Den sidste tid af 2019 rinder hastigt ud. Et år som jeg ikke kommer til at huske for de store oplevelser, men heldigvis heller ikke for trist begivenheder.
Året startede med bøvl, da vi først skulle til lydigheds-konkurrence i Viborg og videre til en med glæde ventet ferie til Vesterhavet.
Desværre valgte den elendige bil at gå i stykker på vej til Viborg, og det kostede nogle dyre dage derhjemme, en del ekstra kørsel og en hulens bunke penge. Dét var simpelthen dråben! Nu havde vi i de forløbne år investeret en formue i forebyggelse og vedligeholdelse af den elendige Peugeout 5008, men nu var det slut og vi valgte at skille os af med skiderikken. Lene kører nu i en splinterny Peugeot 308SW (ja, det havde jeg altså ikke gjort), men modellen passer til Lene’s behov for transport af sig selv og op til 4 hunde. Og ja, forhåbentlig også en 5. hund som vi håber at få i begyndelsen af 2020.
Odie i sit (bogstavlig talt) livs efterår 😦
Odie har rundet de 13 – bliver 14 år i februar, og alderen har for alvor sat dybe spor i hendes fysik og psyke. Hun har mistet hørelsen, er lettere dement og musklerne i benene er svundet ind på trods af den motion hun dagligt får. Hun sover meget, og når hun ikke sover, vil hun have mad eller godbidder, og det SKAL VÆRE NU!!!
Hun har de sidste par år haft en underlig adfærd, hvor hun skal ud og kaste en lille smule galde op en eller to gange om dagen. Svært at finde et præcis mønster, for nogle dag springer hun det over, på trods af at der ikke er noget anderledes i hendes tilværelse i disse dage, og nogle gange kan vi bryde adfærden ved at “snyde” nogle godbidder i hende, og så virker det som om hun kommer til at tænke på noget andet, eller også får hun en mætheds-fornemmelse som bryder kvalmen. Nogle gange kan vi godt forudsige hvornår det kan ske, og det er bl.a. når hun har været alene hjemme i 7-8 timer. Når vi kommer hjem hidser hun sig op, og så ender det i løbet af 5-10 minutter med at hun skal ud og kaste op. Bagefter er hun i godt humør og vil gerne have både mad og drikke. Andre gange kan det være tidligt om morgenen, hvis hun vågner før vi vækker hende. Så kan hun også hidse sig op til at skulle ud og kaste op. Alt er prøvet, men sådan er det altså for Odie at blive gammel, og det må vi alle leve med. Det er mere os der har bøvlet, for Odie virker ret lige glad, og når det er overstået er hun frisk og glad igen. Når hun ikke er med på lufteture, så har hun stor fornøjelse af at komme med til Nosework træning. Svært at kommunikere med hende, men hun har en fest når hun må arbejde 🙂
“Fundet!”
Dingle blev jo sidste år pensioneret som agility-hund, og har i år knoklet som “nosework-hund”, med en masse træning og et par konkurrencer.
Flik-Flak har været flyvende som agilty-hund, og har klaret sig forbavsende godt, når man tænker på at han pga af sin højde, lige nøjagtig skal springe over de høje spring i klassen for store hunde, som er væsentligt større end ham. Tilgengæld vejer han ikke så meget som mange af konkurrenterne, og han er væsentlig mere adræt.
Han sluttede året af med deltagelse i DcH’s og DKK’s agility-DM.
Han er i løbet af de senere par år blevet meget mere selvsikker og har fået overskud til at være glad og nyde livet og sine omgivelser. Ligesom vi har erfaret, så ligner han sin far Kejser, som også var 6-7 år før han var moden og kunne nyde livet. Han er derfor også blevet moden til træne DKK lydighed på højeste plan, hvor det kun er få hunde som kan klare træning og konkurrence hvor der virkelig “flue-kneppes”. Han har en glæde og en energi som vi ikke har set hos en Schapendoes, og hans og Lene’s største problem kan ofte være hans humør, hvor han simpelthen ikke har tålmodighed til at lytte til Lene, men gør hvad han mener er rigtigt, og gerne før han får besked på det. Bortset fra det, så er han blevet rigtig glad for træning og bevare energien i forholdsvis lang tid når man taler om en Schapendoes.
Da vi til vores store sorg ikke fik en hvalp efter GetUp, håber vi så inderligt på at få en hvalp efter Flikker, som bare har en snært af hans energi og humør. Der har allerede været et par henvendelser, men endnu er der ikke noget som er endelig aftalt. Og om vi ønsker en hvalp fra den ene eller den anden kombination, kan være rigtig svær at beslutte, men vi må se tiden an, og se hvad tiden bringer…
GetUp døjer ikke mere med sine lange trælse humørsvingende perioder med løbetid. Nu er hun “evigt” glad, men er også begyndt at ligne sin mor, som tidligere var “politibetjenen” i familien. Nu har lille Loppe overtaget den stilling, og der skal sgu ikke komme nogen biler med lysende lygter i mørket, selvom det er helt oppe på vejen. Så får de lige besked på at skride!
Loppe har i år både trænet agility og lydighed. Hun deltog i DM i DKK lydighed og i både DcH’s og DKK’s DM i agility. I DKK’s agility DM blev det til en 3. plads i individuel og en 2. plads i hold, sammen ned Hoppe Lopperne 😁
Der er våbenhvile når de er fælles om at være sure over at madskålene er tomme…
Kattene er som de altid har været. Gizmo gider ikke den store aktivitet, men er han i drillehumør eller udenfor, så kan han ikke dy sig for at jage og overfalde stakkels Mauzi. Tilgengæld har Mauzi lært at man ALTID skal have et vågent øje til Gizmo, så hun hvæser af ham så snart han kommer for tæt på. Ikke noget hundene bryder sig om, og de skynder sig at gå imellem de dumme katte, som alle 4 hunde elsker.
Som tidligere skrevet, så købte Lene en ny bil. Jeg valgte at købe min halvdel af værdien i den lille skrammelpot som var vores 2. bil. Den er ok til mit behov, og efter jeg har skruet op for min gamle cykelsports-interesse, så bliver der kørt flere kilometer på racercyklen (som også æder en pæn del mine penge).
Flere berømte bjerge blev besteget, bl.a. her på toppen af Col du Tourmalet.
Så jeg er ikke mere med ude til så mange konkurrencer hvor Lene deltager med hundene, med mindre jeg selv er prøveleder. Jeg havde i 2019 bl.a. en god oplevelse da jeg var prøveleder til de nordiske mesterskaber i lydighed som blev afviklet i Vilhelmsborg ridecenter.
T
Det var noget af en oplevelse at prøve kræfter med nogle af verdens bedste hundeførere og deres hunde.
Traditionen tro, sluttede vi året af med gåture, bl.a. med denne herlige flok Sheltier.
Loppen syntes det var herligt at rulle sig i skidt & møg…
Verdens bedste Dinglepot, nr. 3 til DKK’s DM i agility for hold.
Vores dejlige blandede agilityhold – næste år overtager Loppe, Dingles plads på holdet.
DAN de DOES's Blog 