30052012

Næst efter at aflevere hvalpene 8 uger gamle, så er negleklipning det værste jeg ved, når vi har hvalpe.

I dag var det tid for den første negleklipning på hvalpene. 108 små negle skulle klippes. Jeg havde forberedt mig godt. En skammel var placeret foran terrassedøren så der var lys nok. Negleklipper og briller var lagt frem. Så skulle Odie bare lige fodre dem og jeg kunne vente på at de blev trætte og lagde sig til at sove. Én efter én blev de hentet frem og lagt på mine ben… men ligge på ryggen, næææ, det ville de altså ikke, og hvor i alverden er alt det pels på poterne nu kommet fra.? Det dækkede de små negle og gjorde det svært at se dem tydelig. Puha, jeg HADER det, men stille og rolig fik jeg mig klippet igennem de små negle, mens sveden langsomt brød frem overalt på min krop. Jeg forventer hver eneste gang jeg klemmer saksen sammen, at hvalpen vil hyle op fordi jeg har klippet for tæt på roden.

Stolt kunne jeg klippe negl nummer 108, uden at en eneste af hvalpene havde sagt en lyd. Nu går der heldigvis nogle uger inden vi skal igennem det igen.

Hold op, hvor bliver de søde nu. En uge mere og det er rigtige hundehvalpe der løber rundt :)

Underligt nok, mærker vi ikke det helt store på Dingle, efter vi fjernede alle hendes bamser. Jeg troede hun ville gå rundt og pibe og lede efter dem, men hun har hurtig affundet sig med at de er væk. I morges da jeg var i bad – havde lige skummet håret ind i shampoo – hører jeg Odie meget bestemt sig: Gå væk… Åh nej, jeg vidste at det var Dingle der var gået ind til hvalpene. Vi havde ellers lavet indgangen noget højere for at Dingle ikke skulle springe derind og indtil videre havde hun heller ikke gjort det. Jeg fik det værste skum skyllet af, og gik dryppende ind i stuen. På madrassen ved siden af fødekassen lå Dingle og krøb sammen mens Odie lå nede hos hvalpene. Ingen tvivl om, at Dingle havde prøvet at komme ned i kassen til Odie og alle hvalpene. Jeg sagde til Odie, at det var ok, og kaldte på Dingle. Dingle sendte længselsfulde blikke ned i kassen og rejste sig så forsigtig og kom hen til mig. Dingle har ikke prøvet at komme ind til hvalpene efterfølgende… måske hun nu forstår at Odie mente det alvorligt, at Odie vil have hendes hvalpe i fred :)

DAN de DOES F-kuld 17 dage gamle. De kan nu alle mere eller mindre se og hører, samt hæve sig på skæve ben.


De to tøser DAN de DOES Fregne og DAN de DOES Fila.

Dag 16

29052012
20120529-063336.jpg

Her til morgen var der (igen) et spring i hvalpenes udvikling. Da vi stod op reagerede nogle af hvalpene ved at råbe op, åbenbart fordi de kunne hører os. Da jeg kiggede ned i kassen, havde de klumpet sig sammen i et lille “tårn” oven på deres to bamser, og nogle af hvalpene forsøgte at komme op så de kunne se ud. Dvs. sådan så det i hvert tilfælde ud :)
Så blev der sørget for mad til de voksne hunde, og Gizmo (som sprang ind af vinduet i soveværelset), hvorefter Odie skulle ud og besørge og SÅ var der tid til at hvalpene skulle have mad. Det er sjovt så tydeligt det er, at når Odie har enten spist eller skidtet, så har hun det godt og så skal hvalpene have mad.
Stakkels Dingle er pludselig hårdt påvirket af falsk drægtighed. Hun havde i løbet af natten slæbt 4 tøjdyr op i vores seng, og hun vil hele tiden ind til hvalpene. Odie tager det overraskende pænt og nøjes med lynhurtigt at springe med ind i hvalpegården for at spærre af for Dingle, men vi skal nok passe på hun ikke presses til at skulle jage Dingle væk med magt…

20120529-121334.jpg

2 uger

28052012


20120528-121348.jpg

20120528-132413.jpg

20120528-132420.jpg

20120528-132427.jpg

20120528-132434.jpg

20120528-132444.jpg

20120528-132448.jpg

Dag 14

27052012

Sikke da et vejr. Tiden tilbringes udenfor og en masse ting bliver klaret. Odie er nu med på en lille bitte morgengåtur rundt om søen. Hun sprudler af energi og glæde for tiden, nok fordi hun er blevet mere afslappet og ikke vogter sådan på hvalpene. Når vi arbejder udenfor styrer Odie selv, hvornår hvalpene skal have mælk – ellers tuller hun glad rundt sammen med os andre.
Dingle insisterer på, at hendes lille “pindsvine-bamse-hvalp” skal med op i sengen og sove om natten, ja, ja, et dyr mere eller mindre. Ellers synes jeg faktisk at Dingles humør er på vej op igen, hun løber mere og virker mere frisk.
Heeven er nu igen begyndt at gå glad med på tur. Vi har næsten ikke kunne trække hende med, når det kun var én af os der gik, hun vil kun hvis vi begge går med.

Lene

20120527-152556.jpgEn meget kort tordenbyge giver tid til et lille hvil i stalden
20120527-152611.jpgDe to tøser – glade og tilfredse efter et godt mælkemåltid
20120527-152620.jpgOdie nyder den kolde bæk, når vi går vores lille tur rundt om søen

Vi fik savet alt vores brænde… og gamle Heeven lagde sig i skyggen lige ved siden af, hun er jo døv og kan ikke høre den frygtelig larm. Da vi var færdige lignede hun en omvandrende savsmuldbunke

 

20120527-152637.jpgDet er så varmt, at hvalpene ligger hver for sig og slår mave

Dag 13

26052012

Vi ville have været tidligt oppe for at gå i skoven, men grillaftenen med Solveig trak ud og efter at have været oppe og tjekke hvalpe et par gange i løbet af natten, så blev kl. desværre 10 og vi må nøjes med en meget kort tur i sommervarmen.

25° inde i huset og 40° ude i solen…

Odie har også besvær med at blive liggende hos hvalpene efter hun har ammet. Det er varmt og det påvirker os alle. Selv Gizmo gider ikke være ude men ligger og snuer den indenfor i de kølige og mørke steder han kan finde. Sidste nye påhit er at kravle ind under en kommode. Så ligger han der og surmuler..

Dingle er pludselig igen begyndt at gå rundt med sine tøjdyr. Ikke noget underligt i det, men hun har bare ikke gidet lege med dem i ca. en måned. Hun tjekker også de samme buske og huler ud, som Odie gjorde da hun gjorde klar til fødslen. Ikke noget underligt i det, specielt nu hvor det er så varmt, søger hun selvfølgelig køligheden i buskene. Hun kan bruge 5 min. på at grave og ommøblerer en pude i deres hundeseng. Ikke noget underligt i det, for sommetider får de bare et flip hvor noget skal bøvles rundt.
Der er dog en helt anden grund til disse ændringer i hendes adfærd: Hun skal have “hvalpe”. Midt i alle forberedelserne til Odie’s kuld har vi ikke tænkt over, at Dingle faktisk kom i løbetid lige efter at Odie havde været det, så derfor siger Dingle’s biologiske ur, at nu skal hun gøre klar til hvalpe. Synd for lille Dingle, for hun virker helt forvirret over sine instinkter. Bl.a. er hun (lige som Fille gjorde) begyndt at pive når hun står med et tøjdyr i munden, uden at vide hvorfor hun gør det, og hvad hun vil opnå.
Det skulle dog gerne være sidste gang hun skal gennemgå det, for om ca. en måned har vi planlagt at hun skal sterilliseres.

Det går heller ikke med Heeven som det “plejer”. Hun har jo passeret de 14 år i februar, og samtidig mistet hørelsen. Det har påvirket  hendes adfærd væsenligt, både fordi hun nu ikke mere er i samme kontakt med sine omgivelser, men også fordi hun, i vores øjne, pludselig virker dum når hun ikke mere forstår de helt elementære kommandoer. Vi skal passe meget på ikke at blive irriterede når hun står i vejen og ikke flytter sig når man “siger det”, ikke kommer når man “kalder”, eller om aftenen når der falder ro over familien, så vandrer hun rastløst rundt. Synd for gamle “Mys” som tydeligvis ikke forstår hvad der sker i sit hoved og omkring hende. Hendes mave har aldrig været bedre, og på trods af de svindende muskler i bagbenene og sandsynligvis lidt gigt i ledene, så virker hun fysisk sund og rask. Det er bare ikke den samme gamle hund jeg havde for bare et halvt år siden…

Vi går og venter på vores nye bil skal blive klar. Det skulle den gerne i uge 23, men skat og told, har planlagt at omlægge et eller andet system d. 1. juni, og det kan nemt få indflydelse på hvornår vi kan få registret den og få udlevet nummerplader. Så må Lene nok nøjes med den lille Peugeot 107 når hende og Dingle kører til Schapendoes klubbens aktivitetsweekend ved Nyborg.

Nu mister vi også vores internet! Skyline gik jo konkurs for et par uger siden, men har dog holdt vores forbindelse kørende. I dag læste jeg desværre på deres hjemmeside, at de ikke har kunnet redde internet-delen, så på fredag har vi ingen internet-forbindelse.
Utrolig træls, for vi bor et sted hvor der er så ringe dækning at vi ikke har ret mange muligheder for internet. De vi har er enten dårlige eller meget dyre, specielt i forhold til vores behov, som er forholdsvis lille, så derfor har vi ikke brug for en lynhurtig og kraftig forbindelse til en pris af mere end det dobbelte af hvad vi giver nu…

Dag 12

25052012

Dag 11 (Edderkoppen med det lille lyseblå øje)

24052012

En gang imellem vælger Odie at tage en lur efter at have ammet.
Så hygger hele familien, og det er tydeligt at hvalpen nyder at sove hos deres mor.

Både i går nat og i nat, valgte vi forsøgsvis at sove i det kølige soveværelse, og så lade det være op til Odie at passe sine hvalpe. I går blev vi dog vækket sidst på natten, da Odie lå og sov inde ved os, og hvalpene klagede temmelig meget inde i stuen. Så måtte jeg op (Lene arbejder i øjeblikket så hun er “fredet”), og flytte min dyne og pude ind på madrassen i hvalpegården. Odie fulgte straks med og hoppede op til hvalpene, som så fik deres morgenmad.
I nat måtte jeg først gang op dag jeg fortumlet vågnede ved trippende skridt på klinkegulvet i forgangen udenfor soveværelset. Jeg troede det var Heeven, og fordi vi stadig lukker døren ud til baggangen hvor Gizmo af og til kommer ind i løbet af natten, så kan hundene ikke selv hoppe ud hvis de f.eks. skal tisse. Men det det var i stedet Odie som trippede rastløst rundt, og jeg måtte lukke fordøren op så hun komme ud og tisse.
Lidt senere kunne jeg hører en hund trippe rundt ude på køkkengulvet. Det var igen Odie, og selvom vi havde stillet hundenes vandskål ind i køkkenet, ja så ville Odie altså ud i baggangen og drikke – og det skulle være frisk koldt vand!
3. gang var da jeg hørte Odie hoppe op til hvalpene, hvorefter hun næsten med det samme hoppede ud, hvilket fik hvalpene op i det røde felt: Hva’ pokker skal mor hoppe op og vække os, vi møvre os hen til mælkebaren, og så skrider hun! Nå, jeg satte mig hen til hvalpekassen og Odie hoppede straks op, og så fik hvalpene mad igen.
Da Lene stod op kl. kvart i 6, orkede jeg bare ikke stå op og gå morgentur med Dingle og Heeven, men blev under dynen. Det blev dog ikke den morgen jeg havde håbet, for så larmede hvalpene, så gravede Heeven en hule i tæpperne på gulvet, så hoppede Dingle op i sengen, så hoppede hun igen ned, og til sidst kom Gizmo mjauwende ude fra køkkenet hvor Lene havde undladt at lukke døren. Så måtte jeg springe op inden han evt. valgte at hoppe ind i hvalpegården, for så kan det godt være der blev krig. Han var nu ganske fredelig, men ville bare sig at klokken var 20 min. over syv og han ville meget gerne have sin morgenmad. Okay, så måtte jeg op for alvor og hundene og katten fik deres mad. Så skulle Odie ud og skidte, hvilket normalt giver lidt ekstra arbejde, da hun ofte har dårlig mave pga. hvalpemad og rengøring af hvalpene. Det var bedre end gennemsnittet, men det kostede alligevel en gang vask ved den udendøres bruser. I mellemtiden var Dingle gået på morgentur, og jeg havde ikke fået lukket porten, så i  natbukser og glocks måtte jeg spæne om og se om hun var gået på tur op til vejen. Hun stod dog lige så fredeligt ude på LP-banen (som allerede skal slåes igen efter bare 4 dage!), så ingen grund til panik.

Inde i hvalpegården kan de nu næsten alle hæve sig op på stive skæve ben, når de skal møvre sig hen til mor. De ligner “store fulde edderkopper

…………………………..

Præcist kl. 12 i dag fik jeg en glædelig overraskelse.
Det er en stor oplevelse hver gang de åbner øjnene, men det kom helt overraskende, pludselig at se et lille lyseblåt øje som kiggede på mig, lige da jeg tog en hvalp op for at lægge ham op til Odie.

Det er den sidstfødte han, “Sidsteklatten”, som har taget det utroligt store udviklingsskridt og åbnet det ene øje.

Det er bare så utrolig at de små “fostre” pludselig, fra det ene øjeblik til det andet, får personlighed. Selvfølgelig kan han ikke se endnu, men nu er det en rigtig hundehvalp at se på ;)

Storesøster Dingle fik lov til forsigtigt at komme ind i hvalpegården,
og for første gang, se på sine nye små halv-søskende.

Jan

Dag 10

23052012
20120523-080810.jpg

Ja, ja… De små fostre begynder så småt at minde om rigtige hundehvalpe. De er blevet mere mobile og noget mere bevidste om hvor de er og hvem der er i nærheden. Snart kan de også hæve sig på skæve ben.

………………………………………………………

Holy shit! “Ruder knægt” har lyd! 
Han skulle altså BARE af med noget som havde sat sig fast i hans lille tarm.
Han begyndte med at brokke sig, så begyndte han at små-klynke, SÅ skreg han! Mor Odie måtte skynde sig ind i kassen (og det samme måtte jeg selvfølgelig også), og i fællesskab fik vi styr på den lille dreng, så Odie kunne udfri ham fra hans mavepine.
Bagefter lignede han en hvalp som havde skubbet måsen op af en mur malet med orange fluorescerende maling, så jeg måtte have ham under den lunkne hane i badeværelset. Det syntes Odie absolut IKKE om, mens både Heeven og Dingle syntes det var vildt spændende med den lille rotte jeg holdt i hånden (højt hævet over deres hovedet).
Nu er han godt nok træt, og alle sover roligt igen…

Dag 9

22052012

20120522-153253.jpg

En varm nat men hvalpene havde det helt fint, mens Odie og jeg havde en meget lang nat. Odie skulle ud to gange for at besørge, Heeven kiggede forbi et par gange og det samme gjorde Gizmo. Det bryder Odie sig bare ikke om, så jeg måtte rejse mig og bede dem skrubbe af.
Kl. 5.45 stod Lene, op efter en god nats søvn i det kølige soveværelse. Mens hun gjorde sig klar til at tage på arbejde, gik jeg en tur med Heeven og Dingle i den skønne kølige morgenluft. Det er helt utroligt så alt det grønne er vokset i den uge jeg ikke har gået turen langs kornmarken. Det var også temmelig vådt så hundene (og mine sko) var gennemblødte og fulde af mælkebøtte-frø og andre plantedele, da vi kom hjem igen.
Så fik hundene mad. Det er ikke så lidt Odie spiser og alligevel er hun meget tynd. 20120522-153303.jpg
Hygge i skygge.

Dingle (og Heeven) overfaldet :o(

21052012

Jeg havde besluttet mig for at køre ned til vores gamle område og gå en lang tur med Dingle og Heeven og så tage rundstykker med hjem til morgenmad. Det var en forrygende flot morgen, og godt vi kom afsted så tideligt, for varmen var allerede ved at være voldsom.

Heeven var i løbeline, så er jeg sikker på, at jeg ikke lige pludselig mister hende, fordi hun går en anden vej end os. Hun kan jo ikke høre os og tuller meget rundt i sin egen verden. Da vi skal passere den første å, kan jeg høre at der står en del mennesker og taler. Jeg tager Dingle i line, og ser det er fire unge mennesker med en Labrador og Rottweiler. Hundene er ude og bade, men de bliver hurtig kaldt op og får snor på. Dingle passerer de to store hunde uden problemer, dejligt, det er jo ikke mange hunde vi møder på vores daglige ture, så Dingle har stadig brug for at møde fremmede hunde.
Afsted videre går turen. Længere fremme på den smalle sti, ser jeg tre ældre damer stå og tale sammen – tilsammen har de fire små hunde. Jeg stopper selvfølgelig op og tager Dingle i snor. Ingen af damerne har åbenbart tænkt sig at tage deres hunde i snor, og pludselig kommer en stor dansk/svensk gårdhund-type løbende på stive ben mod os. Jeg bliver irriteret… man kan simpelthen ikke være bekendt ikke at tage sin hund i snor når andre gør det (med mindre du har styr på den), og i hvert tilfælde ikke bare lade hunden løbe hen til andre hunde der er i snor.
Jeg vælger at løsne Dingle for at hun ikke skal føle sig truet. Gårdhunden snuser i to sekunder og løber videre hen mod gamle Heeven. I mellemtiden har Dingle fået øje på to af de andre hunde… “Jaaa, 2 stk. Tyson’er!” (Tyson er jordens sødeste Shipperke som Dingle kender fra agility). Dingle går stille med logrende hale hen mod den ene lille Shipperke… og pludselig sidder Shipperken i struben på Dingle!!!!! – Utroligt, den var godt nok ikke stor, men alligevel får den væltet Dingle omkuld og står truende over hende. Jeg har svært ved at komme forbi damerne – har også Heeven i snor og hun har tilgengæld svært ved at komme forbi gårdhunden. Dingle skriger og prøver at komme væk, og pludselig hører jeg en af damerne sige: “Det går nok….”.  tænder jeg altså af…! Det kan godt være at den lille hund er meget, meget mindre end Dingle, og det kan godt være at den ikke bider struben over på hende, men da Dingle prøver at flygte og den endnu engang nedlægger hende, får jeg altså nok. Jeg kaster mig mellem damerne, får fat i nakken på den lille møg-hund, løfter den i vejret, og mens jeg siger grimme, grimme ting til den, marcherer jeg tilbage til hundens ejer. Jeg overrækker hende den lille hund, stadig hængende i nakkeskindet, og siger: “Kan du  få den hund i snor!”. Hun bliver helt befippet… leder efter snoren, og ser meget brødbetynget ud. De tre andre små hunde er klogeligt nok gået fire meter bagud, jeg tror godt de var klar over, at de ikke skulle blande sig. Jeg får et forsigtig lille: “Fortsat god tur” med på vejen… ikke om jeg ville ønske dem en god tur!
Dingle kigger sig nervøs over skulderen det næste lange stykke vej. Æv da også, sådan en dum episode kunne vi godt have været foruden. Dingle er i forvejen på grund af løbetiden og mor Odie’s beskyttertrang overfor hvalpene, lidt nede i kuldkælderen og dette hjalp bestemt ikke på det.

Vi går videre og møder heldigvis snart en sød, lille blandingshund. Dingle hilser kort, men har ellers ikke lyst til snakke med den. Videre på turen møder vi en dame i kørestol med en lille Bichon. Hun råber om det er tæver jeg har, hvortil jeg svarer ja. Så vil han gerne hilse siger hun. Jeg spørger om den er sød, for Dingle skal altså ikke opleve mere dumt på turen. Ja, ja, siger hun, bare det er tæver du har så vil han gerne. Det vil han også… han logrer helt vild og går frem mod Dingle. Dingle synes han er en herlig lille hund  og får mod på at hilse. Så er det at gamle Heeven vågner og går hen for at hilse på den lille hund også. Om det er fordi hun er så gammel og måske går lidt stift, ved jeg ikke, men nu farer den lille hund lige ud i hovedet på Heeven og bider hende i snuden. Stakkels gamle Heeven, hun giver nogle underlige lyde fra sig, men vender sig så bare om og går lidt væk.
Så snak du med den anden, siger damen til hunden… nej, tak, nu har jeg fået nok af de små gale hunde og går raskt videre.

Jeg får købt rundstykker, og på vej hjem i bilen tænker jeg episoden med de fire små løse hunde igennem. Havde det været Labradoren eller Rotweilleren der havde overfaldet Dingle havde situationen sikkert set meget værre ud, men det var det ikke. De fik deres hunde i snor så snart de så os. De tre ældre damer syntes åbenbart at deres hunde var så små, at de ikke behøvede at tage dem i snor. Det er utrolig uforskammet og ansvarsløst, når de nu ser at Heeven er i snor og jeg med det samme også tager Dingle i snor. Desuden kan de tydelig se, at jeg ikke kan gå uden om dem, men bliver nødt til at passere tæt forbi dem, fordi stien er så smal. Hvad nu hvis Dingle havde bidt fra sig. Det var uden tvivl gået hårdt ud over den lille hund… eller hvad hvis gamle Heeven var kommet Dingle til undsætning? Mine hunde var klart de største, og lur mig, om ikke det var dem der var blevet kald møgkøtere hvis der var sket de små noget…

Lene

……………………………………………………

Uge 2/dag 8

Så er det allerede en uge siden vores liv (igen) ændrede sig radikalt, og vores lille meget rolige velfungerende flok blev udvidet med 6 livlige hvalpe.
Det er jo ikke fordi der er sket så meget med hvalpene på denne uge, det er mere de voksne hunde som har forandret sig og indpasset sig til en ny daglig rutine, hvor det er hvalpene og Odie, det drejer sig om. Odie er virkelig “høj” på al den opmærksomhed og moderrollen. Hun er så glad, fuld af energi og pjattet så man skulle tro hun var et år gammel.
Meningen med dette (efter vores mening) super kuld, har jo hele tiden været at vi selv vil beholde mindst en – gerne to – hanhund, og at de helst skulle indeholde deres far Kejsers energi, glæde, stabile temperament, udseende og arbejdsiver samt deres mors stærke sind, “intelligens” og udseende. Men på det seneste har vi fået flere henvendelser fra interesserede hvalpekøbere som er intetessante for os ud over “det sædvanlige”, så vi overvejer nu muligheden for kun at beholde én hanhvalp for at kunne have muligheden for at give disse købere en hvalp. Tilgengæld vil vi så undlade at sterilliserer Odie, således at hun får et sidste-sidste kuld hvalpe om et år, og så beholde yderligere en hvalp derfra. Hendes sportskarrierer vil desværre nok lide under at hun endnu engang skal døje med falsk drægtighed og yderligere et halvt år med hvalpe. Spørgsmålet er også om vi i det hele taget kan finde en egnet hanhund efter vores kriterier. De fleste avler jo primært med hanhunde som har klarer sig godt på diverse hundeudstillinger og det er jo forholdsvis nemt at se og møde disse typer hanner. Det er straks svære at finde de gode, aktive hanner som bruges til aktiviteter hvor deres brugshunde-egenskaber kommer til deres ret, og at de samtidig har et velafbalanceret og socialt sind. Vi må nok kigge på udlandet og håbe igen at finde en hanhunde-type vi synes om, men der bliver svært for de fleste har jo kun deres Schapendoes som almindelig familiehund hvor deres mulige potentiale aldrig vises frem.

Bortset fra disse overvejelser, savner jeg mit kamera utrolig meget! Det har nu været til reparation i en måned og jeg har derfor måtte benytte min iPhone i stedet, men det er jo en elendig kvalitet man får med sådan et lille kamera. Billederne er udkarpe og slørede så jeg håber snart at få mit kamera tilbage, inden hvalpene begynder at få sanser om ca. 1 uge, for  kommer de gode motiver!

Det blev en varm dag i dag, og det er ikke noget problem at holde hvalpene varme.
Alle sover inkl. mor, halvsøster Dingle og grandtante Heeven (ja, det er altså det billede som er øverst på dagens blog :)

JanK

Dag 7

20052012

Sidder her ved computeren i en afsindig stank af hundeprut når de er allerværst! Odie spiser som et tærskeværk, og der kommer godt nok også meget ud i den anden ende, udover det så prutter hun også fælt. Ikke særligt rart når man om natten sover på en madras lige ved siden af hvalpekassen. Lige meget hvor tungt man sover, så skal jeg love for at man kan få vendt sig om i en fart!
Nå, men alt går fortsat som det skal. Odie passer hvalpene og de vokser støt og roligt. De tager ikke så meget på som vi har set med de andre kuld vi har haft, men tommelfinger-reglen om at hvalpene skal fordoble deres vægt i løbet af den første uge, behøver jo ikke passe til alle kuld.
Vi opdagede i aftes at hvalpene krøb lidt mere sammen og klagede sig lidt, så selvom vi har haft 22-23° måtte vi skrue yderligere op for varmen, hvilket Odie ikke synes om. Specielt ikke efter hun har opholdt sig i kassen i en halv time efter amning og lidt social hygge, for så har Odie det godt nok varmt! Så hopper hun ud på det kolde gulv hvor hun strækker sig så lang hun er, og med et langt dybt suk, falder hun i dyb søvn.
Odie har også vænnet sig til de nye forhold og tager de andres tilstedeværelse væsenligt mere afslappet. Derfor har vi også fjernet tæpperne omkring hvalpegården, så nu kan alle se alle. Eneste problem er dog gamle Heeven som bare ikke fatter noget, og stadig kan finde på at stikke snuden helt ind i hvalpegården hvilket Odie bliver noget utryg ved, og så er der Gizmo som ikke mener at reglerne gælder ham. Han fandt jo stor nydelse i at ligge inde på madrassen i ugerne før fødslen, så at han nu ikke må hoppe over hegnet ind til gården, ja det finder han bare ikke rimeligt.
Lene tog her til formiddag til lydighedstræning med Dingle og Heeven. De skal jo også opleve noget og have noget opmærksomhed. Det påvirkede ikke Odie andet end lige da de tog afsted, for hun troede også at hun skulle med. Men kort efter valgte hun selv at hoppe op i kassen til de små og ligger nu lige uden for kassen og slapper af mens de små sover, fordøjer og vokser :)

Jan

Dag 6

19052012

Odie har stadig en herlig glubbende appetit, men hvalpene suger også mere og mere mælk og kraft ud af den lille hund, så hun har brug for ny energi.
Hvalpene vokser hastigt, er mere aktive og forlanger mere energi. Der er også kommet nye lyde når de enten ligger alene, er sultne, drømmer eller bliver jogget på når mor forsigtigt forsøger at springe op i kassen uden at ramme dem.
Odie er mere rastløs og hopper gerne ud for at gøre sig selv ren uden for kassen eller for at hilse på os, men brokker ynglen sig, er hun der som en mis!

20120519-094421.jpgHer spiser alle på deres vante pladser (Odie fåre næsten 3 dobbelt portion), mens Gizmo kigger på (han havde allerede spist sin teskefuld kattegufmad).

Lidt over middag måtte vi for første gang lade hundene blive alene hjemme. Et par fyrer fra Cameroun (bosiddende i København) tog toget til Vejle banegård hvor vi så skulle møde dem, for at de kunne se vores gamle Toyota Starlet. Et par flinke fyrer som var lige så mistroiske overfor os som sælgere som vi var for dem som købere, så det var en okay måde at handle på. Efter en køretur, tjek af motor, karosseri og kabine, samt papirerne, måtte jeg kører den ene hen til den nærmeste Bank Nordic filial. Anede ikke vi havde sådan en i Vejle, men fandt så ud af, at han mente Nordea. Okay, den kunne jeg finde, og så fik han hævet nogle penge hvorefter vi kørte tilbage til Lene og vennen som havde fået en lang snak om at komme som ludfattig fra ingen ting i Cameroun, og så op til Danmark hvor det hele drejede sig om arbejde, arbejde og arbejde, men tilgengæld kunne de fører sig frem som fyrster når de var på besøg i hjemlandet for så havde de penge på lommen.
Nå, vi fik pengene og de fik bilen – alle var glade, hvorefter vi skyndte os forbi den nærmeste Lidl, for at købe deres bedste torskerogn (kåret til bedst i test) til Odie, og senere også til hvalpene.
Da vi kom hjem var gensynsglæden selvfølgelig stor hos Dingle og Heeven i baggangen og Odie inde i stuen. Hvalpene lå stille, roligt og sov, så Odie havde åbenbart passet dem selvom vi var kørt i næsten 2 timer. Dejligt at vide hvis vi får brug for det igen.

Er det ham som bliver vores næste lille Schapendoes?

Odie er en rigtig hønemor…

18052012

Hold da op, Odie tager hendes rolle som mor alvorlig! Jeg kan ikke huske at hun var så påpasselig med hendes sidste kuld. Hele hvalpegården er dækket til med tæpper, så Dingle og Heeven ikk kan e kigge ind. Specielt Heeven, har Odie svært ved at forholde sig til. Heeven forstår jo ingen ting, og slet ikke at hun ikke må komme ind i hvalpegården, hvor der jo pludseligt lugter så dejligt af hvalpe.

De første par dage lukkede vi Dingle og Heeven ud i baggangen inden Odie skulle ud og tisse. Alligevel var det en kamp at få Odie ud… hun var helt sikker på, at Dingle og Heeven ville komme og tage hvalpene. Sikke nogle stærke instinkter – heldigvis går det bedre nu. Hvalpegården er stadig lukket helt af med tæpper, så ingen kan kigge ind til Odie. Odie kan dog nu (og vil gerne) gå med ud i baggangen for at spise, hvor der bliver hilst overstrømmende på Dingle og Heeven. Vi skal stadig passe på, at Heeven og Dingle ikke bevæger sig ind mod hvalpegården, for så er Odie der med det samme. Det er instinkter som er helt naturlige og som vi selvfølgelig skal hjælpe Odie med at komme godt igennem. Derfor passer vi også meget på katten Gizmo. Gizmo kan heller ikke se meningen i, at han ikke må kigge ind i hvalpegården. Odie er dog lige så bange for at Gizmo tager hvalpene, som med de andre hunde, så Gizmo må sove ude i baggangen om natten, indtil Odie slapper lidt mere af.

Hvalpene trives og vokser – jeg er sikker på, at jeg kan se de er blevet større hver morgen :) Specielt de to tæver tager godt for sig af mælken, de fylder allerede mere end hannerne.

Nu begynder de allerede at ligne små hundehvalpe

De 3 stakkels dyr, som vi må møblere lidt rundt med, for at Odie ikke bliver bange for hvalpetyveri

Lidt ekstra morgenhygge med Første-drengen

Ikke noget så hyggeligt, som suttelyde

Speciel morgenhygge med Første-drengen

Dag 4

17052012

Så kom de karakteristiske “grurghe” lyde når mælken begynder at flyde. Må se om jeg kan få lydene på video. Ellers vokser hvalpene og alle trives. Skal hilse og sige, at de er så skønne varme at have i hånden og de lugter helt specielt henrivende.

De sidste navlestrenge er nu også bidt af, og jeg fik samlet den sidste visne stump op her til morgen, så nu er hvalpene bare så fine at se på.

Find “Holger”!
(og det er ikke ham nede i nederste højre hjørne…)

Odie nyder tydeligt at amme, og får de mest utrolig rolige øjne når mælken strømmer.

Der bliver absolut mere og mere aktivitet i hvalpekassen. Der øvles og bøvles for at få de gode patter, og bliver man skubbet væk bliver der godt nok råbt højt.

…og bare lige for en sikkerheds skyld, så kommer det traditionelle billede fra kassen.
Sådan ser der ud det meste af tiden.

Dag 3

16052012

Ikke så meget søvn i nat, jeg havde vagten i hvalpegården. Den forløb nu meget rolig men for ca. hver halve time måtte jeg lige tænde lommelygten for enten at få en hvalp ind til Odie eller hente den bag hendes ryg, eller give Odie vand, eller hjælpe hende ud for at besørge (hun har nu fået dårlig mave af al det skidt hun får i sig når hun gør hvalpene rene). Jo der er hele tiden noget der skal passes.

Igår tog hvalpene ca. 4% på i væg,t mens de i dag har forøget deres vægt med 7-10%, så alt forløber som det skal.
Odie er vildt optaget af hvalpene og stortrives i hvalpekassen, men er helt forvirret i sit lille hoved når hun både vil passe hvalpene men også gerne vil ud til os.
Det ser lidt sjovt ud når hun løber frem og tilbage, mens henholdsvis hendes hjerne og hendes hjerte styrer hende.

Her til aften kørte Lene afsted til agility-træning med Dingle. Gamle Heeven kom også med selvom hun ikke skal trænes mere, men så oplever hun jo lidt, og samtidig kan der åbnes op til hvalpegården så Odie kan opholde sig hvor hun vil. Hun blev dog liggende med “svømmende” øjne nede i hvalpekassen mens de små skiftesvis diede og sov. Hvilken harmoni og hygge :)

Det må da siges at være en god start på livet: Tryghed, varme og hygge.

Dag 2

15052012

1. Nat: Lene fik tjansen på madrassen i hvalpegården. Heeven, Dingle og jeg fik soveværelset mens Gizmo måtte nøjes med baggangen og naturen, da han er lige lovlig interesseret i hvalpene hvilket Odie ikke bryder sig om.
Der har været en del brokken fra hvalpene, hvilket skyldes at Odie jo er en rigtig hønemor og hun skal hele tiden gøre dem rene og nusse dem. Så de bliver bliver noget sure. Vi kunne hører dem protesterer helt ind i soveværelset.

9.30:  Odie har været ude og både tisse og skidte, har spist (rettelse: SLUGT) en stor skål mad samt drukket en masse vand, så mælkebaren kan være døgn-åben.
Vi er overraskede over sådan en forholdsvis ro og harmoni der er i kuldet. Ikke nok med at de er meget ens i størrelse, men de har adgang til masser af mælk så der er ikke meget slåskamp om patterne, og hvis de ikke spiser så sover de roligt sammen med deres mor. Skønt! når det går sådan :)

Eftermiddag: Da Lene ville ud for at træne lidt med Dingle som jo bliver lidt forsømt i denne og den kommende tid, begynde Odie at pibe højt og ynkeligt, sprang til sidst ud af hvalpekassen og løb hen til lågen for at komme ud. – Hun ville jo også med ud og træne!
Det fik hun dog ikke lov til… Pludselig mens Lene gør klar til at gå ud, kommer en dame ind på gårdspladsen med en flot buket blomster i hånden. Hvad var nu det? Jo, det var et bud med en buket fra Lise og Emil samt deres hunde Thor og far til vores F-kuld: KEJSER! Sikken en dejlig overraskelse.
Så gik der jo lidt tid og Odie var helt forstyrret – kunne ikke finde ud af om hun ville op til hvalpene eller med Lene, så Lene aflyste trænings-timen med Dingle, og gik i stedet ind til Odie så hun kunne slappe af og koncentrerer sig om hvalpene.
Så måtte jeg i stedet gå en tur med gamle Heeven og Dingle. Jo, der er skam forskel på folk, for det var ikke noget problem for Odie at JEG gik…
Nå, men hovedsagen er jo at Odie har det godt, og så må jeg bearbejde det “vink med en vognstang”, som min nye “rally-hund” Odie lige gav mig… :( Glæder mig til min nye lille “allerbedste ven” :)

Aften: Det er altid så dejligt at se når hvalpene begynder på at vibrerer med halerne når mælken løber til. Her til aften skete det, som den første, for den først-fødte tæve :)

En buket blomster fra den stolte far til hans nye 4 sønner og 2 døtre, pryder nu hvalpekassen.

Hvalpegården dag 2.

Odie har en glubbende appetit og drikker en masse frisk, koldt vand fra vores egen brøndboring, så der er udsalg i mælkebaren.

Det er lidt varmt men Odie er meget ked af at forlade hvalpene. Når hun skal ud i gården for at tisse eller skidte, er det et værre cirkus, hvor hun drøner frem og tilbage inden hun får gjort hvad hun skal.

Dag 2

Jeg har nu oprettet et album hvor alle billeder vedr. F-kuldet vil blive lagt ind.

En hvalpefødsel er aldrig kedelig hos DAN de DOES’erne…

14052012

Søndag eftermiddag: I fredags mente vi at vi var i god tid til at tage Odie’s normale temperatur, men allerede der var den lidt lav, og det fortsatte den så med helt hen til søndag eftermiddag hvor den gav et dyk på en grad. Det kan tyde på en snarlig fødsel, og Odie virker mere besværet end de sidste par dage. Samtidig skal hun hele tiden hen til sin “hule” for at tjekke om alt er klar til fødslen.

Endnu engang forsvinder Odie ind i krattet til sin “hule”.

Selvfølgelig får hun ikke lov til at føde ude i naturen, men lige som sidste gang hun fødte hvalpe, ved hun godt hvor det skal foregå, så da vi senere på eftermiddagen gik ind og lod roen falde på det hele, valgte Odie selv at hvile i kassen, hvilket hun faktisk ikke har gjort før.

Endnu er der ro over alt i hvalpegården…

Kl. 14.00: Jordemoderkaffe. Heeven sover stadig i soveværelset da hun ikke har hørt alle er gået. Lene, Odie og Dingle ligger på madrassen ved siden af hvalpekassen.Gizmo ligger og sover på køkkengulvet.
Odie er endnu ikke så rastløs som hun var på dagen da hun fødte sidste gang, så måske går der endnu et døgn (eller mere). Alligevel er det godt at være forberedt, så Lene læser (endnu engang) i vores “fødsels-bibel” Hvalpe på vej af Birgitte Schjøth, mens jeg lige har lavet en kop “jordemoder-kaffe”. Måske det bliver en lang, lang, lang nat…

Kl. 21: Så har vi spist og er klar til en kommende hård nat. Odie puster mere, graver i hvalpekassen eller i puden ved siden af vores seng i det kølige soveværelse, og er i det hele taget temmelig rastløs. Hun vil hele tiden ud til sin favorithule, men turene foregår nu i line.
Gamle Heeven stresser rundt som hun plejer hver aften hvor hun muligvis forventer en eller anden “tygge-ting” men det er bare blevet en vane i hendes gamle hoved for det er sjældent de får noget om aftenen. I øjeblikket er det MEGET anstrengende med hendes konstante vandren over trægulvet mens vi venter på fødslen.
Dingle og Gizmo ligger bare og slapper af. Jeg vil skyde på der sker noget mere omkring kl. 2-3.

20120513-211927.jpg

Odie beder os lukke hende ud til hulen.

22.45: Nu har Odie sagt godnat inde i det kølige soveværelse. Hendes temperatur er stadig lav men nu slapper hun af så måske hun venter til i morgen med veer og fødsel.
Nu går jeg også i seng. Alle, inkl. Odie, sover så det var altså ikke så tæt på en fødsel som vi troede. Så må vi se i morgen. Go nat…

Kl. 3.15: Odie er urolig. Er ude og tisse hvorefter hun hopper op i hvalpekassen. Puster hutigt og tung, afbrudt at pause med “opblokning”.

Kl. 5.32: En stor pige fødes.
Kl. 6.10: Endu en stor pige.
Kl. 6.18: En dreng.

Kl. 7.35: Dejligt! Endnu en lille fyr!

Kl. 8.10: Som rosinen i pølse-enden: En lille flot broget lille fyr!!!! Det koster sgu champagne eller super rødvin (om morgenen)
Utroligt at Odie kunne bærer hele 5 normalt størrelse hvalpe med så lille en udspilet mave. Hun er bare en super mor (og far Kejser kan også være stolt af sine små Kejodie’er).
Der er muligvis endnu en bule, eller også er det et riben… Vi må vente.
Odie har nu fået en gang havresuppe med honning, salt og masser af torskerogn.

Mandag formiddag: Vi syntes ikke at Odie var vokset noget de sidste 14 dage, og var bange for at der ikke var ret mange i hende. Jan mente 3-4 stykker og jeg sagde 4-5 stykker. Efter den fjerde hvalp var født var jeg sikker på at der var endnu en. Jeg kunne mærke en underlig stor bule i Odies mave, som ikke burde være der. Ganske rigtig, der gik ikke særlig lang tid før hvalp nummer fem var født – en dejlig lille mørk hanhund.

En ting var dog sikkert… bulen i Odies mave var der endnu… var det mig der bare mærkede et eller andet der skulle være der, eller? Nej, Odie var ikke færdig med at føde. Jeg har aldrig været i tvivl om, når en af vores tæver var færdige med at føde. Der falder en dejlig ro over tæven og hun pusler og hygger lige så stille om hvalpene.
Det gjorde Odie ikke. Vel tog hun sig af dem, men hun pustede og stønnede og kunne ikke slappe af. Da der var gået to timer sendte jeg Jan og Odie ud på en løbetur. Odie fik tisset, men ikke mere. Tiden gik og jeg blev mere og mere sikker på at der var en hvalp mere. Da der næsten var gået 3 timer, kørte vi afsted til dyrlægen… ingen veer overhovedet, æv altså.

Det var noget af et cirkus at få hvalpe, Odie og os ind i bilen. Vi har jo kun den lille madkasse tilbage at køre i (Peugeot 107) og Odie var panisk angst for at vi tog hvalpene. Afsted det gik. 5 minutter før vi når dyrlægen, får Odie pludselig veer. Nu måtte hun gerne vente til vi var ved dyrlægen, men næ nej, ud skulle den lille ski’. Jeg sad krummet fuldstændig sammen på det lille bagsæde, mens jeg forsøgte at holde 5 små banditter varme og samlet i tæppet. Pludselig kan jeg se at en hvalp er kommet til syne mellem Odies ben. Jeg skynder mig at befri den for fosterhinden og inden jeg ser mig om har Odie bidt navlestregen over, alt, alt for tæt på maven. Blodet løber ud af den lille krop og inden længe begynder hvalpen at se blå ud i hovedet. Vi er ankommet til dyrlægen – uden line, hundepapirer m.m. Jeg kaster mig ud af bilen og løber med den lille blødende hvalp i hænderne ind til dyrlægen som står og taler med en dame. Ikke tid til snak nu. Dyrlægen får hvalpen kastet i armene og får straks en klemme sat på den lille navlestregsstump. Jeg står og varmer den lille fyr – ja, det var endnu en lille dreng – og imens kommer Jan bugserende ind i venteværelset med Odie og de fem andre hvalpe.

Så er vi alle mast ind i lille-bilen og på vej til dyrlægen

Odie får lov til at slikke og pusle lidt om den lille “blå” dreng og inden længe vender hans normale kulør tilbage. Navlen bliver bundet med en snor og vi passer på at Odie ikke bider i den. Imens tjekker dyrlægen Odie igennem og alle de andre hvalpe. Han er sikker på at der ikke er flere hvalpe tilbage i hende… og det samme er jeg – der er faldet en helt anden ro over Odie nu. Odie får en kalkindsprøjtning og en sprøjte for at trække livmoderen sammen, hvis der skulle være nogle moderkager tilbage der ikke er kommet ud.

Vi får os igen mast ind i lillebilen og kører lettede hjem igen.
Nu ånder der fred og ro i hvalpekassen og sådan håber vi det bliver ved med at være de næste par uger :o

Så bliver det ikke bedre… Odie sover helt tryg med to tæver og fire hanner

Hygge og ro

12052012

I morges stod vi tidligt op (jeg gjorde) for at kører ud og hente køberen af vores gamle Citroën, som blev sat af ude ved motorvejen. Da hun også var et “hunde-menneske” fik vi en hunde-snak i et par timer hvorefter det var tid til en gåtur med hundene. Odie skal jo holdes i form så vi tager et par små ture i løbet af dagen. Tilbage igen var det tid til forsinket morgenmad og en lille lur. Da jeg vågnede havde jeg det rimelig varmt og var helt skæv i kroppen. Det skyldtes at både Odie og Dingle lå oven på mig, Heeven lå ved siden af sengen og Gizmo lå nede i stolen.

På min mave ligger Dingle, på mine ben ligger Odie. Heeven ved siden af sengen og katten i stolen.

Da jeg endelig stod op og gik ind til Lene som havde valgt at lægge sig på madrassen i hvalpegården, rykkede alle (som kan hører) ind til Lene.

Odie skal kløes på sin udspilede mave, mens Dingle og Gizmo bare sover videre.

Så er der dømt barsel :o)

11052012

Fra i dag af, skal Odie ikke mere være alene. De næste 14 dag vil mindst én af os være hos hende. Der kan lige blive et par dage sidst i maj hvor vi må flexe lidt, men ellers har vi barsel i 8 uger. Vi har fået overflyttet ferie og gemt afspadsering for at dette kunne lade sig gøre. Det er selvfølgelig lidt træls når vi nærmer os efteråret og ingen ferie har mere… men, men, det betyder meget for os at vi kan være sammen med hvalpene i 8 uger, specielt nu hvor vi selv vil beholde et par stykker :o

Som skrevet tidligere, solgte vi vores bil sidste weekend i Roskilde. Idag skulle vi ud og se på to modeller vi havde udvalgt os, en Peugeot 5008 og en Skoda Superp. Vi nåede kun at se på Peugeot’en, og så var vi sikre på at det var den bil vi skulle have. Dejligt med plads og ingen problem med at få plads til 5 hunde og oppakning. Gamle Heeven kører nu permanent på medicin for at holde maven i orden og umiddelbart ser det ud til at det bare fungerer. Hun har det super godt, spiser med glubbende appetit hver dag og går frisk med på gåturene. Altså må vi nok kalkulere med at hun lever et par år endnu og skal selvfølgelig indgå i pladsberegningen i den nye bil :o

På vej hjem fra bilindkøbet, kørte Jan hjem med Heeven og Odie, og Dingle og jeg kørte ud til vores gamle område for at gå en lang tur. Nogen gange bliver det til for lidt, med at tage de enkelte hunde med på gåtur, uden at resten af flokken er med. Selvom Dingle er 2 et halvt år gammel nu, har hun stadig godt af at komme med på tur helt selv. Hvor er det dog utrolig afslappende, kun at gå tur med én hund – og hvor bliver den ene hund dog lydig af at være afsted alene. Desværre mødte vi ingen andre hunde på turen – selvom vi kender en masse fra dengang vi boede der. Dingle er begyndt at få lidt af hendes gamle humør tilbage. Nu bliver bamserne fundet frem og selvom der ikke bliver leget helt vildt med dem, så er det dog den rigtige vej det går med humøret.

Visse regler bliver nu indført på grund af Odie’s kommende fødsel. Trappen op til TV-stuen på første sal bliver lukket. Sidste gang hun var drægtig faldt hun en uge inden fødslen ned af de sidste fire trin. Der skete ikke noget, men vi ønsker bestemt ikke at opleve det igen. Så nu bliver hun båret op og ned hvis vi skal se TV ovenpå, et gitter bliver også sat for på 1. sal, så hun ikke selv kan gå ned. Fra mandag bliver der lukket ud til bryggerset, så hun ikke selv kan gå ud af hundelemmet om nattet. Hvis hun laver en fødsel som sidste gang, opdager vi ikke at der er noget i gærde og hun går måske bare ud om natten og føder i skoven. Fra i dag af, tager vi hendes temperatur både morgen og aften og håber det kan hjælpe lidt med fødselstidspunktet.

Odie’s mave

8052012

Så blev Odies mave gjort klar til fødslen… kun omkring en uge igen – plus/minus nogle dage.

Vi synes ikke den er voldsom stor – men kommer der sunde og raske hvalpe uden problemer for Odie, ja så er vi tilfredse.

20120508-190444.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: